Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud (Trafikpolitik)

af PD Hansen, 16/2 2014, 00:57 (3723 dage siden)

Slut med den afslappende rejse på månedskort/periodekort hvor man kan slå hjernen fra, og ikke skal bekymre sig om ind- og ud-check.

Rejsekort A/S og den kundefjendske direktør Wahlsten har over for Folketingets Transportudvalg bekræftet, at når periodekort kommer på Rejsekort, forlanges der også check in og ud af periodekort-kunderne. Også selv om de kun bruger de zoner, de allerede har betalt fast pris for.

Fra Wahlstens præsentationer allerede i 2012:

"Periodekort:
Check ind /check ud:
Nuværende periodekort: Nej
Rejsekort/Fremtidige tekniske muligheder: Ja"

"Periodekort på rejsekort - konklusion:
Alle rejsekort har samme regler for Ci og Cu" (=check ind og check ud)

Kilde:
http://www.ft.dk/samling/20111/almdel/tru/bilag/365/1136528/index.htm

Over for Folketingsudvalget undlod Wahlsten behændigt at nævne følgende:

"Periodekort på rejsekort - konklusion:
Der vil nok komme reaktionerkravet om CI og CU" (check ind og check ud)

Men denne erkendelse fremgik af en anden version - se kilden her:

https://ekstranet.moviatrafik.dk/KommuneWeb/Trafikbestillerkonference/Trafikbestillerko...

Som forventet: Trafikselskabernes lyst til at høste information om kundernes færden, er større end lysten til at levere den mest afslappende rejseoplevelse.

System frem for kunde :-(

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Morten Flindt Larsen, 16/2 2014, 03:18 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Ja, det bliver godt nok interessant at se, om trafikselskaberne så vil til at udstede kontrolafgifter - de såkaldte "dummebøder" - til periodekortbrugerne for manglende ind- og udcheckning ved rejser, som de beviseligt HAR betalt for.

Ved almindelige rejsekortrejser kræver systemets grundlæggende logik jo, at man checker ind og ud, for at rejsens start- og slutpunkt og dermed betalingen kan registreres. Først når rejsen er afsluttet, og der er checket ud, sker betalingen. Dette kræver rejsekortsystemets logik som udgangspunkt ikke ved et ubegrænset antal rejser inden for et bestemt område. Her kan kravet om check ind og check ud alene skyldes statistikformål, MED MINDRE at trafikselskaberne har været så snu, at de har "omdefineret" periodekortet til et være produkt, hvor periodekort-rabatten først træder i funktion, efter at der er foretaget et vist antal rejser, og det endelige regnskab for brugen af kortet derfor ikke afsluttes ved købet, men først efter at kortets gyldighedsperiode er udløbet.

Hvis periodekortet er "omdefineret", så prisberegnes der indledningsvis, som hvis der i stedet for på periodekort rejses på klippekort. Først efter et vist antal rejser træder periodekort-rabatten i funktion. I så fald vil et "Rejsekort-periodekort" med check ind og check ud faktisk være en forbedring i forhold til det nuværende periodekort, idet forbrugeren så ikke kommer til at betale for meget, hvis han/hun af en eller anden grund ikke udnytter periodekortet fuldt ud indenfor gyldighedsperioden. Et sådant kort må f.eks. Forbrugerrådet og pendlerorganisationerne da kunne bakke fuldt ud op omkring, idet forbrugerne dermed ikke "bliver snydt", hvis deres rejsemønster ikke kommer til at svare helt til det, som de forestilledes sig, da de købte kortet. Ligeledes vil det med ind- og udchekning altid være muligt for kunden at se præcis hvor meget, han/hun rent faktisk har sparet med kortet i forhold til f.eks. almindelig billetpris eller i forhold til kørsel i egen bil, og det vil mange sikkert synes, er en god ting.

Er kortet "omdefineret", som det er beskrevet ovenfor, hvilket jeg tror det er, så skyldes kravet om ind- og udcheckning altså ikke trafikselskabernes "statistikkløe" men er derimod i forbrugernes egen interesse. Hvis det endelig regnskab og dermed betalingstransaktionen for kortet først afsluttes ved gyldighedsperiodens udløb, så kan trafikselskaberne - og i og for sig også kunderne selv - godt kræve ufravigeligt, at hver enkelt rejse registreres med check ind og check ud.

Ligesom funktionaliteten af billetter og klippekort er "omdefineret" ved indførelsen af Rejsekortet, så bliver periodekortene det givetvis også. Grundlæggende er det sælgerne af et produkt (i dette tilfælde trafikselskaberne), der suverænt bestemmer produktets udformning - ikke forbrugerne. Dem lytter man anstændigvis til, og så gør man i øvrigt som producent, hvad man synes er bedst for forrentningen og for kunderne. Det gælder, uanset om der er tale om vaskepulver eller rejsekort, når blot den gældende lovgivning overholdes. Endelig forholder det sig jo faktisk sådan, at et rejsekort rent fysisk er et rejsekort, uanset hvordan der prisberegens "inde bag" kortet. Klippekort og periodekort eksisterer snart ikke længere, og gammeldags billetter vil kun blive købt af et fåtal.

Vh
Morten

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 16/2 2014, 06:10 (3723 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kunne det tænkes, at kravet fastholdes, for at sikre sig imod pendlere, der en enkelt dag rejser ud over deres periodekort-zone?
I dag vil de pågældende pendlere jo købe en tillægs billet, og bruge periodekortet på den første del af rejsen.

Fx: Jeg bor i Skive og kører hver dag til Aarhus på mit periode kort.
En dag skal jeg møde i København, og tager toget direkte derover. Hvis jeg checker ind i Skive, kan jeg blive siddende i toget til København, og skal ikke checke ind eller ud undervejs.
Hvis jeg ikke checker ind i Skive, skal jeg ud af toget og checke ind i Aarhus.

Hvis jeg møder en kontrollør mellem Skive og Aarhus, kan han ikke se om jeg er igang med en pendler rejse, eller en rejse ud over det normale, hvis jeg har checket ind i Skive.

Hvis jeg havde brugt gammeldags billetter, ville jeg have nøjedes med at købe en billet fra Aarhus til København, og brugt mit periodekort fra Skive til Aarhus.

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Morten Flindt Larsen, 16/2 2014, 13:45 (3723 dage siden) @ BlackThorneDK

For pendlere, der en enkelt/e dag/e rejser ud over deres periodekort-område, skal der - så vidt jeg har forstået det - findes et kombineret kort, der prisberegner med check ind indenfor periodekortets gyldighedsområde og check ud udenfor gyldighedsområdet, uden at der skal checkes ud og ind en ekstra gang under rejsen. Det kunne f.eks. være i et lyntog, mens det passerer Borup station, hvor det er lidt svært at komme af og på og finde "de blå prikker" under togets passage. Prisen beregnes så som: "ubegrænset rejse (forudbetalt)" + "enkeltrejse fra grænsepunkt til alternativ destination" (det kan så være til enkeltbilletpris, klippekortpris eller anden rabatteret pris, alt efter hvor hyppigt man foretager rejsen udenfor periodekortets gyldigehdsområde). Jeg kan ikke se, hvorfor ikke alle periodekort skal være indrettet efter den model. Man er jo som periodekortbruger ikke tvunget til at rejse udenfor kortets gyldighedsområde, men omvendt er det en praktisk feature at have knyttet til sit periodekort, for der er grundlæggende en masse bøvl og fejlmuligheder knyttet til konventionelt billetkøb i forbindelse med rejsekort. At afgrænse et rejsekorts praktiske brugsområde til et begrænset antal (periodekort-)-zoner, samtidig med, at man vil gøre rejsekortet landsdækkende, virker helt ude i hampen. Rejsekortet skal selvfølgelig gælde overalt og kun prisberegningen skal være anderledes, når der rejses indenfor periodekort-zonerne.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af joendrup, 16/2 2014, 15:32 (3723 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

For pendlere, der en enkelt/e dag/e rejser ud over deres periodekort-område, skal der - så vidt jeg har forstået det - findes et kombineret kort, der prisberegner med check ind indenfor periodekortets gyldighedsområde og check ud udenfor gyldighedsområdet, uden at der skal checkes ud og ind en ekstra gang under rejsen.

Der kommer ikke til at være et kombi-kort. En pendler skal have to rejsekort. Oprindeligt var der tanker om et kombi-kort, men det er svært at få til at fungere på en rimelig måde uden, at det åbner for mange muligheder for snyd.

Mvh. Anders

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 16/2 2014, 16:28 (3723 dage siden) @ joendrup

Der kommer ikke til at være et kombi-kort. En pendler skal have to rejsekort. Oprindeligt var der tanker om et kombi-kort, men det er svært at få til at fungere på en rimelig måde uden, at det åbner for mange muligheder for snyd.

Hold da op !!!

De mennesker der rejse mest med kollektiv trafik og som i dag har en simpleste form for rejsehjemmel - er periodekort - bliver tvunget over i Wahlsteen's Rejsekort cirkus med check-in og check-ud, men får samtidig ikke muligheden for at køre ud over de betalte zoner, uden at skulle checke ekstra ind og ud på et andet kort.

Helt oprigtigt, hvordan kan man forsvarer en sådant produkt overfor de bedste kunder - undskyld brugere, det er mig en gåde, men det kan Wahlsteen nok komme med en længere, og sandsynligvis meget arrogant forklaring på !!

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Fysikeren, 16/2 2014, 16:30 (3723 dage siden) @ Henrik Hansen

Glem ikke, at Rejsekortet ikke er dem der beslutter om periodekortet skal afskaffes. Det er en beslutning som trafikselskaberne tager, hvis de mener, at Rejsekortet har et godt alternativ.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af PD Hansen, 16/2 2014, 09:47 (3723 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

@ Morten
Iflg. Wahlstens oplysninger til Folketinget vil periodekort på rejsekort fortsat være "fast pris" og "forudbetalt", dvs ikke "omdefineret". Men ellers kunne de sikkert sagtens få ideen.

@ Black Thorne
I de situationer hvor man kun rejser inden for de forudbetalte zoner, giver det ikke mening at kræve check ind/ud, blot fordi det i andre situationer kunne være relevant.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af SEB, 16/2 2014, 11:04 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Grunden er da egentlig ganske simpel. Når man tjekker ind i f.eks. en bus, er dette måden hvorpå man viser chaufføren (og de øvrige passagerer), at man har gyldig billet! Tjekker man ikke ind, viser man, at man er "grattist", altså en der "nasser" på de øvrige betalende passagerer. Så derfor er man nødt til at skulle tjekke ind HVER GANG, idet chaufføren og de øvrige passagerer ellers ikke kan se, at der altså er betalt for turen!

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Gjæst, 16/2 2014, 11:32 (3723 dage siden) @ SEB

Tjekker man ikke ind, viser man, at man er "grattist", altså en der "nasser" på de øvrige betalende passagerer. Så derfor er man nødt til at skulle tjekke ind HVER GANG, idet chaufføren og de øvrige passagerer ellers ikke kan se, at der altså er betalt for turen!

Sikke da noget vrøvl. Når man stiger på en bus, viser man chaufføren sit periodekort uanset hvordan det ser ud. Det rager ikke de andre passagerer hvilket rejsehjemmel man benytter.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af PD Hansen, 16/2 2014, 11:36 (3723 dage siden) @ SEB

@ SEB

Tråden handler om periodekort.

Med periodekort kan man gå ind i tog/metro uden at skulle bekymre sig, bare man har kortet i lommen (men kan i DSB-tog endda glemme det et par gange med DSB Glemt Kort servicen).

