Jernbanehistorisk forum

Sad og læste om Kh mm før og nu.
Egentlig meget interessant at den var/er landets største station måæt i antal perroner og perronspor- oprindelig 6 henholdsvis 12, og i nyere tid yderligere i vestenden.
men den er jo ikke et knudepunkt mht til alternative ruter.
Enten kører man igennem, røret og vestpå, eller som tidlige ud og ind samme vej man kom fra/til.
nærmeste knusepunkter erU/var vel Roskilde med øst-vest, HV og Lille Sydbanen, og tidligere da der kørte rigtige tog, <hillerød mede Stotr-og Lille Morf, HFHJ og GDS, endda med gennemgående tog/vogne.
blot rt pudsigt men forståelikt "paradoks"

hilsen Ole

Et knudepunkt er et sted, hvor flere færdselslinjer løber sammen eller skærer hinanden.

Ja. Har nok brugt knudepunkt lidt skævt.
Mener station hvor der er flere baner, f.ex roskilde.

Ole

Enten kører man igennem, røret og vestpå, eller som tidlige ud og ind samme vej man kom fra/til.

.
Der må stå noget mere i den bog nogle sider længere fremme. Med mindre den er fra før 1972 ;-)
Men måske du skulle tage en tur til København og se og opleve den udvikling der er sket gennem de seneste 45 år:
Der er bygget S-bane til Køge, fjernbane til Københavns Lufthavn (og man kan endda køre videre gennem en tunnel og over en bro for til sidst at havne i Sverige) samt gjort det muligt at køre vestpå også over Vigerslev fjern/Ny Ellebjerg (og ikke kun via Valby, som du måske husker det).

Så altså: afsted på en opdateringstur/dannelsesrejse til hovedstaden. Et ophold på perronerne på København H og på Dybbølsbroen giver et fint indtryk af dagens forhold :-) ;-) ;-)

Det var jo nok tænkt i mere snæver forstand. Der er stadig kun 2 måder at komme ud og ind af Kh.
Det er rigtigt at længere ude kan man køre via ex-Gb,.

Ole

Det var jo nok tænkt i mere snæver forstand. Der er stadig kun 2 måder at komme ud og ind af Kh.
Det er rigtigt at længere ude kan man køre via ex-Gb,.

Nej 3 måder i den ende af hovedbanegården (fjern) du omtaler. Tag en tur til København eller kig i TIB.

Dette kort kan muligvis medvirke til en større viden om/bedre forståelse af sporanlægget på København H (fjern)

[image]

Et knudepunkt er vel også et sted, hvor der kan skiftes til andre tog i forskellige retninger. Og det kan man på Kh. Skift til Sverige, skift til S-tog og skift fra IC/IC-lyn til Regionaltog mod Kystbanen. Og så i øvrigt også til en del busser.
Og Nørreport er også et "trafik"- knudepunkt S-tog, regionaltog og metro samt busser. Flintholm og flere andre stationer på S-banen er knudepunkter.
Men knudepunkter kan opfattes forskelligt.

Da Københavns Personbanegård blev indviet, kunne man vel kun køre til/fra Valby og senere til/fra Østerbro (senere Østerport)?

Jeg ved ikke, hvordan "afgrænsningen" til/fra Københavns Godsbanegård var. Var der I- og eventuelt U-signaler mellem de to stationer? (Hvis der altså sikkerhedsmæssigt var tale om to stationer). Jeg er p. t. ikke i nærheden af mit arkiv og kan ikke slå efter.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Da Københavns Personbanegård blev indviet, kunne man vel kun køre til/fra Valby og senere til/fra Østerbro (senere Østerport)?

Jeg ved ikke, hvordan "afgrænsningen" til/fra Københavns Godsbanegård var. Var der I- og eventuelt U-signaler mellem de to stationer? (Hvis der altså sikkerhedsmæssigt var tale om to stationer). Jeg er p. t. ikke i nærheden af mit arkiv og kan ikke slå efter.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

.
Så kom vi tilbage til det historiske ;-)
Kørsel fra Kh til Gb var primært med lokomotiver til og fra maskindepotet på Gb. Denne kørsel skete som rangering via de to maskinspor M1 og M2 ("Maskinbakken"), hvor kørslen skete som "venstresporkørsel". Der var desuden et par andre "smutveje" mellem Kh og Gb.

Se
http://evp.dk/index.php?page=kobenhavns-godsbanegard-gb
http://evp.dk/index.php?page=post-l

Da Københavns Personbanegård blev indviet, kunne man vel kun køre til/fra Valby og senere til/fra Østerbro (senere Østerport)?

Der var banestrækningerne til/fra Roskilde og Frederikssund. Valby var en lokaltogstation, så kom man fra Kalundborg/Korsør/Masnedø og skulle mod Frederikssund, så skiftede man på Københavns Personbanegård. Det gjorde man også, hvis man skulle mod Nord. Man gik lige over gaden til Nordbanegården, Klampenborgbanestationen eller Holtebanestationen. Der var ikke længere at gå end fra yderste ende af spor 26 til inderste ende af spor 12. Personbanegården har været knudepunktstation lige siden 1911.

Jeg ved ikke, hvordan "afgrænsningen" til/fra Københavns Godsbanegård var. Var der I- og eventuelt U-signaler mellem de to stationer? (Hvis der altså sikkerhedsmæssigt var tale om to stationer). Jeg er p. t. ikke i nærheden af mit arkiv og kan ikke slå efter.

Der var sikkerhedsmæssigt tale om to stationer.

Sig mig, tager du ikke dit arkiv med dig på tur? ;-) Det må være en nøgen fornemmelse. :-P

Da Københavns Personbanegård blev indviet, kunne man vel kun køre til/fra Valby og senere til/fra Østerbro (senere Østerport)?

Der var banestrækningerne til/fra Roskilde og Frederikssund. Valby var en lokaltogstation, så kom man fra Kalundborg/Korsør/Masnedø og skulle mod Frederikssund, så skiftede man på Københavns Personbanegård. Det gjorde man også, hvis man skulle mod Nord. Man gik lige over gaden til Nordbanegården, Klampenborgbanestationen eller Holtebanestationen. Der var ikke længere at gå end fra yderste ende af spor 26 til inderste ende af spor 12. Personbanegården har været knudepunktstation lige siden 1911.

Jeg ved ikke, hvordan "afgrænsningen" til/fra Københavns Godsbanegård var. Var der I- og eventuelt U-signaler mellem de to stationer? (Hvis der altså sikkerhedsmæssigt var tale om to stationer). Jeg er p. t. ikke i nærheden af mit arkiv og kan ikke slå efter.

Der var sikkerhedsmæssigt tale om to stationer.

Nice :-) . Så der var tale om en station med oprindeligt to indkørselssignaler: Et for tog fra Roskilde og et for tog fra Frederikssund. Nogle oplysninger om signalgivningen mellem Københavns Personbanegård og Københavns Godsbanegård - og omvendt?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Nice . Så der var tale om en station med oprindeligt to indkørselssignaler: Et for tog fra Roskilde og et for tog fra Frederikssund. Nogle oplysninger om signalgivningen mellem Københavns Personbanegård og Københavns Godsbanegård - og omvendt?

Ja, der var dobbeltspor fra/mod Roskilde og enkeltspor fra/mod Frederiksund.

Nice . Så der var tale om en station med oprindeligt to indkørselssignaler: Et for tog fra Roskilde og et for tog fra Frederikssund. Nogle oplysninger om signalgivningen mellem Københavns Personbanegård og Københavns Godsbanegård - og omvendt?

Ja, der var dobbeltspor fra/mod Roskilde og enkeltspor fra/mod Frederiksund.

Enten har jeg jetlag - eller også skal jeg vist en tur i arkivet, for at forstå :-) .

Nice . Så der var tale om en station med oprindeligt to indkørselssignaler: Et for tog fra Roskilde og et for tog fra Frederikssund. Nogle oplysninger om signalgivningen mellem Københavns Personbanegård og Københavns Godsbanegård - og omvendt?

Ja, der var dobbeltspor fra/mod Roskilde og enkeltspor fra/mod Frederiksund.

Enten har jeg jetlag - eller også skal jeg vist en tur i arkivet, for at forstå .

Jeg tror, at du skal en tur i arkivet. Der var i 1911 tre spor gennem Valby Bakke. De to sydligste var dobbeltsporet fra/mod Roskilde og det nordligste var enkeltsporet fra/mod Frederiksund.

Herunder ses Valby stations indkørsel fra øst i 1912 med de to strækningers hovedsignaler. Toget er på vej mod Roskilde og har signal for indkørsel til Valby, mens Frederikssundbanens hovedsignal står på stop. Tilsvarende var der på Københavns Personbanegård signaldækning for begge strækninger. Bemærk i øvrigt 3-skinnesporet i Frederikssundbanens hovedspor. (DJM arkiv)
[image]

Herunder ses Valby stations indkørsel fra øst i 1912 med de to strækningers hovedsignaler. Toget er på vej mod Roskilde og har signal for indkørsel til Valby, mens Frederikssundbanens hovedsignal står på stop. Tilsvarende var der på Københavns Personbanegård signaldækning for begge strækninger. Bemærk i øvrigt 3-skinnesporet i Frederikssundbanens hovedspor. (DJM arkiv)

Du mener vel signal for gennemkørsel?

]

Du mener vel signal for gennemkørsel?

Ja, naturligvis. Tak! ;-) :-) :-)

Herunder ses Valby stations indkørsel fra øst i 1912 med de to strækningers hovedsignaler. Toget er på vej mod Roskilde og har signal for indkørsel til Valby, mens Frederikssundbanens hovedsignal står på stop. Tilsvarende var der på Københavns Personbanegård signaldækning for begge strækninger. Bemærk i øvrigt 3-skinnesporet i Frederikssundbanens hovedspor. (DJM arkiv)

.
John Poulsen har ellers i bøgerne "København banegårde .... 1911-1986" (side 96) og "Byens baner" (side side 84 og 129) en anden forklaring på anvendelsen af det tredje spor mellem København H og Valby ("forbindelsesbanen").

Herunder ses Valby stations indkørsel fra øst i 1912 med de to strækningers hovedsignaler. Toget er på vej mod Roskilde og har signal for indkørsel til Valby, mens Frederikssundbanens hovedsignal står på stop. Tilsvarende var der på Københavns Personbanegård signaldækning for begge strækninger. Bemærk i øvrigt 3-skinnesporet i Frederikssundbanens hovedspor. (DJM arkiv)

.
John Poulsen har ellers i bøgerne "København banegårde .... 1911-1986" (side 96) og "Byens baner" (side side 84 og 129) en anden forklaring på anvendelsen af det tredje spor mellem København H og Valby ("forbindelsesbanen").

Johns forklaring på anvendelsen bestrider jeg ikke, men det var efter min bedste overbevisning stadig hensigten, at Frederikssundbanen skulle føres ad enkeltporet. Dels var der perron i Valby til Frederikssund-togene i direkte forlængelse af "enkeltsporet" fra Kh (se foto i 'Byens Baner' p. 130), men hvortil hvor togene så i stedet blev ledt ind til Frederikssundperronen fra Roskildebanens spor, dels var der ved Vester Fælledvej etableret både perronkant og rigeligt med sporplads til Frederikssundbanesporet (se foto i 'Byens Baner' p. 129), selv om sporet her i første omgang ikke lå til perron. Frederikssundtogene skulle køre fra nærtrafikafdelingen af Personbanegården, ikke fra fjertrafikdelen, og enkeltsporet blev liggende også efter 1918. Det tjente som forbindelsesspor men var - som jeg ser det - ikke anlagt som forbindelsesspor, og Roskildebanespor var det jo heller ikke. At enkeltsporet så ikke blev benyttet til persontog før 1934, er en anden sag, men det skyldtes ændrede forhold, måske at den trafikvækst, som skulle have givet anledning til at benytte sporet til persontrafik, lod vente på sig.

I øvrigt går tråden på "København H som jernbaneknudepunkt", hvilket der er nogen, der mener, at man ikke kan betegne København H som, og så er det lidt langt ude at bruge de ufuldførte banegårdsanlæg herunder fraværet af Boulevardbanen og Frederikssundbanen som argument for, at banegården i dens første år ikke skulle falde ind under begrebet knudepunkt. Det er trafikstrømmene - det vil sige de levende menneskers rejser og skiften mellem togene og ikke futtogenes kørsel - der definerer, at Københavns Personbanegård var et knudepunkt straks fra starten. Det var bl.a. derfor, at man anlagde en perrontunnel.

").

Johns forklaring på anvendelsen bestrider jeg ikke, men det var efter min bedste overbevisning stadig hensigten, at Frederikssundbanen skulle føres ad enkeltporet. Dels var der perron i Valby til Frederikssund-togene i direkte forlængelse af "enkeltsporet" fra Kh (se foto i 'Byens Baner' p. 130), men hvortil hvor togene så i stedet blev ledt ind til Frederikssundperronen fra Roskildebanens spor, dels var der ved Vester Fælledvej etableret både perronkant og rigeligt med sporplads til Frederikssundbanesporet (se foto i 'Byens Baner' p. 129), selv om sporet her i første omgang ikke lå til perron. Frederikssundtogene skulle køre fra nærtrafikafdelingen af Personbanegården, ikke fra fjertrafikdelen, og enkeltsporet blev liggende også efter 1918. Det tjente som forbindelsesspor men var - som jeg ser det - ikke anlagt som forbindelsesspor, og Roskildebanespor var det jo heller ikke. At enkeltsporet så ikke blev benyttet til persontog før 1934, er en anden sag, men det skyldtes ændrede forhold, måske at den trafikvækst, som skulle have givet anledning til at benytte sporet til persontrafik, lod vente på sig.

.
Det må I to strides om ;-)
Jeg har kun de oplysninger der findes i de to bøger og her anføres, at togene til og fra Frederikssund benyttede "det almindelige" dobbeltspor København H-Valby-København H (frem til 1941), altså samme spor som togene til og fra Roskilde.

").

Johns forklaring på anvendelsen bestrider jeg ikke, men det var efter min bedste overbevisning stadig hensigten, at Frederikssundbanen skulle føres ad enkeltporet. Dels var der perron i Valby til Frederikssund-togene i direkte forlængelse af "enkeltsporet" fra Kh (se foto i 'Byens Baner' p. 130), men hvortil hvor togene så i stedet blev ledt ind til Frederikssundperronen fra Roskildebanens spor, dels var der ved Vester Fælledvej etableret både perronkant og rigeligt med sporplads til Frederikssundbanesporet (se foto i 'Byens Baner' p. 129), selv om sporet her i første omgang ikke lå til perron. Frederikssundtogene skulle køre fra nærtrafikafdelingen af Personbanegården, ikke fra fjertrafikdelen, og enkeltsporet blev liggende også efter 1918. Det tjente som forbindelsesspor men var - som jeg ser det - ikke anlagt som forbindelsesspor, og Roskildebanespor var det jo heller ikke. At enkeltsporet så ikke blev benyttet til persontog før 1934, er en anden sag, men det skyldtes ændrede forhold, måske at den trafikvækst, som skulle have givet anledning til at benytte sporet til persontrafik, lod vente på sig.

.
Det må I to strides om
Jeg har kun de oplysninger der findes i de to bøger og her anføres, at togene til og fra Frederikssund benyttede "det almindelige" dobbeltspor København H-Valby-København H (frem til 1941), altså samme spor som togene til og fra Roskilde.

Jamen, det er som sagt også rigtigt nok. Frederikssundtogene kørte ikke på Frederikssundbanesporet. ;-)

Jeg tillader mig at konkludere, at København H fra fødslen havde jernbaner i tre retninger: Mod Københavns Godsbanegård, mod Roskilde og mod Frederikssund. Om Frederikssundtogene benyttede Roskildesporene mellem København H og Valby eller benyttede "tredjesporet", ved jeg intet om. Men jeg noterer mig, at "tredjesporet" havde eget indkørselssignal i Valby og eget indkørselssignal i København.

For god ordens skyld:

Et jernbaneknudepunkt kan vel defineres på to måder:

a) en optælling af hvor mange forskellige endedestinationer man uden togskifte kan nå fra det nævnte knudepunkt
b) en optælling af hvor mange jernbanestrækninger der udgår fra det nævnte knudepunkt

Min interesse går i dette tilfælde på "b)".

Herudover efterlyser jeg atter noget om signaleringen mellem de to selvstændige stationer Københavns Personbanegård og Københavns Godsbanegård. Var der U- hhv I-signaler i begge retninger?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Herudover efterlyser jeg atter noget om signaleringen mellem de to selvstændige stationer Københavns Personbanegård og Københavns Godsbanegård. Var der U- hhv I-signaler i begge retninger?

.
Nej, kørsel foregik som rangering, primært via de to maskinspor (via "Maskinbakken")

RSS Feed af emne

DSB trafikinformation

Linje H kører ikke i mellem Københavns Hovedbanegård og Østerport

Weekend med Togbusser mellem Aarhus H og Randers

Aftener med ændringer mellem Odense og Fredericia

Aftener og nætter med tog efter en ændret køreplan mellem København H og Næstved videre til Nykøbing F, samt enkelte Togbusser mellem Køge Nord og Ringsted, samt mellem Høje Taastrup og Næstved

Aftener og nætter med ændrede tider mellem Roskilde, Holbæk og Kalundborg - Togbusser for enkelte tog

Vandbygningsvæsenet

Vandbygningsvæsenet

Kystsikring langs især den jyske vestkyst blev i mange år udført af Vandbygningsvæsenet. Her er hele historien om selskabet med fokus på de mange smalsporsbaner og de mange lokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak

Copyright © 2024 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen