Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

ICE og IC3 kørsels - teknik (Generelt)

af Jean Henrik ⌂, 24/1 2013, 13:09 (4133 dage siden)

Hvor gamle er DSB´s ICE tog som de overtog fra DB, når jeg kører med det, så lyder det som en Triangel fra ca.1930 og det er da utroligt at de ikke er mere lydløse !
---

Noget af det samme kan opleves i et IC3 tog hvis man har den rette plads, jeg husker gear skift ca 14 gange hvortil togmanden sagde at IC3 er ved at få nye gear - jeg ved ikke hvor mange gear de har men jeg håber da for Lok.føreren at gear skift sker automatisk, husker bla. at nogle af de gear jeg kunne høre ikke blev kørt ret meget ud mens andre gear kørte længere op i fart før et skift.
--
Er der nogen som i korthed kan sige et par ord om gear skift i IC3 - på forhånd tak

hilsen Jean Henrik

ICE og IC3 kørsels - teknik

af A. Nissen, 24/1 2013, 13:31 (4133 dage siden) @ Jean Henrik

Hi.
De hyppige gearskifter i IC3 er et almindeligt fænomen ved dieselmotorer. Du kender det sikkert fra store lastbiler, når der startes fra rødt lys. Årsagen ligger i dieselmotorers termo-dynamik - de er "effekt-maskiner" hvor benzinmotorer er "kraft-maskiner." Diesler har derfor et mindre dynamisk felt(målt i omdrejningstal), hvor de "gider" bestille noget - de er stærke, men kun i dette lille felt. Dette kompenseres så med mange gear for at dække hele hastighedsområdet.
Hvordan elegant gearskiftet foretages er sæl´fullig´en anden sag - også hvor godt en automatisk skiftemekanisme er lavet.

Avatar

ICE og IC3 kørsels - teknik

af Jean Henrik ⌂, 24/1 2013, 13:44 (4133 dage siden) @ A. Nissen

.
Takker

Det er jo interessant nok men også en fascinerende lyd med disse gear skift i en IC3 når man har øre for det men det er jo nok svært at forevige på en video til eftertiden.

Der er jo mange ting og oplevelser i dag som ikke kan foreviges fordi man ikke kan gemme den personlige opfattelse.

Jeg kørte engang en MZ fra Korsør til København, det var en rå oplevelse af at køre
på skinner, sikken arbejdsplads en LKF har .

hilsen Jean Henrik

ICE og IC3 kørsels - teknik

af Stig Bang-Mortensen, 30/1 2013, 21:06 (4127 dage siden) @ A. Nissen

Kan du forklare det med kraft- og effektmaskiner: Det forstår jeg ikke. jeg havde den opfattelse at gearkassen var omdrejningstilpasning.

ICE og IC3 kørsels - teknik

af Leif Jørgensen, København Ø., 24/1 2013, 13:41 (4133 dage siden) @ Jean Henrik

Hvor gamle er DSB´s ICE tog som de overtog fra DB, når jeg kører med det, så lyder det som en Triangel fra ca.1930 og det er da utroligt at de ikke er mere lydløse !

ICE TD (eller Baureihe 605 som de siger sydpå) blev sat i drift i begyndelsen af 2001 efter et par år med prøvekørsler og forsinkelser fra leverandøren.

De oprindelig 20 togsæts specialitet var, at de var udstyret med kurvestyring, men i modsætning til de svenske X2 (dem der kører SJ 2000, tidligere X2000) virkede det ikke. Så efter et par år blev de taget ud af drift, mens man overvejede hvad der skulle ske. I 2006 blev de imidlertid taget ud af mølposen, da der skulle bruges ekstra tog i forbindelsen med VM i fodbold. Fra december 2007 blev 13 togsæt så indsat i trafikken til Danmark, hvor DSB som bekendt manglede materiel som følge af IC4-skandalen. Kurvestyringen er slået fra.

Tyskerne har i øvrigt stadig selv 6 togsæt, mens et enkelt er udrangeret.

For videre læsning har tysk Wikipedia en udførlig artikel.

Med venlige ICE TD-hilsner
Leif Jørgensen - der nu ikke har noget at klage over

Avatar

ICE og IC3 kørsels - teknik

af Jean Henrik ⌂, 24/1 2013, 13:48 (4133 dage siden) @ Leif Jørgensen
redigeret af Jean Henrik, 24/1 2013, 14:20

.
Tak for indlæg men jeg har heller ikke noget at klage over jeg bemærker bare den
meget kraftige diesel lyd som fører mig til bage til Triangel ca.1930 eller de små
røde skinnebusser.

Det er bare utroligt at et så nyt (DSB- ICE )tog har en motor støj som i gamle dage.

hilsen Jean Henrik

ICE og IC3 kørsels - teknik

af Krüger, 24/1 2013, 15:45 (4133 dage siden) @ Jean Henrik

Motorene i BR 605 er fremstillet af Cummins i USA. Det er en 6 cylindret rækkemotor på 19 liter, der er lagt ned. BR 605 er er dieselelektrisk i modsætning til MF, der er dieselmekanisk. Det gør det muligt for BR 605 at elbremse og den har generelt har en væsentligt bedre komfort under acceleration og nedbremsning. BR 605 er en dieselugave af BR 411, hvilken den også er bygget til at kunne kobles med. ;-)

ICE og IC3 kørsels - teknik

af caprani ⌂, København, 24/1 2013, 21:44 (4133 dage siden) @ Krüger

Jeg forespurgte under en rejse til Berlin den kvindelige togfører om støjniveauet (som efter min mening er næsten ubærligt på så lang en tur. IC3 er en nydelse at køre med under enhver omstændighed, til sammenligning).
Hun fortalte, at de havde haft deres egen lille "IC4" skandale i Tyskland, hvor BR 605, efter at være blevet leveret med store forsinkelser, havde fået de oprindelige motorer overhalet af EU's emissionsbestemmelser og følgeligen måtte have nye. Problemet med de nye maskiner skulle efter sigende have været, at de var lige den lille smule større som gjorde, at man ikke kunne få plads til dem uden at fjerne støjisoleringen i motorkasserne.
Jeg har dog kun hendes ord for det.

--
Bedste hilsner......

-Klaus

[image][image]

ICE og IC3 kørsels - teknik

af re20000, 24/1 2013, 21:51 (4133 dage siden) @ caprani

Synes godt nok de både larmer og ryger en del. En sammenligning af sigtbarheden på perron på Nørreport mellem en ME og en ICE falder klart ud til ME-ens fordel efter toget er kørt.

Nold

ICE og IC3 kørsels - teknik

af Krüger, 24/1 2013, 22:16 (4133 dage siden) @ caprani

Mener ikke at der er skiftet motorer i dem. Motorerne er stort set mage til dem der ligger i BR 612. Jeg er helt enig i, at lyden ikke just indgyder til respekt.
Deres løbeegenskaber er uovertrufne og jeg foretrækker til enhver tid at sidde i en Br 605, frem for andre dieseltogsæt der kører i danmark.
Rent teknologisk er Br 605 langt forud for nogen andre togsæt i danmark.
Danmark er vist i øvrigt, det eneste sted, hvor man anvender dieselmekaninsk tranmission, i togsæt der opererer med hastigheder over 120 km/t. :-P

ICE og IC3 kørsels - teknik

af nsandersen, 23/12 2016, 21:29 (2704 dage siden) @ Krüger

Jovist, men er det ikke fordi det giver lav vægt, god acceleration og brændstoføkonomi? ;)

ICE og IC3 kørsels - teknik

af Morten, 24/12 2016, 08:02 (2704 dage siden) @ Krüger

Hej

MR har dieselhydraulisk transmission, og max hastighed 130 km/t. Jeg ved ikke om den larmer mere eller mindre af den grund. Men når man tager traktionen, går der nogle sekunder før den stopper med at trække, grundet inertien i hydraulikken. Så der er en forskel i forhold til dieselmekaniske gear.

Mvh
Morten

ICE og IC3 kørsels - teknik

af nsandersen, 21/2 2018, 14:55 (2279 dage siden) @ caprani

Det kunne forklare lidt - jeg genkender det fra de engelske litra 221 ("Super Voyager"), som er et dieselektrisk tog med kurvestyring og også Cummins QSK19 motorer, bare lidt tungere end ICE-TD, same for de to ikke-krængende modeller 220 "Voyager" og 222 "Meridian" med samme motorer..
De giver rystelser og støj under belastning - dvs. for denne type tog både acceleration og kørsel. Det er som om IC3 ikke har det problem, når den går i et relativt højt gear efter acceleration.

ICE og IC3 kørsels - teknik

af Andersen, 24/1 2013, 22:38 (4133 dage siden) @ Jean Henrik

.
Tak for indlæg men jeg har heller ikke noget at klage over jeg bemærker bare den
meget kraftige diesel lyd som fører mig til bage til Triangel ca.1930 eller de små
røde skinnebusser.

Det er bare utroligt at et så nyt (DSB- ICE )tog har en motor støj som i gamle dage.

hilsen Jean Henrik

Har du oplevet IC4?? støjer mere end et MY-lokomotiv udvendigt. Jeg bor tæt på banegården i Fredericia og kan se ned over sporene, oplever tit synet af IC4 under voldsom røgudvikling ala MR-tog. Indeni nogle IC4-togsæt er der en konstant hylende, rungende resonans fra motorene. nærmest den samme følelse som at ha' høretelefoner i ørene på fuld skrald ALT for længe. rejste fra Kolding til Fredericia forleden, godt man IKKE skulle videre. gruer for den dag man skal til Aarhus og københavn med IC4. resultatet må vel blive en voldsom migræne.

lige præcis derfor jeg osse altid har været tilhænger af el-drift på fjerntrafikken, ICE-TD og IC4 er simpelthen en fejludvikling. ALT for voldsomt store dieseltogsæt.

MVH
Michael

ICE og IC3 kørsels - teknik

af andersj, Aalborg, 24/1 2013, 22:54 (4133 dage siden) @ Andersen

.
Tak for indlæg men jeg har heller ikke noget at klage over jeg bemærker bare den
meget kraftige diesel lyd som fører mig til bage til Triangel ca.1930 eller de små
røde skinnebusser.

Det er bare utroligt at et så nyt (DSB- ICE )tog har en motor støj som i gamle dage.

hilsen Jean Henrik


Har du oplevet IC4?? støjer mere end et MY-lokomotiv udvendigt. Jeg bor tæt på banegården i Fredericia og kan se ned over sporene, oplever tit synet af IC4 under voldsom røgudvikling ala MR-tog. Indeni nogle IC4-togsæt er der en konstant hylende, rungende resonans fra motorene. nærmest den samme følelse som at ha' høretelefoner i ørene på fuld skrald ALT for længe. rejste fra Kolding til Fredericia forleden, godt man IKKE skulle videre. gruer for den dag man skal til Aarhus og københavn med IC4. resultatet må vel blive en voldsom migræne.

lige præcis derfor jeg osse altid har været tilhænger af el-drift på fjerntrafikken, ICE-TD og IC4 er simpelthen en fejludvikling. ALT for voldsomt store dieseltogsæt.

MVH
Michael

Bare i IC3 giver det et markant løft at sætte sig i mellemvognen frem for en af motorvognene. Det samme i MR, hvor Stillezonen har langt mindre motorstøj end de to store kupéer.

Et andet eksempel er de nye bybusser vi fik i 2011 her i Hjørring - VDL Ambassador. Deres motorstøj er praktisk talt ikke til at holde ud hvis man sidder bag midterdøren, og skal køre mere end 10 minutter. De Volvo busser fra 1999 vi havde før, støjede langt mindre eller havde blot en mere behagelig støj.

ICE støj

af Information @, 25/1 2013, 00:48 (4133 dage siden) @ Jean Henrik

Hvor gamle er DSB´s ICE tog som de overtog fra DB, når jeg kører med det, så lyder det som en Triangel fra ca.1930 og det er da utroligt at de ikke er mere lydløse !
---

Nedenstående er skrevet til DSB for lang tid siden. Forummet kan selv gætte det "konstruktive" svar fra DSB.

Hej DSB A/S

Fredag den 11. december 2009 kørte min datter og jeg med ICE 36 fra Københavns Hovedbanegård kl. 11.42 i vogn 38 der som bekendt er 1. klasse.

Allerede kort efter starten begyndte en meget generede støj. Det viste sig at være dieselmotorens kraftige vibrationer der fik en eller flere vægplader, bagagehylder eller hvad ved jeg til at vibrere meget kraftigt så det blev til resonanssvingninger. Disse resonanssvingninger forgik i de omtalte materialer lige over plads 31.

Da vi sad lige overfor på pladserne 33 & 35 kunne vi ikke undgå at høre disse høje og kraftige resonanssvingninger. Det var meget generende at høre på og det var stort set umuligt at føre en samtale, læse eller foretage sig noget andet når disse vibrationer var i gang. Og der var vibrationer på 2/3 af turen fra København til Hamburg.

Årsagen til det hele er primært en dieselmotor der havde problemer af en eller anden art. Da jeg også rejste med ICE både lørdag den 21. november 2009 fra Lübeck kl. 18.06 og lørdag den 5. december 2009 fra Lübeck kl. 14.06 har jeg et særdeles godt sammenligningsgrundlag.

Jeg forventer at ved rejse på 1. klasse at få en behagelig rejse uden denne generende støj fra dårligt vedligeholdt materiel.

Til Deres orientering er vognnummeret på ovenstående problem dette: 95 80 0605 517-1 D-DB

Jeg har kørt med ICE-TD på de samme pladser mange gange siden. Når ICE-TD kører mellem 120-140 km/t er problemet ekstremt. Ved øvrige hastigheder bare generende. IC3 er klart bedre selv om man på 1. klasse sidder over motorerne.

IC3 støj

af Langelandsbanen, 25/1 2013, 09:48 (4133 dage siden) @ Information

I Søndags var jeg forbi Odense Banegård og der kom en IC stamme ind, der larmede forfærdeligt, jeg troede egenlig det var fordi de bremsede, med da det holdt stille var det tydeligt at høre at det kom fra et af Ic3 sættene.

Det lød mest af alt som om nogen arbejde med en stor vinkelsliber på den en bogey, nogen der ved hvad det var som var galt?

--
Mikkel Fagerli
www.Langelandsbanen.dk
[image][image]


ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak