Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Kalenderlåge nr. 15 (Generelt)

af Niels Munch, 15/12 2014, 08:50 (3421 dage siden)

God mandag morgen,

Dagens kalendergætter kommer her:

[image]
Foto august 2004 (nm).


Billedet er, som det ses, taget for 10 år siden, men har ellers ingen relationer til dags dato.

- I skal selvfølgelig bestemme land (vi er godt syd for Kongeåen), provins, by og selvfølgelig også bygningen.

- Desuden, hvad I ellers ser - og måske navnlig IKKE ser.

- Hvilken relation eller nærmere parallel kan der være til Danmark (ud over, at jeg var der ;-) ).


God fornøjelse
Niels

Kalenderlåge nr. 15

af Henrik, 15/12 2014, 09:21 (3421 dage siden) @ Niels Munch

Hvis man ser på flagene på bygningen, er det et EU flag og det Italieske flag.

Mvh. Henrik.

Kalenderlåge nr. 15

af Niels K., 15/12 2014, 10:20 (3420 dage siden) @ Henrik

Hvorfor H...... skal det hele tiden være billeder fra udlandet, vi er jo ikke alle så store nørder at man kender alle jernbaner og stationer i stort set hele Europa/verdenen.

Avatar

Kalenderlåge nr. 15

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 15/12 2014, 11:44 (3420 dage siden) @ Niels K.

Så kom ind i kampen når det er dansk, vind og sæt selv spørgsmålene.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Kalenderlåge nr. 15

af h087 ⌂, køge, 15/12 2014, 10:48 (3420 dage siden) @ Niels Munch

:-)

så skyder en helt vildt med spredhagl

landets navn begynder med I

byens navn begynder med M

bygningens/bydelen navn begynder med C

mvh
henning h087

--
med venlig hilsen
henning orlowicz h087- h087@hotmail.dk

Kalenderlåge nr. 15

af Tolpen, 15/12 2014, 11:34 (3420 dage siden) @ Niels Munch

Det er den nye letbane i Sassari på Sardinien i Italien (950mm) med Sassari "fjernbane" stationen i baggrunden.

Ligheden med Danmark er vel, at de også her satser på Ansaldobreda køretøjer - og man ikke kan se dem i drift (på billedet) :-)
Men ellers er ligheden vel, at man også her "genopliver" sporvognen.

Systemet blev vel også først åbnet efter du var dernede?

/Lasse

Kalenderlåge nr. 15

af Nordexpress, 15/12 2014, 11:42 (3420 dage siden) @ Tolpen

Når man nu har fundet et link til Lasses forklaring kan I jo lige så godt få det her:

Urban Rail Sassari

Der ser da rart ud.

Kalenderlåge nr. 15 (løst - efterskrift)

af Niels Munch, 15/12 2014, 12:41 (3420 dage siden) @ Tolpen
redigeret af Niels Munch, 15/12 2014, 13:00

Det er den nye letbane i Sassari på Sardinien i Italien (950mm) med Sassari "fjernbane" stationen i baggrunden.

Ligheden med Danmark er vel, at de også her satser på Ansaldobreda køretøjer - og man ikke kan se dem i drift (på billedet) :-)
Men ellers er ligheden vel, at man også her "genopliver" sporvognen.

[image]
Sassari, Sardinien - stationsforpladsen, 08-2004 (nm).

Kære Lasse,

Det er helt korrekt besvaret; du har vundet stafetten for i morgen - tillykke!

Sassari, øens/regionens næststørste by, havde under vort besøg en flunkende ny og ubenyttet sporvej liggende med signaler og køreledningsudstyr etc., kaldet Metrosassari. Efter sigende var den første AnsaldoBreda Sirio af ialt 4 stk. - designet af Pininfarina - ankommet ultimo maj 2004, men gemt godt af vejen.

Derfor ingen vogne på mit foto.

Den knap 2,5 km lange linie fra stationsforpladsen og "ud i byen" blev først taget i drift den 27.10.2006, idet godkendelsesprocesserne trak ud, både f.s.v.a. sikkerhedsregler, rullende materiel og infrastruktur.

[image]
Sassari FdS; forbindelsesspor for Metrosassari med køreledning ses t.v. Bag porten er stationsforpladsen, 08-2004 (nm).

Byg- og driftsherre var Ferrovie della Sardegna (FdS), der i øvrigt forestår driften af øens 950 mm smalsporsbaner, hvor Sassari er knudepunkt for banerne i denne provins.

Derfor skulle de eksisterende FdS værksteder anvendes som depot m.v. for letbanen, ligesom man ville elektrificere videre ud ad FdS' dieselstrækninger efter "tram-train" idéen. Men her var myndighederne genstridige og forlangte størst mulig adskillelse mellem systemerne. Således blev den elektrificerede delstrækning til Santa Maria di Pisa (knap 2 km), som blev ibrugtaget i 2009, nyanlagt ved siden af dieselbanen. Derfor taler man om at elektrificere hele områdets 950 mm net, herunder strækningen til Alghero, så det bliver "ren letbane".

Der var ikke meget at finde i medierne om dette projekt ud over f.eks.:

- brok over sporvejsanlæggets "ødelæggelser" i den ældre bydel,
- brok over, at sporvejen ikke er anlagt dobbeltsporet, men kun har én krydsningsstation i byen,
- brok over, at FdS skulle stå for projektet,
- brok over forsinkelser og fordyrelser.

Sirio-vognene blev vist ikke leveret til tiden, ligesom prøvekørslerne - næppe overraskende - afslørede problemer med køretøjerne. Men de var jo ikke hovedårsagen til projektets sene forløb.

[image]
Sassari - FdS togene fra Alghero ankommer på "FS-siden" af stationen - i treskinnespor, 08-2004 (nm).

Turistkørsel med veterantog findes også i området, men det er en ganske anden sag.


Bedste hilsener
Niels


PS: Vognene til den nye sporvej (2008) i øens hovedstad, Cagliari, er leveret af SKODA!

Kalenderlåge nr. 15 (løst - efterskrift)

af A. Nissen, 15/12 2014, 13:07 (3420 dage siden) @ Niels Munch

Så må vi vel også have et foto af "IT-systemet" på Sassari station. Jeg kan bekræfte, at det virker for den ene klokke startede med at ringe, da jeg tog billedet.[image]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak