Torsdagsgætter - Jernbanehistorisk forum

Nu ser vi jo så mange quizbilleder af fnadrede nedlagte banestrækninger og hengemte sporstumper, så her er i stedet et gådefuldt billede af en del af et betjeningspanel på et centralapparat. Fotoet er fra 1948 og fra Danmark, men hvor i alverden er vi henne? Selv har jeg en teori, men der er nok andre her i forum, der kan fremkomme med et mere realistisk bud eller måske endda en mur- og nagelfast identifikation.

[image]

Hej, Morten Flindt Larsen.

Det er et udsnit af Bramminge.

[image] Kommandoposten i Bramminge, 1986

M.v.h.
Keld Zumbach

Hej, Morten Flindt Larsen.

Det er et udsnit af Bramminge.

Hej Keld,

Bingo! Ja, for pokker da. Så var det godt, at jeg ikke blamerede mig selv med at skrive, hvor jeg troede, det var. :-) :-) ;-)

Tusind tak for hjælpen!

De bedste hilsner
M :-) rten

Så var det godt, at jeg ikke blamerede mig selv med at skrive, hvor jeg troede, det var.

Hej Morten.

Føler du virkelig, at de personer, der svarer på spørgsmål, der stilles her i forum, blamerer sig? Det er da en nedladende holdning at have! Men som man råber i skoven, får man svar!

M.v.h.
Keld Zumbach

Føler du virkelig, at de personer, der svarer på spørgsmål, der stilles her i forum, blamerer sig? Det er da en nedladende holdning at have! Men som man råber i skoven, får man svar!

Hej Keld,

Overhovedet ikke, men man kan da godt føle, at man selv blamerer sig, hvis man siger noget, som man på forhånd aner er alt for ukvalificeret. Eksempelvis var mit umiddelbare gæt på billedet, at var sportavlen i Langå, og det var jo helt ude i hampen.

Dit billede var i øvrigt ganske glimrende, for det viser jo, at der i Bramming var tale om en temmelig lang sportavle, og dermed kommer der lige pludselig nogle andre uidentificerede montagefotos fra samme tid og fotonummerserie i spil som "muligvis Bramming". Dog er der også fotos iblandt, som ser ud til at være en telefoncentral, og det forvirrer billedet (se nederst). Men det er nu ikke så ringe endda, så tak for dit input!

[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Med vanlig venlig hilsen

M :-) rten

Hej Morten

De første 4 billeder er uomtvisteligt billeder fra sikringsanlægget.
Det første af dem viser et såkaldt "trækkebrædt", d v s en f eks krydsfinerplade med huller boret ud for alle klemmeplaceringer for de tilhørende relæer og komponenter. Herpå trækker man alle ledninger på forhånd og binder dem sammen med tråd, korter deres ender op, afisolerer og laver øjer. Derefter kan hele ledningsnettet frigøres og overflyttes for montage på selve relæstativet, hvor alle komponenter som f eks relæer er ophængt. Dette ses på billede 2.
Det 3. og 4. billede er meget interessante, for det viser faktisk det elektromekaniske centralapparat (set fra bagsiden) under opbygning fra bunden af (og ikke blot et ændringsarbejde), idet alle ledninger er trukket og næsten gjort klar til montage, mens alle søjlekontakter (de lodrette) og akselkontakter (de vandrette, fra håndtagene) hvorpå ledningerne senere skal monteres, endnu ikke er monteret. Nederst ses desuden alle de ledningsender der skal monteres på "mufferne", d v s kabelendemuffer, som er fagsprog for de klemmerækker, hvor kablerne til omverdenen, f eks signaler og sporskifter, er tilsluttet.
Billederne må formodes at være fra lige efter besættelsen, for var Bramming ikke en af de stationer der fik saboteret (sprængt) sit sikringsanlæg, og derfor fik et såkaldt 46-anlæg efter besættelsen?

Og det sidste billede har du ret i, kunne godt ligne en telefoncentral.

Spændende billeder for en gammel sikringsingeniør... ;-)

Mvh
Søren

Spændende billeder for en gammel sikringsingeniør...

Hej Søren,

Wow! Det er bare lige nogle oplysninger, der kunne bruges. TUSIND tak for oplysningerne, som jeg ikke umiddelbart kender beskrevet andetsteds. :-) :-) :-D De er nu tilføjet billederne, som det ikke skal være nogen hemmelighed er optaget af Københavns Foto-Service og befinder sig i Danmarks Jernbanemuseums billedarkiv.

Når man rækker fanden en lillefinger (og har "hul igennem" til en sagkyndig ekspert), så vil jeg ikke forsømme at komme med yderligere et par uidentificerede billeder indenfor emnet i håb om, at du måske vil hjælpe. Det vil være en stor hjælp for eftertiden, hvis der kan komme de rigtige oplysninger på billederne, især indenfor et så relativt snævert fagområde som sikringsteknikken. Blot nogle få ord evt. i stikordsform.

Der er, så vidt jeg kan se billeder fra opbygningen af to anlæg, dels det store i Bramming og dels et mindre anlæg, som kunne være Herlevs, men som jeg ud fra fotonumrene kan se ikke er Herlev. Begge billedrækker er fra 1948.

Først nogle detailfotos fra opbygningen af formentlig Bramming-anlægget. Mon ikke der er nogle fagudtryk for det, som vi ser på billederne herunder?:

[image]
Foto 1

[image]
Foto 2 (er vel også et "trækkebrædt")

[image]
Foto 3

Dernæst det mindre anlæg:

[image]
Foto 4

[image]
Foto 5

Og endelig savnes der nogle fagudtryk for disse to, som du uden tvivl kender fra dit arbejdsliv:

[image]
Foto 6

[image]
Foto 7

Det er en meget fin, næsten pædagoisk serie billeder, som måske var planlagt til brug i en lærebog, men jeg har ikke set dem tidligere, så den er nok aldrig realiseret.
Foto 1 og 2 viser igen trækkebrædder med montage i flere stadier, begge af den nederste del af et stativ med plads til kabelendemuffer.

[image]

Foto 1

På foto 1 er ledningerne trukket, men endnu ikke bundet op. Bemærk de fortrykte, såkaldte "tapeter" af papir, med små cirkler og numre for hver klemme på mufferne, der er sat op på trækkebrædtet, bag ledningerne, så man har noget at arbejde efter.

[image]

Foto 2 (er vel også et "trækkebrædt")

Foto 2 viser mindst 3 videre stadier. Alle ledninger er nu trukket og er blevet ombundet med ledingsstumper. Senere benyttedes særligt "fedtgarn" til denne proces, og det var hele kunstværker i regelmæssighed håndværkerne på værkstederne kunne udvise. Der var tid til den slags i de tider! Men de fik jo heller ikke en løn der var til at leve af....
Nå, - på den venstre "pisk" er ledningerne ikke kortet op endnu, og alle ledningsenderne er forsynet med en "trækseddel", et lille stykke papir fra en hel perforeret side, hvor hver linje med to sammenhængende nummersedler repræsenterede en ny ledning i anlægget. Disse sider med træksedler blev udfyldt med numre og kontrolleret på tegnestuen, ud fra de projekterede og kontrollerede såkaldte "arbejdstegninger", selve strømløbstegningerne, men det er et helt kapitel for sig ;-)
Foto 7 viser i øvrigt en ring med disse træksedler, inden de bliver sat på ledningsenderne.
Den højre pisk på foto 2 viser 2 stadier mere. Til venstre er ledningerne bukket ud og kortet op i korrekt længde, og på højre side er ledningerne afisoleret og der er bukket øjer på den blanke ledningsende, nøjagtigt ud for den lille cirkel på tapetet.
Disse øjer er en del af en standardmetode for fastgørelse af ledninger til komponenter , som var almindelig i datiden, idet ledningsøjerne med møtrikker og skiver blev fastskruet til gevindtappe, som alle komponenter var forsynet med. I 70'erne gik man dog over til at bruge almindelige skrueklemmerækker på de fleste komponenter, men f eks de fleste relæer leveres i dag stadig med gevindtappe.

[image]

Foto 3

Foto 3 er jeg i tvivl om, men jeg tror det blot viser en ende af en såkaldt "ledningspølse", med fin ombindning med snor. Sandsynligvis en af de vandrette ender fra foto 2. Det ser ud til at være en lille montage til ære for fotografen, for normalt vil alle ledningerne i en pølse ikke være skåret over og bundet op på denne måde.

Dernæst det mindre anlæg:

Foto 4

Foto 4 viser et af de tidlige stadier, hvor man endnu er i gang med at trække ledninger. Det drejer sig om et helt relæstativ, ikke et centralapparat. Relæstativer af denne type kan godt være en del af et 46-anlæg, men blev også benyttet til de senere anlægstyper 51-, 53- og 54, der er rene relæsikringsanlæg.
Det er nu ikke noget helt lille anlæg, for montagen fortsætter hen på et lige så stort stativ til venstre, uden for billedet.
Bemærk alle træksedlerne på ledningsenderne, for at man kan huske hvilke klemmer de skal monteres på. Senere udviklede man metoden ved at bore huller for hver eneste klemme i trækbrædtet (tapetet) og stikke ledningsenden gennem det nummererede hul, i stedet for at binde træksedlen på ledningen. Man begyndte også hurtigt at farvekode og senere direkte nummerere ledningsenderne med små tyller, trukket på ledningsenden, bag øjet. Dette var en stor fordel når anlægget senere i drift f eks skulle have udskiftet et helt relæ under fejlretning. Måske 50 ledninger der i en fart skal afmonteres og derefter monteres igen, imellem to tog. Og så alle de satans små skiver og møtrikker! (M3,5).
Og der må IKKE ske fejl! Det kan være fatalt.
Nå, det er endnu et helt andet (tørt, måske? - men vigtigt) kapitel med f eks afprøvnings- og kontrolmetoder... :-)

Foto 5

Foto 5 ligner mest at fotografen af vanvare har trykket på udløseren? Viser blot et hjørne af et relæstativ. Men i baggrunden er der alligevel noget interessant (for nørder...). Der ligger en stabel såkaldte "kabeldåser", der er en metaldåse på en jordfod (pladen der vender ud mod beskueren) som graves ned ud for de isolerede skinnestød til sikringsanlæggets sporisolationer. Dåsen danner overgang mellem de nedgravede kabler ud til sporisolationerne, og de robuste sorte 10 kvadrat maskinledninger, der på svellerne fører det sidste stykke ud til den konnektor ("pibehoved"), der er fastgjort i et hul i skinnekroppen, og danner selve forbindelsen til skinnen.

Og endelig savnes der nogle fagudtryk for disse to, som du uden tvivl kender fra dit arbejdsliv:

Foto 6

Foto 6 viser en "øjetang", der er en speciel rundtang, med cylindriske kæber, ikke koniske, som på en normal rundtang. Den bruges selvfølgelig til at bukke de tidligere nævnte øjer på ledningsenderne...

Foto 7

Foto 7 viser en ring med træksedler, inden de bliver sat på ledningsenderne.

Fortsættelse følger.... :-)

Det var et håndværk af format man lavede den gang.
Nu er det hele fladkabler, plaststrips og andre hurtige løsninger.
Gert

Så nu har jeg sør'me også fået læst resten af tråden... ;-)
Og det passer jo fint med 1948, som du skriver Morten.
Men jo mere jeg kigger på billederne tænker jeg på om de måske er taget, - ikke i signalposten i Bramming, men enten på Dansk Signal Industris (DSI A/S) værksted (vist nok Finsensvej på det tidspunkt) eller måske på Signaltjenestens værksted (og det var vist heller ikke Vanløse endnu?). Det var jo DSI der stod for realiseringen af de udviklingsopgaver som DSB's Signaltjenestes dynamiske ingeniører på det tidspunkt forestod. Og 46-anlægget var et rent dansk-bygget anlæg, men selvfølgelig bygget på videreudvikling af ideer fra anlæg i Sverige og Tyskland.
Jeg kan se at man også inde i capp'en har opsat midlertidige trækkebrædder. Sjovt, vidste ikke at det var på den måde at man opbyggede et 46-anlæg fra nyt - Jeg har kun lavet ændringer i en del af dem... :-)

Mvh
Søren

Kære Søren Johannesen

(Til alle andre: Undskyld for at jeg kidnapper tråden).

Hvis du skulle have oplysninger om sikringsanlægget på Støvring station (Randers-Aalborg), hører jeg meget gerne fra dig på

thomas.boberg.nielsen@gmail.com

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Så nu har jeg sør'me også fået læst resten af tråden...
Og det passer jo fint med 1948, som du skriver Morten.
Men jo mere jeg kigger på billederne tænker jeg på om de måske er taget, - ikke i signalposten i Bramming, men enten på Dansk Signal Industris (DSI A/S) værksted (vist nok Finsensvej på det tidspunkt) eller måske på Signaltjenestens værksted (og det var vist heller ikke Vanløse endnu?). Det var jo DSI der stod for realiseringen af de udviklingsopgaver som DSB's Signaltjenestes dynamiske ingeniører på det tidspunkt forestod. Og 46-anlægget var et rent dansk-bygget anlæg, men selvfølgelig bygget på videreudvikling af ideer fra anlæg i Sverige og Tyskland.
Jeg kan se at man også inde i capp'en har opsat midlertidige trækkebrædder. Sjovt, vidste ikke at det var på den måde at man opbyggede et 46-anlæg fra nyt - Jeg har kun lavet ændringer i en del af dem...

Her er som foto 1 en affotografering af formentlig et af DSI's fotos, og i så fald taget hos DSI i sidste halvdel af 1940'erne. Det har været spændende arbejde til dels med "ny teknologi" for folkene på billedet.

[image]
Foto 1

Foto 2 og 3 viser øjensynligt to stadier i opbygningen af et mindre anlæg:

[image]
Foto 2

[image]
Foto 3

Foto 4 er muligvis ikke del af sikringsanlæg. Kan du be- eller afkræfte dette?

[image]
Foto 4

Foto 5-10 viser muligvis anlæg til Slangerupbanen. Det er der andre fotos i rækken, der tyder på. De er fra 1949.

[image]
Foto 5

[image]
Foto 6

[image]
Foto 7

[image]
Foto 8

[image]
Foto 9

[image]
Foto 10

Og endelig er der tre fotos fra 1951. Jeg vil først kalde det for et "relæmodul", men det kan jeg godt se, at det vist ikke er. Hvad er den korrekte betegnelse for sådan en "fætter"?:
[image]
[image]
[image]

Og SÅ stopper jeg og takker jeg for i aften!

Så fortsætter jeg med lidt fra den udvendige del af anlægget.

[image]
Udkørsel mod Lunderskov.

[image]
Ud af vindue kig under udkørsel mod Esbjerg.

[image]
Mo 1953 ankommer med sin Cls fra Esbjerg med tog mod Tønder.

[image]
Der er udkørsel mod Ribe, og toget er på vej.

[image]
Ikke direkte en del af sikringsanlægget, men jeg synes stangrækkerne ud på linjen hører med til stemningen.

Så fortsætter jeg med lidt fra den udvendige del af anlægget.

Glimrende! Ellers kan det jo også let gå hen og blive lidt for tørt og sagligt. Dine ejlige billeder fra "verden af i går" sætter perspektiv på emnet. :-)

Ikke direkte en del af sikringsanlægget, men jeg synes stangrækkerne ud på linjen hører med til stemningen.

Absolut. Tak for den fine serie. De falder fint i hak med min nydelse af morgenmaden. :-P

De bedste hilsner

Mr :-) ten

Det var lidt sjovt at køre med Mo togene fra Tønder til Esbjerg, når man kom ud fra Bramming. Hvis toget var blevet hængende lidt på grund af en krydsning i Gredstedbro, så kunne der hentes noget tid på denne strækning. Formelt måtte Mo togene kun køre 100 km/t på det tidspunkt, men nogen af Mo'erne kunne godt klare noget mere, og det fik de lov til mellem Brammng og Esbjerg hvis der var brug for det.
Så kan man forestille sig at sidde i en slingrende Cls med træbogier, og de dunrende Frichs motorer bag sig, for der var vel en grund til at man sad helt bagert i rygeafdelingen.
Bortset fra at det var en unik oplevelse var der al mulig god grund til at træbogierne var blevet begrænset til 100, eller var det endda kun 80 til sidst?
Jeg synes nu ikke at Bhs'erne gik ret meget bedre i sporet, kun hvis det var et rigtigt godt spor.

Nå, nu er det helt andre stangrækker der pynter op i landskabet, eller hvad man nu kan kalde det.

På dette billed fra 1983 hvor K564 blev genindviet var stangrækkerne væk.

[image]

Billedet er taget ved Tjæreborg.

Øh Kim, havde Cls ikke "Berlinerbogier"?

M.v.h.
Niels

Foto 9

Det ligner bagsiden af centralapparatet til Aarhus post 4

[image]

/Jan

Foto 9

Det ligner bagsiden af centralapparatet til Aarhus post 4

Hej Jan,

BINGO! Jamen, det har du da ganske ret i. Det kan der ikke herske tvivl om, når man sammenligner for- og bagsiden. Samme placering af de forskellige komponenter i anlægget. Det er rigtig godt set, og det passer helt med, at der er andre af fotos af Post 4's nye apparat i bunken. Det skal du have tak for! Billedet vil fluks blive registreret derefter.

De bedste hilsner
M :-) rten

BINGO! Jamen, det har du da ganske ret i. Det kan der ikke herske tvivl om, når man sammenligner for- og bagsiden. Samme placering af de forskellige komponenter i anlægget. Det er rigtig godt set, og det passer helt med, at der er andre af fotos af Post 4's nye apparat i bunken. Det skal du have tak for! Billedet vil fluks blive registreret derefter.

De bedste hilsner
Mrten

De billeder (eller udvalg) kan vel også præsenteres her? Eller skal man begive sig til Odense og kigge?

/Jan

BINGO! Jamen, det har du da ganske ret i. Det kan der ikke herske tvivl om, når man sammenligner for- og bagsiden. Samme placering af de forskellige komponenter i anlægget. Det er rigtig godt set, og det passer helt med, at der er andre af fotos af Post 4's nye apparat i bunken. Det skal du have tak for! Billedet vil fluks blive registreret derefter.

De bedste hilsner
Mrten

De billeder (eller udvalg) kan vel også præsenteres her? Eller skal man begive sig til Odense og kigge?

Hej Jan,

Det er med din allerede modtagne oplysninger lykkedes at identificere det meste, og de billeder vil blive lagt op på museets billedportalnæste weekend. Der er en lille bunke uidentificerede tilbage. De ses herunder. Alle er fra Københavns Foto-Service. Så vil jeg da, som en anden Piet van Deurs, udbryde: Hvad er det?

[image]
Foto 1 (1951) ^

[image]
Foto 2 (1951) ^

[image]
Foto 3 (1951) ^

[image]
Foto 4 (1951) ^

Nedenstående to billeder har antagelig tilknytning til forsøgene på S-banen i 1949 med strømoptag fra 3. skinne. Arrangementet ser imidlertid noget hjemmestrikket ud og vi er i 1951, så hvorfor, og hvor er vi henne?
[image]
Foto 5 (april 1951) ^

[image]
Foto 6 (april 1951) ^

[image]
Forsøg med strømforsyning af S-tog via sideliggende strømskinne (tredjeskinneanlæg) på strækningen mellem Grøndal og Fuglebakken. Strækningen set mod Grøndal.

Dernæst er der en serie billeder, der er det rene volapyk:
[image]
Foto 7 (1951) ^

[image]
Foto 8 (1951) ^

[image]
Foto 9 (1951) ^

[image]
Foto 10 (1951) ^

Hej Morten
De sidste 4 billeder er ikke "volapyk" :-) - men viser indvendige detaljer af et DSB type 1946 centralapparat.
Jeg identificerer gerne detaljerne, hvis det har interesse, men det koster lidt tålmodighed fra læserne.
Mvh
Søren

Hej Morten
De sidste 4 billeder er ikke "volapyk" - men viser indvendige detaljer af et DSB type 1946 centralapparat.
Jeg identificerer gerne detaljerne, hvis det har interesse, men det koster lidt tålmodighed fra læserne.

Hej Søren,

Du er hurtig! ;-) Jo, en identifikation vil være fint. Sig også til, hvis nogle af billederne vender forkert, så vi kan få det rettet.

På forhånd tak!
M :-) rten

Jeg identificerer gerne detaljerne, hvis det har interesse, men det koster lidt tålmodighed fra læserne.

Keep'm comming!

Foto 1 (1951) ^

Foto 2 (1951) ^

Foto 3 (1951) ^

Foto 4 (1951) ^

Nedenstående to billeder har antagelig tilknytning til forsøgene på S-banen i 1949 med strømoptag fra 3. skinne. Arrangementet ser imidlertid noget hjemmestrikket ud og vi er i 1951, så hvorfor, og hvor er vi henne?

Foto 5 (april 1951) ^

Foto 6 (april 1951) ^

Forsøg med strømforsyning af S-tog via sideliggende strømskinne (tredjeskinneanlæg) på strækningen mellem Grøndal og Fuglebakken. Strækningen set mod Grøndal.

Hej igen Morten, Michael m fl
Her kommer så lidt fortsat historie om de identificeringen af de spændende fotos fra Jernbanemuseet.

Foto 1-4 viser alle strømforsyningsskabe (eller et strømforsyningsstativ) til et sikringsanlæg.
Et skab når det er lukket, et stativ hvis det er udført åbent, uden sider og bagklædning. Stativer opstilles i relærum, hvor andet personale end sikringsfolk ikke har adgang, mens skabene som regel er opstillet i selve betjeningsrummet, hvor der er mere "offentlig" adgang, f eks af det trafikale personale.
Da de aktuelle fotos viser skabe, gætter jeg på at de er hørende til 12/46-anlæg, hvor de normalt er opstillet i selve betjeningslokalet. De indeholder afbrydere og sikringer til f eks natbelysningen af armsignalerne, transformatorer for disse (på foto 2 de mindre sorte firkanter med hvid tekst på midten og tilledninger), og ensrettere (på foto 2 den store sorte firkant for neden til højre), dvs jævnstrømsforsyninger, typisk til relæerne, samt øvrige elektriske afbrydere og sikringer, som "trafikken" skal kunne betjene.
I rene relæsikringsanlæg er de samme komponenter normalt placeret i kælderen eller i et andet separat relærum. Ved disse er der altid tale om daglyssignaler, der således ikke skal have tændt deres lanterner af trafikpersonalet når mørket falder på, men brænder hele tiden.
De fleste 12/46-anlæg var fra begyndelsen med armsignaler, men ombyggedes efterhånden til daglyssignaler, og blev evt ved samme lejlighed forsynet med PU-signaler, eller fik deres TU ombyttet til disse.
Hvis man brugte noget mere tid, ville man måske kunne identificere hvilke stationer de skal opsættes på, men jeg tror helt sikkert at de som de øvrige er taget på DSI's eller Sikringstjenestens værksteder, lige inden afskibning. Læg mærke til at ledningerne til mufferne, forneden til venstre på foto 2, er klar til montage, når kablerne er trukket, muffet og monteret, på skabets endelige placering.

Foto 5, 6 og det følgende unummererede er spændende. Ja det ligner grangiveligt en tredjeskinne til strømforsyning af S-tog, også p g a skiltet, men jeg har aldrig hørt om forsøget... - Nu startede jeg også først i sikringsanlæggene i 76, men alligevel... ;-)

Om lidt kommer noget om de sidste 4 fotos...

Dernæst er der en serie billeder, der er det rene volapyk:

Foto 7 (1951) ^

Foto 8 (1951) ^

Foto 9 (1951) ^

Foto 10 (1951) ^

Foto 7-10 viser som sagt forskellige detaljer af det indre af centralapparatet på et 46-anlæg.

På foto 7 er apparatet set forfra (fra betjeningssiden), og den vandrette glasplade og den lodrette metalplade er afmonteret. I sidstnævnte findes ud for hvert håndtag på fronten, et firkantet "kighul" dækket med små glasplader. Disse ses tydeligt på nogle af de andre billeder du har vist, Morten.
Hvert håndtag, og dermed hele det nummererede felt på billedet hører til et sporskifte. De to visere (en plade og en "pind"), skråt ovenfor numrene, er farvede, og kan dreje henholdsvis ind foran eller væk fra det nævnte "kighul" (styret af nogle magneter) og indikerer om sporskiftet er spærret mod omstilling (SMUTO, Sikring Mod Utidig Omstilling), henholdsvis om der er "kontrol på skiftet" (om det er i endestilling). Disse kaldes "tableauer".
Oven for hvert tableau findes en plomberbar trykknap, der kan benyttes til at overstroppe SMUTO'en, hvis den tilhørende sporisolation fejlagtigt skulle være besat.
I den vandrette del af apparatet, forrest i billedet findes sikringsanlægget "hjerte", eller måske snarere hjerne, kaldet "det mekaniske register" eller blot "registeret". Heri sker de gensidige spærringer af togveje og aflåsning af sporskifter i den korrekte stilling, for hver enkelt togvej.
Til hver togvej (incl en signalgivning), og til hvert sporskifte hører et håndtag på fronten, og en såkaldt "lineal", der er de vandrette skinner på tværs af billedet. Når et håndtag omlægges, bevæges den tilhørende lineal sidelæns i registeret.
På linealerne er monteret "klinker", hvis top netop kan ses på billedet. Klinkerne er kraftige, figurskårne metalplader, der stikker lodret ned i registeret, og giver afhængighed til den håndtagsaksel, de er placeret ud for. Placeringen og typen af disse klinker bestemmer hvilken form for afhængighed der skal være imellem de enkelte håntag og dermed linealer.

Foto 8 er så vidt jeg kan se vist på hovedet :-) - og viser apparatet set fra enden, og hvordan man påbygger nogle såkaldte søjlekontakter, hvis man på et sporskifte har brug for ekstra elektriske kontakter, der indikerer sporskiftets stilling. Der er 6 kontakter på de viste, og til venstre for hver kontakt kan man se de to tilhørende tilslutnings-gevindtappe, jeg tidligere har omtalt under den elektriske montage i sikringsanlæggene. Her påskrues ledningerne.

Foto 9 er vist forkert, og skal drejes 90 grader til højre. Her ser man fra bagsiden af det åbne apparat, frem mod bagsiden af den såkaldte sikringskasse. Denne er placeret bag en klap, under håndtagene, foran på apparatet.

Foto 10 vender også forkert, og skal drejes 90 grader til venstre, så de runde håndtag er øverst. Det viser centralapparatet set forfra, og med den tidl. omtalte klap på sikringskassen under håndtagene, åben. Der er ingen sikringer isat på billedet, men de sidder lodret, hver mellem to samhørende bananbøsninger.
Her findes for hvert sporskifte tre smeltesikringer: en såkaldt motorsikring på 6 eller 10A, og en kontrolstrømssikring på 0,3A (den tredies funktion kan jeg pt ikke huske...). Motorsikringens funktion er at beskytte sporskiftedrevets motor mod overbelastning. 0,3A-sikringen overbrændes hvis sporskiftet opskæres, og forhindrer derefter kontrol på skiftet, hvilket igen forhindrer signalgivning for de togveje hvori sporskiftet indgår. Disse sikringer har betjeningspersonalet adgang til at udskifte, men de er placeret bag de små drejelige, plomberede vinkler, man ser på billedet.
Er plomben brudt, ved man derfor at sikringen kan have været udskiftet, hvilket jo er tegn på en usædvanlig situation.

Sig endelig til, hvis noget er uforståeligt!... - eller hvis der er andet I vil vide... :-)

Mange hilsner
Søren

Hej Morten

Jeg går ud fra at I på museet kender og har adgang til eksemplarer af de gamle lærebøger, f eks de såkaldte "Sorte bøger": "Elektriske sikringsanlæg" og "Sikringsanlæggene og deres betjening" (SODB, den gamle!) ?
Heri findes mange flere fotos og en del beskrivelser, f eks også af 12/46-anlæggenes opbygning.
Men de kan selvfølgelig godt virke lidt indforståede.
De ligger måske på Rundremisen ?

Mvh
Søren

Hej Morten

Jeg går ud fra at I på museet kender og har adgang til eksemplarer af de gamle lærebøger, f eks de såkaldte "Sorte bøger": "Elektriske sikringsanlæg" og "Sikringsanlæggene og deres betjening" (SODB, den gamle!) ?
Heri findes mange flere fotos og en del beskrivelser, f eks også af 12/46-anlæggenes opbygning.
Men de kan selvfølgelig godt virke lidt indforståede.

Hej Søren,

Ja, det har vi, men de er vist endnu ikke kommet ned i museets bibliotek, og jeg sidder og identificerer og registrerer her i København. Og du har formentlig ret i, at lærebøgerne nok kan virke lidt indforståede. Ydermere indeholder den type lærebøger jo ikke oplysninger om, hvor billederne i bøgerne er taget henne, mange gange blot et "Fig. 1", "Fig 2." osv. og vi er pisket til at økonomisere med tiden, når vi registrerer. Normalt forsøger vi at undgå at skrive lange beskrivelser ved hvert enkelt foto i billedbasen, men enkelte tilfælde synes jeg dog, at det er på sin plads. Det skal jo være sådan, at eftertiden senere kan bruge billederne til illustrationer i diverse projekter, så et minimum af supplerende oplysninger er for det meste nødvendigt. Det er en balancegang. Men nu er jeg i hvert fald opmærksom på lærebogsmuligheden også. Tak for informationen. :-)

De bedste hilsner
M :-) rten

Hej

For dem der nu vil vide lidt mere om forsøgene på S-banen med 3-skinnnedrift kan jeg anbefale et besøg på rundremisen.dk og læsning af Vingehjulet 9.årgang nr. 5 side 43 ff.

God weekend
Lars Møller Jensen.

Go´eftermiddag
Det er nu ikke et primitivt hverken forsøg eller udførelse af S-togs prøvestrækningen på linje F. Inspirationen var jo direkte taget fra Hamburg, der havde en lidt anderledes udformet strømskinne samt beskyttelse end f. eks. i Berlin eller Southern Railway elektriske forbindelse ud af Victoria og ned til Kent mv.
I Hamburg var strømskinnen lodret og beskyttet bag og lidt op af en træplanke og topliste og på indersiden af yderligere en langsgående træplanke i hele strømskinnen længde. Altså den vi se på billedet.
Strømaftageren eller slæbeskoen om man vil, der var monteret på bogien, var fjederbelastet med et nøje udregnet tryk udad mod strømskinnen. Ved sporskifter og andet, blev strømskinnen svunget væk i en lille bue/vinkel fra idiallinjen og strømaftageren aftog så ikke strøm. Strøm til vognenes drift kom så fra en af de andre strømaftagere længere fremme/bagest i togstammen eller modsatte side. Altså skulle togstammens længde afpasses således, at der var strømoptag til rådighed hele tiden. Når en strømskinne så skulle anvendes, startede den lidt væk fra ideallinjen og i en bue /vinkel ført ind og strømaftageren på vognens bogie lagde an og aftog strøm.
Husk på, at der fra etableringen og frem til noget efter det viste tidspunkt, ikke fandtes – eller blev anvendt - andre former for sikring end træ. De mere moderne produkter med kunststoffer mv., var jo den positive del af den anden verdenskrig.
I Berlin på S-banen, blev/bliver anvendt en anden form for strømskinne og dermed slæbestykke og hvor strømmen tages fra neden af strømskinnen. Derfor kan den beskyttes på tre sider, hvilket jo er lidt svært på model Hamburg. Denne beskyttelse var også af træ, men som i Hamburg blev den senere ændret til en åben kasse af kunststof i strømskinnens længde.
De viste billeder er fra Berlins S-bane og for at undgå bemærkninger om manglende sikkerhedsvest og tilladelse til at opholde sig o.s.v., er fotografiet taget på et ikke ibrugværende og lukket museums sporstykke, der netop skal vise funktionen. Det sidste billede viser slæbestykket på Berlins U-bahn, hvor strømmen bliver taget for oven og altså ubeskyttet.

[image]
Sporstykke med sidestrømaftag til højre.

[image]
Sidestrømaftag set fra enden og hvor man tydeligt kan se strømskinnen under sin beskyttelse.
Her ses tydeligt at strømmen tages nedefra, altså at slæbeskoen/strømaftageren er fjederbelastet opad. Ved strømskinne skift hæves strømskinnen altså gradvist så slæbestykket kommer fri. Modsat ved anvendelse.

[image]
Sidestrømaftag Berlins U-bahn.

Ved ikke lige hvordan – og om der er – strømaftag i siden nu på banelinjerne i daværende Southern Network. Men da jeg boede der var der ingen beskyttelse overhovedet og strømmen blev taget for oven. Det gav så lige lidt opgaver i vejoverkørsler mv. Men tiden var en anden og man respekterede adgang forbudt. Og dem der overtrådte forbuddet, var der kontant afregning med det samme.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

De billeder (eller udvalg) kan vel også præsenteres her? Eller skal man begive sig til Odense og kigge?

/Jan

.
De ligger vel alle i Danmarks Jernbanemuseums billedarkiv

De ligger vel alle i Danmarks Jernbanemuseums billedarkiv

Kun de af dem, der er identificeret.

De ligger vel alle i Danmarks Jernbanemuseums billedarkiv

Kun de af dem, der er identificeret.

.
Og de (ældre) medarbejdere der ville være i stand til at identificere dem, har ikke adgang til dem via det elektroniske billedarkiv ;-) :-D

De ligger vel alle i Danmarks Jernbanemuseums billedarkiv

Kun de af dem, der er identificeret.

.
Og de (ældre) medarbejdere der ville være i stand til at identificere dem, har ikke adgang til dem via det elektroniske billedarkiv

Hvis man i søgefeltet på billedportalen skriver: uidenti (altså uden nogen endelser) vil alle de fotos, hvor der er noget uidentificeret at se, komme frem, men det i er øjeblikket typisk personbilleder. Betragt det som et insider-fif, men alle er naturligvis jf. billedportalens oplysninger hjertens velkomne til at byde ind med informationer.

Foto 1

Foto 1 viser utvivlsomt arbejdet med opbygningen af op til flere 46-anlæg på DSI A/S's værksted.
De to apparater som de 3 mand arbejder på, gætter jeg på er de to halvdele af et færdigt apparat. De to dele ligner den modulstørrelse af apparat, man maksimalt arbejdede med, for at kunne flytte det fra værksted til post. Selve stellet består af støbejernsrammer, så det er solidt, - og tungt!
Den ene halvdel ses med dækplader monteret, den anden uden.

Foto 2 og 3 viser øjensynligt to stadier i opbygningen af et mindre anlæg:

Foto 2

Foto 3

Foto 2 og 3 viser ganske rigtigt trækkebrædder til relæstativer, måske med alle, eller de fleste, ledninger trukket, men ikke med færdiggjort montage.
- måske er det den montage, der senere skal hænges op på det på foto 7 og 8 viste relæstativ.
Montagen ser meget ensartet ud pr felt (der er en lodret opdeling af stativet, med plads til 2 relæer ved siden af hinanden), så jeg gætter på at det er til stativer med lutter sporskiftefelter. Relæerne tilhørende et sporskifte, fylder netop pladserne i et felt. Relæplaceringer og klemmenummerering bliver derved standard. Da der er så forholdsvis mange sporskifter gætter jeg på at det er fra et større anlæg, hvor der er mange stativer, både i forlængelse af hinanden, og ved siden af hinanden, så der dannes "gader". Anlægstyperne kan være 51-, 53- eller 54-, men sandsynligvis et af de to førstnævnte, da de benyttes til større stationer.

Foto 4 er muligvis ikke del af sikringsanlæg. Kan du be- eller afkræfte dette?

Foto 4

Foto 4 er i høj grad en del af et sikringsanlæg, da det viser et enkelt håndtag til et 46-anlæg, men i en sjov interimistisk opstilling (brædder!), som det er sat op i, uden for centralapparatet. Håndtaget sidder på en vandret aksel, der er i forbindelse med en lodret, via kron- og spidshjul (hedder det vist). Oven over håndtagsakslen sidder forrest de tidliger omtalte tableauer, der angiver status, hvis det er et sporskiftehåndtag (kontrol og SMUTO), og bagved disse sidder "magneterne", der benyttese til at styre tableauerne og frigøre håndtaget for drejning. Når akslerne er monteret i apparatet kan de være forsynet med en lang række såkaldte aksel- og søjlekontakter (hhv. vandret og lodret), der oven i købet kan specificeres til at slutte og bryde i forskellige gradtal af håndtagets omdlægning.
Specifikationen af alle disse kontakter (monteret med såkaldte "blik"), deres gradtal og deres indbyrdes elektriske forbindelser, er, sammen med det tidligere omtalte mekaniske "register (beliggende lige over den vandrette aksel), er i høj grad det der karakteriserer sikringsanlægget, og beskriver de togveje og deres gensidige spærringer, der skal sikres.

Foto 5-10 viser muligvis anlæg til Slangerupbanen. Det er der andre fotos i rækken, der tyder på. De er fra 1949.

Foto 5

Foto 6

Foto 10

Foto 5, 6 og 10 viser igen et antal strømforsyningsskabe, hvert hørende til (sandsynligvis et 46-anlæg), fotograferet i værkstedet, inden opsætningen i betjeningsrummet i posten.

Slut på del 1, fortsættes

Hej Søren,

Endnu en gang et kæmpestort TAK for indsatsen! :-) :-) :-D

Billederne er nu ved at blive lagt op på Jernbanemuseets billedportal.

Med hensyn til Foto 2 og 3, hvor du skriver, at anlægstyperne kan være 51-, 53- eller 54-, så er billederne taget i foråret 1949, så den kan vel ikke være andet end et 46-anlæg. Jeg er dog indforstået med, at det lige så vel kunne være et 51-, 53- eller 54-anlæg.

For Foto 4 er der fra anden side givet en i forhold til din ditto. lidt afvigde forklaring, som du kan se på Jernbanemuseets billedportal. Meld gerne tilbage, hvis du er uenig i den anden forklaring.

Slut på del 1, fortsættes...

Foto 7

Foto 7 og 8 viser som sagt et færdigmonteret (sporskifte-)relæstativ, klar til at blive leveret til opsætningsstedet. Man ser at alle relæer er i klare plexiglaskasser. Senere gik man over til bakelit, deraf den meget brugte betegnelse "sorte relæer", om typen. Forneden i stativet ses de ikke-monterede "ledningspiske", beregnet for kabelendemufferne, der afventer ude på montagestedet, og bringer stativet i forbindelse med resten af sikringsanlægget og objekterne i marken.

Foto 8

Foto 8 er et nærbillede af øverste højre hjørne af foto 7. Her ser man ledningsmontagen med øjer,monteret på de tidligere beskrevne gevindtappe på relæer og komponenter. Øverst i hvert felt ses modstande, sikringer og en selen-ensretter, hørende til det pågældende sporskiftestrømløb.

Foto 9

Og som en anden, mere kvik end jeg, har spottet, er foto 9 nok bagsiden af en sportavle til et relæsikringsanlæg, sandsynligvis et 51-anlæg med vippetapnøgler til betjening (i modsætning til de senere tryknøgler). Har endnu ikke checket om det kan passe med Ar Post 4, men det lyder sandsynligt.

Og endelig er der tre fotos fra 1951. Jeg vil først kalde det for et "relæmodul", men det kan jeg godt se, at det vist ikke er. Hvad er den korrekte betegnelse for sådan en "fætter"?:

De tre sidste fotos er meget spændende! ;-)
De to første viser jo samme konstruktion, men jeg må indrømme at jeg aldrig tidligere har set sådanne, netop i den udgave, så der er måske tale om nogle forsøg.
Men der er dog elementer jeg genkender.
Hele venstre halvdel ad de to første fotos, er et såkaldt "step-relæ". Det er en meget sindrig elektromekanisk komponent, der er beregnet til at udmåle tider, temmelig nøjagtigt, temmelig "fejlsikkert", og helt op til ca 10 min. De bruges i næsten alle elektriske sikringsanlæg og overkørsler i DK.
De benyttes hvor man f eks har brug for at udmåle lange tider af sikkerhedsmæssig betydning. Det kan være nødopløsningstider eller eftertidsspærrer i et sikringsanlæg, eller blokerings- eller oplukningstider i en overkørsel.
Steprelæet består af en stepmagnet, der driver en aksel rundt, når den forsynes med en blinkspænding på 1 Hz, en koblingsmagnet, der kobler en snekke på akslen i indgreb med et snekkehjul, der igen løfter en kontaktlineal v h af en tandstang. Kontaktlinealens afstand fra flere sæt af kontaktpinde kan forudindstilles til den ønskede tid, f eks 3 minutter.
Normalt fremstilles "blinkspændingen" på 1 Hz v h a en ekstern "blinker" (eller blinkapparat, der består af nogle kviksølvfyldte glasrør, med indstøbte elektroder, og ophængt i bladfjedre med en spole. Rørene kan så sættes i svingninger af spolen i f t en fastmonteret jernstang, og strømmen i spolen passende styret af een af kviksølvkontakterne.
Sådanne blinkere bruges normalt også til at levere blinkspænding til f eks signallamper og sportavlelamper.
Men den højre del af fotoet kunne måske være en sådan "blinker", der er sammenbygget med steprelæet til een enhed. Til højre er også et telefonrelæ og en selen-ensretter.
Mig bekendt har DSB aldrig brugt en enhed af denne type, men det kunne måske være til en udenlandsk baneforvaltning (N eller S?), eller det kunne være et forsøg med et "stand-alone"-tidsrelæ.
På alle 3 billeder ligger enhederne ned. Meningen er at de skal hænge lodret, ellers kan i hvertfald tidsrelæet ikke virke (heri består en del af "fejlsikkerheden" ;-) ).
Enheden på sidste billede kan jeg ikke identificere heller, men den ser ud til at indgå i et modul mage til tidsrelæet. Modulet ser umiddelbart større ud end det der benyttes i DSB's relæstativer.
Jeg vil prøve at grave i hvad dette tidsrelæ evt er udviklet til.

Mvh
Søren

Kære Søren,

Det er fabelagtige informationer, du giver os. De vil i let tilpasset form i den kommende weekend blive overført til Danmarks Jernbanemuseums billedbase, hvorfra billederne som andet steds fortalt stammer. Det er dejligt, at du har givet dig tid til at skrive nogle så udførlige og "grydeklare" forklaringer på, hvad vi ser på billederne. Det kan kun en fagmand inden for området gøre, og jeg håber, at du vil bidrage igen, hvis (når) der dukker lignende, for de fleste mennesker "gådefulde" fotos op.

Der er nok omkring 15.000 negativer i den billedsamling fra Københavns Foto-Service, som museet er ved at scanne og registrere, og ud over en bogstavkode i fotonumrene, som angiver fotoåret, så foreligger der ikke fra KF-S' side oplysninger om, hvad billederne viser og hvor de er taget henne. Alts skal så at sige identificeres fra grunden. Dette er især en udfordring for registrator (mig), når det gælder de meget tekniske fotos. Billeder optaget i "fri natur" går det lettere med. Der foreligger naturligvis også papirkopier af nogle af billederne, men langt fra alle. Disse kopier ligger imidlertid spredt blandt mange andre papirbilleder og kan derfor ikke i første omgang anvendes ved identifikationen, uden at arbejdet bliver meget, meget tidskrævende. Derfor er dine flotte oplysninger guld værd. Normalt søger vi at begrænse informationsmængden for hvert enkelt billede. Det er jo ikke romanskriveri. Men nogle billeder - som disse her - kræver en mere udtømmende forklaring, for at man som lægmand har en chance for at forstå, hvad de viser.

Og det sjove er så, synes jeg, at selv om det umiddelbart er nogle lidt "tørre" fotos, jeg har lagt op her i tråden, så sætter det en lille kædereaktion i gang, hvor vi får lejlighed til at nyde nogle rigtig fine "naturbilleder" med tilknytning til de tekniske billeder. Det er herligt, når tingene på den måde går op i en højere enhed.

Endnu en gang STORT tak for dine informationer, og også til jer andre med de supplerende bemærkninger og fotos!

Mange gode hilsener
M :-) rten

Mange tak for de rosende ord.
Bare sig til, hvis der er spørgsmål til sikrings- og signalanlæg.
Jeg skal prøve at svare, men kan selvfølgelig ingen garantier give.
Der skal også lidt tid til at sikre mig at jeg ikke husker forkert, og til at beskrive, så hav venligst tålmodighed... :-)
Mvh
Søren

Mange tak for de rosende ord.
Bare sig til, hvis der er spørgsmål til sikrings- og signalanlæg.
Jeg skal prøve at svare, men kan selvfølgelig ingen garantier give.
Der skal også lidt tid til at sikre mig at jeg ikke husker forkert, og til at beskrive, så hav venligst tålmodighed...

Søren, jeg kan forsikre dig om, at du har min fulde tålmodighed. ;-)

Morten

Vel har sikringsteknik aldrig haft min store interesse (og vil nok heller ikke blive det).
Syntes dog at fotos og forklaringer er noget af det bedste jeg har oplevet i meget lang tid.

Hej, Morten Flindt Larsen.

Det er et udsnit af Bramminge.
Kommandoposten i Bramminge, 1986

[image]

- og sådan ser østenden ud på det nuværende centralapparat. Som bonus fremgår det, hvordan der ser ud under forpladen på denne type CAPP. Det var lidt svært at betjene, men det kunne da lade sig gøre... :-)

Har ikke fået tjekket for nylig, om Grindsted-banen er fjernet fra apparatet.

- og sådan ser østenden ud på det nuværende centralapparat. Som bonus fremgår det, hvordan der ser ud under forpladen på denne type CAPP. Det var lidt svært at betjene, men det kunne da lade sig gøre...

Har ikke fået tjekket for nylig, om Grindsted-banen er fjernet fra apparatet.

Ja, jeg skal ikke blande mig unødigt!

Her er nogle billeder fra stedet i 9. september 1982:
[image]

Mz1403 med tog-G7636:
[image]

Mo1986-Cls715-tog-666 og Mx1026-Bgh127-Bgh112-Bdh272-tog-3646:
[image]

Tog-651 afgår mod Esbjerg:
[image]

Her er nogle billeder fra stedet i 9. september 1982:

Hej Peter,

Jamen, det er jo fænomenalt. Højre del af det samlede ensemble ses jo på billedet herunder. Jeg var lidt i tvivl om, hvor billedet rent faktisk er taget, men det må så være på værkstedet inden overflytningen til Bramming.
[image]

Tak for dette og dine andre dejlige billeder. Man kan jo sidde og svømme helt hen over dem.

De bedste hilsner
M :-) rten

Jamen, det er jo fænomenalt. Højre del af det samlede ensemble ses jo på billedet herunder. Jeg var lidt i tvivl om, hvor billedet rent faktisk er taget, men det må så være på værkstedet inden overflytningen til Bramming.

Tak for dette og dine andre dejlige billeder. Man kan jo sidde og svømme helt hen over dem.

De bedste hilsner
Mrten

Også stor tak herfra, guf for en, der for mange år siden uddannede sig til elektroniktekniker men egentlig er mere forelsket i elektromekanik. Det har krævet et helt specielt overblik at samle sådanne anlæg.
Jeg antager at de øverste rækker på tavlen her er til sporskiftebelysningen?

Nold

RSS Feed af emne

Jernbanelinks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak