På tur med MR - Forumarkivet (ikke aktivt)

I dag var jeg en tur med MR nordpå fra Århus og hvilken herlig tur. MR sæt 32 behagelig kørsel behagelige sæder alt pænt og rent. Som sædvanlig flink og venlig betjening af togpersonalet, og så var der tilmed kaffe. :-)
Som en tillægsgevinst får man den særlige "MR sound" ved de 130. De går altså godt ved de 130 og turen til Aalborg gør at de rigtig kan strække ud på de lange skinner. Dejligt at lytte til bogiernes sang ved de 130, IC3 har noget af det samme ved 170-180 mellem Hobro og Randers.
[image]
Masser af MR kan opleves i Århus og Nordjylland for tiden.
[image]
Behagelige sæder man kan holde til at køre langt i.
[image]
Alt pænt og rent kan man forlange mere, der er tilmed gardiner hvis solen står uheldigt - og så har MR den fordel, at når man først er kommet ind så sker alt i samme plan, INGEN trapper skal forceres hvis man blot skal på das'et.
[image]
Hej MR sæt 32, tak for turen - længe leve DSB, MR, IC3, ER og Scandia det er noget der duer. :-) :-)
Hilsen Georg

Hvor var det befriende at læse dit budskab om specielt MR, som (alt) for mange elsker at hade og kalde for gammeldags, oldnordiske og andre grimme gloser. Jeg har kun et par ganske få gange kørt i MR og de var aldeles behagelige at være rejsende i, så jeg har kun lovord tilovers for disse værdige arvtagere efter MO-vognene!

Mange hilsener

Jens Møller

MR-MRD er da et dejligt tog, eneste som jeg og mange andre blot er optaget af er, at de oser temmelig meget og det er egentligt synd, at der ikke offers en ny motor eller man renoverer motoren på dette dejlige tog-sæt. ;-)

--
[image]

Hvordan ser statistikken egentlig ud for MR når vi taler om nedbrud, værksteds ophold mm.?
Jeg mener ikke at have læst historier om børnesygdomme i de første driftsår, eller om de helt store tekniske problemer senere hen.

Det er synd, at man i dag ikke ser nogen grund til at lave de helt store yderlige vedligehold på materiellet.
Tror at holdningen til MR/MRD togsættene ville være en del mere positiv, hvis man gjorde sig bare de mindste anstrengelser for at "shine" dem lidt op.

Jeg tænker på nogle af de togsæt som man har kørende rundt i Tyskland med samme alder, hvor man har gjort alt for at de skal fremstå moderne og "indbydende"

Husker tilbage på dengang hvor alle MR/MRD togsæt var skinnende røde med blanke vinduer.
Vil dog sige at VIA designet har hjulpet LIDT på problemet. Husker tydeligt hvordan de rød/hvide togsæt så ud inden renoveringen..........

Én af de gode ting med reparation af MR-MRD er, at folkene i Fredericia kender dem fra begyndelsen og kan næsten reparer dem med bind for øjnene. ;-)

--
[image]

Der er jo meget godt at sige om MR, der på næsten alle måder en vellykket konstruktion. Min gamle far var særdeles glad for dem, og mente at det var den bedste arbejdsplads han havde haft ved jernbanen. Man kan jo også filosoferer over det faktum, at de ældste MR forlængst har overhalet MO-vognene i levetid og formentlig også kilometer på skinnerne. De ældste MR blev leveret i 1978 og er således nu 34 år gamle. De nyeste MO-vogne f.eks MO 1890 blev kun 16 år gammel da den blev ophugget. Og meget tyder på, at MR fortsat skal være rygraden i DSBs togbetjening nordfor Århus og vest for Fredericia i endnu en række år.... Så MO rekorderne bliver sikkert slået af MR.
Som almindelig rejsende synes jeg måske sæderne er knap så velegnede til længere rejser.

Bent Mikkelsen
Shipmik

Som almindelig rejsende synes jeg måske sæderne er knap så velegnede til længere rejser.

Ja, netop de lange ture er lidt et problem for MR synes jeg.
Jeg kører Aarhus-Brørup nu flere gange om ugen med MR siden sidste køreplans skift og bortset fra at det tager nu næsten 2 timer mod før godt 1,5 time med IC3, så er det manglen på et ordentlig bord der generer mest, når man skal arbejde undervejs.
Man kan godt mærke det i ryggen, når man har siddet halvt skævt med computeren på det lille bord i så lang tid.
Bortset set fra det (og måske støjniveaut) kører de udemærket, og "gulvtæppet" er heller ikke så beskidt som de kan være i IC3.

Som almindelig rejsende synes jeg måske sæderne er knap så velegnede til længere rejser.

Ja, netop de lange ture er lidt et problem for MR synes jeg.
Jeg kører Aarhus-Brørup nu flere gange om ugen med MR siden sidste køreplans skift og bortset fra at det tager nu næsten 2 timer mod før godt 1,5 time med IC3, så er det manglen på et ordentlig bord der generer mest, når man skal arbejde undervejs.
Man kan godt mærke det i ryggen, når man har siddet halvt skævt med computeren på det lille bord i så lang tid.
Bortset set fra det (og måske støjniveaut) kører de udemærket, og "gulvtæppet" er heller ikke så beskidt som de kan være i IC3.

Kan nu best lide at kører i MR på de kortere ture.
Aalborg-Frederikshavn kan lige gå.

Hvis man opbyggede MR med feks nye motorer samt sæde opstillingen som IC4 og større borde samt elstik.
så kan de sagtens kører mange år endnu.
Når man så er igang smider så også nogle elstik ind i de fynske Desiro.
En strækning som Aalborg-Aarhus kan jeg bedst lide at kører i IC3 eller IC4, selvom jeg siden kørerplan skiftet også har kørt MR.

Det længste jeg har kørt i MR er Aalborg-Fredericia også IR4 til København.

MO-vognene er et eksempel på hvad der sker, når man bygger den samme type tog over en alt for lang årrække. Da de sidste blev bygget, havde de ældste allerede kørt i 23 år. Konstruktionen var for længst blevet overhalet af udviklingen, og få år efter gjorde nye tog den åbenlyst forældet.

Dette i modsætning til MR-togene der blev bygget over kun 7 år og derfor ikke i samme grad har stemplet som noget, der altid har været der. Men nu er tiden også så småt ved at køre fra dem, og det er vel kun usikkerhed om IC2, økonomi og eventuelle udbudsrunder, der endnu holder dem i live.

Nyd dem mens I kan, de bliver ikke på sporene for evigt.

Med venlige MR-hilsner
Leif Jørgensen

Hvad med 1. generations S-togene, her gik der 28 år fra den første serie og til den sidste serie blev leveret i 1962. Sådan var tiderne jo dengang, man brugte gammelkendt teknik som virkede. MO-vognene holdt sig jo trods alt kørende helt frem til 1984, men det er jo altid let og gratis at komme med skolemesteragtige kommentarer til dispositioner, som foregik i en helt anden tid. Det giver ingen mening, her så mange år efter, at tage den gamle diskussion op igen om fornuften i den lange produktionsperiode med MO-vognene! Ej heller gavner det nogen med kloge og bedrevidende ord som "nyd MR-togene mens I kan", underforstået at du er langt langt hævet over dem, der til daglig benytter disse tog og vèd bedre.

Venlig hilsen
Jens Møller

Hvad med 1. generations S-togene, her gik der 28 år fra den første serie og til den sidste serie blev leveret i 1962. Sådan var tiderne jo dengang, man brugte gammelkendt teknik som virkede. MO-vognene holdt sig jo trods alt kørende helt frem til 1984, men det er jo altid let og gratis at komme med skolemesteragtige kommentarer til dispositioner, som foregik i en helt anden tid. Det giver ingen mening, her så mange år efter, at tage den gamle diskussion op igen om fornuften i den lange produktionsperiode med MO-vognene! Ej heller gavner det nogen med kloge og bedrevidende ord som "nyd MR-togene mens I kan", underforstået at du er langt langt hævet over dem, der til daglig benytter disse tog og vèd bedre.

Vel kunne MO vognene køre i 1984, nogen af dem kan endda stadig køre. Strengt taget kunne man have sat MO'erne til at køre 10 år mere i driften. Men passagerfremgangen da MR/ML blev indsat taler sit tydelige sprog om at MO vognene og det tilhørende personvognsmateriel ikke længere levede op til tidens krav.

Dengang virkede MR noget blikagtige samenlignet med MO der nærmest virkede somm en massiv klods jern i samenligning. Jeg synes stadig at lyden af en MR der triller minder om lyden af en tom øldåse der triller hen ad et fortov. Dengang var der mange der forsvor at MR skulle komme til at køre længere i driften end MO, men 1800 serien har de slået, nu mangler de bare at slå 19xx serien. Kommer de til det?
Leif har ret i at MR på et tidspunkt forsvinder. De er bygget til regionaltog, og ikke til at køre IC tog. Det taler ikke til banens fordel at køre et tog med materiel der i bedste fald kan nå op på 130km/t når infrastrukturen tillader hastigheder på 160 eller 180. Jernbaneenthusiaster kan synes det er sjovt at køre langt i en MR, vi var jo også nogen stykker der synes at det var sjovt at køre i MO, dengang i starten af firserne - hvor de almindelige rejsende var ved at være trætte af dem.
Hvor MR sådan set sagtens kunne gøre fyldest til regionaldrift på baner med hastigheder omkring de 120km/t i lang tid endnu, er det med til at forringe banernes konkurenceevne at lade dem køre IC/"langdistanceregionaltog". Hvorfor de er nødt til det ved vi alle.
I øvrigt synes jeg ikke du burde beskylde andre for en skolemesterattitude når du selv svarer med en sådan.

Jeg hørte engang i en fjernsynsudsendelse forfatteren Per Højholt beskive hans opfattelse af lyden af et tog der passerer Hørbylunde (dengang MR). "Det lyder som når man skærer glas" sagde han, og det er nok en meget præcis beskrivelse af en MR på et godt justeret spor.
Mvh
Georg

Også lille Syd skal sandsynligvis have nogle af disse tog en del år endnu, og når der skal laves dobbeltspor mellem Lejre og Vipperød, der bliver der sat MR tog ind Kalundborg fra stationer fra Lejre og udad hvis ikke der er kommet ændringer i planen.

Ned venlig MR hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

PS måske bliver det Sjælland der bliver den sidste MR oase

Bravo, Georg - for en fin hyldest til til et lille, undervurderet mirakel.
Nok et bevis for, at det lønner sig at bevare danske arbejdspladser, -og bygge ud fra et koncept, andre har fundet og udbedret børnesygdommene i.
Bøflarsen og undertegnede har engang i vores velmagtsdage delt sådan en bette sofa hele vejen til Aalby, uden at hverken vi eller møblet tog skade. -Det siger noget om rummelighed og robust kvalitet !

Per

Jeg har med afbrydelser fulgt dem på Grenåbanen i over tyve år, og jeg tror aldrig jeg har haft et reelt nedbrud. Der har været fastkørsler og tørkørsler, men ellers kunne de som regel smutte hjem på 1 motor, ja sogar også tage en omgang til Grenå på 1 motor. :-)
Når man stiger ind i en Lint ser man efter min mening en kaotisk indretning. Man står lidt og kigger forvirret rundt, hvilken trappe skal man begynde at bestige, sæderne er skruet fast de mest mærkelige steder. Når man kommer ind i en MR ser man en række sæder og man tager bare plads. Toiletdøren vejer ikke 300 kg i en MR men virker bare for selv de svageste, og der lyder ikke et kæmpe brag når den lukkes. Man skal heller ikke i en MR famle rundt i halvmørke på toilettet for at ramme en eller anden lysstråle for at få noget til at ske, hvorfor kan man ikke bare indrette tingene praktisk, det er det eneste vi forlanger. Kørestolene ser man ikke mere, de har sikkert fundet andre transportformer, så det er kun enkelte barnevogne der har gavn af den lave indstigning i Lint. Jeg mener aldrig vi i gamle dage havde problemer med at få kørestole ind i hverken IC3 eller MR.
Mvh
Georg

I dag var jeg en tur med MR nordpå fra Århus og hvilken herlig tur. MR sæt 32 behagelig kørsel behagelige sæder alt pænt og rent. Som sædvanlig flink og venlig betjening af togpersonalet, og så var der tilmed kaffe.

De kunne faktisk noget med sæder (og tog!) i 1970'erne. Når blot fjederbunden er godt 'revideret' er et gammeldags sæde med uldstoffet jo fortrinligt. Det var jo netop sædekonstruktionen og ditto facon som gjorde både MR, B-vogn og Bn til fortrinlige køretøjer hvad siddekomfort angår. At Bn-vognene senere blev sjoflet siger mere om tidsånden i 90'- og 00'erne....

Hej Georg

Jeg er helt enig i din hyldest til MR-toget - det er noget af det mest driftsikre motormateriel, som DSB nogensinde har haft.
(For at citere L:Ron Harald: "Tysk mekanik det æ nau vi ka' li'").
Luftaffjedringen og de affjedrede sæder gør turen til en helt anderledes komfortabel oplevelse end i LINT og Desiro - der så til gengæld har andre fordele.
MR tager stadig det store slæb i samfundets tjeneste, også her på Vendsysselbanen (hvor belægningen ofte er over 100%) og bringer hver dag mig og mange andre i skole/på arbejde i Frederikshavn, Hjørring og Aalborg.
På nogle afgange, bl.a. kl. 07.06 fra Fh, er belægningen ofte 110-120% allerede ved afgang fra Fh, men kun ca. 70-80 % efter Hj - og andre gange tilsvarende mellem Hj og Ab - men uanset hvor meget overlæs, der har været på MR-toget, så brummer det blot lystigt deruad.
Da jeg tager turen hele vejen fra Fh til Ab (og retur) kunne jeg godt savne strømstik til den bærbare.
Og så er det lidt ærgerligt, at de forsøg med andre motor- og geartyper, der har været udført i årenes løb, endnu ikke har ført til et bedre alternativ til den hydrauliske transmission, som eventuelt havde en højere virkningsgrad, og til en anden motortype, som bedre lever op til TIER/EURO-kravene.
Hvis jernbanetransport fortsat skal fremstå som et mindre miljøskadeligt alternativ til gummihjulstransport, så tynger MR-togenes temmelig "dårlige ånde" desværre det ferroviale miljøregnskab.
Med nye motorer og eventuelt mere effektiv transmission ville MR-togene sikkert kunne holdes på skinnerne endnu længere.

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen

Hej.

Jeg kørte et regionaltog hjem fra Fredericia med MR 4044, i fredags der var en hel skoleklasse der var på vej hjem. Da jeg gik igennem toget var der en af eleverne der spurgte om der var stik til hans bærbar computer, desværre det er der ikke i disse tog de er over 30 år gamle, svarede jeg.

Ham og han 3 andre kammerater, sagde whoow så har de godt nok holdt sig godt.

Nu var MR 4044 så ikke lige den hurtigste MR, jeg har kørt med.

Kørte med MR 4033 i går aftes, den kunne godt flytte sig. Ikke ret mange kilometer ud fra Fredericia mod Vejle løb den snildt 130 km/t.

Kørte også en dag med MR 4013, der eller var hensat men er taget tilbage i driften igen, trods den nummer kørte den virkelig godt, jeg tror også den havde fået ny-renoveret motorer på.

Angående MR, så er man desværre ved at bygge dem om. Så man ikke længere kan igangsætte toget fra sidevinduet. Og hvis dørerne er åbne og kontakten for trækkraft på førerbordet er indkoblet kan man ikke samle luften op igen.

På de ombyggede MR-sæt skal man gå hen som til sidevinduet som hidtil og trykke på startknappen, trillefløjten lyder dørene lukker i. Derefter sætter man sig hen til førebordet løser bremsen og sætter igang. Desværre koster denne afgangsprocedure hurtigt nogle sekunder hver gang.

Angående nedbrud på MR, når jeg har snakket med andre af mine kollegaer, især dem der har været ved DSB siden MR-togene var nye. De siger/sagde at man altid kunne halte sig hjem med et MR-tog. Med mindre selvføgelig begge motorer gik i stå.

Personlig kan jeg godt lide MR-togene som arbejdsplads, det eneste minus er bare at sidevinduerne ude i førerrummene ikke altid er for tætte mere. Og om vinteren når det er rigtig koldt kan det godt af og til knibe med opvarmningen i førerrummet.

Nå det var en længere smører.

Enig i at nye motorer vel sagtens kunne være stærkere og mere røg emmisions venlige, det er ikke så meget tophastigheden jeg tænker på men måske lidt forbedret acceleration ville gøre underværker, hertil må jeg tilføje jeg tror ikke du får nogen i DSB s ledelse til at ofre ret mange kroner på MR togene, de ligner ikke et IC2 eller IC4 tog, så det vil de ikke være med til, hvis man ser i deres øjne er det kun Anasaldos produkter der dur, selvom det ikke er bevist endnu, nå nu stopper jeg inden mafiaen (i italien) kommer efter mig.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

God formiddag til alle!

Tak til Georg for lige historisk at ruske op i ”noget der bare er” og derfor let går i glemmebogen, her litra MR/MRD.
Jeg skal ikke gå ind i det historiske om dette eller hint vedrørende litra MO contra MD/MRD ud over, at Jens jo nok har ret i, at man skal passe på og at ting skal sættes kontekst og ikke ud fra d.d. viden, status og synspunkt.
I mine meget aktive tid med storforbrug af jernbanen, var litra MR/MRD ikke lige det der stod øverst på listen, men nok mere, fordi disse togsæt kun var et alternativ i den daglige brug.
Det jeg nok mest husker MR/MRD for, var flere ture til Esbjerg, hvor byen var udgangspunkt for rejser nord, syd, vest. Det foregik med et nok så glemt koncept, hvor litra MR/MRD var hovedaktøren, nemlig DFDS bådtoget ”Englænderen” mellem København og Esbjerg og omvendt. Det hele med 1. klasses afdeling og servering fra trillebar ombord og engelsksprogede tekster på alle skilte i vognene. Denne del af MR/MRD historie synes lidt glemt. Så vidt jeg husker, var det et helt og holdent DFDS koncept (betaler) hvor DSB ”kun” lagde materiel og personale tilrådighed. ”Englænderen” kørte faktisk i en mere eller mindre ”lyntogsplan” med få stop og blev overført med færgen. Så det var faktisk et godt og hurtigt alternativ for ”Go West”. Men det var også en lang tur på små hjul og siddekomforten nok beregnet til en kortere tur. Hvor lang tid toget kørte har jeg ikke presant. Desværre fik jeg dengang ikke fotograferet det ydre med den gule 1. klasses stribe over den lille kupe og markeringen af det var ”Englænderen” og kørt af DFDS.
Hvorfor det ikke blev fotograferet? Lige som nu, man glemmer det dagligdags, der i morgen er historie.
I mangel af et ”Englænderbillede” her et af 4205 i Esbjerg den 4. marts 1983, SÅ almindelig og næsten glemt.
[image]

Fortsat - forhåbentlig - god dag til alle.

--
Steffen Dresler

Det foregik med et nok så glemt koncept, hvor litra MR/MRD var hovedaktøren, nemlig DFDS bådtoget ”Englænderen” mellem København og Esbjerg og omvendt. Det hele med 1. klasses afdeling og servering fra trillebar ombord og engelsksprogede tekster på alle skilte i vognene. Denne del af MR/MRD historie synes lidt glemt. Så vidt jeg husker, var det et helt og holdent DFDS koncept (betaler) hvor DSB ”kun” lagde materiel og personale tilrådighed. ”Englænderen” kørte faktisk i en mere eller mindre ”lyntogsplan” med få stop og blev overført med færgen. Så det var faktisk et godt og hurtigt alternativ for ”Go West”.

Et andet "koncept" i relation til Bådtoget Englænderen var øst-vendt ("Go East") og var skruet nogenlunde sådan sammen:

I min tid i passagerfunktionen i driftsområde Esbjerg 1986-1990 havde vi noteret os, at Bådtoget Englænderen kun kørte på dage med skibsforbindelse. Men der forekom ofte planlagte ændringer, der gjorde, at toget faktisk kørte Esbjerg-København på dage uden skibsforbindelse og der var derfor masser af ledige pladser.

Vi skruede derfor et tilbagevendende koncept sammen, der bestod af togrejse Esbjerg-København i (det næsten tomme) Bådtoget Englænderen, Esbjerg afgang kl. 14.40, København H ankomst kl. 18.59 + entrebillet til en eller anden popkoncert i København + togbillet København-Esbjerg, hvor vi fik en "flex-vogn" og ekstra liggevogn sat bag på nattoget København-Esbjerg, København afgang kl. 0.15 (efter hukommelsen). Flexvognen var så indrettet som discotek med ægte bar, discjockey og dansegulv.

Pakkerejsen blev solgt som "læserrejse" i samarbejde med en af ugeaviserne i Esbjerg og vores markedsføringsomkostninger var derfor minimale.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Jeg sidder og skriver på en artikel om ”flex-vognene” (litra Ckm)og deres udflugtsvogn-forgængere til Jernbanehistorisk årbog ’13 og vil gerne nævne nogle eksempler på hvordan de blev brugt.

Derfor ville jeg godt høre lidt mere om jeres ture. Det må jo være siden efteråret 1988 hvor flexvognene blev leveret og indtil brug af MR i Englænderen ophørte fra sommerkøreplanen 1991.

Andre som måtte have materiale om flexvognenes anvendelse er særdeles velkomne til at fortælle herom.

Mvh
John Poulsen
banebøger

Jeg arbejdede på mdt Helgoland da fleksvognene litra CKM blev leveret, det er da synd at sige de blev flittigt brugt for det meste var det når et selskab havde bestilt en tur at de blev indrangeret i et plantog, den mest flittige brug var da de kørte med i en skiløber til Frankrig jeg
syntes at kunne huske at det var to eller tre sæsoner, måske mere, Alle var vist generelt glade for at køre i dem, men jeg kan vist rolig sige at det var utrolig behagelig kørsel, jeg har selv haft fornøjelsen at have kørt to ture i dem, nå tilbage til skiløberen, jeg kan huske at der var ingen der kunne forstå hvorfor klimaanlæg satte ud når de passerede grænsen ved Kehl (tyskland) og
Strasburg (Frankrig) Det problem satte grå hår i en tekniker fra AEG der kom når der var problem med noget af det elektriske, jeg kan huske jeg sagde til ham og en værkmester, tror i ikke at det er fordi man skifter strømstyrke der, det vidste man ikke jeg ved ikke om de troede på mig eller hvad, men de vidste at jeg faktisk vidste en lille smule om jernbanerne i udlandet de kom aldrig og sagde jeg var en idiot, men jeg kan ikke huske om man nogensinde fik lavet en løsning for man begyndte at ikke have fleksvognen med til Frankrig Bourg st maurice. Jeg mener også de var med med sidste nattog sove liggevogne til Korsør for undertegnede og nogle håndværkere fra Helgoland var inviteret på tur af DSBm med rigelig af drikkevarer og sandwich og snacks, Jeg tror ikke der blev sovet ret meget førende vi var hjemme igen og så skulle jeg også køre med sidste lyntog fra København til Odense og retur. Det var egentlig også meningen at jeg skulle have været med første ordinære IC via storebæltbroen og tunnelen, men der sagde jeg stop, nu var jeg træt.

Ellers kan jeg ikke huske mere om fleksvognene jo så overtog målevognsfolkene vognene til det blandede cirkustog som nogen kaldte det.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup
PS jeg fik aldrig taget billeder af dem desværre.

Hej Thomas

Jeg sidder og skriver på en artikel om ”flex-vognene” (litra Ckm)og deres udflugtsvogn-forgængere til Jernbanehistorisk årbog ’13 og vil gerne nævne nogle eksempler på hvordan de blev brugt.

Derfor ville jeg godt høre lidt mere om jeres ture. Det må jo være siden efteråret 1988 hvor flexvognene blev leveret og indtil brug af MR i Englænderen ophørte fra sommerkøreplanen 1991.

Andre som måtte have materiale om flexvognenes anvendelse er særdeles velkomne til at fortælle herom.

Mvh
John Poulsen
banebøger

Hej John -

Flexvognene blev bl.a. brugt af TV 2 - sammen med to sovevogne og to fladvogne - som valgtog op til kommunal- og amtsrådsvalget i 1989. Toget kørte en uge vest for Storebælt og en uge øst for, hvor der blev produceret valgoptaktsudsendelser.

Det var før nettet af TV 2-regioner var fuldt udbygget, og TV 2 lancerede projektet som en del af sin public service-forpligtelse.

Jeg var planlæggende producer på projektet, og jeg skal se, om jeg kan finde noget egnet billedmateriale, hvis du er interesseret.

Mvh. Ole

Hej Ole
Jo, jeg er da særdeles interesseret i billeder af valgtoget - men også i oversigt over hvor det kørte og andet materiale (f.eks reklame/markedsføring), hvis du har det.
Mvh
John Poulsen

Hej Ole
Jo, jeg er da særdeles interesseret i billeder af valgtoget - men også i oversigt over hvor det kørte og andet materiale (f.eks reklame/markedsføring), hvis du har det.
Mvh
John Poulsen

Hej John -

Har sendt en mail til dig via Banebøger - håber, du har adgang til mailboxen, eller at der er andre, der kan sørge for at sende beskeden videre til dig.

Mvh. Ole

Hej

Jeg erindre i forbindelse med færdiggørelse (ej åbningen) af banen fra Snoghøj til Taulov lånte DSB en vogn med åbne endeperroner (KS C3) hos Lokomotivklubben KLK, der skulle køre på den "nye" banen med en MZ - CKM - KS C3.

Jeg mener jeg tog billeder eller video af det i Kolding da vi afleverede vogne til DSB.

--
mvh. Henrik C

Hej

Jeg erindre i forbindelse med færdiggørelse (ej åbningen) af banen fra Snoghøj til Taulov lånte DSB en vogn med åbne endeperroner (KS C3) hos Lokomotivklubben KLK, der skulle køre på den "nye" banen med en MZ - CKM - KS C3.

Jeg mener jeg tog billeder eller video af det i Kolding da vi afleverede vogne til DSB.

Hej

Det tog kan jeg godt huske :-)
Var selv ude at se det på Snoghøj banen, (en lille korrektion det var HHJ C 25)
Har med sendt et billede af toget. (tænk det er snart 20 år siden....)

[image]
HHJ C 25+CKm+MZ 1424 ved Snohøj den 4/5-92 Foto: Holger Cordtz

(tænk det er snart 20 år siden....)

det er måske så derfor at jeg ikke kunne huske at det var HHJ C25

--
mvh. Henrik C

[image]

Hermed et billede af MR i Englænderen.
Det er MR/MRD 98+94+41 med P 442 Es-Kh. 18/5 1991.

Det er ganske oplagt, at kapacitetsbehovet i "Englænderen" på et tidspunkt dalede drastisk, og at man fremfor at sløjfe togene helt af køreplanen valgte en tilpasning ved indsættelse af mere beskedent materiel. var fint nok. -Men at sætte en gul stribe over den forreste, lille afdeling i en MR, og forlange 50% ekstra med en løber i gangarealet som eneste plus i ydelsen, var altså et nummer for smart. Jeg kan godt forstå, hvis det kostede DSB de sidste erhvervsrejsende på englandsforbindelsen.
Det havde næsten ligesålidt med første klasse at gøre som det, man i dag vil prakke folk på i IC4 -eller for den sags skyld minimalførsteklassen i IC3s andenklasses stilleafdeling.
Sådan noget kan man ikke (gøre ustraffet) !

Per

De blev ellers godt mishandlet de første år:

[image]

Flot billede. ;)
Men dengang havde de også både turbo og 12 cylindere motorer.

--
[image]

Med samme oprangering kørte min far et sådan tog, engang fra Ringkøbing, der var kun en brugbar motor. Så toget var en omkring 40 min. forsinket i ankomst til Struer, kan jeg huske han fortalte engang.

Jeg har kun kørt med disse tog et par gange tilbage i starten af 90´erne i Jylland. Så jeg kan ikke rigtig huske meget fra dem. Dog nikker jeg genkendende til din beskrivelse af den gode "gang i sporet" netop pga at toget kører på boggier, noget som DSB jo bestemt ikke længere bryder sig om.

Min sidste togtur skete tur/retur med hhv ER4 og Dobbeltdækkertog og hvilken forskel! Utroligt at DSB ikke kan indse at behagelig togrejse og boggieudstyret materiel hører sammen.

Jeg har kun kørt med disse tog et par gange tilbage i starten af 90´erne i Jylland. Så jeg kan ikke rigtig huske meget fra dem. Dog nikker jeg genkendende til din beskrivelse af den gode "gang i sporet" netop pga at toget kører på boggier, noget som DSB jo bestemt ikke længere bryder sig om.

Min sidste togtur skete tur/retur med hhv ER4 og Dobbeltdækkertog og hvilken forskel! Utroligt at DSB ikke kan indse at behagelig togrejse og boggieudstyret materiel hører sammen.

Dav

Jeg er lidt forvirret over hvad for noget DSB materiel du henviser til, som ikke har boogier?

Med venlig hilsen

Christian Ahm

På IC3, ER4 og ET har hver vogn ikke egne boggie, bortset fra en i slutvognen, men deler jo en med nabovognen. Det giver toget en meget dårligere gang i sporet i forhold til de gamle Bn-vogne og de lejede dobbeltdækkervogne.

Det samme gælder for de nye S-tog, som heller ikke just er nogen fornøjelse at køre med.

På IC3, ER4 og ET har hver vogn ikke egne boggie, bortset fra en i slutvognen, men deler jo en med nabovognen. Det giver toget en meget dårligere gang i sporet i forhold til de gamle Bn-vogne og de lejede dobbeltdækkervogne.

Det samme gælder for de nye S-tog, som heller ikke just er nogen fornøjelse at køre med.

Ja nu kan vi jo ikke alle være enige, og det skal vi heller ikke! Min mening om MR skal jeg spare dig for, da den absolut ikke er børnevenlig. Fælles booger mener jeg ikke er et problem, men det er dårligt spor til gengæld. For det er jo lidt sjovt at fælles boggier bliver benyttet på højhastighedstog rundt omkring i verden. S-togene køre efter min menig fint, og nu har det jo aldrig været meningen at de skulle køre landsdelstog, selvom nogen vil mene der er langt til Køge.

Ps. ET har ikke fælles boogier.

Med venlig hilsen

Christian Ahm

Når vi nu endelig skal snakke om de mere "præstigefyldte" MR-løb, så skal man vel også nævne IC-nat til Struer, samt (dog sjældent) dem jyske Skiløber, hvor MR stod for trækkraften.

MR-Skiløberen har jeg set billeder af, men desværre ikke nattoget.
Nu er accelerationen jo ikke den hurtigste, så jeg går ud fra at de rejsende i liggevognen fik en ganske rolig nat med MR spændt foran.

Herlige billeder af det tog man har rejst så meget med igennem tiderne...

Er der planer om at bevare et eksemplar på et tidspunkt? Kører MR 4001 og MRD 4201 fortsat for Arriva?

Herlige billeder af det tog man har rejst så meget med igennem tiderne...

Er der planer om at bevare et eksemplar på et tidspunkt? Kører MR 4001 og MRD 4201 fortsat for Arriva?

MR 4088+MRD 4288 er idag hos DSB M. i Randers. I den hvide/røde fave.
MR 4001+MRD 4201 skulle hvis jeg ikke tager fejl køre i Polen, for Arriva.

Mvh
Holger Cordtz

Rimeligt friske fotos fra Polen:

MR 4001: http://www.rrpicturearchives.net/showPicture.aspx?id=2888943

MRD 4201: http://www.rrpicturearchives.net/showPicture.aspx?id=2888945

M.v.h.
Niels

Her et af de mange videoklip fra Polen med MR/MRD. Tror det er en form for reklame. Det er i hvert fald skønt at se MR/MRD blive præsenteret på den måde.
http://www.youtube.com/watch?v=ZxsfOBloM44

Bare for sjov skyld, findes der nogle førerrumsbilleder fra de Polske MR-tog.

Hvor mange kører i Polen og hvornår blev de solgt?

Er der aktuelle planer om at bevare et MR-sæt eller er økonomien for trængt?

Som Holger skrev er sæt 88 bevaret ved DSB Museumstog i Randers.

Ja, det er rigtigt, det skrev han også... :-)

Hvad bruges sættet til? Står det bare hensat og skal det tilbage i den røde udgave på et tidspunkt?

Det er vel meningen det skal holdes i kørende stand, så kan det fungere som museumslyntogene.... når det engang er blevet interessant som museumstog, så længe det er i aktiv drift hos DSB er der jo ingen der gider kører med det som museumstog.

Men et interessant tog at bevare for eftertiden... det har jo haft enorm betydening for regionaltrafikken.

Er der aktuelle planer om at bevare et MR-sæt eller er økonomien for trængt?

Jeg ved ikke hvordan økonomien ser ud i dag, men DSB Museumstog har i flere år rådet over ex. DSB MR 4088/MRD 4288.

Mvh
Jens

Hvorfor mon det lige blev MR/D 4088-4288, som Museumstog fik?
I nyere tid har det jo ellers mest været traditionen, at man bevarede det først leverede lokomotiv (tog) af en given type.
Var MR-sæt 88 i særlig god stand, eller var det fuldstændig tilfældigt, at det lige blev det?

Med venlig og spørgende hilsen
Henrik

Var MR-sæt 88 i særlig god stand, eller var det fuldstændig tilfældigt, at det lige blev det?

Der var nogle at vælge imellem og så valgte Museunstog 88. Og 01 var ikke imellem. Det var en skrivebordsbeslutning, men dog under hensyntagen til den stand som de 'tilbudte' havde.

MR-sæt 88, var også det første der blev ommalet i hvid med røde dører. Planen var vist at dørerne skulle være grønne både på MR og ER, men det blev droppet igen.

Om MR i hvidt/grønt design havde vi lidt *her*.

M.v.h.
Niels

Det praktiske ved at vælge sæt 88 er at det er født med sneplov og klatrestativer, så det er ikke den store sag at gøre det historisk korrekt.

[image]
En gang rød maling så er den ok.

Så en flot og stilren MR får vi nok aldrig.
[image]

Hilsen
Henrik

--
[image]

Det praktiske ved at vælge sæt 88 er at det er født med sneplov og klatrestativer, så det er ikke den store sag at gøre det historisk korrekt.

Hilsen
Henrik

Ja, det vil godt nok være nydeligt med et MR-tog i den originale røde farve; det vil der næppe være nogen, der kunne tage anstød af.
Om man så i givet fald også vil ombetrække sæderne til det oprindelige brun-stribede stof og montere de brunlige vægplader, er så spørgsmålet. B 2000 har jo eksempelvis heller ikke fået de oprindelige "plasticsæder", selvom den er tilbageført til den rødbrune originallak.

Venlig hilsen
Henrik

Den ene indstigningsdør på MRD-vognen mangler jo også, der er i dag monteret klapsæder. [image]
MRD 4234, både dørene og den lille kupé er væk.
[image]
Her var der oprindelig indstigningsdør på MRD-vognen.

Den ene indstigningsdør på MRD-vognen mangler jo også, der er i dag monteret klapsæder

Du har ret. Der skal lidt mere til end bare rød maling og nyt sædebetræk, før MR-sæt 88 fremstår, som da det var nyleveret.
Det er der sikkert ikke penge til, for projektet med CIWL-spisevognen må jo sluge en del kapital.

Venlig hilsen
Henrik

Kære Henrik!

Din bemærkning vedr. sovevognens istandsættelse på bekostning af andre projekter, heriblandt en eventuel renovering af et MR/MRD motorvognssæt, er noget udokumenteret vrøvl fra ende til anden og uden nogen som helst baggrund i virkeligheden. Sovevognen er økonomisk betalt via fondmidler og det daglige arbejde foregår ved frivillig arbejdskraft, bortset fra nogle arbejder, der nødvendigvis må foregå med specialister, heriblandt asbedstsaneringen.
Renoveringen af sovevognen har således på intet tidspunkt stoppet eller forsinket andre planlagte projekter.

Steff

--
Steffen Dresler

Kære Henrik!

Din bemærkning vedr. sovevognens istandsættelse på bekostning af andre projekter, heriblandt en eventuel renovering af et MR/MRD motorvognssæt, er noget udokumenteret vrøvl fra ende til anden og uden nogen som helst baggrund i virkeligheden. > Steff

Små slaw, små slaw. Det var da en voldsom meningstilkendegivelse, du kom med dér.
Det er da glædeligt, at der er skaffet fondsmidler til CIWL-vognen, for det projekt må da nødvendigvis koste nogle håndører.

Venlig hilsen
Henrik

Hej Henrik (nr. 1).

Jeg bliver bare så ked af det når museet eller museumstog bliver punket for ting der ikke har noget på sig og i dette tilfælde med sovevognen eller spisevognen for den sags skyld. Begge vogne har været "uden for nummer" af både museets som museumtogs budgetter. Spisevognen blev financieret gennem det daværede "Jernbanemuseets venner" og sovevognen via fonde. Og begge vogne har ikke haft indflydelse på andre projekter, værende som projekterede. Og driftemateriellet, altså det kørende vognmateriel i Øst, bliver vedligeholdt lige så godt, som hvis ikke der var en sovevogn og nye projekter er under vejs (Bn) også uafhængige af sovevognen.
Og det er så nemt at andre, som nu en anden Henrik, lige pirker lidt at asbedstrenoveringen af sovevognen med hentydning til noget S-tog. Det er to VIDT forskellige projekter uden sammenligning arbejdsmæssigt som økonomisk. Men det er åbenbart svært at forstå, desværre.

Hvorfor der ikke er et kørende 2. g S-tog ved jeg ikke. Men jeg ved, at DSB S-tog IKKE er interesseret i museumskørsel bl.a. p.g.a. regulariteten og deraf manglende kanaler. Det var også en af årsagerne til, at 1. g blev overført til Odense.
Men - ikke møntet på dig Henrik (1) - det er så bandeord nemt at skrive, at dette eller hint er nemt og burde have været gennemført for lang tid siden. Prøv lige at regn ud hvad det koster, se på det nyligt udgivne årsregnskab. Tror man at det bare bliver et "ta´ selv bord" med de enorme besparelse og en desværre modbydelig personelafgang af de helt store de næste par år? Man behøver ikke at være professor udi økonomi for at kunne finde ud af, at det næppe er museer og veterantog der bliver først tilgodeset i den nuværende situation. Så mon ikke man skal være bare glad for en forhåbentlig status que et stykke tid?

--
Steffen Dresler

Okay Steff, det er da rart at få belyst sagens rette sammenhæng.
Og selvfølgelig må vi da glæde os over, at der trods alt er bevaret både MR og MZ, uanset at de ikke fremstår i fordums glans.
Man kan jo håbe økonomien (og den frivillige arbejdskraft) ad åre vil tillade, at et vingehjul igen kan pryde MZ 1401 eller 1425, og at MR-toget atter vil få sin lune røde 70’er-kulør :-)

God middag Henrik!

Kom i tanker om, at de manglende muligheder for at køre veterantog på S-togsnettet måske også var med til for beslutningstagerne dengang, at udskyde en eventuel renovering af de bevarede S-togssæt hos DSB som DJK.
Det vigtigste er vel at de er bevarede. Ligeledes vil det da være spildte penge at gennemrenovere noget man ikke kan køre med (manglende tråd) og som herefter skal opbevares inden døre og fylder som bare ind i hel...., ikke sandt. For hvad skal så stå udendøre af det renoverede?
Og det samme gælder for MR/MRD og Y-tog m. fl. Det er vel p.t. ikke lige det PUBLIKUM (altså dem der BETALER og ikke "the nerds" der synes at alt skal bevares da det er rart at se på (og høre :-) ))synes er den spændende oplevelse at tage familien med til, vel. Det er vel stadig træ, damp, åbne endeperroner eller stålvogne fra dengang (nu næsten kun) farfar var ung eller noget sølvekspress der duer.
Alt andet er vel ønsketænkning, muligvis for tiden urealistisk, men da ellers en rar tanke!

--
Steffen Dresler

Det kunne være fedt, hvis de alle blev ført tilbage til original bemaling.

Blot ikke MA... de er jo mere kendt som Sølvpilen end som et rødt lyntog.

Det kunne være fedt, hvis de alle blev ført tilbage til original bemaling.

Det er jo en interessant betragtning, for de er netop originale nu (i den forstand at de er i en udførelse som de har haft i driften), i modsætning til hvis man replikerer den originale indretning, så er det jo blot kopier... Jeg antager at du mente at føre dem tilbage til original og ikke blot i bemalingen som du skrev, for det er jo hverken fugl eller fisk.

Den ene indstigningsdør på MRD-vognen mangler jo også, der er i dag monteret klapsæder

Du har ret. Der skal lidt mere til end bare rød maling og nyt sædebetræk, før MR-sæt 88 fremstår, som da det var nyleveret.
Det er der sikkert ikke penge til, for projektet med CIWL-spisevognen må jo sluge en del kapital.

Venlig hilsen
Henrik

Ja, der mangler jo en dør, men det er vist så længe siden, at der ikke er nogen museumsgæster der kan huske det alligevel. Som du også nævner, går den meste energi jo nok til sovevognen. Mon den iøvrigt er billigere at asbestrenovere, end de S-tog der måtte opgives af samme grund?

Hilsen
Henrik

--
[image]

Det vil så være det evige stridspunkt, både for klubber og jernbanemuseet og sporvejsmuseet, hvad skal laves først istand, der vil altid være nogen der syntes at det og det havde været vigtigere at lave først,så der tror jeg aldrig der bliver enighed.Desværre.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Fine billeder.

Er der nogen der har billeder indefra i den originale udgave?

MR 4088 blev renoveret som prototype hos værkstedet i Århus. Det har aldrig været til renovering hos PFA i Weiden. Derfor blev arbejdet udført ordentligt. Der var en skandale da de blev renoveret fordi PFA ikke gjorde arbejdet godtnok.

mvh
Thomas

MR 4088 blev renoveret som prototype hos værkstedet i Århus. Det har aldrig været til renovering hos PFA i Weiden. Derfor blev arbejdet udført ordentligt. Der var en skandale da de blev renoveret fordi PFA ikke gjorde arbejdet godtnok.

- Men det var sikkert billigt....

At man så relativt hurtigt herefter måtte renoverer MR endnu en gang, fortæller at billigt hurtigt kan blive dyrt... - og nej, ikket et ord om IC4....

/Henrik

Her følger lidt mere fra Børge Sundahl:

[image]
MR 4022-MR 4021 tog 541 29/9 1978 første gang toget kørtes med MR. Der er en DH på krogen. Langå

[image]
MR 4011-MR 4012 13/8 1979 med ”godstog” og 5 vogne på krogen. De 4 bageste blev afkoblet i Langå og skulle med lokalgodstoget til Colon i Stevnstrup. Vognen med pressenning var en vognladning træ til Bjerringbro. Toget var første morgentog Randers-Struer.

[image]
Tog 6113 16/12 1992 med en ½ MR (nummer har jeg ikke fået noteret). Toget er på ved fra Aarhus til Scandia Randers. Her ved passage i Langå

[image]
Tog 312127/12 1992 med to MR sæt (minus numre) med en Bn-x på krogen.Billedet er desværre lidt udtydelig. Begge fotos er taget ud af vinduet fra Kmp Langå.

Alle fotos: Fotograf: Børge Sundahl.

...og der er ikke copyright på billederne, tilføjer Børge.

renovering motormæssigt med mere strandede nok hele tiden på at nu kommer der snart nye tog der vil sige spar to til dem der kører idag, den sang hørte man vist også i sin tid på Lille nord der overlevede MO i lang tid men jeg kan godt være misundelig når man på youtube kan se nyere TER tog der nogen steder kører i Frankrig men jeg indrømmer naboens gulerødder er altid bedre end ens egne. nå jeg kan da stadig godt lide når jeg en sjælden gang kører til Næstved over Køge.

Med venlig hilsen

Birger Jense

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak