Jeg retter lige mig selv og de andre.
Oprindeligt var det sæt 20 og 77, der havde disse skilte. Jævnfør Jernbanens sider på disse to tog har de fået det monteret mellem 2007 og 2010, og ved begge togsæt er der billeder med (2011 og 2010) og uden (1994 og 2007).
Nu ses sæt 55 så også med disse skilte på trods af, at togets side her på Jernbanen kun viser billeder uden det fra henholdvis 2007 og 2011. Da sæt 20 allerede sås med disse skilte i 2010, kan vi konkludere, at der altså er tale om vidt forskellige tidspunkter/anledninger for påmontering. På Railworks har jeg så læst mig til, at også sæt 04 skulle have fået et sådan skilt. Hvornår står der ikke noget om, men indlægget er fra medio maj i år. Dette bakkes op på Jernbanens side, hvor der ét billede fra 2009 uden og ét fra 2013 med.
Vi kan altså konkludere, at sættene 20 og 77 fik påmonteret deres skilte engang i 2008 eller 2009, mens 04 og 55 af uvisse årsager fulgte i enten 2011, 2012 eller 2013.