Den helt korte er at akselophængte banemotorer er den enkleste udførelse, men betyder også større uaffjedret vægt, idet banemotorens vægt hviler direkte på akslen, uden om affjedringen.
Dog har DB ifølge den tyske wikipedia i nyere tid udført forsøg der viser at akselophængte banemotorer faktisk er en udmærket løsning ved hastigheder op til 160 km/t.
Åbenbart betyder den uaffjedrede vægt mindre, nu hvor skinnestød stort set ikke fidnes længere, og sporene generelt ligger godt. I hvert fald der hvor DB kører..
Alternativet er at banemororen sidder på bogierammen, og derved bliver dens vægt båret af bogiens fjedre. Traktionen overføres ved en hul aksel der sidder omkring hjulakslen. Det giver en mindre uaffjedret vægt, men en mere kompliceret og dyrere løsning.
Endelig kan man, som bl.a kendt fra de schweiziske krokodiller, have en stor banemotor som er fælles for flere aksler, og overføre bevægelsen med en kobbelstang. Denne løsning er ret enkel og giver også en lav(ere) uaffjedret vægt, dog skal kobbelstang og kontravægte i hjulene stadig medregnes til den uaffjedrede vægt.
Uaffjedret vægt anses at give større slid på hjul og skinner, og søges derfor holdt lav.