Københavns Frihavn - eller hvor - og hvad (epilog)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 14/6 2018, 14:49 (2145 dage siden) @ Niels Munch

Efter vellykket udgang på denne tråd, hvor hele 2 damplokomotiver på www.kbhbilleder.dk er blevet identificeret og stedbestemt, rettede jeg henvendelse til Københavnske Billeder.

Sagen havnede hos en studentermedhjælper, der ikke kunne tage stilling til, hvorvidt stedsangivelsen "Københavns Frihavn" burde rettes på grundlag af oplysningerne i nærværende tråd.

Således er jeg også her strandet - som ved ret mange lokalarkiver, der har billeder på www.arkiv.dk - på en tilsyneladende ulyst til at ville korrigere billeddata.

Måske skyldes det, at disse arkiver tæppebombes med data fra div. facebookgrupper, hvis troværdighed eller seriøsitet som sikkert bekendt kan være meget svingende?

Hvad mener MFL, som ved arbejdet med DJMs billedsamling må have erfaring på feltet?


M.v.h.
Niels

.
-------------------------------------------------
.

Nu er jeg godt nok ikke MFL, men kan da ofte selv se (gennem især de seneste 2-3 år), hvordan mine egne fotos behandles.

Når nogen finder et godt foto (evp eller andres) trykker de blot "Gem som" og lægger resultatet op på den side, de nu er i gang med. Ikke noget med at læse oprindelses-billedets tekst/oplysninger - i det mindste ikke benytte dem.

Herefter begynder gætterierne, og en skønne dag havner de hos/på disse "store" arkivforetagenders hj.sider med alskens gætterier som tekst til billederne.

Jeg har fotos fra 1957 liggende på arkiv.dk med oplysning om optagelsestid som 1951 - jeg gik i 5-6 klasse.

En anden side med et pragtfuldt, gammelt foto (ikke mit foto - facebook) har givet anledning til en masse gætterier - det ene gæt værre end det andet, jeg tror med 30-40 års forskel i optagelsår. Det havner en dag på arkiv dk med eller uden disse oplysninger, eller nogen uddrager endnu et gæt.

Det løber ofte een koldt ned ad ryggen, når man ser på div. facebook-sider. Et er, at de "stjæler" med arme og ben, men når man samtidig ser resultaterne af gætterierne ! ! ! Nogle har set/læst, hvordan jeg har fået slettet nogle stygge eksempler på facebook, men det bliver formentlig værre og værre. Tænk på alle de, der ikke er opdaget endnu.

Der bliver flere og flere lokale facebook-sider - snartsagt enhver by over 1000 indb. må have en facebook-side: "Du ved du er fra Xxxxxxxx når !" eller lign. Det er utroligt, hvad disse sider kan diske op med af fotos (og i særdeleshed, hvor de får dem fra).

Der står nu "over 80" på min dåbsattest. Det bliver et "helvede" at holde styr på for kommende generationer.

Erik V.
www.evp.dk
.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak