The never ending story
Det har i hvert tilfælde irriteret mig lidt (temmelig meget) ikke at kunne finde hoved og hale i informationerne vedr. DSB litra N nr. 201´s tenders skæbne. Om den blev ændret til kranbelastningsvogn for kran 146 eller noget helt andet.
Jf. tidligere informationer, skulle tenderen være frakoblet N 201 i 1965 og herefter være ændret/ombygget til Specialvogn 338 i 1968. Som sådan udrangeret (ikke mere opført) i ca. 1991.
Nå, til de facts vi kan se.
Jf. billeder optaget af Søren Balle den 15. marts 1968 i Århus og udlagt af Hans Peter Balle http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=20120, ses nummeret til højre bag på tender 201 at hælde lidt ned mod højre. Ser vi så på informationen fra Ole M. Nielsen, http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=19455 ser belastningsvognen, der er fotograferet i 1970 af Gunner W. Christensen således ud. Bemærk venligst hældningen af tallet 201 i højre side af tenderen er som på billedet fra 15. marts 1968. Yderligere ses nummeret på tender 201, på et billede http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=19411 optaget af Bent Mikkelsen (Shipmik) i 1976, at have samme hældning som de to foregående.
Det KUNNE tyde på, at det var samme tender, ikke sandt?
Vi ved at loko 201 med en tender er sat i drift efter hensætning den 12. marts 1968 jf. lokomotivets kilometerbog (ref.: Georg Schmidt). Dette må jo anses for korrekt, hvorfor tenderen KUNNE være taget fra lokomotivet efter 1969 (Vissing foto i Nyborg og Georg Schmidt foto fra Fredericia) og 25. december 1970 (Georg Schmidt info), da lokomotivet jo blev hensat 16. marts 1970. Og det passer jo udmærket, med at lokomotiv uden tender bliver transporteret nordpå, bl.a. fotograferet af Joan Jensen i Brande i 1971.
Tenderen er så herefter blevet anvendt som kranbelastningsvogn, senere benævnt Specialvogn nr. 338 og frem til 1991. På et tidspunkt omkring 1999/2000 overtaget af Dansk Jernbaneklub og nu hensat i Marslev på Fyn.
Men hvorfor så informationerne om at tender 201 blev taget fra lokomotivet allerede i 1965? Jo, en sædvanligvis velunderrettet og korrekt kilde skriver nemlig bl.a., at DSB litra N nr. ”206 med egen kedel og tender fra 201!!!!!” er udrangeret med flere i 1968. N 206 blev hensat den 24. oktober 1965 og udrangeret 12. december 1968 jf. M11837/68. Det med tender 201 er dog noget nyt. Det skal bemærkes, at oprindelig tender 206 også er bygget hos Haine S. P. i 1943, hvilket er angivet i DSB oversigt over Specialvognene. Denne information passer så OGSÅ med Bay anmærkning i ”bogen”, med at tender 201 er udrangeret i 1968 (sammen med ramme og kedel 206, hvilket dog ikke er angivet).
Derfor KUNNE det være, at N 201 har fået tender 206, da den må have været i bedre stand end sin egen 201 og hvorfor det ser ud til, at der er malet/ændret noget på denne tender, da lokomotiv 201 genindsættes i drift den 15. marts 1968.
Altså, oprindelig tender 201 blev udrangeret i 1968 sammen med N 206, lokomotiv nr. 201 fik tilkoblet oprindelig tender nr. 206 og har denne ved sin genindsættelse i driften i 1968 og at DENNE tender (oprindelig 206) bliver ombygget/ændret til Specialvogn 338 omkring november/december 1970. Altså er DSB egen angivelse forkert m.h.t. tidspunkt for ændring i 1968. Bemærkningen er sikkert udelukkende blevet anført af administrative hensyn, hvorfor man sikkert ikke har været så nøjeregnende med årstal for ændring, men korrekt m.h.t. tender byggested og årstal.
Jeg skal gøre opmærksomt på, at ovenstående er MINE tanker og teser, men jeg synes, at der falder noget på plads.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler (der åbenbart drømmer N tendere for tiden)