Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Gættebro (Billedegætterier)

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 30/7 2012, 23:42 (4305 dage siden)

Herligt at denne nye bro er bygget i funkisstil som i 30'erne, selv årstallet er nydeligt støbt ind. Nu kan vi så følge patineringen og gulningen af betonen. Men hvor mon denne bro står?

[image]

[image]

Hilsen
Henrik

--
[image]

Gættebro

af Thorbjørn @, Kbh.Ø, 31/7 2012, 00:22 (4305 dage siden) @ Henrik Thomsen

Mon ikke yi skal til Odsherred?

Gættebro

af mhv_vsvt, Holbæk / Rørvig, 31/7 2012, 08:43 (4305 dage siden) @ Thorbjørn

- det er også mit gæt at det er broen der fører Odsherredbanen over det tomme hul der senere i 2013 skal blive til den nye Motortrafikvej ved Vig.

--
Mhv_vsvt alias Michael Hvidberg
Daglig pendler med bus/tog
Absolut amatørfotograf

Avatar

Gættebro

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 31/7 2012, 09:50 (4305 dage siden) @ mhv_vsvt

- det er også mit gæt at det er broen der fører Odsherredbanen over det tomme hul der senere i 2013 skal blive til den nye Motortrafikvej ved Vig.

Det er ikke på OHJ, og så er det forøvrigt en vejbro.

Hilsen
Henrik

--
[image]

Gættebro

af KimC, 31/7 2012, 13:25 (4304 dage siden) @ Henrik Thomsen

Det er ikke på OHJ, og så er det forøvrigt en vejbro.

Ja, man kan se at der allerede går spor under broen. Og kender jeg det offentlige Danmark godt nok har man glemt at tænke på plads til køreledninger under denne nye bro.

Gættebro

af Fysikeren, 31/7 2012, 13:32 (4304 dage siden) @ KimC

Det nye dobbeltspor til Holbæk bliver foreberedt for elektrificering, dvs. nye broer bygges høje nok osv.

Gættebro

af Peter R, 31/7 2012, 14:36 (4304 dage siden) @ Fysikeren

Det ligner broen hvor Lunderødvej føres over banen.

Gættebro

af Jesper, 1/8 2012, 00:03 (4304 dage siden) @ KimC

Alle broer opført siden 70´erne er ved lov forberedt til køreledninger

Gættebro

af Dampfmeisteren ⌂, 1/8 2012, 21:20 (4303 dage siden) @ KimC

Som en del af det projekthold, der har designet broen, kan jeg berolige dig med at der er regnet med en frihøjde på 5575 mm mellem overkant skinne og underside bro - svarende til gældende fritrumsprofil EBa for elektrificerede baner + konstruktionstolerance + tolerance på spor.

Desuden er den ene af de præfabrikerede betondragere i undersiden af brodækket forsynet med indstøbte ophængningsbeslag for køreledninger.

Endelig er de præfabrikerede betondragere og broens rækværk jordet efter retningslinierne i "Kørestrømsanlæg. Drifts- og beskyttelsesjording på Fjernbanen"

De 4 overføringer på Nordvestbanen imellem Lejre og Vipperød (Dellingevej, Raunsbjergvej, Rugård og Lunderødvej) er lavet af entreprenørfirmaet Jorton i 2011/2012.

For at kunne lave broerne mens der var drift på banen, er der valgt en opbygning med pladsstøbte vederlag placeret så langt fra banen, så de kunne laves uden sporspærring.

Imellem disse vederlag er oplagt præfabrikerede betondragere udformet som et omvendt T.

Dragerne er oplagt i natlige sporspærringer i det togfri interval.
På dragerne er så støbt brodæk og kantbjælker.

Lunderødvej blev forsinket i forhold til de 3 andre fordi kommunen ønskede at få rettet vejen ud. Dette kunne lade sig gøre fordi huset på sydvestlig side af banen var til salg. Projektet købte huset og lod det nedrive for at kunne opfylde kommunens ønske om et bedre vejforløb af Lunderødvej. Der gik dog lidt tid med omprojektering, så de valgtes at rykke udførelsen til 2012 for at de vejrligskritiske aktiviteter ikke skulle laves i december måned.

--
mvh. Dampfmeisteren
http://www.damplokomotiv.dk/

Gættebro

af Fysikeren, 31/7 2012, 00:32 (4305 dage siden) @ Henrik Thomsen

Ligner noget der kunne ligge omkring km 50 fra København :D

Gættebro

af Frederik N., 31/7 2012, 10:32 (4305 dage siden) @ Fysikeren

Hvis broen er en vej bro, så kan det brede nedenunder være det nye sporleje til udvidelsen af Roskilde - Holbæk strækningen??

Avatar

Gættebro

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 31/7 2012, 10:34 (4305 dage siden) @ Frederik N.

Hvis broen er en vej bro, så kan det brede nedenunder være det nye sporleje til udvidelsen af Roskilde - Holbæk strækningen??

Ja, nu snerper det.

Henrik

--
[image]

Gættebro

af Fysikeren, 31/7 2012, 13:39 (4304 dage siden) @ Henrik Thomsen

Skulle vel aldrig være broen der fører Dellingevej over det nye dobbeltspor? :)

Avatar

Gættebro ved Lunderød

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 31/7 2012, 15:44 (4304 dage siden) @ Fysikeren

Skulle vel aldrig være broen der fører Dellingevej over det nye dobbeltspor? :)

Nej, men ligner jo meget godt. Peter R har ret, det er broen der fører Lunderødvej over banen. Området er nu fuldstændig raséret, og et hus tæt ved den gamle bro er nedrevet.

[image]

Den 21. juli 2012


[image]

Den 21. juli 2012


[image]

Den 15. oktober 2011


[image]

Den gamle bro 15. oktober 2011, iøvrigt var den meget lav, så man kunne få suset af Me'erne når de kørte under:

http://www.youtube.com/watch?v=IRrJaPl8zJk

Hilsen
Henrik

--
[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak