Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

100 km/t på Gribskovbanen (Generelt)

af Jørgen Pagh Jensen, 23/2 2015, 19:42 (3350 dage siden)

Jeg husker, at for ca. 5 år siden besluttede Lokalbanen at opgradere Frederiksværkbanen til 100 km/t - og det kom også til at ske. Gribskovbanen skulle kun opgraderes til 100 km/t på strækningen Hillerød-Tisvildeleje, mens strækningen Kagerup-Gilleleje + Hornbækbanen skulle forblive 75 km/t, fordi tidsgevinsten ville være for lille i forhold til udgiften. Jeg kører tit på strækningen til Tisvildeleje, og min GPS viser stadig 75 km/t. Ved nogen, hvorfor der ikke er sket noget?

100 km/t på Gribskovbanen

af gamle ole, 23/2 2015, 19:47 (3350 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Tja, kan det være historisk beggrundet, at Tisvildestrkningen var "vigtigere"?
(Hvorfor mon?. Den var isoleret og endte "blindt" i Tisvilde, mens Gillejegrenen jo havde forbindelse videre via HHGB, og nu sammensmeltet)

Ole

100 km/t på Gribskovbanen

af Jørgen Pagh Jensen, 23/2 2015, 19:55 (3350 dage siden) @ gamle ole

Jeg undrer mig over, hvorfor Lokalbanens beslutning ikke er effektueret. Begrundelsen for, hvorfor netop Tisvildegrenen skulle opgraderes handlede så vidt jeg ved om, at så kunne man opnå en effektiv drift, hvor et togsæt kunne nå en dobbelttur på en time - det kan de ikke nå nu. Passagertallet til især Helsinge er stort og stigende, bl.a. fordi mange R-busser mødes i Helsinge. Strækningen fra Kageruo til Gilleleje kunne selvfølgelig også opgraderes, men det ville bare ikke give de samme driftsmæssige fordele. På Hornbækbanen ligger holdestederne så tæt, at det næsten kan være ligegyldigt med tophastigheden. Sådan husker jeg begrundelsen (og det er altså ikke min) - men der sker åbenbart ingenting.

100 km/t på Gribskovbanen

af Svend, 23/2 2015, 20:19 (3350 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Mon de mange ikke sikrede overkørsler i Gribskov harmonerer med en strækningshastighed på 100 km/t?

--
Svend

100 km/t på Gribskovbanen

af Peter Frederiksen, Jægerspris, 23/2 2015, 20:22 (3350 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Det kunne skyldes, at det er dyrt at opgradere strækningen til en 100 km/t-strækning, der iøvrigt kun kan blive imellem Kagerup og Tisvildeleje, da der er alt for mange ubevogtede overkørsler imellem Slotspavillionen og Kagerup. Så den tidsgevinst vil nok være til at overskue. Desuden skal pengene jo komme et sted fra (Regionen og kommunerne). På resten af turen til Tisvildeleje skal der udvides i sikringsanlæg og samtlige sikrede overkørsler på turen, hvilket kan være svært pga. trinbrætterne og Vejdirektoratets generelle had til overkørsler. Det vil igen kunne betyde lokale hastighedsnedsættelser. Det vil nok være klogere at satse på en udvidelse af halvtime-driften i stedet og det arbejdes der så vidt vides også på.

100 km/t på Gribskovbanen

af Jørgen Pagh Jensen, 23/2 2015, 20:30 (3350 dage siden) @ Peter Frederiksen

Det lyder som et kvalificeret gæt på, hvorfor der ikke er sket noget. Men er det kun et gæt - eller er der nogen, som ved faktuelt, om Lokalbanen har opgivet at øge hastigheden på Gribskovbanen? Det lykkedes dog på Frederiksværkbanen, selvom det også tog en krig og var dyrt og kompliceret.

100 km/t på Gribskovbanen

af Peter Frederiksen, 23/2 2015, 21:02 (3350 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Tjah, jeg er ansat ved Lokalbanen, men det får mig ikke til at lægge hovedet på blokken, for jeg ved naturligvis ikke med garanti hvad ledelse og region har i tankerne. Så hvor kvalificeret gættet er, må du selv afgøre. Mht. Frederiksværkbanen, så er der væsentlig forskel på den og Gribskovbanen, både med afstand mellem holdesteder og mængden af overkørsler.

Der menes nok denne visionsplan

af Nordexpress, 24/2 2015, 10:05 (3350 dage siden) @ Winther

Jeg antager, at Winther henviser til denne plan

Lokalbanen Visionsplan

så sparer I de sekunder med at rode rundt på Lokalbanens hjemmeside:-)

Der menes nok denne visionsplan

af Jørgen Pagh Jensen, 24/2 2015, 19:51 (3349 dage siden) @ Nordexpress

Tak for linket. Visionsplanen snakker om forkortet rejsetid, men ikke om forhøjet hastighed. I stedet planlægges gennemgående tog Hillerød-Helsinge, det kan da også være en god idé, men med flere tog bliver der jo også flere krydsninger på den enkeltsporede bane.

I et dokument fra Movia til region Hovedstaden, sagsnummer 108099 dateret 30/10-2007 står bl.a. følgende:

Opgradering af Gribskovbanen til 100 km/t.
Projektet medfører mulighed for at forbedre driften på banen samt en bedre regularitet.
Kun strækningen Hillerød – Tisvildeleje opgraderes i første omgang til 100
km/t.
I Gribskov - 3 km syd for Kagerup – er der planlagt en ny krydsningsstation. Det
medfører en hurtigere rejsehastighed på begge strækninger.

Dette skulle ske inden 2014. Nu er vi i 2015. Noget er gået galt, men præcis hvad og hvornår - det kan jeg ikke finde forklaringer på. De mange ubevogtede overskæringer i Gribskov var der jo trods alt også i 2007 - men det var Movia måske ikke opmærksom på?

Der menes nok denne visionsplan

af Lars Kongshøj, 24/2 2015, 20:58 (3349 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Jeg ved godt at det bliver alt for dyrt, men man burde overveje at udvide Hillerød-Kagerup til to spor.

Der menes nok denne visionsplan

af Jørgen Pagh Jensen, 24/2 2015, 21:09 (3349 dage siden) @ Lars Kongshøj

Ja! Det vil netop være driftmæssigt logisk og på alle måder godt. Banen skulle så indhegnes (af hensyn til dyrene) + forsynes med niveufri overgange. Så kunne togene drøne gennem skoven med 120 km/t - og det vil give hele Nordsjælland et trafikalt løft. Nej, jeg er ikke ironisk, det vil muligvis være en rigtig fornuftig investering, for Gribskovbanen har et stort passagertal og potentiale for yderligere vækst. Jeg husker, da man gjorde netop denne øvelse med Hareskovbanens omdannelse til S-tog i 1977 - det var endda meget dyrere pgra elektrificeringen, og passagertallet på den strækning er ikke særligt stort.

Der menes nok denne visionsplan

af Fysikeren, 24/2 2015, 21:54 (3349 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Ja! Det vil netop være driftmæssigt logisk og på alle måder godt. Banen skulle så indhegnes (af hensyn til dyrene) + forsynes med niveufri overgange. Så kunne togene drøne gennem skoven med 120 km/t - og det vil give hele Nordsjælland et trafikalt løft. Nej, jeg er ikke ironisk, det vil muligvis være en rigtig fornuftig investering, for Gribskovbanen har et stort passagertal og potentiale for yderligere vækst. Jeg husker, da man gjorde netop denne øvelse med Hareskovbanens omdannelse til S-tog i 1977 - det var endda meget dyrere pgra elektrificeringen, og passagertallet på den strækning er ikke særligt stort.

Når jeg kigger på tallene, trækker på egen erfaring som passager i området og lidt fra Visionsplanen, synes jeg egentlig det lyder mere fornuftigt med en ny bane fra Helsinge til Græsted. Dernæst nedlægges Kagerup-Græsted og evt. Helsinge-Tisvildeleje (banen kan evt. lukkes i lavsæsonen eller på anden måde have køreplan rettet mod fritidsrejsende). Dermed vil de tre største byer i Gribskov Kommune blive koblet direkte sammen med tog og Hillerød, alle byerne kan få flere afgange uden at belaste fælles-strækningen dobbelt op. Det burde vel give en enklere og mere effektiv drift til gavn for de fleste.


Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak