Assensbanen, lidt fakta.

af Hans-Henrik Landsvig ⌂ @, Amagerbro, 21/3 2017, 21:11 (2595 dage siden) @ Poul Andersen

Plakaten viser R 946, som var trækkraft på DJK´s afskedstur på Assensbanen den 19. maj 1966, - få dage før ophøret af persontrafikken.
Der blev kørt som særtog med tenderen forrest Tommerup - Assens, og retvendt som arbejdstog Assens - Tommerup.
Akseltrykket på Assensbanen var, Tommerup - Ebberup, 20 tons og Ebberup - Assens 16 tons. Hastigheden var 75 km./t. (R 946 havde 16,4 tons akseltryk !).
I tiden efter den 21. maj, 1966, som Godsbane, blev akseltrykket Ebberup - Assens hævet til 19 tons, dog med 30 km/t., mens der måtte køres med 45 km/t. Tommerup - Ebberup (normal hastighed på de fleste Godsbaner).
Grunden til det mindre akseltryk Ebberup - Assens skyldes, at der ved en tidligere påbegyndt spormodernisering var anvendt 37 kg/m. skinner mellem Assens og Kærum, samt på Ebberup st., mens Tommerup - Ebberup fik 45 kg/m. skinner.
De nævnte 37 kg/m. skinner, blev sidst i 80´erne erstattet af 45 kg/m. skinner, og akseltrykket hævet til 20 tons på hele strækningen.
Dog måtte rangértræk fremført af MY og MZ lokomotiver kun køre 30 km/t. mellem Ebberup og Assens ( et gæt, - begrænsning for broen over den tidligere roebane ved Kærum).

Mvh.
Poul.

Tusind tak for nogle særdeles konkrete oplysninger.

Ved du - eller andre - tilfældigvis hvor mange gange, der har kørt R-maskiner på Assensbanen?

Med venlig hilsen

Hans-Henrik Landsvig


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak