Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Faxe Jernbane - FJ
Af: Tommy Nilsson
Synes du om artiklen?
Del den!

Kalkbruddet ved Faxe har været kendt siden middelalderen. Det var fra gammel tid ejet af de omliggende godser og disses fæstebønder skulle køre et bestemt antal vognlæs kalksten pr. år med hestevogn til udskibningsstedet. Senere overtog kalkbrudsejerne selv denne kørsel men den besværlige hestetransport på dårlige veje gjorde det svært at efterkomme den stigende efterspørgsel på kalksten.
I 1863 fik løjtnant C. F. Garde derfor tilladelse til, for egen regning, at anlægge og drive en 2½ fod (785 mm) bred skinnevej til transport af kalksten fra bruddet til ladepladsen ved stranden – en strækning på 6,5 kilometer. Banen var klar året efter og fungerede på den måde, at de læssede vogne på grund af højdeforskellen selv rullede ned til ladepladsen, hvorefter de tomme vogne blev trukket tilbage til bruddet af heste, der var kørt med ned til ladepladsen i særlige heste(jernbane)vogne.

Faxe Ladeplads ca. 1910

Sakset fra Illustreret Tidende 1866:
"Der har i disse dage fundet en begivenhed sted, som er den første af sin art her i Danmark, og som derfor må glæde enhver, der har interesse for vort fædrelands udvikling i alle retninger, såvel større som mindre. I forrige uge er nemlig den første private jernbane her i landet blevet åbnet til afbenyttelse for lokomotiver, idet Faxe Jernbane, efter at være blevet undersøgt af den ved banen udnævnte commissarius, conferenseråd Larsen, er blevet åbnet for lokomotivdrift.
Da denne jernvej står som et glædeligt bevis på, hvad én mands dygtighed og energi, understøttet på rigtig måde, kan udrette, selv under vanskelige forhold, ligesom den måske i sig bærer spiren til større og for almenheden vigtigere og nyttigere foretagender af enhver art, skulle vi tillade os at meddele en kort skitserende beskrivelse af forholdene ved Faxe kalkbrud og jernvejens historie.
Kalkbruddene ved Faxe ligger, som bekendt, i en afstand af omtrent én mil fra stranden ved den nordlige side af Præstø bugt, kaldet Faurby bugt, inde i et lille, enkelt stående bjerg, med en højde af 244 fod over havfladen, midt mellem Præstø og Store Heddinge. Kalken, som brydes der, er af uanmindelig fortrinlig beskaffenhed og fri for sten og skadelige substansen; den findes i et mægtigt lag o bjerget, ligefra jordens overflade til en hidtil ubestemmelig dybde, dækket af et i reglen kun få fod tykt jordlag.
Brydningen foregår derfor på en temmelig let måde, idet jorden afrømmes og stenen enten udskrænges med krudt eller ligefrem udgraves. Bruddene har været benyttede i over 200 år, skønt naturligvis tidligere i et meget mindre omfang end nu, men kalkmassen skikker sig i det mindste endnu aldeles uberegnelig af omfang.
Den store vanskelighed med transporten, der fulgte af afstanden til stranden, forenet med det mellemliggende, temmelig bakkede terræn, hindrede i høj grad ejerne af kalkbruddet, Vemmetofte kloster, grevskabet Bregentved, baroniet Gavnø og godserne Rosendal og Jomfruens Egede, i at udnytte dem, som de burde udnyttes, og der var ofte forsøgt at råde bod herpå ved forskellige projekter, navnlig spekulerede man på at tage dampkraft i forskellige udførelser i brug, men i mange år blev det ved tanken.
Havnen ved Faxe er så nøje forbunden med jernbanen, at den ene nødvendiggør den anden. Udkørselen af kalksten sker væsentligst ad søvejen. Tidligere, når stort og uroligt vejr forsinkede, aj, ofte umuliggjorde indladningen i skibene, var det ikke sjældent at se 40-50 større og mindre fartøjer ligge på den åbne red, hvorfra de under pålandsstorm med fare og besvær måtte søge ind til Præstø eller ud i rum sø.
Kalkstenen kørtes på hestevogne ud i stranden, så langt hestene kunne gå, og omlades i både, der bragte den ud til de længere ude liggende skibe. Denne særdeles besværlige udskibningsmåde fik grev Adam Wilhelm Molkte til Bregentved til i sin egenskab af curator for Vemmetofte og ejer af Bregentved i året 1943 at lade opføre en skibbro, hvor bådene kunne lægge til. Denne forlængedes i 1850 så meget, at fartøjer med indtil 7 fods dybgående kunne benytte den, Men da nævnte skibbro var temmelig smal, kunne udførelsen fra de andre brud ikke ske ad denne vej, hvorfor ejeren af Rosendal, grev Holck-Winterfeldt, i 1858-60 anlagde en lignende, men bredere skibsbro.
Udviklingen medførte, at Vemmetofte kloster og Bregentved i 1862 under docent Holmbergs ledelse påbegyndte anlægget af en regulær, ret stor havn. Den dannedes af to omtrent 300 meter lange stenmoler, med et stort 9 fods havnebassin, hvor et betydeligt antal skibe kunne ligge i læ for alle vinde. Rosendak kalkbrud foretrak at forlænge sin ældre skibsbro, således at den rakte ud til en vanddybde af 11 fod, og at forsyne den med en art bølgebryder, hvorved den blev dannet en mindre, men dybere og billigere havn.
Udskibningen af kalksten fra Faxe er i de sidste 20 år blevet over 4 gange større - fra omtrent 1400 kubikfavne årligt til over 6000 favne, medens der samtidigt med jernbanen er nedført mindst ligeså meget jord og stenfyld til havnen. At begge havneanlæg i forbindelse med jernbanen i årenes løb må bringe en stor fremgang i disse Sydsjællands rigeste egne, er hævet over enhver tvivl, og de vil altid stå som et håndgribeligt vidnesbyrd om, hvorledes hver enkelts dygtighed og flid tjener til at fremme helhedens interesse".

Faxe Kalkbrud ca. 1930

Til åbningen af banen i 1864 indkøbtes ikke mindre end 180 små 2-akslede trævogne og det viste sig hurtigt, at det var problematisk, at få de tungt læssede vogne op fra bruddet. Derfor indkøbte C. F. Garde fra en maskinfabrik i Hillerød et lokomobil med lodretstående kedel til at trække vognene op fra bruddet. Næste problem var de mange tomme vogne ved ladepladsen som hestene ikke kunne nå at trække tilbage til bruddet og løsningen blev at indkøbe et brugt damplokomotiv fra en tysk kulmine. Det var bygget i Østrig i 1855 til Oberschlesische Schmalspurbahnen og var i brug på Faxe Jernbane til omkring 1920.
I 1874 købtes fra Krauss i München et B-koblet tenderlokomotiv, der var i drift helt frem til 1960, hvor det blev hensat og siden foræret til Teknisk Museum i Helsingør.
I 1894 fik Faxe Jernbane et noget større C-koblet lokomotiv fra Hartmann i Chemnitz. Denne maskine blev dog allerede udrangeret og ophugget i 1930. I årene 1907, 14 og 27 anskaffedes maskinerne IV, V og I, alle fra Krauss. Det var store C1-koblede lokomotiver med udvendig ramme, sidevandkasser og en tjenestevægt på ca. 22 tons. De var ganske ens trods de forskellige byggeår og var i drift frem til dampdriftens ophør i 1973. I 1920 kom den sidste B-koblede maskine til banen, nr. VI, fra Henschel & Sohn i Kassel.

Faxe Kalkbrud ca. 1930

Ved bygningen af den Østsjællandske jernbane (ØSJS) i 1879 fra Køge til Faxe sattes Faxe Jernbane i forbindelse med landets øvrige jernbanenet. I 1880 blev der ilagt en tredje skinne i FJ´s spor fra Stubberup til Ladepladsen, så Østbanens normalsporede vogne kunne køre helt ned til Faxe Ladeplads ved hjælp af en mellemvogn forsynet med normal- og smalsporede koblinger. Indtil 1928 fremførtes alle tog på strækningen Stubberup - Faxe Ladeplads af FJ´s lokomotiver. Først i 1928 blev Østbanens persontog gennemkørende medens godsvogne til Faxe Ladeplads fortsat blev ekspederet af FJ.
Halvvejs mellem Stubberup og Ladepladsen lå (og ligger stadig) kalkbruddets gamle vandpumpestation til forsyning af lokomotivernes kedler. Ved siden af stod i mange år en gammel personvognkasse kaldet Bistadet, der nu er bevaret i Gedser remise.
Bruddet i Faxe blev i 1884 overtaget af A/S Faxe Kalkbrud for 6 mill. kroner og hovedkontoret blev flyttet til København. A/S Faxe Kalkbrud blev holdingselskab for en lang række virksomheder bl.a. Faxe Jernbane, Faxe Teglværk, Faxe Ladeplads havn, Faxe Stenværksteder, Faxe Jordbrugskalkfabrik, Sølyst Teglværk ved Nivå, Allerød Teglværk ved Lillerød og Holtug Kridt- og Kalkværk ved St. Heddinge.

Faxe Kalkbrud 1968

I 1884-85 blev der anskaffet 20 normalsporede godsvogne fra fabrikken Harkort i Duisburg og disse vogne blev i 1930 ombygget med jernkasser og klapdæksler. Ved indførelsen af trykluftbremsen i 1940´erne var deres tid forbi - akselafstanden på kun 2,54 m. satte også en stopper for deres anvendelse i hurtigere tog end 45 km/t, og de fleste af vognene blev derfor hugget op. En enkelt vogn kom siden til Dansk Jernbane-Klub i Maribo. I 1949-50 blev der i alt indkøbt 300 tipvogne i jern til delvis erstatning for de oprindelige 180 trævogne.

Stubberup 1971

I 1950´erne kom de første motorlokomotiver til Faxe Jernbane og i 1973 kunne de sidste damplokomotiver tages ud af drift. Den 1. januar 1977 blev Faxe Jernbane A/S købt af ØSJS for 1,- kr. og banens infrastruktur overgik dermed til Østbanen. I de følgende år overgik mere og mere transport til lastbiler og i december 1982 blev driften på Faxe Jernbane indstillet og tredjeskinnen på strækningen mellem Stubberup (Faxe Syd) og Faxe Ladeplads optaget.

Faxe Kalkbrud 2010

Rullende materiel

FJ damplokomotiver

FJ I
FJ I

Günther 1855
FJ II
FJ II

Krauss 1874
FJ III
FJ III

Hartmann 1894
FJ IV
FJ IV

Krauss 1907
FJ V
FJ V

Krauss 1914
FJ VI
FJ VI

Henschel 1920
FJ I
FJ I

Krauss 1926

Motorlokomotiver
FJ 1
FJ 1

Pedershåb 1931
FJ 2
FJ 2

Pedershåb 1935
FJ 3
FJ 3

Kastrup 1948
FJ 4
FJ 4

Schöma 1957
FJ 5
FJ 5

Schöma 1965
FJ 7
FJ 7

Deutz 1966
FJ 8
FJ 8

Schöma 1970
FJ 9
FJ 9

Schöma 1973



FJ personvogne
FJ A 1
A 1: Scandia 1904. I, II og III klasse i 4 kupeer. Længde 9,29 m. Akselafstand 4,8 m. Ingen bremser. Pladebeklædt, ombygget 1918 af Scandia til teakbeklædning. Solgt 1940 til ØSJS L 210.
FJ C 1
C 1: Scandia 1877. Købt 1892 fra DSB/JF C 1000. 35 pladser på 3. klasse i 4 kupeer. Længde 7,52 m. Akselafstand 3,51 m.

Bistadet: Bygget af karetmager ca. 1880. 16 pladser på III klasse. Udrangeret 1927. Vognkasse opsat mellem Stubberup og Ladepladsen. Vognkasse solgt 1973 til DJK (MBJ) og placeret på undervogn fra kulvogn ØG 1. Maribo 1981. Gedser 2003-14.

FJ personvogne

FJ Bistadet

FJ Bistadet


FJ godsvogne

P 101-120: Harkort 1883-84. Hjemsted Stubberup. Må befordre kalk i vognladninger. Last 5 tons, senere 10 tons (1914). Bundflade 11,3 kvm. Tara 7 tons. Længde 6 m. Akselfstand 2,54 m. Skruebremse. Omlitreret 1930 til FJ Z 509501-509520.

Z 509501-509520: Omlitreret 1930 fra FJ P 101-120. Lukket specialgodsvogn. Hjemsted Stubberup. Må befordre kalk i vognladninger. Last 10 tons. Bundflade 11,3 kvm. Tara 7 tons. Længde 6 m. Akselafstand 2,54 m. Skruebremse.

Z 509504: Harkort 1894. Ombygget før 1951 til mellemvogn 1.
Z 509509: Harkort 1884. Solgt 19xx til DJK. Undervogn i Klampenborg 1981.
Z 509517: Harkort 1885. Solgt 1965 til DJK. Maribo 1981-2023.

FJ Z

FJ Z 509505

FJ Z 509509

FJ Z 509517

Mellemvogn 1:
Ombygget før 1957 fra FJ Z 509504. Akselafstand 2,54 m.

FJ mellemvogn 1

FJ mellemvogn 1

FJ mellemvogn 1

FJ mellemvogn 1

Mellemvogn 2:
Købt 1970 fra DSB Gklm 111 7 501 og ombygget med dobbelt træktøj og puffere. Udrangeret 1983.

FJ mellemvogn 2

Se også Vejle Kalkværks DSB ZR 500271.

FJ sneplov.

FJ sneplov

Tipvogne:
Ved banens start rådede man over 180 små 2-akslede trævogne med tippelad. I 1949-50 indkøbtes 300 standard tipvogne i stål.

FJ tipvogn

FJ tipvogn

FJ tipvogne

Læs mere om Faxe Jernbane på evp.dk.

Synes du om artiklen?
Del den!
Næste artikel:
Norske lokomotiver

Jernbanebøger

Gjerrildbanen - En Rejse Gennem Norddjurs

Gjerrildbanen - En Rejse Gennem Norddjurs. Pris 290 kr.

Læs mere
Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak