Ellok på färjeväxling i Hälsingborg -

af Steffen Dresler, 8/12 2014, 20:13 (3429 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Kære Lars!

Godt gravearbejde. Som jeg forstår det, er der altså tale om noget regelmæssigt med faste afgangstider (ugedage). Og det passer vel også godt ind i, at man fra tysk side har "nummereret" disse og sat dem i system med SF-togene, ellers kunne man jo ikke planlægge, dog selvfølgelig ansøge om særtog.

SF-togene havde - som jeg husker det (LÆST!!) - eget DRG SF nummer. Men i udlandet har toget DESUDEN haft et nationalt tognr., som f. eks. herhjemme, hvor SF 17 på dansk delstrækning havde DSB tognummer 9945 o.s.v. Om det samme har gjort sig gældende i Sverige ved SJ ved jeg ikke.

Der er jo ingen tvivl om - se filmen om banerne under krigen - at personellet er GÅET ombord på færgen i Helsingør/Hälsingborg og GÅET fra borde i Hälsingborg/Helsingør, altså anvendt hovedsageligt svenske vogne i Sverige. Kun kurere vognene (det famøse billede) er blevet overført sammen med G-vogne, hvoraf - foruden ammunitions- og materielvogne - en KÆMPESTOR mængde var åbne lavsidede godsvogne med sidestøtter for transport af liggehalm (soldater) og hø til de tusindvis af heste, man anvendte til transport.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Mener at billedet viser en transport af 566. Svære Marine Kyst artilleri afdeling, hvorfor det jo selvfølgelig er et orlogstog:-D


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak