Om prototypelynlogene står blandt andet:

I sommeren 1981 blev de to togsæt leveret fra Scandia, og en intensiv prøvekørsel blev iværksat. Da de mange børnesygdomme var blevet rettet, blev toget indsat i ordinær drift København-Århus i 1982.
Allerede inden prototypelyntoget var sat i ordinær drift, skiftede DSB planer med hensyn til anvendelse af materiel i fjerntrafikken, og der blev derfor aldrig bygget mere end disse to sæt. DSB besluttede i stedet at satse på selvkørende togsæt, og resultatet blev IC3 og IR4 på de henholdsvis ikke-elektrificerede og elektrificerede strækninger.

Dvs togene blev opgivet inden de rigtig kom i produktion.

Der står så vidt jeg husker ikke meget mere i 'Lyntogsbogen' (ikke den rette titel - men referencen er vel klar) om hvorfor de blev opgivet.

Da de var prototyper, så var de for tunge - javist - men der var så vidt jeg husker en begrundet antagelse om at serieudgaven ville blive lettere.
Var der stadig tekniske problemer med dem, eller var der bare komme en helt ny ledelse med andre planer?