Letbane (Generelt)
Jeg er ved at være træt af dette politisk korrekte newspeak "letbane". Hvad forskellen på et letbanetog og en sporvogn?
af Lars Kongshøj, 4/3 2015, 20:48 (3350 dage siden)
Jeg er ved at være træt af dette politisk korrekte newspeak "letbane". Hvad forskellen på et letbanetog og en sporvogn?
af Fysikeren, 4/3 2015, 20:50 (3350 dage siden) @ Lars Kongshøj
Jeg er ved at være træt af dette politisk korrekte newspeak "letbane". Hvad forskellen på et letbanetog og en sporvogn?
Letbane svarer vist mest til det, man tidligere har kaldt en hurtigsporvogn. Den vil såvidt muligt køre i eget trace, men kan køre blandet med andet trafik. Stoppende vil typisk være noget bedre end busstop, længere mellem stop og prioriteringer i lyskryds. Men der er vist tale om en glidende overgang.
af Holger Sørensen, Hedehusene, 4/3 2015, 21:29 (3350 dage siden) @ Lars Kongshøj
Ingen forskel. Men det glider tilsyneladende lettere igennem hos politikerne som har en fobi mod sporvogne.
Hilsen fra Holger i Hedehusene
af Tolpen, 4/3 2015, 22:09 (3350 dage siden) @ Holger Sørensen
I forhold til begrebet "Urban mobility" anvendes (oversat til Dansk) følgende rangorden i forhold til afstand mellem stop og hastighed (og ofte også kapacitet)
Bus
Bus i særlig vognbane /BRT
Sporvogn
Letbane
Metro
S-tog
Regionaltog
Letbaner kører primært i eget trace, mens sporvogne deler pladsen med biler og andre trafikanter, og dermed normalt også kører langsommere.
Forvirringen skyldes sikkert også, at køretøjerne er de samme (og så ikke et ord om sporvogne, der kan køre på "rigtige" jernbaner også...
I Danmark anlægges der letbaner, men køretøjerne der skal køre der bliver reelt sporvogne...Ifm en eventuel afgrening fra Ring 3 mod Nørrebro, vil letbanen skulle køre i "blandet trafik", og bliver dermed en "rigtig" sporvogn...
af Lars Kongshøj, 4/3 2015, 23:07 (3350 dage siden) @ Tolpen
I forhold til begrebet "Urban mobility" anvendes (oversat til Dansk) følgende rangorden i forhold til afstand mellem stop og hastighed (og ofte også kapacitet)
Bus
Bus i særlig vognbane /BRT
Sporvogn
Letbane
Metro
S-tog
Regionaltog
Hvem har vedtaget den definition?
Letbaner kører primært i eget trace, mens sporvogne deler pladsen med biler og andre trafikanter, og dermed normalt også kører langsommere.
Politikerne får sig en overraskelse hvis vi får letbaner i Danmark og dermed også sporvogne på delstrækninger.
Forvirringen skyldes sikkert også, at køretøjerne er de samme (og så ikke et ord om sporvogne, der kan køre på "rigtige" jernbaner også...
I Danmark anlægges der letbaner, men køretøjerne der skal køre der bliver reelt sporvogne...Ifm en eventuel afgrening fra Ring 3 mod Nørrebro, vil letbanen skulle køre i "blandet trafik", og bliver dermed en "rigtig" sporvogn...
I Amsterdamområdet er sneltram/metrolijn 51 og tramlijn 5 begge hhv. metro og sporvogn i det indre Amsterdam og bliver til letbane i Buitenveldert og Amstelveen. Tidligere betjente sporvogn 5 også perronen på Amsterdam Zuid, og 6-7 steder i Amsterdam deler metroen stationsareal med jernbanen i nivaeu.
Men jeg går ud fra at at man ikke har tænkt sig at etablere en FC-Ring3, men at der skal køres på ydre signaler og selvbetjening af sporskifterne?
af Niels Munch, 4/3 2015, 23:33 (3350 dage siden) @ Lars Kongshøj
I forhold til begrebet "Urban mobility" anvendes (oversat til Dansk) følgende rangorden i forhold til afstand mellem stop og hastighed (og ofte også kapacitet)
Bus
Bus i særlig vognbane /BRT
Sporvogn
Letbane
Metro
S-tog
Regionaltog
Hvem har vedtaget den definition?
Det har branchen, herr Kongshøj.
Jeg går ud fra, at informatikbranchen også har sine konventioner.
V.h.
Niels
af Lars Kongshøj, 5/3 2015, 05:11 (3350 dage siden) @ Niels Munch
Det har branchen, herr Kongshøj.
Altså UIC, herr Munch? Hvorfor denne nedladende brug af "herr"?
af Niels Munch, 5/3 2015, 08:04 (3350 dage siden) @ Lars Kongshøj
Altså UIC, herr Munch? Hvorfor denne nedladende brug af "herr"?
Brugen af "herr" er i min optik formaliseret høflighed.
Næppe UIC, som bla. udgiver egentlige retningslinier i jernbaneregi. Men det er, som jeg skrev, en branchekonvention i ordets egentlige betydning, og som "sætter begreberne på plads", når man - ikke mindst i branchesammenslutninger som f.eks. UITP og VDV - beskæftiger sig med materien.
V.h.
Niels
af Tolpen, 5/3 2015, 09:23 (3350 dage siden) @ Niels Munch
Billedet her er fra et prospekt for Bombardier FLEXITY. Kildehenvisningen angiver SCI Light Rail Study 2010, og jeg har da også set figuren flere andre steder - blandt andet med BRT indført mellem "Bus" og "LRV"
Tram: Sporvogne
LRV: Light Rail Vehicle
af re20000, 4/3 2015, 23:17 (3350 dage siden) @ Tolpen
Der er også et juridisk/teknisk/økonomisk aspekt i det letbaner ikke er udsat for ligeså strenge krav som "rigtige" jernbaner men har nogle muligheder/tilladelser, som sporvogne ikke har. Den københavnske minimetro er juridisk en letbane og drager økonomisk og EU-tilladelsesmæssig fordel deraf, formodentlig til gavn for ejere og brugere. Reglerne er afledt af den tyske norm BOStraB der er en forkortelse for BetriebsOrdnung für STRAssenbahn.
Nold
af Svend, 4/3 2015, 23:29 (3350 dage siden) @ re20000
Det bliver spændende at høre, om Aarhus Letbanes tog/letbanetog mod Grenå så vil skulle køre efter danske BOStrab-bestemmelser eller som rigtige tog (efter samme sikkerhedsbestemmelser som vil gælde for de privatbaner, der ikke får ERTMS).
--
Svend
af metrohenrik , Ringsted, 5/3 2015, 07:30 (3350 dage siden) @ Svend
Det bliver spændende at høre, om Aarhus Letbanes tog/letbanetog mod Grenå så vil skulle køre efter danske BOStrab-bestemmelser eller som rigtige tog (efter samme sikkerhedsbestemmelser som vil gælde for de privatbaner, der ikke får ERTMS).
Det bliver efter BOStrab.
Som bane nummer to i Danmark.
--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh
af Svend, 5/3 2015, 10:25 (3350 dage siden) @ metrohenrik
Det bliver efter BOStrab.
Som bane nummer to i Danmark.
Gad vide om BOStrab kan håndtere kørsel med godstog (længder, belastning/togvægt, bremseart, bremseprocent ..... osv)
--
Svend
af metrohenrik , Ringsted, 5/3 2015, 10:35 (3350 dage siden) @ Svend
Det bliver efter BOStrab.
Som bane nummer to i Danmark.
Gad vide om BOStrab kan håndtere kørsel med godstog (længder, belastning/togvægt, bremseart, bremseprocent ..... osv)
Det kan den sagtens.
BOStrab er ikke et regeldokument som SR eller TIB. Mere et rammedokument, som udstikker en ramme, som operatøren så skal lave egne regler om.
Et eksempel kan være at en § fortæller at "et tog ikke kan afgå fra en station, uden det teknisk eller visuelt er bekræftet at dørene er lukkede".
Det er så operatøren der skal stille med en procedure eller beskrivelse af, hvordan man efterkommer den "ramme". Så mon ikke også der er beskrevet noget om togets sammensætning og evne til at bremse..
BOStrab kan i øvrigt findes på det store internet..
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=4&v...
Jeg ved dog ikke om det er denne udgave Aarhus skal køre efter.
--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh
af Svend, 10/3 2015, 13:43 (3345 dage siden) @ metrohenrik
Jeg ved dog ikke om det er denne udgave Aarhus skal køre efter.
Der står følgende på Letbanens hjemmeside http://www.letbanen.dk/2223.aspx :
SIKKERHEDSREGLEMENT
Aarhus Letbane udarbejder det første sikkerhedsreglement til brug for kommende letbaner i Danmark.
Fakta
Periode: september 2014 - oktober 2015
Rådgivere: Ikke valgt
Kontakt: Sikkerhedschef Martin Møller Lassen, mml(a)aarhusletbane.dk
Beskrivelse
Der skal udarbejdes nyt operativt sikkerhedsreglement under ledelse af Aarhus Letbane. Reglementet bliver det første til en letbane i Danmark. Reglementet vil bygge på BOStrab, men vil også indeholde dele af SR75.
Det er ikke hensigten, at opbygge det nye letbanereglement som et traditionelt regelværk, da fokus ligger på funktionaliteten for slutbrugeren.
Foruden regelarbejdet skal der i forbindelse med udarbejdelse af det operative sikkerhedsreglement udvikles de rette procesværktøjer og brug lige som kontrol med changelog, issuelog m.v.. skal systematiseres.
Tidsplan
- Opgavestart: Primo september 2014.
- Udarbejdelse af sikkkerhedsreglement: september 2014 – medio 2015
- 1. godkendte version: medio 2015
- Endelig godkendt version: ultimo 2015
--
Svend
af Lars Møller Jensen , Röbäck, Sverige, 5/3 2015, 13:56 (3349 dage siden) @ Svend
Gad vide om BOStrab kan håndtere kørsel med godstog (længder, belastning/togvægt, bremseart, bremseprocent ..... osv)
Hej Svend
Ja der ligger måske nye muligheder for godstog der skal løbe om i Århus på vej fra Hirtshals
Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.
af Gjæst, 5/3 2015, 15:20 (3349 dage siden) @ Holger Sørensen
Ingen forskel. Men det glider tilsyneladende lettere igennem hos politikerne som har en fobi mod sporvogne.
Her må jeg nedlægge en protestant.
Københavns Sporveje havde kun ganske få strækninger i egen trace som er et særkende for letbaner i forhold til sporveje. Den jeg kendte bedst, var linje 14 og 16 på strækningen fra Nørreport station til Jarmers Plads i det grønne område på Nørrevold, men det område fandtes jo i forvejen og var ledigt.
To forhold har væsentlig betydning for rejsehastighede, nemlig adskillelsen fra vejtrafikken og afstanden mellem standsningsstederne. Hvis KS og politikerne dengang havde villet, havde det sine steder været muligt at hæve rejsehastigheden, men det var der ikke interesse for.
af Lars Kongshøj, 5/3 2015, 18:01 (3349 dage siden) @ Gjæst
Her må jeg nedlægge en protestant.
Prøv at gå ned i kirken
Københavns Sporveje havde kun ganske få strækninger i egen trace som er et særkende for letbaner i forhold til sporveje. Den jeg kendte bedst, var linje 14 og 16 på strækningen fra Nørreport station til Jarmers Plads i det grønne område på Nørrevold, men det område fandtes jo i forvejen og var ledigt.
Øster Allé? Jagtvej? Strandboulevarden? Præriebanen? Ingerslevsgade? Muligvis Frederikssundsvej? Frit efter hukommelsen, andre må kunne rette og uddybe.
To forhold har væsentlig betydning for rejsehastighede, nemlig adskillelsen fra vejtrafikken og afstanden mellem standsningsstederne. Hvis KS og politikerne dengang havde villet, havde det sine steder været muligt at hæve rejsehastigheden, men det var der ikke interesse for.
Nej, men det er da fint at adskille rejseformerne så de få får en omvej og sporvognene får eget tracé.
af keld , Malling, 5/3 2015, 22:09 (3349 dage siden) @ Lars Kongshøj
”Prærien” var unik, idet det kun var sporvogne (planmæssigt linje 11 og 19), der måtte køre i dette tracé, svarende til vore dages busgader. Biler, cykler, fodgængere o.a. havde ingen adgang til dette område. I de andre tilfælde var det kun en del af tracéen, der var forbeholdt sporvogne. I øvrigt kan jeg nævne Enghavevej fra Vigerslev Alle sydpå til svinget ind under godsbanen. Her havde sporvognene også deres egen ”sporvognsbane” svarende til vore dages busbaner. Så vidt jeg ved har der aldrig kørt sporvogne i Ingerslevgade, men gadens forløb stammer fra den første bane fra Københavns første banegård til Roskilde.
M.v.h.
Keld Zumbach
af Lars Kongshøj, 5/3 2015, 23:14 (3349 dage siden) @ keld
Så vidt jeg ved har der aldrig kørt sporvogne i Ingerslevgade
Min fejl, jeg mente Sønder Boulevard.
af keld , Malling, 6/3 2015, 08:29 (3349 dage siden) @ Lars Kongshøj
Sønder Boulevard er anlagt i samme linjeføring som den første jernbane fra København til Roskilde, og mig bekendt har her heller aldrig kørt sporvogne. Og en rettelse: Ingerslevsgade følger den nuværende Københavns Hovedbanegårds linjeføring mod Roskilde.
M.v.h.
Keld Zumbach
af Niels Munch, 4/3 2015, 23:51 (3350 dage siden) @ Lars Kongshøj
Der var en anden, der også var træt .......
Da Lars Barfoed var transportminister, blev han bl.a. citeret for følgende:
"- Letbaner er blevet et modeord. Hvis nogen siger letbaner, skal man bøje sig i støvet, fordi det ikke er politisk korrekt at stille spørgsmålstegn ved det. Det gør jeg så nu. Jeg har ikke noget imod letbaner, hvor det samfundsøkonomisk er en fordel, men det er langt billigere at lave busser, der kører i egne bane, de fleste steder."
Kilde: http://www.politiko.dk/nyheder/barfoed-slagter-letbane .
V.h.
Niels