Den store Gribskov nord for Hillerød har igennem flere århundreder leveret store mængder brænde til hovedstaden. I den første halvdel af det forrige århundrede anvendtes til transport af skovens produkter bl. a. søvejen, idet staten havde anlægt Esrum Kanal fra Esrum Sø til Kattegatkysten ved Dronningmølle. Da Nordbanen blev ført frem til Hillerød fremkom der derfor forslag om at føre en jernbane op igennem skovene og herved forbedre transportmulighederne væsentligt. Den 23. maj 1873 bemyndigedes regeringen til at udstede koncession på anlæg og drift af en bane gennem Gribskov, og den 17. januar 1879 udstedtes koncessionen til arbejdskomiteen for banen.
Allerede på dette tidspunkt blev flere metoder undersøgt for at gøre anlægget så billigt som overhovedet muligt, og ingeniør W. R. Rowan havde i 1877 forfattet en afhandling: "Om benyttelsen af mekanisk bevægkraft for Sporveje" - et system, der kom til at danne forbillede for Gribskovbanen. Til trods for at en overordentlig sagkyndig kommision, bestående af overingeniør Tegner (DSB), oberst Dalgas, driftsbestyrer Bayer (Århus-Grenå banen) og overmaskinmester O. A. F. Busse (DSB), udtalte sig negativt om dette system, blev det besluttet at anlægge den nye bane efter Rowans system, men denne havde også givet tilsagn om at ville medvirke økonomisk i baneanlægget.
Den 10. marts 1879 fik Vognfabrikken Scandia i Randers kontrakt på anlægget af banen fra Hillerød til Græsted i hovedentreprise. Banen byggedes med et såkaldt grydespor som overbygning, dvs. de lette 15 kg/m skinner placeredes ikke på vanlige træsvæller, men på omvendte jerngryder eller potter, der blev lagt med bunden opad på ballasten, og de to skinnestrenge blev fastholdt med jernstænger fæstnet i grydeparrene.
Det var ikke alene med hensyn til de faste anlæg, at Gribskovbanen afveg fra normen. Banens driftsmateriel bestod ved åbningen af et to-koblet tenderlokomotiv bygget af Winterthur i Schweiz, medens det øvrige materiel: 2 dampvogne, 2 tre-akslede personvogne, 15 tre-akslede åbne godsvogne og 5 to-akslede åbne godsvogne, leveredes fra Scandia. Mærkværdigvis anskaffedes der ingen lukkede godsvogne.
Driften på banen indledtes med tre blandede tog dagligt i hver retning den 20. januar 1880 uden nogen større festlighed og uden nogen større publikumstilstrømning, hvad der nok skyldes årstiden. I de følgende årtier udviklede Gribskovbanen sig, især efter forlængelserne til Gilleleje og Tisvildeleje, til en typisk landliggerbane.
I mellemkrigstiden og i årene efter den anden verdenskrig antog persontrafikken på sommersøndage meget store dimensioner, og bl. a. kørte der gennemgående vogne fra Københavns Hovedbanegård til Gilleleje henholdsvis Tisvildeleje. Efter åbningen af Helsingebanen og dennes forlængelse til Tisvildeleje blev banens tog delt i Kagerup. Denne station, og de øvrige, er nu fjernstyret fra toglederstationen Gilleleje, hvorfra toglederen står i direkte forbindelse med alle motorfører via radiotelefon.
Banen har hovedkontor fælles med HFHJ i Hillerød, hvor også værkstedet ligger.
Stationer: Hillerød, Slotspavillonen, Kildeport, Gribsø, Kagerup, Duemose, høbjerg, Helsinge, Lavø, Ørby,Vejby, Holløse, Godhavn, Tisvildeleje, Storkevad, Mårum, Saltrup,Vokstrup, Græsted, Pårup, Gilleleje. (Danske Jernbaner 1847-1972)

Den 1. juli 2001 stiftedes Hovedstadens Lokalbaner A/S med trafikselskabet Movia som hovedaktionær. Selskabet bestod af DSB strækningen Lille Nord (Hillerød-Helsingør) samt de 5 privatbaner Hornbækbanen, Gribskovbanen, Frederiksværkbanen, Nærumbanen og Østbanen. Året efter stiftedes selskabet Lokalbanen A/S til at varetage drift og vedligeholdelse af banerne. I 2009 blev Østbanen overflyttet til selskabet Regionstog A/S.

- GDS damplokomotiver
- GDS motorlokomotiver
- GDS person- og rejsegodsvogne
- GDS godsvogne

Læs mere om Gribskovbanen her:
Wikipedia
Lokalbanen