Kære Michael

Jeg kan desværre ikke levere en rygende pistol. Men jeg kan da bringe dette kortudsnit, hvis gengivelseskvalitet lader en del tilbage at ønske. Kortet er angiveligt fra 1927. Så vidt jeg kan se, er der spor på østsiden af den "halvø", som Fordfabrikken ligger på. Men der mangler stadig "det lille knæk rundt om hjørnet" for at få virkelighedens spornet til at passe med spornettet på din tegning.

Hvis vi skal finde en rygende pistol skal vi nok have fat i en regulær sporplan. 1. distrikts arkiver lå tidligere hos Landsarkivet for Sjælland, der nu er en del af Rigsarkivet.

Jeg kan ikke huske, om der måske er hjælp at hente i John Poulsen: Byens baner?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

men kom der nogensinde spor på kajen? Eller er tegningen en kunstnerisk fri gengivelse for at berolige Detroit da hr. Ford var meget fokuseret på at der var direkte adgang til jernbane fra hans samlefabrikker.

Det gjorde der, og man kan se dem her på Luftfoto

Der var spor på kajen ned til "knækket" ved Ford jf kortet i havnelodsen fra 73.


Tdgs-vognen holder vel nærmest ud for Cristiansholms Fabrikker.


Sporet ned mod ford ses komme ind fra højre.
Mvh
Georg

Go´middag til alle!

Hvis man ønsker at se sporforløbet inde på selve FORD samlefrabrikken, bør man se filmen "Den usynlige hær" med bl.a. Bodil Kjær, Ib Schønberg, Ebbe Rohde og Poul Richardt m. fl.
Den foregåer på samlefabrikken og der er masser af billeder på området med og uden jernbanevogne mv.
Også en anledning til at se en klassiker helt i tidens ånd.

Steffen

Tak for alle de fine svar. Jeg var på kursus for et års tid siden i nabolaget og var ovre og tage billeder af tomten efter fabrikken, som jo blev revet ned - iøvrigt af samme firma som byggede den i sin tid
Der havde jeg ikke lige fokus på evt havnespor, men skulle jeg komme på de kanter må jeg lige ned igen og lave lidt banearkæologi.
Til gengæld var der stadig spor efter den skinne i gulvet som trak samlebåndet igennem fabrikken:

En skam den blev revet ned, for bygningen var et unikt eksempel på industribyggeri fra tiden:

Men selvfølgelig - når kulturforvaltningen i landet er overladt til humanister, så er teknik og industri ikke i fokus - noget vi vel også mærker i klubberne.

Jeg kan kun huske fra dengang vi leverede salt (1982), at de to spor gik lige ud langs kajen.
Men på cowi s hjemmeside (kortal)på et kort fra 1954, kan man ane sporene, også kransporet der gik rundt om hjørnet.

Dette postkort er p.t. til salg på QXL.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kilde (i skrivende stund): http://www.qxl.dk/pris/postkort/danmark/kbenhavn-og-omegn/koebenhavn-ford-fabrikken-710...

Jeg har denne gamle tegning af Fords fabrik i Sydhavnen:

Her fremgår det jo tydeligt at der er 2 spor på kajkanten og så iøvrigt et internt spor til kranen a la dem vi har diskuteret der skulle have været på Aalborg værftsområde.

Men se så her - det er et udsnit af sydhavnen fra de næstældste generalstabskort - angiveligt tegnet fra 1900-1960:

Nu er dette kort jo nok et snapshot af havnebanerne i Sydhavnen og det er ikke til at vide hvornår - men kom der nogensinde spor på kajen? Eller er tegningen en kunstnerisk fri gengivelse for at berolige Detroit da hr. Ford var meget fokuseret på at der var direkte adgang til jernbane fra hans samlefabrikker.
(Han har faktisk stoppet et byggeri af samlefabrikken i Holland da han ved selvsyn opdagede at der ikke var spor nærmere end 100 m.)

Jeg har altid haft det lidt svært med at skulle forliges med, at vi skulle have fået fuldstændig styr på Ford Motor Companys jernbanemæssige forbindelse til omverdenen. For hvor var den rygende pistol? Hvor var billedet af sidesporet ind til fabrikken? Hvor var deklarationen om det private sidespor udgående fra Københavns havnebane?

I dag stødte jeg på dette billede. Det stammer fra en bog udgivet i 1936. Klik på billedet for højere opløsning.

Til venstre Sydhavnsgade og til højre Frederikskaj. Der er jernbanespor på både vest- og østsiden af Sydhavnsgade. På Frederikskaj ses to spor med sporstoppere. Nord for Ford ses et eller andet kulfirma. Umiddelbart ser det ud til, at de to spor på Frederikskaj intet har med Ford at gøre og udelukkende er etableret for at betjene kulfirmaet og de kommende kunder, som måtte etablere virksomhed nord kulfirmaet.

Jeg googlede rundt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside og fandt en del luftfotos af Ford-fabrikken. Men ingen steder sås noget sidespor ind til fabrikken. Jeg fandt også den tegning, som Michael viser ovenfor, og det er faktisk i tegningen, svaret findes.

Klik på tegningen for højere opløsning:

Kilde: http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object440788/da/

Som man vil kunne se, førte intet sidespor ind til fabrikken. Når bilerne skulle om bord på jernbanevognene, kørte man dem simpelthen ud ad fabrikken og via en rampe ind i jernbanevognene. Om de to jernbanespor mellem fabrikken og vandet ejedes af Ford eller af Københavns Havn, ved jeg ikke. Men hvis de har været ejet - eller eksklusivt anvendt - af Ford, kan der findes en deklaration herom via tinglysningsarkiverne. Jeg har tidligere set, at "enden" af et havnespor har været et privat sidespor - også selv om der intet sporskifte indgik i arrangementet. På tegningen af kajen beskiltet "Ford Kaj No: 2", hvilket kunne antyde, at kajen - eller i hvert fald et stykke af den - ejedes af Ford eller at Ford havde fortrinsret til at bruge den.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg