Jernbaneartikler på Jernbanen.dk
Vandbygningsvæsenet
Af: Tommy Nilsson
Vandbygningsvæsenet blev etableret i 1868 under Indenrigsministeriet og havde til opgave at vedligeholde og føre tilsyn med statshavne, havdiger, høfder og andre kystsikringsanlæg især langs den jyske vestkyst. Her er historien om Vandbygningsvæsenet med fokus på jernbanerne.
Indholdsfortegnelse
Historien
I 1825 brød Vesterhavet igennem Agger Tange ind til Limfjorden, der indtil da kun havde været åben ud til havet ved Hals på Jyllands østkyst. 10 år senere kunne de første skibe fra havnene i Limfjorden sejle denne vej ud i stedet for omvejen via Skagen. I 1863 brød Vesterhavet igen igennem Agger Tange - denne gang et par kilometer sydligere og skabte begyndelsen på det, der i dag hedder Thyborøn kanal. Samtidig sandede Agger kanal til og staten indså, at man var nødt til forsøge at sikre kysten for bl.a. at holde Thyborøn kanal åben. Denne beslutning var medvirkende til oprettelsen af Statens Vandbygningsvæsen i 1868.Det blev hurtigt besluttet, at der skulle bygges en solid havn i Thyborøn samt kystsikres fra nord for Agger til syd for Harboøre med 55 høfder vinkelret ud fra kysten. I starten bankede man træpæle ned i sandbunden men de forsvandt ved den første storm, så man gik over til at anvende granitblokke indstøbt i cement.
Det var hårdt arbejde at transportere granitsten ud gennem klitterne til kysten og i slutningen af 1800-tallet anlagde VBV den første smalsporsbane, så de tunge sten nu kunne køres på fladvogne helt ud til kysten. I 1909 var de fleste høfder færdige og man valgte herefter at fortsætte høfdebyggeriet mod syd fra høfde 1. Disse høfder blev "navngivet" A-Q sydover til Fjaltring.
Færdiggørelsen af høfderne betød ikke, at arbejdet nu var slut. Høfderne eksisterer den dag i dag og det skyldes udelukkende, at de løbende er blevet vedligeholdt og udbygget gennem de seneste 100 år.
Det er ikke muligt at få et præcist overblik over VBV´s spornet bl.a. fordi mange spor blot blev lagt ud midlertigt og blev taget op, når arbejdet det pågældende sted var afsluttet. I Agger og Thyborøn etableredes hvert sted en fast base med træbygninger til forskellige formål f.eks. tømrerværksted, smedeværksted, malerværksted, lager og remise. Disse bygninger eksisterer stadig og er nu kendt som "De sorte huse" i Agger og "De røde huse" i Thyborøn. I Ferring var der ligeledes en mindre base med remiser, betonstøbeplads mv. Også disse bygninger eksisterer fortsat.
Udover arbejder på den jyske vestkyst, har Vandbygningsvæsenet været involveret i en lang række aktiviteter i hele landet lige fra anlæg af Glyngøre havn og udvidelse af Esbjerg havn til tilsyn med digerne på Lolland-Falster.
Vandbygningsvæsenet blev i 1973 opdelt i Havneadministrationen og Kystinspektoratet, og i 2001 ændredes navnet til det nuværende Kystdirektoratet.
Vestkysthavneanlæggene
Vestkysthavneanlæggene var et statsejet selskab, der byggede/vedligeholdte følgende havne. Fra 1937 overgået til VBV.- Hanstholm
- Hirtshals
- Løkken
Tak til Bent Hansen for udlån af et omfattende arkiv.
Redaktionen modtager gerne kommentarer, rettelser, billeder mv. til denne artikel. Se nederst på siden.
Damplokomotiver (600 mm)
Yrsa: Engelsk bygget. Købt ca 1900 fra Wätzold. Agger 1903-05.Damplokomotiver (785 mm)
Güstrow 108/1894.Henschel 12972/1914.
Krauss 3313/1896.
Lizzie: Hanomag 1910.
VBV I (I): Henschel 21365/1929.
VBV I (II): Krauss 3342/1896.
VBV II: Henschel 17631/1920.
VBV III: Henschel 12942/1914.
VBV IV: Hanomag 5048/1909.
VBV V (I): Krauss 5208/1904.
VBV V (II): Henschel 17741/1920.
VBV VI: Henschel 20578/1926.
Damplokomotiver (normalspor)
Black 1112/1896.Hans: Tysk bygget. Stationeret i Agger. Ophugget ca 1950.
Katrine: Svensk bygget. Stationeret i Agger.
Knud: Borsig 9140/1921.
Meta: Hanomag 1439/1879.
Mette: Stationeret i Agger.
Motorlokomotiver (600 mm)
PM ?/1927. Type HSL. Tjenestevægt 2,5 tons. Kostede 4.350,- kr. Førerhus. Udstillet på "Det 18. alm. Danske Købestævne 5-20 marts 1927 i København".Motorlokomotiver (785 mm)
Oberusel 1914. Benzinmekanisk. Drivmiddel benzol eller petroleum. 22,5 hk. 8 km/t. Tjenestevægt 9,5 tons.VBV Basse.
Pedershåb 58/1930.
Pedershåb 77/1931.
Pedershåb 84/1931.
Pedershåb 96/1932.
Pedershåb 169/1936.
Pedershåb 228/1939.
Pedershåb 365/1942.
4: Pedershåb 76/1931.
6: Pedershåb 193x. Ford benzinmotor. Tjenestevægt 3 tons. Stationeret i Ferring. Forlænget under 2. verdenskrig for anbringelse af generator.
7: Pedershåb 111/1933.
8: Pedershåb 112/1933.
9: Pedershåb 124/1934.
10: Pedershåb 178/1937.
11: Pedershåb 179/1937.
12: Pedershåb 83/1931.
B 7: Pedershåb 111/1933.
B 8: Pedershåb 112/1933.
B 9: Pedershåb 124/1934.
B 10: Pedershåb 178/1937.
D 1: Pedershåb 257/1940.
D 2: Pedershåb 427/1946.
D 3: Pedershåb 429/1947.
D 4: Frichs 375/1947.
D 5: Frichs 376/1947.
D 6: Pedershåb type PCM.
D 7: Ruston 339083/1952.
D 8: Pedershåb 467/1956.
D 9: Pedershåb 460/1954.
D 10 (I): Pedershåb 178/1937.
D 10 (II): Pedershåb 461/1955.
D 11: Pedershåb 465/1956.
D 12: Pedershåb 474/1962.
D 13: VBV motorvogn.
D 14: ?
D 15: Pedershåb 111/1933.
D 16: Pedershåb 112/1933.
D 17: Pedershåb 124/1934.
D 20: Pedershåb 178/1937.
D 21: Pedershåb. Fordson motor. Stationeret i Ferring.
D 22: Pedershåb 468/1957.
Motorlokomotiver (normalspor)
Pedershåb 81/1931.VBV No 1.
Vognmateriel
I Agger var 4 personvogne i drift i 1960´erne:- F 1:
- F 2: Omlitreret ca 1970 til J 3-2.
- F 3: Kælenavn Store Maren. Solgt 1975 til Hjerl Hede.
- F 4: Kælenavn Lille Maren. Omlitreret ca 1970 til J 3-1. Solgt 1975 til Hjerl Hede.
VBV havde derudover et stort antal fladvogne til transport af store sten og cementblokke samt tipvogne til transport af sand, grus, søsten, granit mm.
Kraner
K 1-12.K 2: Thyborøn ca 1965.
K 6: Ferring 1977.
K 7: Thyborøn ca 1965.
K 12: Carl B. Hoffmann. Byggenummer 229. Selvkørende kran. Thyborøn 1980.
VBV Agger
I 1899 begyndte Vandbygningsvæsenet at anlægge en normalsporet bane i klitterne mellem høfde 86 og 96 på Agger tange samt en bane til Krik bro. De fleste skinner var brugte skinner fra Thybanen. I 1903 blev banen forlænget ned til høfde 72 ved Kabes bro. For at kunne udveksle rullende materiel med afdelingen i Thyborøn, blev hele spornettet ombygget til 785 mm i 1951-52. Samtidig blev Krik bro nedlagt og Agger havn med 2 spor og kran anlagt i stedet.Til havnen i Agger ankom mængder af materiale til brug for kystsikringen - i 1959 ankom f.eks. 20.000 tons granit fra Lysekil i Sverige.
Fra 1958 begyndte optagningen af sporet nord for Agger og omkring 1965 blev sporet til Krik bro optaget. Brugen af smalspor i og omkring Agger stoppede i begyndelsen af 1970´erne.
VBV Ferring
Efter beslutningen om at anlægge høfder på hele Harboøre tange ned til Ferring, gik arbejdet i gang i 1890´erne med høfde 1 ud for Ferring by. Til transport af ral, granitsten, cementblokke mm anlagde Vandbygningsvæsenet et 785 mm stamspor langs kysten med midlertidige sidespor til de høfder, der pt blev arbejdet på. I Ferring etableredes en base med værkstedsbygninger, remiser, oplagsplads mm.I 1918 måtte høfde 1 ved Bovbjerg fornyes på grund af nedslidning. Til transport af cement til støbning af cementblokke til nye høfder, anlages et 8 kilometer langt 785 mm spor til Klithuset ved Lemvigbanen. I starten var der blot aflæsning på fri bane men i 1924 blev der anlagt en sidespor ligesom der blev opført et pakhus. Fra 1939 kunne Lemvigbanens persontog standse her efter behov og holdepladsen blev nu kaldt Vejlby trinbræt. Sidesporet blev fjernet i 1947 men allerede under krigen optog tyskerne smalsporet til brug andetsteds.
Vandbygningsvæsenet havde fortsat smalspor både nord og syd for Ferring og i 1961 udskiftedes dele af sporet med 1500 sveller og 1000 meter spor indkøbt fra den nedlagte Ørnhøjbane.
Brugen af smalspor ved Ferring ophørte i begyndelsen af 1970´erne, hvorefter sporet blev pillet op.
VBV Hanstholm
I Hanstholm byggede Vandbygningsvæsenet på Roshage molen i perioden 1904-11. Den skulle beskytte fiskerne ved landinger på den åbne strand. I 1919 påbegyndtes arbejdet med Hanstholm havn under ledelse af ingeniør Jørgen Fibiger fra entreprenørfirmaet Fibiger & Villefrance. Arbejdet gik for alvor først i gang i 1924, og i 1935 var vestmolen færdig. I 1940-60 varetog VBV igen byggeriet og fra 1960 var det Hanstholmkonsortiet (WT&K, Topsøe-Jensen & Schröder og E. Pihl & Søn), der byggede havnen færdig, så den kunne åbne i 1967. Den lange byggeperiode skyldtes manglende bevillinger fra staten.
VBV Hirtshals
Anlæg af havn 1919-29 ved entreprenører Fibiger & Willefrance. Vestmolen stod færdig i 1923 og østmolen i 1925. I begyndelsen af 1930´erne blev vestmolen og tilhørende bassin udvidet.
De følgende 4 billeder viser Krauss 3342/1896 ved byggeriet af Hirtshals havn 1920-25.
VBV Hvide Sande
Åbning og lukning af den første kanal
Ringkøbing Fjord havde oprindelig forbindelse til Vesterhavet i den sydlige del af fjorden. Sandaflejringer flyttede løbende udløbet længere og længere sydpå og var i 1700-tallet nået til Nymindegab. I 1892 var udløbet flyttet yderligere 5-6 kilometer sydpå og det besluttedes, at grave en kanal ved Nymindegab for at lette fiskernes adgang til havet. Denne kanal sandede også til og det blev derfor besluttet at grave en helt ny 900 meter lang og 26 meter bred kanal tværs over Holmslands klit ved Hvide Sande.Entreprenørerne Såbye & Lerche påbegyndte gravearbejdet i 1908 og i marts 1910 kunne kanalen åbne. Der gik ikke længe, før det gik op for myndighederne, at denne kanal muligvis ikke var nogen god idé. Tidevandet fjernede store mængder materialer og efter en uge var kanalen blevet 15 meter bredere. I oktober var kanalen 200 meter bred og en storm den 4-5. november trykkede store mængder havvand ind i Ringkøbing fjord gennem den pivåbne kanal. Ved Stauning måltes 2 meter over daglig vande og hele Sdr. Bork var oversvømmet.
Der var kun en ting at gøre, og det var at lukke kanalen igen. En arbejdshavn kaldet nordhavnen eller tyskerhavnen blev anlagt til modtagelse af materiel og materialer fra især Ringkøbing. Via havnen ankom bl.a. et lokomotiv, et antal tipvogne samt 4 kilometer skinner. Arbejdet gik i gang i sommeren 1912, hvor de første betonsække blev lagt på bunden af kanalen. Herpå blev placeret betonblokke og i efteråret 1913 var hullet lukket så meget, at der kun var en 35 meter bred åbning tilbage. Planen var at bevare denne åbning til fiskerne men efterårets storme rev over 10 meter af dæmningen væk.
Hele 1914 gik med at udbedre skader og sikre det arbejde, man havde udført. Samtidig diskuteredes det, om man skulle lukke kanalen helt og genåbne en kanal ved Nymindegab. I januar 1915 besluttes det at lukke kanalen helt og den 15. maj 1915 er hullet endelig lukket.
Anlæggelse af 2 sluser i Hvide Sande
Årene gik og først i 1924 blev "Lov om ordning af afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord m.m." vedtaget i Folketinget. Den omfattede bl.a. en skibsfartssluse og en reguleringssluse i Hvide Sande. Entreprisen for begge sluser gik til entreprenørerne Stürup & Prosch-Jensen og arbejdet gik straks i gang. 300 meter øst for betondæmningen gravedes et 150 x 75 meter hul i 10 meters dybde, hvori støbtes en 2 meter tyk betonbund som fundament for afvandingsslusen. Selve slusen opførtes af beton, klinker og granit med 14 gennemstrømningsporte. Syd for denne sluse opførtes en kammersluse på 34 x 8 meter til mindre skibe. Til sikring af udløbet opførtes to 150 meter lange moler/høfder ud i Vesterhavet af Styrup & Prosch-Jensen.Da anlægget var færdigt, kunne Styrup & Prosch-Jensen gå i gang med at gennemgrave/bortsprænge den gamle betondæmning fra 1915 og den 30. august 1931 kunne de to nye sluser i Hvide Sande tages i brug for første gang.
De følgende billeder er optaget af Edvard Rasmussen, der i 35 år var ansat som lokomotivfører hos entreprenørerne Stürup & Prosch-Jensen, og dermed også var med til slusebyggeriet i Hvide Sande i 1926-31.
Anlæggelse af nye moler/høfter
I 1960´erne byggedes læmolen, der i dag hedder Hvide Sande Nordmole. Til det formål etablerede Vandbygningsvæsenet en støbeplads og anlagde ca 1 km 785 mm spor og en remise. Syd for kanalen var ligeledes ca 500 meter 785 mm spor samt en lille remise til PM 365.
VBV Thorsminde
I 1800-tallet fremkom de første idéer til at tørlægge Nissum fjord for at skaffe mere landbrugsjord. Efter adskillige forsøg lykkedes det i 1870 at bygge en sluse ved Thorsminde, der kunne holde til Vesterhavets kræfter. Fjordens udløb vandrede stadig langsomt sydover på grund af tilsanding og i 1921 overtog Vandbygningsvæsenet ansvaret for kystsikringen ved Nissum fjord. I 1925 blev et nyt udløb gravet og i 1931 blev slusen renoveret med to afvandingsløb og en kammersluse til skibe. Samtidig etableredes to lange læmoler ud mod havet. I 1934 anlagdes den første fiskerihavn bag slusen og i 1967 kunne en ny stor fiskerihavn bag den sydlige tange men uden for slusen åbne.I perioden 1941-49 blev der bygget et dige bag klitterne på begge tanger fra Fjaltring til Fjand, og en landevej blev anlagt øst for diget. Diget og tangerne skulle beskytte området omkring Nissum Fjord mod oversvømmelse. Entreprenør var C. Bechgård, der ca 1945 anlagde et 600 mm spor til brug for sin Frichs 304/1939.
Ved besøg i 1967 og 1968 fandtes ca 400 meter 785 mm spor, en støbeplads, en betonblander samt en remise med to Pedershåb lokomotiver.
VBV Thyborøn
En 10 km lang 600 mm smalsporsbane blev i 1926 anlagt på Harboøre tange fra Thyborøn til Langerhuse. Den blev i 1931 ombygget til 785 mm. I selve Thyborøn opførtes adskillige værkstedsbygninger, lokomotivremiser og en stor støbeplads. Der blev også anlagt et spor til Thyborøn havn, hvor store mængder materialer til kystsikring blev losset. I 1951 blev banen forlænget til Nr. Vrist. Fra 1958 begyndte optagningen af sporet fra Nr. Vrist og i midten af 1970´erne blev driften på banen helt indstillet.
VBV Trans
Ved Trans syd for Ferring havde Vandbygningsvæsenet fra 1962 til ca 1967 omkring 3 km 785 mm smalsporsbane ved Dybå mellem Trans og Fjaltring. Det rullende materiel kom fra Ferring.
Næste artikel:
Det Danske Stålvalseværk A/S
Det Danske Stålvalseværk A/S
Signalposten
Jernbanebøger