Først når der kommer en kontrollør/togfører etc., hiver man kortet frem.

Og hvis man i en bus undlader at vise periodekort, vil chaufføren minde en om det.

Der er således ingen økonomiske konsekvenser, men det bliver der jo fremover, når der kræves check ind/ud, selv om man allerede har betalt.

Omkring din eksotiske forklaring om gensidig kundekontrol:

Det er ikke min opgave som kunde at kontrollere andre kunder.
Og det er heller ikke min pligt som kunde at dokumentere min betaling over for andre kunder.

At du evt. finder glæde ved at gøre det, er din egen sag.

Men allerede i dag sker denne gensidige kundekontrol jo ikke ved periodekort i tog/metro, så hvorfor skulle den dog indføres fremover?

Hvordan vil du i øvrigt skelne mellem passagerer i tog/metro, der har checket ind (mens du holdt øje) og dem, der bare har mobilbillet?

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af SEB, 16/2 2014, 12:14 (3723 dage siden) @ PD Hansen

OK, så har jeg misfortået det. Troede det var meningen at periodekortet skulle skiftes ud med et rejsekort. Rejsekortet har ikke påtrykt gyldighedsperiode og ej heller nødvendigvis et billede, hvorfor et rejsekort kun kan verificeres ved at tjekke ind på en skanner, eller ved at blive kontrolleret af en håndskanner ved en evt. kontrol.

Vedr. folk der snyder, ja så irriterer disse folk mig rigtig meget. For pga. deres snyd, skal alle andre rejsende betale ekstra! Og det er i dag ikke gratis, ej heller specielt billigt at rejse med det offentlige. Så altså er det i alles interesse, også medrejsendes interesse, at alle har betalt for deres del af turen! Tager jeg varer i en butik uden at betale, ja så kommer alle andre kunder også til at skulle betale mere, hvilket jeg heller ikke finder rimmelig!

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Fysikeren, 16/2 2014, 12:17 (3723 dage siden) @ SEB

Jeg går da stærkt ud fra, at de nuværende periodekort afskaffes ligesom med klippekort. Synes ikke jeg har hørt noget, der taler for, at periodekort bliver bibeholdt længere end nødvendigt, dvs. når Rejsekort kan tage over.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af PD Hansen, 16/2 2014, 12:44 (3723 dage siden) @ SEB

@ SEB

Det, du har misforstået, er at du tilsyneladende tror at man viser sit periodekort før/mens man stiger ind i DSB-tog eller Metroen. Det gør man ikke. Og man viser det heller ikke når man stiger ud. Man viser først/kun kortet i tog/metro, når/hvis der kommer kontrol. Og har man ikke gyldigt kort, så koster det naturligvis en "bøde". At kontrrolløren i kontrol-situationen skal scanne et periodekort - og evt. kræve legitimation - er fint, men det er tåbeligt at periodekort-kunder skal bekymre sig om at checke ind/ud hvis de kun rejser inden for gyldighedsområdet. Det giver en dårligere rejseoplevelse (og dermed færre kunder).

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af SEB, 16/2 2014, 13:19 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Enig! Men for at der ikke skal opstå misforståelser hos kunderne, om hvornår man skal tjekke ind det ene sted, og hvornår dette ikke er nødvendigt det andet sted, så bliver man vel nødt til at have en fast procedure man skal følge, så at alle ved og kan forstå det? Og kan alle forstå hvorfor man skal tjekke ind i bussen, hvor indtjekket er chaufførens kontrol, der derved bliver udført, når nu man ikke behøver at tjekke ind, når man står på toget? Rejsekortet bliver jo OGSÅ brugt i busserne - IKKE kun i toget. Og som buschauffør kan jeg godt se alle de "diskussioner" det vil give, når der sidder en "emssig" chauffør der blot prøver på at udføre den opgave der er blevet pålagt! Allerede i dag kan det give diskussioner, når kunderne tror de "kun" skal tjekke ind i den første bus. Indtjekket er jo netop kontrollen!

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 16/2 2014, 13:23 (3723 dage siden) @ PD Hansen

@ Morten
Iflg. Wahlstens oplysninger til Folketinget vil periodekort på rejsekort fortsat være "fast pris" og "forudbetalt", dvs ikke "omdefineret". Men ellers kunne de sikkert sagtens få ideen.

@ BlackThorne
I de situationer hvor man kun rejser inden for de forudbetalte zoner, giver det ikke mening at kræve check ind/ud, blot fordi det i andre situationer kunne være relevant.

Det kan det da være, af hensyn til statistik eller rabat beregninger?
Derudover vil det også være nemmere at kontrollere for togrevisoren.
Han skal i dag basalt set kontrollere, at kortet har et gyldigt check-ind.

Hvis periodekort skal fritages fra check-ind kravet på de faste strækninger, skal der ligge informationer om peridekortets strækninger / zoner på selve kortet.
Det er ikke sikkert at der er 'plads' til den slags på kortet. Mig bekendt er der ikke voldsomt meget plads på et MiFare kort. Så vidt jeg kan finde, er de største kort på 4kB, fordelt på 40 'sektorer'. De enkelte sektorer krypteres enkeltvist, og bruges normalt som en slags 'filer'. Det kan være at de enkelte sektorer allerede er benyttet på en måde, der gør periodekort-data til et problem at have liggende på kortet. I forvejen ligger der jo en check-ind og ud historik på en del af kortet.

Derudover er der også problemet med opdateringer. Hver måned skal periodekortet som sædvanlig fornyes og betales. Hvis man har en automatisk fornyelse kørende, bliver pengene trukket fra Dankort, ligesom med almindelig optankning i dag. Hvis pendleren kun bruger kortet som periodekort, vil den aldrig komme i nærheden af en stander, og dermed blive 'opdateret'. Det kan være en anden teknisk årsag til at man gerne vil have, at brugeren laver et 'check-ind'.
Det kunne måske løses ved at revisoren 'opdaterer' kortet med relevante oplysninger, når han scanner det, men det komplicerer igen proceduren med revisorens gennemgang af toget. Derudover har mobilnettet i toget det med at være en smule ustabilt, hvorfor at man ikke kan regne med, at revisoren er online. Det vil altså sige at han skal gemme på mindst en måneds periodekort opdateringer, for _alle_ rejsekort brugere, så hans scanner kan opdatere kortet når han scanner det.

Systemet kan formentlig designes, så det ikke er nødvendigt med et check-ind. Der er nok ikke nogen af os herinde, der har indsigt nok i den nuværende implementation, til at kunne afgøre om det lige kan lade sig gøre, som det nuværende system er designet.
Det kan også være et simpelt spørgsmål om pris. Udviklings timer hos Thales er nok ikke specielt billige.

(OT: Det er åbenbart svært for folk herinde at læse signaturen, men jeg hedder altså Jacob og ikke 'Black Thorne'...)

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 16/2 2014, 13:57 (3723 dage siden) @ BlackThorneDK

Systemet kan formentlig designes, så det ikke er nødvendigt med et check-ind. Der er nok ikke nogen af os herinde, der har indsigt nok i den nuværende implementation, til at kunne afgøre om det lige kan lade sig gøre, som det nuværende system er designet.

Ak ja - det er blot som resten af dette stykke halvfabrikata af et billetsystem, man forventer at brugerne tilpasser sig Rejsekortets behov. Man kan sandelig ikke have at Rejsekortet skal tilpasse sig brugernes behov og ønsker, det vil være at udvise svaghedstegn fra Wahlsteens og selskabets side, der jo iflg. dem selv er det meste perfekte og ufejlbarlige billetsystem verden endnu har set... :-)

Det kan også være et simpelt spørgsmål om pris. Udviklings timer hos Thales er nok ikke specielt billige.

Er det ikke bedre at betale xxx antal mill. mere for systemet og så brugerne kan li' at benytte det, fremfor at presse en løsning ned over dem, for efter d. 1/1-2015 er der vist ikke mange andre muligheder tilbage end rejsekortet - nå nej, så behøves man jo slet ikke tænke på brugerne længere, de har ikke noget valg og rejsekortet kan fortsætte deres virksomhed som hidtil....

Jeg har med vilje benyttet betegnelsen 'bruger' i stedet for 'kunde'. En kunde er et særdeles nødvendigt aktiv for en hver virksomhed, noget man passer på og plejer - og lytter til. Rejsekortet ser desværre ikke deres brugere som 'kunder', men kun som 'brugere' og dem behøves man ikke tænke specielt meget på, de er jo tvunget ind i folden og skal nok blive der så længe man ikke giver dem andre muligheder.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Fysikeren, 16/2 2014, 14:11 (3723 dage siden) @ Henrik Hansen

Nogle gange forstår jeg ikke helt kritikken af Rejsekortet. Beklager meget.

Jeg har haft mit Rejsekort ret længe, og min helt klare oplevelse er, at det er blevet langt nemmere at tage toget eller bussen, også selvom jeg skal check ud efter endt rejse. Pt. rejser jeg lige knap nok til, at månedskort kan betale sig, men tidligere havde jeg kombinationer af månedskort og klippekort. Det var da på inden måde lettere end bare at have ét kort.

Jeg har omkring 30-40 rejser om måneden med Rejsekortet. Jeg har haft to glemte check ud kort efter jeg fik kortet, og siden er det ikke sket. Det er ren vane at huske det, det er ikke noget der bekymrer i dag.

Ja, jeg har haft enkelte problemer med udstyr der var fejlbehæftet. Jeg vil vove at påstå, at den tid jeg har brugt på at reklamere over dette er langt mindre, end den tid, jeg i samme periode havde brugt på at købe klippekort og andet i den retning i forhold til analoge billetter.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Morten Flindt Larsen, 16/2 2014, 16:50 (3723 dage siden) @ Fysikeren

Det er gode og realistiske betragtninger, du der kommer med, Fysiker. Derfor synes jeg også, at det er i brugernes interesse, at så mange købstransaktioner som muligt lægges over i rejsekortet. Men det generer åbenbart ikke de politiske beslutningstagere, der agerer, så de skaber et for kunderne besværligt og uoverskueligt miskmask af gammel og ny billeteringsteknologi. Skoleeksemplet herpå er, at rejsekortet fra starten slet ikke indeholdt et periodekort. I stedet skulle mængderabatten gøre priserne attraktive for pendlerne, og det kunne man også have gjort for det store flertal af pensionisternes vedkommende. Periodekortet kom ført til senere, da der var nogle politikere, som begyndte at blande sig i produktudviklingen og anskuede pensionistkortet som et pendlerprodukt, hvad det kun i ganske få tilfælde benyttes som. De fleste pensionister benytter deres periodekort til lejlighedsvise rejser til forskellige destinationer, dvs. som et klippekort. Det er ikke noget universelt, at pensionister skal have rabat i form af et periodekort. I hovedstadsområdet kunne man lige så godt have solgt pensionistklippekort i stedet for periodekort (det gør man i andre regioner), og hos DSB har man historisk set heller ikke haft pensionist-periodekort, men 65-billetter.

Periodekortet bør efter min mening afskaffes helt (især når man alligevel skal checke ind og ud). Kortet er prissat på baggrund af et skønnet antal rejsedage pr. måned med to enkeltrejser pr. dag, og der ydes en pænt stor mængderabat under behørig hensyntagen til konkurrencesituationen (tog kontra bil). Det er et absolut mindretal af pendlerne, der rejser ret meget mere end det skønnede, men de der gør det, vil naturligvis gerne have deres merforbrug betalt af andre.

Hvad angår pensionisterne, så er det givetvis et mindretal, der rejser mere end et par gange om ugen. Et Periodekort Pensionist Alle zoner i Hovedstadsområdet koster 560,00 i kvartalet, dvs. 186,67 kr. om måneden. Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle kunne imødekomme dette lave prisniveau med en stor mængderabat på enkeltrejser, som tilgodeser den altovervejende del af pensionisterne. Ganske vist så kommer det fåtal af pensionister, der rejser meget hyppigt, så til at betale mere, end de gør i dag, men omvendt så er der nok også en del pensionister, der ikke udnytter rejsepotentialet i deres periodekort fuldt ud, som vil være glade for, at de dermed ikke skal betale for de andres forbrug.

Jeg synes, at det virker totalt oldnordisk, om alle den kollektive trafiks billetkøbstransaktioner skal kunne foretages fuldautomatisk via rejsekortet, men i stedet delvist skal ske i form af papirbilletter eller sågar i form af to forskellige rejsekort ("periodekort" + alm. rejsekort), som det en overgang var på tale. I så fald kan jeg kun give kritikerne af kortet ret i, at det er et dårligt produkt. Som udgangspunkt er rejsekortet landsdækkende (bortset fra de trafikselskaber, hvor politikerne ikke har kunnet nosse sig sammen til at gå med i fællesskabet), og så bør der ret beset ikke eksistere nogen tilkøbsproblematik overhovedet. Tilkøbsproblematikken eksisterer kun i kraft af, at man fra politisk side øsnker at bevare et geografisk afgrænset kortprodukt. Alt bør ideelt set ligge i rejsekortet, som det fra starten var hensigten, og problemer som tilkøb eksisterer kun i kraft af, at visse kategorier af politikere og brugere ønsker at opretholde et rodet og besværligt sammensurium af gammelt og nyt. Kort sagt: Uden periodekort, intet tilkøbsbøvl. KISS!At så selvsamme politikere samtidig kritisere resultatet af deres eget bagstræb for at være et dårligt produkt, det forekommer mig at være ret ubegavet, men det er vel, hvad man kan forvente sig fra den kant.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 16/2 2014, 14:35 (3723 dage siden) @ Henrik Hansen

Systemet kan formentlig designes, så det ikke er nødvendigt med et check-ind. Der er nok ikke nogen af os herinde, der har indsigt nok i den nuværende implementation, til at kunne afgøre om det lige kan lade sig gøre, som det nuværende system er designet.


Ak ja - det er blot som resten af dette stykke halvfabrikata af et billetsystem, man forventer at brugerne tilpasser sig Rejsekortets behov. Man kan sandelig ikke have at Rejsekortet skal tilpasse sig brugernes behov og ønsker, det vil være at udvise svaghedstegn fra Wahlsteens og selskabets side, der jo iflg. dem selv er det meste perfekte og ufejlbarlige billetsystem verden endnu har set... :-)

Det er nok ikke konstruktivt, at skrotte hele systemet. Det kan være at man kan rette op på de mest graverende fejl og mangler, men fx. at skifte de fysiske dele ud, er formentlig ikke nogen fordel. Jeg sad selv i nat og skrev på et forslag til at gøre systemet langt mere simpelt, så fx. en opdaterings fejl som i fredags helt kan undgås. Det kræver en del forsimpling af de dele der kører ude i landet, men burde kunne lade sig gøre, uden at man skal skifte hardware.

Jeg ved ikke lige hvor jeg kan sende mit forslag hen. Det bliver nok ikke taget seriøst hos hverken DSB eller Rejsekort A/S.. Måske ministeren var et forslag? ;-)

Det kan også være et simpelt spørgsmål om pris. Udviklings timer hos Thales er nok ikke specielt billige.


Er det ikke bedre at betale xxx antal mill. mere for systemet og så brugerne kan li' at benytte det, fremfor at presse en løsning ned over dem, for efter d. 1/1-2015 er der vist ikke mange andre muligheder tilbage end rejsekortet - nå nej, så behøves man jo slet ikke tænke på brugerne længere, de har ikke noget valg og rejsekortet kan fortsætte deres virksomhed som hidtil....

Det var måske bedre, at man nu og her trak lidt i baggrunden, og fandt ud af hvilke problemer man vil løse fremover med Rejsekortet. Der er flere interessanter i systemet, og de vil nok gerne alle sammen have lidt for deres penge. En ting som jeg aldrig har set beskrevet i forbindelse med Rejsekortet, er pladsreservationer. Fremover bliver det åbenbart et krav, at man har dels sit Rejsekort med sig, som er checket ind på behørig vis, dels en papir billet, eller sms'billet, der dokumenterer at man har yderligere købt en plads i toget... Det _burde_ kunne gøres smartere.

Jeg har med vilje benyttet betegnelsen 'bruger' i stedet for 'kunde'. En kunde er et særdeles nødvendigt aktiv for en hver virksomhed, noget man passer på og plejer - og lytter til. Rejsekortet ser desværre ikke deres brugere som 'kunder', men kun som 'brugere' og dem behøves man ikke tænke specielt meget på, de er jo tvunget ind i folden og skal nok blive der så længe man ikke giver dem andre muligheder.

Jeg tror at din betegnelse passer ret præcist. 'Brugerne' er stadig interessanter i Rejsekort systemet, men de har fremover kun muligheden for at stemme med deres fødder. Hvis først Rejsekortet er gjort obligatorisk, er den eneste anden mulighed, at benytte sin personbil som pendler, og sidde i kø på motorvejen.
Allerede i dag er det billigere for mig, at køre fra Skive til Herfølge i personbil, og derudover er det langt hurtigere end toget. Det tager godt 3 timer uden pauser i personbil, men ca. 6 timer med toget. Derudover koster det mig lige omkring 900 kr i personbil, men 413 kr pr. voksen med toget (Uden Rejsekort). Med Rejsekort koster det tilsyneladende kun 342,- kr per voksen. Det vil sige at jeg sparer mellem 780 og 500 kr på rejsen, for 2 voksne.
Da vi skal afsted 2 voksne, og ikke lige skal bo i nærheden af stationerne i begge ender, ender vi med at køre derover i personbil, selvom det nok er mere behageligt og miljømæssigt forsvarligt at tage toget. For os med en personbil i garagen, giver det ikke meget mening at tage toget, og i den del af landet hvor jeg bor, har stort set alle en personbil holdende, da busserne jo ikke kører specielt ofte, og for mit vedkommende, slet ikke i sommerferien... Offentlig transport har flere udfordringer i dag, og jeg tror ikke at de alle sammen kan løses af Rejsekortet alene...

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af steenth, 16/2 2014, 17:34 (3723 dage siden) @ BlackThorneDK

Det er nok ikke konstruktivt, at skrotte hele systemet. Det kan være at man kan rette op på de mest graverende fejl og mangler, men fx. at skifte de fysiske dele ud, er formentlig ikke nogen fordel. Jeg sad selv i nat og skrev på et forslag til at gøre systemet langt mere simpelt, så fx. en opdaterings fejl som i fredags helt kan undgås. Det kræver en del forsimpling af de dele der kører ude i landet, men burde kunne lade sig gøre, uden at man skal skifte hardware.

Sådan en opdateringsfejl, som i fredags, burde at været fanget tidligere i processen, således at den ikke rullede det ud til hele landet. Når jeg selv udruller til mange maskiner, som her, testes det af op imod enkelte maskiner inden man forsætter til resten. Man kan ikke undgå at foretage ændringer i systemet, da fejl skal rettes, og der kommer også løbende små forbedringer og ændringer som bør rulles ud løbende.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af SEB, 16/2 2014, 14:08 (3723 dage siden) @ BlackThorneDK

Derudover er der også problemet med opdateringer. Hver måned skal periodekortet som sædvanlig fornyes og betales. Hvis man har en automatisk fornyelse kørende, bliver pengene trukket fra Dankort, ligesom med almindelig optankning i dag. Hvis pendleren kun bruger kortet som periodekort, vil den aldrig komme i nærheden af en stander, og dermed blive 'opdateret'. Det kan være en anden teknisk årsag til at man gerne vil have, at brugeren laver et 'check-ind'.
Det kunne måske løses ved at revisoren 'opdaterer' kortet med relevante oplysninger, når han scanner det, men det komplicerer igen proceduren med revisorens gennemgang af toget. Derudover har mobilnettet i toget det med at være en smule ustabilt, hvorfor at man ikke kan regne med, at revisoren er online. Det vil altså sige at han skal gemme på mindst en måneds periodekort opdateringer, for _alle_ rejsekort brugere, så hans scanner kan opdatere kortet når han scanner det.

Et rigtig godt bud. Og dertil kommer så den kendsgerning, at det ikke er i alle tog, der bliver foretaget kontrol, idet nogle afgange er helt uden en tog-revisor.

SEB

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Gjæst, 16/2 2014, 15:02 (3723 dage siden) @ BlackThorneDK

(OT: Det er åbenbart svært for folk herinde at læse signaturen, men jeg hedder altså Jacob og ikke 'Black Thorne'...)

Når dit login-navn er "BlackThorneDK", må du finde dig i at blive kaldt netop det. Du kan ikke forvente at andre læser din signatur (signaturer er som oftest ligegyldigt fyld).

OT: Signaturlæsning?

af BlackThorneDK ⌂, Randers, 16/2 2014, 16:33 (3723 dage siden) @ Gjæst

(OT: Det er åbenbart svært for folk herinde at læse signaturen, men jeg hedder altså Jacob og ikke 'Black Thorne'...)


Når dit login-navn er "BlackThorneDK", må du finde dig i at blive kaldt netop det. Du kan ikke forvente at andre læser din signatur (signaturer er som oftest ligegyldigt fyld).

Der er stadig forskel på 'Black Thorne' og 'Blackthorne'...
Mit login navn er betinget af at det enten skal være unikt på alverdens forskellige forummer, eller at jeg skal benytte et nyt login navn hvert sted.. (Det sidste er håbløst at huske, for ikke at snakke om at huske adgangskoder...)

Du bryder dig vel heller ikke om, at blive tiltalt 'Gjæ St'...?
Derudover undrer det mig, at der tidligere har været store diskutioner, om hvorvidt man skulle være anonym eller ej, og jeg så senere tilføjer mit navn i signaturen, og så stadig har problemer.
Jeg har ikke tænkt mig at slette min konto, for at lave en ny, bare for at jeg skal kunne huske et specielt login her på forum. I andre fora er folk ganske tilfredse med at jeg kalder mig 'blackthorne', uden at de behøver at få mere at vide.

(I øvrigt er jeg indehaver af hjemmesiden http://blackthorne.dk/ som jeg også bruger til min email adresse... Ting hænger som regel sammen, og derfor får jeg som regel også altid lov til at bruge 'blackthornedk' som brugernavn, selv på udenlandske forummer, uden at skulle tænke over det... 'Gjæst' er nok også ledig de fleste steder..)

--
Jacob V. Rasmussen
BlackThorneDK

OT: Signaturlæsning?

af Gjæst, 16/2 2014, 19:08 (3723 dage siden) @ BlackThorneDK

Du bryder dig vel heller ikke om, at blive tiltalt 'Gjæ St'...?

Folk kan for min skyld kalde mig hvad de vil, jeg er ikke så krakilsk.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Morten Flindt Larsen, 16/2 2014, 13:56 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Jo, men til "fast pris" og "forudbetalt" kan trafikselskaberne fortsat godt nedsætte prisen i en endelig afregning. Allerede i dag kan brugerne ændre/tilbagebetales et periodekort indenfor kortets gyldighedsperiode; mere "fast pris" og "forudbetalt" er det altså ikke. Automatiseres denne funktion, så der prisberegnes med en takst end den faste, når det viser sig, at kunden ikke rejser så meget som først antaget, er det kun et plus for forbrugeren. Dette kræver dog ufravigeligt check ind og chek ud, så systemet kan regne det mindre forbrug ud.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af PD Hansen, 16/2 2014, 14:26 (3723 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jeg kunne sagtens leve uden denne feature (rabat ved under-forbrug).

Jeg vil bare gerne have lov til at betale en fast pris, og så slippe for bekymring og potentielle bøder (ved glemsomhed eller når systemet fejler). Jeg vil slappe af før/under/efter rejsen.

Men det er embedsmændene ligeglade med.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Fysikeren, 16/2 2014, 09:34 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Det undrer mig ikke, at der skal check ind og ud til, og det kan heller ikke hidse mig op.

Jeg er derimod mere kritisk overfor det faktum, at en rejse kun tæller som en del af periodekortet, men både check ind og ud sker indenfor gyldigsområdet.

Hvis nu vi har tre zoner, 1, 2 og 3, der ligger i forlængelse af hinanden. Jeg har et rejse-periode-kort til zone 1 og 2. Så længe jeg holder mig indenfor det område, er det fast pris hver måned. Men skal jeg fra zone 1 til 3, så skal jeg betale for alle tre zoner! Dvs. det ville være billigere for mig, at jeg i zone 2 afslutter rejsen og påbegynder en ny rejse fra zone 2 til 3.

Ved rejser udover gyldighedsområdet, mener jeg, at tillægsprisen for start- og slutzonerne burde beregnes ud fra afstanden til den nærmeste zone i gyldighedsområdet, medmindre naturligvis, at den korteste afstand er fra start til slut.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af PD Hansen, 16/2 2014, 09:56 (3723 dage siden) @ Fysikeren

Jeg er helt enig omkring tillægsbetaling ud over de forudbetalte zoner.

Men Rejsekort-direktøren har afvist dette som en "københavner-regel"

Hvad der er gældende for et par millioner borgere er åbenbart ikke relevant for den verdesnfjerne Wahlsten.

http://ing.dk/artikel/pendlere-bliver-tvunget-til-rejsekort-130242

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Fysikeren, 16/2 2014, 11:36 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Det bliver dog ikke helt så slemt som beskrevet i den artikel. Heldigvis, for det med at skulle have to rejsekort, er da helt håbløst.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Morten Flindt Larsen, 16/2 2014, 14:24 (3723 dage siden) @ Fysikeren

Når du har faste zoner på dit periodeodekort, kan du f.eks. i hovedstadsregionen med dens over 90 takstzoner let komme ud for, at du starter din rejse indenfor periodekortets gyldighedsområde, rejser ud af gyldighedsområdet og derefter atter rejser ind i gyldighedsområdet på den samme rejse. Det kan f.eks. være, hvis din daglige periodekortpendling sker med direkte bus Glostrup-Lyngby, men at du så undtagelsesvis vælger at rejse Glostrup-Lyngby med tog via København, f.eks. fordi du skal have din cykel med. Den slags "omvejsrejser" kan man med rejsekortet kun prisberegne, hvis der foretages check ind og check ud undervejs. Hvis periode-rejsekortet er "låst" til kun at gælde ved direkte rejse Glostrup-Ballerup, er der ikke mulighed for omvejskørsel, med mindre man vil have besværet med at købe en papirbillet til den del af rejsen, der ikke er omfattet af periode-rejsekortet. Prisberegning af kombinationen periode+papirbillet er allerede i dag i mange tilfæde (som f.eks det beskrevne) en meget svær sag for "almindelige mennesker" at have med at gøre. Her er det en stor fordel for ikke at sige nødvendighed, hvis man kan lægge prisberegningen og betalingen for hele rejsen over i rejsekortet, hvilket igen kræver check ind og check ud.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Thomas Rasmussen, Nordjylland, 16/2 2014, 16:16 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Jeg har normalt brugt periodekort, men jeg begynder sandsynligvis på rejsekort efter min vinterferie (NT har justeret priser for rejsekortrabat og for periodekort). Problemet er det, at opstarten er dyr, fordi de(n) første måned(er) bliver på lavt rabattrin. Og skulle jeg miste kortet, skulle jeg starte forfra!

Jeg håber, at et fastprisrejsekort snart kommer, og jeg er villig til check ind og ud ved rejse, såfremt jeg kan rejse et par zoner væk med det og betale fair for det.

--
Thomas Rasmussen
[image][image]

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Morten Flindt Larsen, 16/2 2014, 18:06 (3723 dage siden) @ Thomas Rasmussen

Dit "fastprisrejsekort" kan ikke lade sig gøre, Thomas, for hvis du lejlighedsvis vil rejse et par zoner væk på et sådant kort, er der ikke længere tale om et rejsekort til en fast pris.

Hvis jeg var pendler, ville jeg som udgangspunkt være villig til checke ind og ud ved rejse, såfremt jeg kunne pendle til den samme eller måske endda lavere pris, end jeg hidtil havde gjort på periodekort, og derudover rejse overalt i landet og betale fair for det. Om folk så kalder det for "periodekort", "medisterpølse" eller noget helt tredje, ville jeg være ret ligeglad med.

Men, et Rejsekort, der er "låst" til en bestemt strækning, så man skal til at bøvle med tilkøbsbilletter i papirform eller endda to Rejsekort, når man skal rejse andre steder hen end periodekortområdet, det er det rene idioti, især hvis det resulterer i dobbelt betaling på pendlerstrækningen. Endnu større idioti er det, hvis det "låste" Rejsekort skyldes, at nogle luddovne bagstræbere ikke gider at checke ind og ud eller lider af roterende glemsomhed i fidusbeholderen. Hvis kombikortet ikke bliver til noget, så ser det dog ud til, at denne idioti bliver til virkelighed og at Rejsekortet dermed forringes betragteligt, hvilket igen er synd for de pendlere, der gerne vil rejse andre steder end mellem bolig og arbejdssted.

Men nu er jeg heldigvis ikke pendler, så jeg vil blot sætte mig godt til rette med en stor bøtte popcorn og en kasse øl og hygge mig med offentlighedens reaktion på, at politikerne har gjort pendlerdelen af det landsdækkende Rejsekort til et ubrugeligt misforster ved at forlange periodekortet opretholdt på trods af, at den samme mængderabat kunne være givet kunderne, uden at man havde "låst" Rejsekortet. Det skal nok blive sjovt! :-D :-D :-D

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af PD Hansen, 16/2 2014, 21:30 (3723 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[...] nogle luddovne bagstræbere ikke gider at checke ind og ud eller lider af roterende glemsomhed i fidusbeholderen.
[...] Men nu er jeg heldigvis ikke pendler,

Nej, med de holdninger er det er meget tydeligt, at du ikke er pendler, men systemets mand.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Svend, 16/2 2014, 21:47 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Ja, umiddelbart lyder det som helt hul i hovedet, at man først køber et abonnement, hvor man kan køre 1 måned frem og tilbage så meget man ønsker f eks fra Humlebæk til København og derefter bliver pålagt at checke ind og ud før og efter rejsen. Det ville jo være det samme, som at man i dag skulle stemple sig ind via de gule tidsstemplingsmaskiner, når man har et månedskort.
Ud over det kræver det på rigtig mange stationer, at der skal opsættes flere ind/ud-checkningsstandere.

--
Svend

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Morten Flindt Larsen, 16/2 2014, 21:48 (3723 dage siden) @ PD Hansen

Ja, og man kan så samtidig se, hvem der er bagstræberiet mand. Jeg deler såmænd blot den opfattelse, som 66 % af brugerne af Rejsekortet har; nemlig at rejsekortet gør kollektiv trafik nemmere: http://www.rejsekort.dk/presse/pressemeddelelser/rejsekort-goer-kollektiv-trafik-nemmer...

Jeg kan forså, at du mener, at både jeg og de 66 % er helt galt afmarcheret, men nu kunne det jo være, at jeg ikke var "systemets mand", som du så arrogant og nedladende kalder det, men ligesom de 66 % rent faktisk kunne se det smarte i Rejsekortet og se ud over min egen forkælede næsetip.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Svend, 16/2 2014, 21:54 (3723 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Problemet - eller udfordringen - er, at systemet med ind- og udcheckning ikke er gearet til at alle der skal med toget eller forlader perronen, skal en tur forbi standeren med det blå lys. Der er opstillet alt for få......selv på den lille station som jeg daglig er bruger af.

--
Svend

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Morten Flindt Larsen, 16/2 2014, 22:05 (3723 dage siden) @ Svend

Det har du nok ret i, Svend. Især på stationer som Nørreport kan der blive problemer under spidsbelastning. Jeg tvivler dog på, at det bliver lige så grelt, som før man fjernede den manuelle billetkontrol ved perronnedgangene. Dengang var der i myldretiderne køer på trapperne, men samtidig var der også færre trapper. Det er formentlig kun nogle få stationer, hvor der vil opstå køproblemer, og de stationer har man formentlig allerede nu under observation med henblik på at opsætte flere standere.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Svend, 17/2 2014, 09:51 (3722 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det har du nok ret i, Svend. Især på stationer som Nørreport kan der blive problemer under spidsbelastning. Jeg tvivler dog på, at det bliver lige så grelt, som før man fjernede den manuelle billetkontrol ved perronnedgangene. Dengang var der i myldretiderne køer på trapperne, men samtidig var der også færre trapper.

Det er netop disse køer jeg har i tankerne. Det vil være et tilbageskridt af de store, hvis afgående og ankommende passagerer igen skal stå i kø for at komme ind på eller ud fra perronerne.

Selv om mange bruger rejsekortet i dag, er det min opfattelse, at kun ca hver femte checker ind og ud på rejsekortstanderne på S-banestationerne.

--
Svend

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Gjæst, 16/2 2014, 22:10 (3723 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ja, og man kan så samtidig se, hvem der er bagstræberiet mand. Jeg deler såmænd blot den opfattelse, som 66 % af brugerne af Rejsekortet har; nemlig at rejsekortet gør kollektiv trafik nemmere:

66 %! Det er faktisk væsentligt færre end jeg forventede efter den fantastiske juhu-brægen fra rejsekorttilhængere. Men som sædvanlig i dette land ydes mindretal ingen beskyttelse. Man skulle tro vi var kriminelle.

Rejsekort bekræfter - Periodekort kræver check ind og ud

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 17/2 2014, 08:05 (3722 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Men, et Rejsekort, der er "låst" til en bestemt strækning, så man skal til at bøvle med tilkøbsbilletter i papirform eller endda to Rejsekort, når man skal rejse andre steder hen end periodekortområdet, det er det rene idioti, især hvis det resulterer i dobbelt betaling på pendlerstrækningen. Endnu større idioti er det, hvis det "låste" Rejsekort skyldes, at nogle luddovne bagstræbere ikke gider at checke ind og ud eller lider af roterende glemsomhed i fidusbeholderen.

Her er en god artikel omkring manglerne ved rejsekortet, skrevet af en person som kan være en af dem du beskriver som bagstræberiske luddovne og med roterende glemsomhed i fidusbeholderen.

http://www.version2.dk/blog/skrot-nu-det-rejsekort-56299#comment-265450

Men pyt, forfatteren er selvfølgelig også 'kun' lektor i datalogi ved KU....


Jernbanebøger

IC4 - Et studie i en skandale

IC4 - Et studie i en skandale. Pris 290 kr.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak