Avatar

Behov for eksperthjælp: Kedeltegninger til F-maskine søges

af Danmarks Jernbanemuseum ⌂, Odense, 9/7 2016, 14:56 (2848 dage siden)
redigeret af Danmarks Jernbanemuseum, 9/7 2016, 15:17

Den tyske jernbaneklub Angelner Dampfeisenbahn lige udenfor Flensburg vil gerne have F 654 til at køre i mange år fremover, men dens kedel synger på sidste vers og for at holde den i live, skal de bruge kedeltegninger.

Derfor har de henvendt sig til os, men selvom vi på Danmarks Jernbanemuseum har mange tekniske tegninger af damplokomotiver, har vi ikke en decideret kedeltegning til en F-maskine.
Vi har med andre ord behov for jeres eksperthjælp:

Klubben skal bruge en tegning af en kedel til en F-maskine. Den samlede konstruktionstegning er desværre ikke detaljeret nok.
Vi søger helt specifikt tegninger af en kedel med en svejset fyrkasse.
Vi vil dog også gerne høre fra jer, hvis I skulle ligge inde med en tegning af en kedel med nittet fyrkasse.

Hvis I ligger inde med en teknisk kedeltegning, eller kender en, der har, hører den tyske jernbaneklub gerne fra jer:
Jernbaneklubben kan til fulde forstå dansk og kan kontaktes på info@angelner-dampfeisenbahn.de
Hvis I har behov for assistance til at formidle kontakten, hjælper jeg gerne. I så fald skal du sende mig en mail på: figr@dsb.dk

Hvis du ikke har tegningen elektronisk, kan vi på museet også hjælpe jer med en scanning i høj opløsning og hyggelig snak om jernbanehistorien.

Læs mere om Angelner Dampfeisenbahn og F 654 her

Lad os sammen holde liv i F 654!
På forhånd tak for hjælpen

--
Med venlig hilsen

Filip Gram-Jensen
Enhedsleder, Restaurering og Veterantog
Danmarks Jernbanemuseum

Da vi gerne vil give jer de bedste svar på konkrete henvendelser, vil vi bede om at I fortsat sender os en mail på
jbmuseum@dsb.dk


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak