Avatar

Stevnstrup Billetsalgssted og Station

af Morten Flindt Larsen, København K, 17/9 2018, 15:19 (2048 dage siden) @ Henning T.

Virker tilsyneladende i dag, så jeg uploader et par billeder ang. Stevnstrup Station.


Billetsalget var først ved vh. 100. Om ventesalen blev anlagt fra start i 1876 er jeg ikke sikker på. Stationsbygning blev først bygget i siden mod åen, altså modsat hvor Stevnstrup By ligger, vist nok pga. jordbundsforholdene, men det vakte en del protester fra borgerne, da de skulle vandre hen over banen ved vh. 100 og så langs banen hen til stationen. Det endte så med, at bygningen blev flyttet til den anden side, altså samme side som Stevnstrup By, hvor den lå til den blev nedlagt.
Sidebanen til Jydsk Telefon blev etableret i forlængelse af et køb af grunden af min farfar i 1904. Han ejede et hus med halvdelen af den grund, som senere blev kaldt Pladsen, og hvor der blev imprægneret telefonpæle og vist også sveller.
Jeg har en hel del kommunikation i forskellige instanser og i Rigsdagen, også flere billeder.

Forsker i Aarhus-Randers banen og lidt ud af tilstødende baner (og også anden transport end jernbane). Dog gået noget i stå de sidste år.

Vogterhus 100
[image]

Detalje
[image]

Station på modsat side
[image]

Detalje
[image]

Station på den anden side
[image]

Detalje

[image][image]

Hej Henning,

Det er interessante tegninger du her deler med os. Tak! :-) Ventesalen syd for banen blev næppe anlagt fra start i 1876, for dengang var der ikke noget sidespor; det kommer ifølge tjenestekøreplanerne først i 1904, da billetslagsstedet opgradereres til holdeplads med offentligt læssespor og kilometeringen i samme anledning ændres. Hvornår den "rigtige" stationsbygning (den hvide Wenck-bygning) opføres, er jeg ikke sikker på. Hidtil har jeg troet, at den opførtes i 1904, men sporplanerne tyder på, at det er lidt senere. Måske har ekspeditions- og ventebygningen syd for banen været en meget kortvarig foreteelse i 1904, mens den rigtige stationsbygning blev opført. Vær i øvrigt opmærksom på, at der internt i DSB - af Baneafdelingen og Trafikafdelingen - af og til bruges divergerende betegnelser på ekspeditionsstedernes status. Her tror jeg, at Baneafdelingen kalder Stevnstrup for billetsalgssted på et tidspunkt, hvor Trafikafdelingens status for stedet er holdeplads. Årstallene på sporplanerne skal man ikke lægge andet i, end at de er øjebliksbilleder fra et givent år. De indikerer ikke nødvendigvis, at ændringer er foretaget det pågældende år.

Deklaration for Jydsk Telefon-Aktieselskabs sidespor til imprægneringsanstalten for telefonpæle blev udstedt 7. november 1905, fra 1. oktober 1956 overgik sporet til imprægneringsfirmaet R. Collstrop A/S. Sidesporet eksisterede endnu i 1992, og på nyere luftfotos kan man ane, at undergrunden på stedet vist ikke har det særligt godt. Ikke just et sted at bygge parcelhuse eller børnehave. :-|


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak