Jernbaneartikler på Jernbanen.dk
Østre Gasværk
Af: Tommy Nilsson
I jernbanekredse er Østre Gasværk mest kendt for sin unikke jernbane og de 3 små engelske sadeltanklokomotiver, der i over 70 år skubbede kulvogne op til de store retortovne. Her er historien om Østre Gasværk med fokus på værkets interne jernbane og det rullende materiel.
Indholdsfortegnelse
Historien
Verdens første offentlige gasværk blev sat i drift i London i 1819 med det formål, at producere bygas til brug for gadebelysning. Rundt omkring i Europa byggedes i de følgende år gasværker og i Danmark blev det byerne Aalborg, Randers og Odense, der som de første, alle i 1853 kunne tænde for gadebelysningen.I København gik der yderligere et par år inden Kjøbenhavns Belysningsvæsen kunne igangsætte Vestre Gasværk i 1858. Det blev placeret, hvor den hvide kødby ligger i dag og havde direkte adgang til en egen pramhavn ved Kalvebod Strand. Efterspørgslen på bygas steg voldsomt i takt med, at der blev installeret gaskomfurer og gasovne rundt omkring i byen. Vestre Gasværk blev udbygget igen og igen men kunne ikke følge med, selvom produktionen af gas blev øget fra 10.000 kubikmeter til 70.000 kubikmeter i døgnet.
Løsningen på Københavns umættelige gasforbrug var bygningen af et helt nyt gasværk kaldet Østre Gasværk på en stor ledig grund ved Svanemøllebugten, hvor værket kunne få en egen pramhavn direkte ved kulhusene.
Som forbillede for det nye gasværk skelede man til Bambech-værket i Hamburg, der på det tidspunkt var Tysklands mest moderne gasværk. Desværre kunne det ikke producere den forventede mængde gas, så retorthuset på Østre gasværk måtte gøres længere, så der blev plads til 20 ovne i stedet for de planlagte 18 ovne.
Østre Gasværk blev sat i drift den 23. oktober 1878, og havde da kostet omkring 2 millioner kroner at opføre.
Gasværksbestyrer G. Howitz delte sine tanker om opførelsen af Østre Gasværk i Den tekniske Forenings Tidsskrift den 31/12 1879. Her følger et uddrag:
Den Plads, som blev anvist til Anlæg af det nye Gasværk, er beliggende imellem Heymanns Svineslagteri og Øresunds Hospital. Mit Forslag om at anlægge det til at kunne modtage en Udvidelse til en Døgnproduktion af 2½ Million Kub.´ blev antaget og ligeledes, at det foreløbig kun skulde indrettes til at producere 1/4 Del heraf eller 625 000 Kub´. For at kunne udlosse Kullene, samt Jærnrør, Apparater, Retorter o. s. v. paa den billigste og bekvemmeste Maade, faldt det ganske naturligt at lægge Vandvejen saa langt ind mod Centrum af Pladsen, som andre Hensyn tillode det. Heraf fremgik ganske naturlig en Tvedeling af Værket i to Retorthuse med tilhørende Kulhuse mellem disse og Havnen og et fælles Tjærebassin imellem begge. Til dette sidste maatte da nødvendigvis slutte sig Kondensatorerne og Skrubberne, og umiddelbart efter disse sidste burde Exhaustorerne følge. Derved blev anvist den naturlige Plads for Damp- kjedler og Maskiner, og da Værkstederne ofte have Brug for Maskinkraft, ogsaa Pladsen for disse. Efter at Gassen har passeret Exhaustorerne, skal den renses, altsaa bliver Rensningsapparaternes Plads saa nær som muligt disse, hvorved der maa tages Hensyn til, saa vel at der bliver tilstrækkelig Kokesooplagsplacls foran Retorthusene, som ogsaa, at der levnes rigelig Plads for en Udvidelse til saadanne Apparater, som kunne medføre enten en billigere eller fuldkomnere Rensning. Naar Gassen er renset, skal den maales, og derfor anbringes Maalerhuset, hvor man da tillige har Reguleringsapparaterne, i en passende Naarhed af Rensehuset.
Gasholderne anbringes stedse afsides, at de ikke skulle komme i Vejen for Trafikken eller Apparaterne eller disses mulige Udvidelse; men fordelagtigst er det at formindske Rørlængderne, der føre Gassen til og fra Beholderne, saa meget som muligt. Dette var iagttaget ved den først indsendte Plan, hvor der ogsaa var taget mere Hensyn til Pladsens Økonomiske Anvendelse. De Forandringer, som Borgerrepræsentationsudvalget forlangte, og som derefter bleve udførte, bevirkede vel den regulære Form af Anlæget, som det nu har, men forøgede Arealet med c. 70 000 Alen, samt Rørledningernes Længde, og som en Følge deraf ogsaa Omkostningerne.
Med Hensyn til Havnen skal følgende oplyses: At anlægge en Skibshavn vilde paa Grund af den store Afstand til dybt Vand have været altfor kostbart og langvarigt; efter et kalkulatorisk Overslag vilde en saadan ikke i en Aarrække kunne betale sig, da Besparelsen aarlig, i Sammenligning med at anskaffe en Pramhavn, ikke vilde være mere end gjennemsnitligt 20 000 Kr. i de første 10 Aar, hvilken Sum er 5% Rente af 400 000 Kr., for hvilken en saadan Havn umulig kunde bygges, Det blev derfor foreslaaet kun at bygge en Pramhavn. De bestemmende Faktorer for Beliggenheden og Formen af denne vare:
Kulhusene, hvis Beliggenhed maatte være baade saa nær ved Havnen og saa nær ved Retorthusene som muligt, bleve med Hensyn til Størrelsen bestemte efter Aarets Kulforbrug. Erfaringerne fra det ældre Gasværk godtgjorde, at man stedse maatte søge at have Kullene under Tag og have Husene saa rummelige, at de kunde tage 0.8 af hele Aarets Kulforbrng. Der maatte tillige sørges for, at man undgik Selvantændelse af Kullene. Denne opstaar, naar Kullene ere stærkt forurenede af det hvide Svovljærn, og naar de tillige blive lagrede i høje Bunker i våd Tilstand. Efter de gjorte Erfaringer maa man ikke gaa højere end 20-30´ med Kulbunkerne, samt sørge for, at Fugtigheden fjærnes paa enhver Maade. Heraf fremgik altsaa den lave Højde for Bygningen, Nød vendigheden af Grundenes fuldkomne Dræning og de mange Murpiller til Tagets Understøttelse. Disse Piller bleve byggede hule, saa at der derved kan tilvejebringes en Ventilation, og tillige er man i Stand til her at undersøge Temperaturen i Bunkerne. Denne er stedse temmelig høj og stiger hyppig til 29° Celsius, uden at der dog er nogen Fare for Kulbrand. Bliver Temperaturen højere, og der fremkommer en stærk petroleumslignende Lugt, da er der Kulbrand, og man maa da søge at afgrave Bunken saa hurtig som muligt. I Toppen af Taget er anbragt en Ventil, og tillige er Konstruktionen af Tagværket gjort saaledes, at man kan anbringe et Jærnbanespor, og at man, hvis Havnen i Tidens Løb skulde blive indrettet til en Skibshavn, ved et saadant vilde kunne indbringe Kullene i Huset.
Retorthuset er indrettet til 40 Ovne, hver med 7 Retorter, og af disse er det halve Antal opførte. Som bekjendt bestaar en Gasovn af en af ildfast Materiale opført Hvælving, hvori er índmuret Retorter, som ophedes fra et Ildsted. Man har enkelte Ovne, hvis Hvælving kun er c. 10´ lang, og dobbelte Ovne, der bestaa af 2 enkelte Ovne, der staa Ryg mod Ryg og have altsaa Ildsted paa begge Sider, og hvis Retorter undertiden ere forbundne med hverandre i Midten. Retorternes Antal i samme Ovn eller Hvælving er meget forskjelligt og variere fra 1 til 12 Stykker. Enkelte Retorter ere sjældent mere end 9´ lange, i Reglen kortere; oprindelig havde de et cirkulært Gjennemsnit, senere anvendtes ovale, hvilken sidste Form for Tiden er den, der i Reglen foretrækkes. Det største Tværmaal af Ovalen er sjældent mere end 24", hyppigst mindre, og det mindste Tværmaal 15", undertiden mindre. Retorterne gjøres for Tiden udelukkende af ildfast Ler, hvilket Materiale ganske har afløst Jærnet. I England bruger man næsten overalt dobbelte 0vne med gjennemgaaende Retorter, som lades fra begge Ender, og kun paa smaa Gasværker i England ser man enkelte Ovne; paa Fastlandet forekomme derimod kun enkelte Ovne. Paa det gamle Gasværk paa Vesterbro haves kun dobbelte. Disse have det Fortrin fremfor de enkelte, at mindre Straalevarme gaar tabt, og at altsaa Brændselsforbruget er mindre; tillige frembyde de en lettere Udbrænding af Retorterne, naar de ere tilsatte med Grafit, og endelig ere de dobbelte betydelig billigere at bygge end de enkelte. En Mangel ved de dobbelte Ovne er den kortere Varighed, som ikke kan anslaas til længere Tid end det halve af, hvad de enkelte Ovne holde. Det er især Hovedtrækkanalen, som man enten man lægge oven paa Ovnbuerne eller under Ovnene, der i begge Tilfælde virker skadelig paa Buerne, samt den høje Varme, der findes i Midten af den dobbelte Ovn, og derved bortfalder den væsentligste Fordel ved de dobbelte Ovne. Fordelen ved at have gjennemgaaende Retorter er illusorisk, thi man kan nu med lige saa stor Lethed udbrænde de enkelte som de gjennemgaaende ved Hjælp af Udbrændingsrør, hvor igjennem atmosfærisk Luft ledes ind til Bagdelen af Retorterne, og de gjennemgaaende Retorter medføre desuden den Ulempe, at Forstoppelser i Standdrørene ere vanskeligere at blive Herre over end ved de enkelte. Brændselsbesparelsen ved de dobbelte er kun ringe og overstiger næppe 4 % i Sammenligning med de enkelte, hvilket ikke kan opveje de øvrige Fordele ved de enkelte Ovne. Hertil kommer, at man ved Ordningen af enkelte Ovne kan opnaa at faa en samlet Arbejdsplads for Mandskabet, hvorved Kontrollen med Personalet bliver betydelig lettet.
Jeg foretrak derfor de enkelte Ovne for de dobbelte og optog tillige Direktør Haases Plan at indrette en Kjælder under Retorthusgulvet, dog ikke for at lade den udtrukne Koke falde ned i samme, men for at kunne holde Risten bestandig ren og fri for Slagge. Fordelen herved er, at man bliver fri for to Gange i Døgnet at udtage al Ilden af Fyrstederne, banke Slaggen af og udtage den. Herved lider ikke alene Murværket betydelig, men Ovnen afkøles saa stærkt, at man i de første Par Timer efter denne Klinkning af Fyrene faar en langt ringere Produktion og et formindsket Udbytte af Kullene. I England bygger man kun saadanne Kjældere for at lade Kokene falde ned i disse og derfra bringe dem ud. Meningerne om Fordelene ved denne Driftsmaade ere delte; jeg skal gjærne indrømme, at der er en ringe Lettelse for Arbejderne under Trækningen, men de Kokene skulle op fra Kjælderen, giver dette et forøget Arbejde, naar man ikke, saaledes som ved Beckton Gasværker, bruger Maskinkraft hertil.
Den indre Bygning af Ovnene har i de sidste 20 Aar ikke været underkastet megen Forandring. Man lader Heden og Trækket i mer eller mindre Grad gaa langs omkring Retorterne og forlade Ovnen enten i Toppen af Hvælvingen eller, som oftest, under de nederste Retorter. Jeg har optaget den i Tyskland bekjendte Haaseske Ovn. Denne er egentlig ikke paa nogen Maade original, men principielt den samme, som for over 20 Aar siden anvendtes i South-Metropolitan Gaeværk i London, der først brugte Retorter af ildfast Ler, kun at man der anvendte gjennemgaaende Retorter. De virkelige Forbedringer, som ere indførte ved denne Ovn i Sammenligning med den ældre engelske, bestaa i, at der er anvendt ovale Retorter i Stedet for runde, at man ikke giver Retorterne saa stærke Afmuringer og indvendige Støttemure som tidligere (nu kun fire, i Stedet for som tidligere fem), samt sørger for at have et større Hederum, eller hvad der er det samme, en mindre Hastighed af den varme Luft omkring Retorterne, end forhen. Man har herved opnaaet en mere ensformig Hede, større Produktion i samme Tid og færre Forstoppelser i Stand- og Brorør; men disse Forbedringer kan man ikke tilskrive nogen enkelt Mand, da de lidt efter lidt ere fremkomne sas vel i England som paa Fastlandet.
I Armaturen er paa Østre Gasværk indført en Forbedring, der hurtig udbreder sig til alle Gasværker, nemlig de Mortonske Laag. Tidligere maatte Retortlaaagene helt aftages, henbæres, renses, paasmøres med Ler og derefter ved næste Trækning atter henbæres og paaskrues. De Mortonske Laag sidde paa Mundstykket ved Hængsler og aabnes og lukkes som en Dør, samt behøve ingen Smøring med Ler.
Tidligere brugte man stedse meget lange hydrauliske Rør med Afgang for Enderne af Gas, Tjære og Vand. Da imidlertid Tjæren ofte bliver temmelig tykflydende, staar den hyppigst meget højt i de fra Afløbet fjærneste Dyprør. Jeg har derfor indrettet det saaledes, at der er et hydraulisk Rør for 2 Ovne med Afløb pas Midten til et Hovedrør for saa vel Gas som Tjære, hvorved denne Ulempe er bleven fjærnet.
Den Plads, som blev anvist til Anlæg af det nye Gasværk, er beliggende imellem Heymanns Svineslagteri og Øresunds Hospital. Mit Forslag om at anlægge det til at kunne modtage en Udvidelse til en Døgnproduktion af 2½ Million Kub.´ blev antaget og ligeledes, at det foreløbig kun skulde indrettes til at producere 1/4 Del heraf eller 625 000 Kub´. For at kunne udlosse Kullene, samt Jærnrør, Apparater, Retorter o. s. v. paa den billigste og bekvemmeste Maade, faldt det ganske naturligt at lægge Vandvejen saa langt ind mod Centrum af Pladsen, som andre Hensyn tillode det. Heraf fremgik ganske naturlig en Tvedeling af Værket i to Retorthuse med tilhørende Kulhuse mellem disse og Havnen og et fælles Tjærebassin imellem begge. Til dette sidste maatte da nødvendigvis slutte sig Kondensatorerne og Skrubberne, og umiddelbart efter disse sidste burde Exhaustorerne følge. Derved blev anvist den naturlige Plads for Damp- kjedler og Maskiner, og da Værkstederne ofte have Brug for Maskinkraft, ogsaa Pladsen for disse. Efter at Gassen har passeret Exhaustorerne, skal den renses, altsaa bliver Rensningsapparaternes Plads saa nær som muligt disse, hvorved der maa tages Hensyn til, saa vel at der bliver tilstrækkelig Kokesooplagsplacls foran Retorthusene, som ogsaa, at der levnes rigelig Plads for en Udvidelse til saadanne Apparater, som kunne medføre enten en billigere eller fuldkomnere Rensning. Naar Gassen er renset, skal den maales, og derfor anbringes Maalerhuset, hvor man da tillige har Reguleringsapparaterne, i en passende Naarhed af Rensehuset.
Gasholderne anbringes stedse afsides, at de ikke skulle komme i Vejen for Trafikken eller Apparaterne eller disses mulige Udvidelse; men fordelagtigst er det at formindske Rørlængderne, der føre Gassen til og fra Beholderne, saa meget som muligt. Dette var iagttaget ved den først indsendte Plan, hvor der ogsaa var taget mere Hensyn til Pladsens Økonomiske Anvendelse. De Forandringer, som Borgerrepræsentationsudvalget forlangte, og som derefter bleve udførte, bevirkede vel den regulære Form af Anlæget, som det nu har, men forøgede Arealet med c. 70 000 Alen, samt Rørledningernes Længde, og som en Følge deraf ogsaa Omkostningerne.
Med Hensyn til Havnen skal følgende oplyses: At anlægge en Skibshavn vilde paa Grund af den store Afstand til dybt Vand have været altfor kostbart og langvarigt; efter et kalkulatorisk Overslag vilde en saadan ikke i en Aarrække kunne betale sig, da Besparelsen aarlig, i Sammenligning med at anskaffe en Pramhavn, ikke vilde være mere end gjennemsnitligt 20 000 Kr. i de første 10 Aar, hvilken Sum er 5% Rente af 400 000 Kr., for hvilken en saadan Havn umulig kunde bygges, Det blev derfor foreslaaet kun at bygge en Pramhavn. De bestemmende Faktorer for Beliggenheden og Formen af denne vare:
- At anskaffe en sikker Pramhavn med 6-7´' Vand paa den billigste Maade. Den beskyttende Mole blev derfor lagt i 6-7´ Kurven.
- At indtage saa stort et Areal fra Søen som muligt for i Fremtiden at kunne fylde Udgravníngen af Gasholderbassinerne i samme.
- At skaffe saa megen Fyld til Veje, som det første Anlæg udkrævede for at kunne lægge Bygningerne saa langt ud mod Søen som muligt.
Kulhusene, hvis Beliggenhed maatte være baade saa nær ved Havnen og saa nær ved Retorthusene som muligt, bleve med Hensyn til Størrelsen bestemte efter Aarets Kulforbrug. Erfaringerne fra det ældre Gasværk godtgjorde, at man stedse maatte søge at have Kullene under Tag og have Husene saa rummelige, at de kunde tage 0.8 af hele Aarets Kulforbrng. Der maatte tillige sørges for, at man undgik Selvantændelse af Kullene. Denne opstaar, naar Kullene ere stærkt forurenede af det hvide Svovljærn, og naar de tillige blive lagrede i høje Bunker i våd Tilstand. Efter de gjorte Erfaringer maa man ikke gaa højere end 20-30´ med Kulbunkerne, samt sørge for, at Fugtigheden fjærnes paa enhver Maade. Heraf fremgik altsaa den lave Højde for Bygningen, Nød vendigheden af Grundenes fuldkomne Dræning og de mange Murpiller til Tagets Understøttelse. Disse Piller bleve byggede hule, saa at der derved kan tilvejebringes en Ventilation, og tillige er man i Stand til her at undersøge Temperaturen i Bunkerne. Denne er stedse temmelig høj og stiger hyppig til 29° Celsius, uden at der dog er nogen Fare for Kulbrand. Bliver Temperaturen højere, og der fremkommer en stærk petroleumslignende Lugt, da er der Kulbrand, og man maa da søge at afgrave Bunken saa hurtig som muligt. I Toppen af Taget er anbragt en Ventil, og tillige er Konstruktionen af Tagværket gjort saaledes, at man kan anbringe et Jærnbanespor, og at man, hvis Havnen i Tidens Løb skulde blive indrettet til en Skibshavn, ved et saadant vilde kunne indbringe Kullene i Huset.
Retorthuset er indrettet til 40 Ovne, hver med 7 Retorter, og af disse er det halve Antal opførte. Som bekjendt bestaar en Gasovn af en af ildfast Materiale opført Hvælving, hvori er índmuret Retorter, som ophedes fra et Ildsted. Man har enkelte Ovne, hvis Hvælving kun er c. 10´ lang, og dobbelte Ovne, der bestaa af 2 enkelte Ovne, der staa Ryg mod Ryg og have altsaa Ildsted paa begge Sider, og hvis Retorter undertiden ere forbundne med hverandre i Midten. Retorternes Antal i samme Ovn eller Hvælving er meget forskjelligt og variere fra 1 til 12 Stykker. Enkelte Retorter ere sjældent mere end 9´ lange, i Reglen kortere; oprindelig havde de et cirkulært Gjennemsnit, senere anvendtes ovale, hvilken sidste Form for Tiden er den, der i Reglen foretrækkes. Det største Tværmaal af Ovalen er sjældent mere end 24", hyppigst mindre, og det mindste Tværmaal 15", undertiden mindre. Retorterne gjøres for Tiden udelukkende af ildfast Ler, hvilket Materiale ganske har afløst Jærnet. I England bruger man næsten overalt dobbelte 0vne med gjennemgaaende Retorter, som lades fra begge Ender, og kun paa smaa Gasværker i England ser man enkelte Ovne; paa Fastlandet forekomme derimod kun enkelte Ovne. Paa det gamle Gasværk paa Vesterbro haves kun dobbelte. Disse have det Fortrin fremfor de enkelte, at mindre Straalevarme gaar tabt, og at altsaa Brændselsforbruget er mindre; tillige frembyde de en lettere Udbrænding af Retorterne, naar de ere tilsatte med Grafit, og endelig ere de dobbelte betydelig billigere at bygge end de enkelte. En Mangel ved de dobbelte Ovne er den kortere Varighed, som ikke kan anslaas til længere Tid end det halve af, hvad de enkelte Ovne holde. Det er især Hovedtrækkanalen, som man enten man lægge oven paa Ovnbuerne eller under Ovnene, der i begge Tilfælde virker skadelig paa Buerne, samt den høje Varme, der findes i Midten af den dobbelte Ovn, og derved bortfalder den væsentligste Fordel ved de dobbelte Ovne. Fordelen ved at have gjennemgaaende Retorter er illusorisk, thi man kan nu med lige saa stor Lethed udbrænde de enkelte som de gjennemgaaende ved Hjælp af Udbrændingsrør, hvor igjennem atmosfærisk Luft ledes ind til Bagdelen af Retorterne, og de gjennemgaaende Retorter medføre desuden den Ulempe, at Forstoppelser i Standdrørene ere vanskeligere at blive Herre over end ved de enkelte. Brændselsbesparelsen ved de dobbelte er kun ringe og overstiger næppe 4 % i Sammenligning med de enkelte, hvilket ikke kan opveje de øvrige Fordele ved de enkelte Ovne. Hertil kommer, at man ved Ordningen af enkelte Ovne kan opnaa at faa en samlet Arbejdsplads for Mandskabet, hvorved Kontrollen med Personalet bliver betydelig lettet.
Jeg foretrak derfor de enkelte Ovne for de dobbelte og optog tillige Direktør Haases Plan at indrette en Kjælder under Retorthusgulvet, dog ikke for at lade den udtrukne Koke falde ned i samme, men for at kunne holde Risten bestandig ren og fri for Slagge. Fordelen herved er, at man bliver fri for to Gange i Døgnet at udtage al Ilden af Fyrstederne, banke Slaggen af og udtage den. Herved lider ikke alene Murværket betydelig, men Ovnen afkøles saa stærkt, at man i de første Par Timer efter denne Klinkning af Fyrene faar en langt ringere Produktion og et formindsket Udbytte af Kullene. I England bygger man kun saadanne Kjældere for at lade Kokene falde ned i disse og derfra bringe dem ud. Meningerne om Fordelene ved denne Driftsmaade ere delte; jeg skal gjærne indrømme, at der er en ringe Lettelse for Arbejderne under Trækningen, men de Kokene skulle op fra Kjælderen, giver dette et forøget Arbejde, naar man ikke, saaledes som ved Beckton Gasværker, bruger Maskinkraft hertil.
Den indre Bygning af Ovnene har i de sidste 20 Aar ikke været underkastet megen Forandring. Man lader Heden og Trækket i mer eller mindre Grad gaa langs omkring Retorterne og forlade Ovnen enten i Toppen af Hvælvingen eller, som oftest, under de nederste Retorter. Jeg har optaget den i Tyskland bekjendte Haaseske Ovn. Denne er egentlig ikke paa nogen Maade original, men principielt den samme, som for over 20 Aar siden anvendtes i South-Metropolitan Gaeværk i London, der først brugte Retorter af ildfast Ler, kun at man der anvendte gjennemgaaende Retorter. De virkelige Forbedringer, som ere indførte ved denne Ovn i Sammenligning med den ældre engelske, bestaa i, at der er anvendt ovale Retorter i Stedet for runde, at man ikke giver Retorterne saa stærke Afmuringer og indvendige Støttemure som tidligere (nu kun fire, i Stedet for som tidligere fem), samt sørger for at have et større Hederum, eller hvad der er det samme, en mindre Hastighed af den varme Luft omkring Retorterne, end forhen. Man har herved opnaaet en mere ensformig Hede, større Produktion i samme Tid og færre Forstoppelser i Stand- og Brorør; men disse Forbedringer kan man ikke tilskrive nogen enkelt Mand, da de lidt efter lidt ere fremkomne sas vel i England som paa Fastlandet.
I Armaturen er paa Østre Gasværk indført en Forbedring, der hurtig udbreder sig til alle Gasværker, nemlig de Mortonske Laag. Tidligere maatte Retortlaaagene helt aftages, henbæres, renses, paasmøres med Ler og derefter ved næste Trækning atter henbæres og paaskrues. De Mortonske Laag sidde paa Mundstykket ved Hængsler og aabnes og lukkes som en Dør, samt behøve ingen Smøring med Ler.
Tidligere brugte man stedse meget lange hydrauliske Rør med Afgang for Enderne af Gas, Tjære og Vand. Da imidlertid Tjæren ofte bliver temmelig tykflydende, staar den hyppigst meget højt i de fra Afløbet fjærneste Dyprør. Jeg har derfor indrettet det saaledes, at der er et hydraulisk Rør for 2 Ovne med Afløb pas Midten til et Hovedrør for saa vel Gas som Tjære, hvorved denne Ulempe er bleven fjærnet.
Der gik kun få år, før de første udvidelser blev nødvendige. I 1883 blev endnu et retorthus med 20 ovne opført sammen med et nyt kulhus, stationsmåler og andre tekniske anlæg. Ligeledes i 1883 stod gasbeholder nr. 2 færdig. Denne gasbeholder blev overdækket, og yderbygningen blev tegnet af arkitekt Martin Nyrop (1849-1921), der senere tegnede bl.a. Københavns Rådhus. Kuppelkonstruktionen på 47 meter i diameter var sandsynligvis inspireret af den tyske ingeniør J.W. Schwedler, der i 1870´erne designede en lignende gasbeholder i Berlin med en spændvidde på 55 meter. Kuplen kaldes en ringgitterkonstruktion, og havde tydelige referencer til Pantheon i Rom. Den var desuden en af de største i Norden. Årsagen til at denne gasbeholder blev overdækket var, for at undgå, at vandlåsene mellem de enkelte teleskopringe, som selve gasbeholderen bestod af, skulle fryse til is om vinteren, og dermed blive utætte. Senere løste man dette problem med dampopvarmning. Gasbeholderen blev demonteret i 1935, men overdækningen overlevede - som en af de eneste bygninger - gasværkets lukning, og eksisterer den dag i dag som teatret Østre Gasværk.
Ingeniøren den 8/9 1894: Udfald af Licitationer
Østre Gasværk. Ved den d. 20. f. M. afholdte Licitation over Leveringen af 450 000 Stk. Mursten til Østre Gasværks Udvidelse indkom 8 Tilbud. Tilbudspriserne varierede fra 16 Kr. 50 Øre til 24 Kr. pr. 1000 Sten. Et Tilbud fra Grosserer A. R. Petersen paa Levering af Maskinsten fra Tjørnegaardens Teglværk til en Pris af 18 Kr. 50 Øre pr. 1000 sten blev antaget.
Østre Gasværk. Ved den d. 20. f. M. afholdte Licitation over Leveringen af 450 000 Stk. Mursten til Østre Gasværks Udvidelse indkom 8 Tilbud. Tilbudspriserne varierede fra 16 Kr. 50 Øre til 24 Kr. pr. 1000 Sten. Et Tilbud fra Grosserer A. R. Petersen paa Levering af Maskinsten fra Tjørnegaardens Teglværk til en Pris af 18 Kr. 50 Øre pr. 1000 sten blev antaget.
Uddrag fra bogen "Vejledning for Gas- & Vandmestre i Kjøbenhavn", Belysningsvæsenet, 1896
Østre Gasværk blev anlagt i Aarene 1877-78 paa et Kommunen tilhørende Areal, umiddelbart Syd for Øresundshospitalet, mellem Strandvej og Øresund. Hele Arealet er ca. 25 Tdr. Land, og en Del af det er fremkommet ved Udfyldning i Søen. Gasværket blev sat i Drift i Oktober 1878. Det blev bygget til en Produktion af 1,250,000 Kbfd. Gas i Døgnet, men foreløbig dog kun indrettet til det Halve. Der fandtes saaledes 2 Administrations- og Beboelsesbygninger, 1 Maalerhus med 1 Gasmaaler og Regulator, 1 Rensehus med Regenerationshus af Træ, 1 Maskinhus med 2 Dampkedler og Værksteder, 1 Retorthus med 20 Ovne á 7 Retorter, 1 Kulhus samt 1 Gasbeholder paa 400,000 Kbfd., desuden Kondenser og 1 Scrubber. I Aaret 1881 var en større Udvidelse nødvendig, der byggedes endnu 20 Ovne á 7 Retorter i Retorthuset, 1 Gasbeholder paa 600,000 Kbfd., 1 Dampkedel, 1 Gasmaaler, 1 Kulhus, 1 Scrubber m. m. Derved steg Produktionsevnen til det dobbelte; men i Virkeligheden blev man i Stand til ved Forbedringer af Ovnene at producere ca. 1,800,000 Kbfd. Gas i Døgnet.
Efter den Tid er der foretaget forskellige Forbedringer; saaledes blev der i 1882 bygget en Ammoniakfabrik, der efterhaanden blev forsynet med moderne Apparater til Indvinding af svovlsurt Ammoniak af Gasvandet. Ligeledes bleve Scrubberne forbedrede ved at opstille Vaskere i Bunden af dem til Optagning af Tjæren, og endelig i 1890 begyndte man at omdanne alle Ovnene til Generatorovne, hvorved der opnaaedes Brændselsbesparelse, større Gasudbytte og mindre Vedligeholdelsesudgifter. Denne Forandring blev fuldført 1893. Kultilførslen er indtil 1895 sket paa den Maade, at Kullene lossedes i Kjøbenhavns Havn, hvorfra de i Pramme førtes til Østre Gasværks Havn, hvor de oplossedes ved Haandkraft. Efter at Jernbanen nu har lukket Havnen, blive Kullene lossede paa Vestre Værk og kørte til Østre Gasværk i Vogne, men denne Foranstaltning er kun midlertidig og kan snart ventes afløst af en mere tidssvarende Metode, der dog ikke endnu er fastslaaet.
Koksknusning blev tidligere besørget ved Haandkraft, men nu sker det ved Maskinkraft, ligesom Kokstransporten sker ved mekaniske Hjælpemidler (Vogne paa Spor og hydraulisk Løft), og Koksudmaalingen iværksættes ved automatiske Maaleredskaber.
Aarsproduktionen har været stadig stigende, fra 107 Millioner i 1879 til 396 Millioner i 1894, og da Byens Forbrug stadig er tiltaget, blev det besluttet at foretage en betydelig Udvidelse af Gasværket, og Arbejdet herpaa begyndtes Vinteren 1894 og ventes fuldført Vinteren 1896. De hermed forbundne Arbejder ere følgende:
Et Kulhus, et Retorthus til 40 Ovne á 8 Retorter, men foreløbig kun 20 Ovne, ny Kondensere, saaledes at ogsaa de gamle erstattes af ny. Ny Exhaustorer, nye Scrubbere og Vaskere samt en Udvidelse af Tjærebassinet. Et nyt Rensehus med 4 store Rensere (38‘ x 28‘), et Regenerationshus i grundmuret Bygning paa 2 Etager, svarende til begge Rensehusbygningerne. 1 Gasbeholder paa 2 Millioner Kbfd., 2 ny store Gasmaalere og 2 ny Regulatorer, hvoraf den ene er anbragt paa den gamle 30“ Byledning, den anden paa den i Forbindelse med denne Udvidelse lagte 36“ Byledning. Ved denne Udvidelse, der vil koste ca. 2½ Million Kroner, vil man være i Stand til at producere yderligere ca. 1¼ Million Kbfd. Gas pr. Døgn, og naar det ny Retorthus helt fyldes med Ovne ca. 2½ Million Kbfd. Gas, hvorved den samlede Produktion bliver ca. 4½ Million Kbfd. i Døgnet. Ved disse Nybygninger er anvendt de mest tidssvarende Apparater, og det skal fremhæves, at Ovnene blive Generatorovne, betjente ved Maskineri. Koksknusningen og Transporten af Koks vi ske ved Maskineri ligesom nu.
Østre Gasværk blev anlagt i Aarene 1877-78 paa et Kommunen tilhørende Areal, umiddelbart Syd for Øresundshospitalet, mellem Strandvej og Øresund. Hele Arealet er ca. 25 Tdr. Land, og en Del af det er fremkommet ved Udfyldning i Søen. Gasværket blev sat i Drift i Oktober 1878. Det blev bygget til en Produktion af 1,250,000 Kbfd. Gas i Døgnet, men foreløbig dog kun indrettet til det Halve. Der fandtes saaledes 2 Administrations- og Beboelsesbygninger, 1 Maalerhus med 1 Gasmaaler og Regulator, 1 Rensehus med Regenerationshus af Træ, 1 Maskinhus med 2 Dampkedler og Værksteder, 1 Retorthus med 20 Ovne á 7 Retorter, 1 Kulhus samt 1 Gasbeholder paa 400,000 Kbfd., desuden Kondenser og 1 Scrubber. I Aaret 1881 var en større Udvidelse nødvendig, der byggedes endnu 20 Ovne á 7 Retorter i Retorthuset, 1 Gasbeholder paa 600,000 Kbfd., 1 Dampkedel, 1 Gasmaaler, 1 Kulhus, 1 Scrubber m. m. Derved steg Produktionsevnen til det dobbelte; men i Virkeligheden blev man i Stand til ved Forbedringer af Ovnene at producere ca. 1,800,000 Kbfd. Gas i Døgnet.
Efter den Tid er der foretaget forskellige Forbedringer; saaledes blev der i 1882 bygget en Ammoniakfabrik, der efterhaanden blev forsynet med moderne Apparater til Indvinding af svovlsurt Ammoniak af Gasvandet. Ligeledes bleve Scrubberne forbedrede ved at opstille Vaskere i Bunden af dem til Optagning af Tjæren, og endelig i 1890 begyndte man at omdanne alle Ovnene til Generatorovne, hvorved der opnaaedes Brændselsbesparelse, større Gasudbytte og mindre Vedligeholdelsesudgifter. Denne Forandring blev fuldført 1893. Kultilførslen er indtil 1895 sket paa den Maade, at Kullene lossedes i Kjøbenhavns Havn, hvorfra de i Pramme førtes til Østre Gasværks Havn, hvor de oplossedes ved Haandkraft. Efter at Jernbanen nu har lukket Havnen, blive Kullene lossede paa Vestre Værk og kørte til Østre Gasværk i Vogne, men denne Foranstaltning er kun midlertidig og kan snart ventes afløst af en mere tidssvarende Metode, der dog ikke endnu er fastslaaet.
Koksknusning blev tidligere besørget ved Haandkraft, men nu sker det ved Maskinkraft, ligesom Kokstransporten sker ved mekaniske Hjælpemidler (Vogne paa Spor og hydraulisk Løft), og Koksudmaalingen iværksættes ved automatiske Maaleredskaber.
Aarsproduktionen har været stadig stigende, fra 107 Millioner i 1879 til 396 Millioner i 1894, og da Byens Forbrug stadig er tiltaget, blev det besluttet at foretage en betydelig Udvidelse af Gasværket, og Arbejdet herpaa begyndtes Vinteren 1894 og ventes fuldført Vinteren 1896. De hermed forbundne Arbejder ere følgende:
Et Kulhus, et Retorthus til 40 Ovne á 8 Retorter, men foreløbig kun 20 Ovne, ny Kondensere, saaledes at ogsaa de gamle erstattes af ny. Ny Exhaustorer, nye Scrubbere og Vaskere samt en Udvidelse af Tjærebassinet. Et nyt Rensehus med 4 store Rensere (38‘ x 28‘), et Regenerationshus i grundmuret Bygning paa 2 Etager, svarende til begge Rensehusbygningerne. 1 Gasbeholder paa 2 Millioner Kbfd., 2 ny store Gasmaalere og 2 ny Regulatorer, hvoraf den ene er anbragt paa den gamle 30“ Byledning, den anden paa den i Forbindelse med denne Udvidelse lagte 36“ Byledning. Ved denne Udvidelse, der vil koste ca. 2½ Million Kroner, vil man være i Stand til at producere yderligere ca. 1¼ Million Kbfd. Gas pr. Døgn, og naar det ny Retorthus helt fyldes med Ovne ca. 2½ Million Kbfd. Gas, hvorved den samlede Produktion bliver ca. 4½ Million Kbfd. i Døgnet. Ved disse Nybygninger er anvendt de mest tidssvarende Apparater, og det skal fremhæves, at Ovnene blive Generatorovne, betjente ved Maskineri. Koksknusningen og Transporten af Koks vi ske ved Maskineri ligesom nu.
Den helt store udfordring for Østre Gasværk kom i 1894, da værket mistede forbindelsen til sin pramhavn på grund af udbygningen af Københavns Nordhavn og anlæggelsen af Kystbanen (åbnet 1897). Kulskibe til værket kunne nu lægge til ved det nye kajanlæg i nordhavnen, men kullene skulle losses manuelt ved hjælp af kulkurve, der med skibets kran blev hejst i land. Herfra blev kullene transporteret med hestvogn ind til værket foran kulhusene, og herfra kørt med trillebør op i kulhusene. Det var både en ineffektiv og yderst mandskabskrævende transportform, og noget måtte gøres.
Løsningen blev at etablere en normalsporet jernbane fra et lejet areal med kajplads i Frihavnen, og via en underføring under Kystbanen føre banen ind til værket. Inde på Østre Gasværks grund byggedes en lang rampe i stål, der førte banen i en stor bue op i 11 meters højde, hvorfra kulvognene kunne bundtømmes ned i store kulbeholdere, der kørte kullene vinkelret ind i kulhusene til aflæsning.
Ingeniøren 15/6 1898
Jærnbane til Kultransport. Arbejdet ved Anlæg af en normalsporet Kultransport-Jærnbane fra Frihavnen til Københavns Østre Gasværk (Jordarbejde, Skinnelægning, Betonarbejde, Tømrerarbejde mm.) udbydes herved til almindelig Licitation paa Betingelser og efter Tegninger, som ere fremlagte paa Østre Gasværks Tegnestue, og af hvilke et begrænset Antal Eksemplarer kunne faas udlkeverede sammesteds mod et vederlag af 40 Kr., der tilbagebetales, naar der i rette Tid indsendes Tilbud, bilagt med de udleverede Betingelser og Tegninger.
Tilbud med Bilag indsendes til Direktøren for Københavns Belysningsvæsen, Vestre Boulevard Nr. 22, senest Torsdag den 30te ds. Kl. 12 Middag. (Red. bem.: Licitationen blev vundet af Samuel Cutler & Sons).
Jærnbane til Kultransport. Arbejdet ved Anlæg af en normalsporet Kultransport-Jærnbane fra Frihavnen til Københavns Østre Gasværk (Jordarbejde, Skinnelægning, Betonarbejde, Tømrerarbejde mm.) udbydes herved til almindelig Licitation paa Betingelser og efter Tegninger, som ere fremlagte paa Østre Gasværks Tegnestue, og af hvilke et begrænset Antal Eksemplarer kunne faas udlkeverede sammesteds mod et vederlag af 40 Kr., der tilbagebetales, naar der i rette Tid indsendes Tilbud, bilagt med de udleverede Betingelser og Tegninger.
Tilbud med Bilag indsendes til Direktøren for Københavns Belysningsvæsen, Vestre Boulevard Nr. 22, senest Torsdag den 30te ds. Kl. 12 Middag. (Red. bem.: Licitationen blev vundet af Samuel Cutler & Sons).
Ved Nordnavnsbassinet i Frihavnen blev der i 1901 opstillet to dampdrevne Titan kulkraner af Hunt-typen, der lossede kul fra de ankomne skibe og over i værkets jernbanevogne. Disse kraner kunne hver losse op til 50 tons kul i timen. Under kranerne var anlagt to jernbanespor således, at der var plads til, at et tomt tog kunne ankomme og et læsset tog derefter afgå. Syd for kranerne løb de to spor sammen, og havde derefter forbindelse til Frihavnens øvrige spornet.
Østre Gasværks 1,4 kilometer lange jernbane blev taget i brug i november 1900 og til at varetage driften blev indkøbt to små B-koblede sadeltanklokomotiver fra lokomotivfabrikken Hudswell, Clarke & Co. Ltd i England samt 14 kulvogne fra Beuchelt & Co., Grünberg i Schlesien, det senere Tyskland. I 1902 indkøbtes endnu et lokomotiv fra England. En kombineret langremise og værksted med plads til alle tre lokomotiver blev opført, og der blev etableret omløbsspor og opstillingsspor.
Driften af kulbanen ved Østre Gasværk foregik på den måde, at mens det ene tog fyldtes ved havnen, var det andet i færd med at tømme sin last oppe på højbanen inde på selve gasværket. Turen frem og tilbage samt aflæsning på gasværket tog ca. 20 minutter. Tilsammen kunne de to togpar transportere 70-80 tons kul i timen. Hastigheden på banen var omkring 15 km/t i de første år - senere noget højere. Op til rampen for højbanen kørtes der i sagens natur noget hurtigere. På havnekajen forhaledes vognene ved hjælp af lokomotiverne og wirer. I banens første levetid var der nitten mand beskæftiget ved lastning og lostning samt driften af de to togstammer. Fra banens ibrugtagning transporteredes der ca. 80.000 tons kul om året.
Ingeniøren 24. juli 1901: Østre Gasværks nye Kullosningsinstallation
Foredrag holdt i Dansk Ingeniørforening den 5te Marts 1901. Af Driftsbestyrer Irminger. M. Ing. F.
Som det vil være d´Hrr. bekendt, har der i de senere Aar fundet en række Udvidelsesarbejder Sted paa Østre Gasværk, og som et af de sidste skal jeg tillade mig at omtale den ny Kullosningsinstallation, som nu er i fuld Gang.
Inden jeg gaar over til nærmere at beskrive dette Anlæg, skal jeg ganske kort omtale, hvordan det var tidligere, for at man kan anstille en Sammenligning mellem det Gamle og det Nye system.
Gasværket blev bygget i 1878, og der fandtes den Gang en Pramhavn udfor Gasværket med ca. 7 Fod Vand. Kuldamperne lossedes inde i Københavns Havn ved Haandspil, og Prammene bugseredes ud til Gasværket ved smaa Dampere, der gerne havde 3-4 Pramme efter sig. Ankomne til Bolværket lossedes de op i kulhusene ved hjælp af trillebøre, og højden, de førtes op til, var ca. 25 fod over Vandfladen.
Bekostningen herved var i alt Kr. 2,70 pr. Ton Kul. Herfra maa trække, hvad Skibet refunderede ved, at Gasværket besørgede Losningen. nemlig Kr. 0,60 pr. Ton, saa at den virkelige Udgift blev Kr. 2,10 pr. Ton.
Det var en dyr Metode og undertiden ret besværlig, da de fyldte Pramme ikke kunne taale Is og Søgang, saa at Losningen i saa Fald maatte indstilles. Arbejdet ved Optrilningen var tillige besværligt.
Der fortsattes paa denne Maade indtil Aaret 1894, da Kystbanen afskar Havnen, idet den førtes oven paa den Mole, der begrænsede Havnen mod Søsiden, Der maatte da træffes en midlertidig Ordning, som bestod i, at Skibene lossede i den ny 24 Fods Rhedhavn, og Kullene pr. Akse kørtes ind til Gasværket foran Kulhusene, hvor de aflæssedes, for derefter at optrilles i Kulhusene ved Trillebøre.
Bekostningen hertil var Kr. 1,85 pr. Ton Kul. Det var altsaa noget billigere end tidligere men dog selvfølgelig langtfra tidssvarende, især naar man betænker, at den Kulmængde, der skal behandles, nu er vokset til ca. 80000 Tons om Aaret.
Der blev da ogsaa samtidig anstillet Undersøgelser for at finde en heldig Løsning, og af de Projekter, der fremkom, skal nævnes:
1. Kranerne ere opstillede paa Spor langs det 600 Fod lange Bolværk ved den 24 Fods Rhedhavns vestlige Side paa Frihavnens Territorium. Det nærliggende Areal er lejet af Københavns Kommune for en meget lang Aarrække, ligesom Gasværket har fortrinsvis Adgang til denne Bolværksstrækning. Kranerne ere transportable og efter System C. W. Hunt, New York.
De ere byggede af Jærn med parabolsk Udligger og have Dampskovle, der rumme ca. 1 Ton Kul. Skovlens Egenvægt er ca. 4000 Pd., og for at formindske Dampkraften ere de kontraballancerede med ca. 3800 Pd. Naar den tomme Skovl sænkes, løftes Kontravægten og kommer derved til Nytte ved Skovlens Ophejsning. En Lokomobilkedel er anbragt paa Mellemgulvet. Iøvrigt ere Kranerne konstruerede saaledes, at et Jærnbanetog kan passere under dem og et andet tæt udenfor dem, og for at lade Vognene er der Tragte, som kan fylde til begge Sider og let hejses i Vejret, naar de ikke bruges, saa at der bliver frit Profil. Manøvreringen sker ved Dampspil med de fornødne Haand- og Dampbremser anbragt øverst oppe i Kranen.
Med en saadan Kran kan losses indtil 50 Tons Kul i Timen, naar der er Kul nok at tage fat i; men naar Kullene skulle lempes, bliver det mindre. Kulforbruget til en Kran er ca. 3 Tdr. pr. Dag.
2. Transporten af Kullene fra Havnen ind til Gasværket var ikke saa let at faa ordnet paa tilfredsstillende Maade, da der her kunde blive Spørgsmaal om flere Løsninger, og Forholdene vare ret vanskelige. Man kunde føre Vognene ind på horizontal Bane hele Vejen og foran Kulhusene anbringe Elevatorværker med Damp- eller hydraulisk Kraft o. desl., der kunde løfte Kulvognene op i den nødvendige Højde; men, hvis man er i Stand til at føre Vognene direkte op foran Kulhusene ad en stigende Bane, er denne Transportmethode baade billigere og simplere. Saadant benyttes nu meget i England og er brugt som Forbillede her.
I England, hvor der overalt findes Jærnbanelinier ved Fabrikkerne, benytter man hyppigt Baner med stærk Stigning, paa kortere Afstand indtil 1 : 16 ellers 1 : 30 til 1 : 50. Sporvidden er normal Sporvidde, Kurverne fra 70´ Radius og opefter. Lokomotiverne ere gerne 10 á 22 Tons med ca. 6´ Akselafstand, og saadanne Baner har arbejdet tilfredsstillende i en Aarrække. Som det vil ses af Situationsplanen er der paa Banelinien flere skarpe Kurver og Forholdene har medført, at det saa at sige var givet, hvor den maatte ligge, og det øvrige maatte da om muligt rette sig herefter.
Selve Banen er 4300 Fod lang, deraf Højbanen inde paa Gasværket 2000´. Nede ved Havnem er der dobbelt Spor, det ene som tidligere nævnt inde under kranerne, det andet udenfor disse. Banen, der har almindelig normal Sporvidde med 63 lbs. Staalskinner, er ført til Strandboulevard-Viadukten, hvor den skærer Forbindelsessporet mellem Nørrebro og Østbanegaarden.
Viadukten passeres i en S-Bøjning med 2 Radier paa 80´ med mellemliggende lige Stykke paa 16´. Hele Toglængden er ca. 120´ og fylder saaledes det meste af Kurverne. Der er Afløbsspor for Ind- og Udkørsel med Signaler, passede af Statsbanerne, saaledes at Kultoget kun kan passere, naar der er fri Bane.
Paa hele denne Strækning er Kotehøjden ca. 7´, men indenfor Gasværkets Grænse er Stigningen 1 : 33 med jevn Overgang inden denne Stigning naas. Det første Stykke er Banen ført paa Jorddæmning, nemlig til den naar op i Højde med Kystbanen; derefter er den bygget som Jærnbro. Tæt indenfor Gasværket er der Sidespor ind til en Lokomotivremisse. Højbanen med den omtalte Stigning 1 : 33 føjer omtrent parallelt med Kystbanen, men danner ved Gasværkets nordlige Grænse en Kurve med 2 Radier, den første 156´, den anden 85´. Stigningen er uforandret ført ind i et Stykke paa den første Kurve, men bliver derefter 1 : 50 og endelig 1 : 100 i den skarpe Kurve, for saa iøvrigt langs Kulhusene at være horizontal.
Højden af Skinner foran Kulhusene er 42´ over d. V. og omtrent 36´ over Terræn.
3. Aflæsningen i Kulhusene sker ved Hjælp af automatiske Baner, ligeledes af C. W. Hunts Konstruktion. Disse ere anbragte i de 4 Kulhuse, saaledes at der er 5 i hver af de større Huse og 3 i hver af de mindre, i alt altsaa 16 Baner. Banerne have en Hældning af 1 : 33, idet dog det første Stykke har noget større Hældning.
Paa disse Baner bevæge de automatiske Vogne sig, rummende ca. 1½ Tons Kul. De ere indrettede saaledes, at Vognene automatisk kunne aflæsse Kullene, hvor man ønsker det paa hele Længden, og derefter føres tilbage til Udgangspunktet.
Dette iværksættes ved, at en Mand sætter Vognene i Gang, hvorefter de af sig selv løbe ned ad Skraaningen. Kort inden Aflæsningsstedet støder Vognen paa et Tværstykke, der ved Snoretræk løfter den ene Ende af en tung Vægtstangsarm, hvorved Størstedelen af Vognens Bevægelsesmængde omsættes til dette Arbejde. Samtidig hermed føres Vognen med formindsket Hastighed et Stykke hen ad Skinnerne og træffer paa en fremstaaende Klods, hvorved Siderne aabnes, og Kullene falde ud. Vognen er nu bleven meget lettere, og Vægten fører den hurtigt op ad Skraaningen tilbage til Udgangspunktet. Hele denne Manøvre varer kun ca. ½ Minut for en Vejlængde af ca. 250´ fra Begyndelsesstillingen. Ved at flytte Tværstykket paa Snoren og tillige den omtalte Klods, hvilket let iværksættes, kan man aflæsse hvor man ønsker det.
Dette er sikkert noget af det genialeste, der findes paa dette Omraade, og vækker almindelig Forundring hos den, der første Gang ser det. Det er nu indført adskillige steder her i Europa.
Fyldningen af disse Vogne sker paa den Maade, at der udfor hver Bane for de automatiske Spor er anbragt en Kulbeholder mellem Skinnerne paa Højbanen. Disse beholdere rumme ca. 7 Tons Kul eller rigeligt, hvad hver af Kulvognene indeholder. De har forneden en Lukkeindretning, hvorved Kullene kunne tømmes ned i de automatiske Vogne, og Toget behøver ikke at vente, men kan straks køre igen. Beholdernes Indhold udtømmes og aflagres i Kulhusene i 5 á 7 Minutter ved hjælp af 2 Mand.
Det rullende Materiel bestaar af 2 Vogntog, hvert med 1 Lokomotiv og 6 Vogne. Lokomotivet vejer 17 Tons tomt og 21 Tons fyldt. Tanken ligger oven paa Kedlen, Cylinderen er 13” Diameter, 18” Slaglængde og Dampspændingen ca. 140 lbs. Hjulafstand 6´ 4” og Akslerne faste. De ere forsynede baade med Haand- og Dampbremse, Sandkasse etc. og ere leverede af Hudswell Clarke i Leeds. Vognene rumme ca. 6,7 Tons Kul. Egenvægten er 5 Tons. De have 2 Bundklapper, skraa Endevægge og Ryg i Midten, saa at Kullene let tømmes ud ved at udløse en Pal. De ere forsynede med Haandbremser, og Akselafstanden er som ved Lokomotiverne. De 6 Vogne rumme altsaa ca. 40 Tons Kul.
Underbygningen af Højbanen var først tænkt at være Træbukke i ca. 20´ Afstand, hvilende paa Betonfundamenter, og over disse Bukke atter valsede Længdedragere. Imidlertid viste det sig, da det blev udbudt, at Bekostningen blev forholdsvis høj, begrundet i de daværende høje Tømmerpriser, og Stadsingeniør Ambt foreslog derfor, at det blev undersøgt, hvorledes Priserne ville stille sig, naa den byggedes helt af Jærn, i Hovedtrækkene ordnet paa samme Maade, idet Fundamenterne tildels allerede vare udførte. Det viste sig, at Bekostningen ikke blev meget større end ved Træ, og da det utvivlsomt var varigere og tillige smukkere, blev et herpaa indhentet Tilbud antaget.
De to Ben, hvoraf Bukkene bestaa, hvile paa 2 Betonpiller, der rage ca. 2´ op over Terræn. Disse 2 Piller hvile atter paa et sammenhængende Fundament, ført ned til fast Bund. Afstanden mellem Fundamenterne - altsaa Afstanden mellem Bukkene - varierer fra 17´ til 20´.
Benene, der er stillede skraat, ere dannede af 2 U-jærn med Gitter imellem. Der er Diagonalafstivning mellem Benene indbyrdes, og de have for Enden støbte Sko, der kunne dreje sig om en staalakse, der atter hviler i en til Betonen forankret Fodplade, hvorved de blive istand til at dreje sig ved Temperaturforandringer af Hoveddragerne. For at give Broen Stabilitet særlig mod Bremsevirkningen, er der faste Bukke 2 og 2, forbundne med hinanden ved Diagonaler m.m., i ca. 150´ Afstand; i den store Kurve med 40´ Afstand. Over bukkene er der 2 valsede Hoveddragere med 6 Fods Afstand.
Den ene Ende af disse Dragere er fastboltet til de faste Bukke; den anden Ende har ovale Boltehuller, der tillade en Forlængelse af Drageren ved den paafølgende faste Buk. Iøvrigt hvile disse Dragere paa en Cylinderflade, hvor Bukkene ere drejelige. Samlingspladerne forhindre Sidebevægelser af Dragerne, der indbyrdes ere forbundne ved Tværforbindelser, Diagonaler m.m. Alle Bukkene paa den stigende Bane have nødvendigvis forskellig Længde, og yderligere er i Kurven de yderste Ben indtil 2” højere end de inderste.
Ovenpaa Dragerne er 7” x 10” pommersk Tømmer, solidt befæstet til disse med Afstand ca. 2´ fra Midte til Midte. Paa disse Sveller hvile Skinnerne, der paa hele den højtliggende Bane ere Dobbelte, ligesom ogsaa ved Vejoverskæringerne.
Alt Tømret til hele Banelegemet er kreosoteret, idet det 2 á 3 Timer blev nedsænket i 80 grader hed Karbolineum, hvorved det optog gennemsnitlig 2¼ Pd. Karbolineum pr. Kubikfod eller ca. 6 % af Træets Vægt, som fuldstændigt trængte ind i Splinten af Træet. Der benyttedes i alt ca. 14 000 Pd. Karbolineum.
Ved en saadan Bane er Befæstelsen af Skinnerne en yderst vigtig Sag, da de stærke Stigninger og skarpe Kurver stiller store Fordringer til Soliditet. Enter engelsk Mønster er Befæstelsen udført paa den Maade, at der paa alle Steder, hvor Skinnerne ligge paa Svellerne, er anbragt ¼” Underlagsplader, og i disse er der Huller for Skinnespigrene; men for hver 4de Svelle er Spigrene erstattede af ¾” galv. Bolte med Tertser, der omfatte Skinnens Fod. I kurverne ere disse Bolte anbragte for hver 2den Svelle, ligesom ogsaa her den ydre Skinne er forhøjet indtil 2”, aftagende til begge sider, og Sporvidden er i alle Kurverne ½” over det normale.
Imellem Skinnerne er anbragt Jærnplader, og paa Siderne Gangbro med solidt Rækværk, idet Svellerne rage ca. 4´ ud over Hoveddragerne til hver Side. Paa den horizontale Bane ud for Kulhusene er de tidligere omtalte Kulbeholdere anbragte og ophængte i Hoveddragerne. Ovenover Kulbeholderne er Jærnpladerne mellem Skinnerne borttagne og Svellerne ved Jærnbeslag beskyttede mod Kullene, naar de udtømmes fra Vognene.
Driften af denne Bane sker paa den Maade, at medens det ene Vogntog fyldes ved Havnen er det andet ifærd med at aflæsse paa Gasværket. Et Tog kører frem og tilbage samt aflæsser på ca. 20 Minutter. De 2 Tog befordrer tilsammen ca. 70-80 Tons i Timen, idet Vognene som Regel maa vente paa at blive fyldte. Farten paa lige Bane er ca. 2 Mil i Timen. Paa Skraaningen inde paa Gasværkets Grund køres opad denne ca. 2½ Mil i Timen. Den 1000´ lange Strækning op til Kurven tilbagelægges saaledes i 1 Minut, og Lokomotivet skyder Vognene op for at undgaa Faren, hvis en Kobling maatte svigte. Gennem Kurven mindskes Farten, ligesaa ved Vejovergange.
Tømningen i Kulbeholderne er kun faa Minutters Arbejde, hvorefter Toget straks gaar tilbage til Havnen. Nedad Skraaningen bremses paa Lokomotivet og 2 af Kulvognene. Ankommen til Havnen deler Toget sig i 2 Dele - med 3 Vogne til hver Kran - og Lokomotivet rangerer Vognene foran Tragtene efterhaanden som de fyldes.
Til Forhaling af Kranerne paa Kajen benyttes Lokomotiverne, idet der anbringes en stærk wire-rope med Skiver. Kulforbruges pr. lokomotiv er ca. 2 Tdr. om Dagen. Til hvert Tog hører en lokomotivfører samt en Togmand, der staar paa første Vogn i Toget og tillige gaar foran det, naar det passerer Vejovergangene etc. Ialt er der 19 Mand beskæftigede ved hele dette Arbejde; desuden 10 á 15 Læmpere en kortere Tid.
Omtrent ⅔ eller ¾ af Kullene kan tages med Dampskovlen, Resten maa læmpes hen til den. Folkene faa fast Løn og desuden vist pr. Ton Kul, og der optages ca. 700 á 800 Tons Kul paa en fuld Arbejdsdag. Mængden af Kul, der oplosses pr. Aar er nu - som tidligere nævnt - ca. 80 000 Tons. Det har vist sig, at Udgiften til Arbejdsløn i alt er ca. 40 Øre pr. Ton, regnet for ca. 700 Tons om Dagen.
Medens man ved den ældre Losning kun udlossede ca. 500 Tons om Dagen, udlosses nu 700 á 800 Tons, og tager man f. Eks. et Skib på 2200 Tons, Kostede dette tidligere ca. 4000 Kr. at faa udlosset, medens det nu alt i alt koster ca. 1000 Kr. i omtrent to Trediedel Tid. Denne ny Kullosning er saaledes en stor Fordel for Kommunen, og det er vist tvivlsomt, om det vilde være muligt at faa den iværksat paa en billigere og bekvemmere Maade end her anvendt, saaledes som Forholdene foreligge.
Til Slutning skal jeg kun meddele Navnene paa de Entreprenører, der har udført Arbejdet, nemlig:
Kranerne og de automatiske Baner - Aktieselskabet Titan.
Selve Jærnkonstruktionen til Højbanen - Smith, Mygind & Hüttemeier.
Kulbeholderne - Jærnstøber Mogensen.
Skinnelægningen og Tømmerarbejdet - Ingeniør Blom.
Fundamenter, Jordarbejde o. desl. - Gasværket selv.
Foredrag holdt i Dansk Ingeniørforening den 5te Marts 1901. Af Driftsbestyrer Irminger. M. Ing. F.
Som det vil være d´Hrr. bekendt, har der i de senere Aar fundet en række Udvidelsesarbejder Sted paa Østre Gasværk, og som et af de sidste skal jeg tillade mig at omtale den ny Kullosningsinstallation, som nu er i fuld Gang.
Inden jeg gaar over til nærmere at beskrive dette Anlæg, skal jeg ganske kort omtale, hvordan det var tidligere, for at man kan anstille en Sammenligning mellem det Gamle og det Nye system.
Gasværket blev bygget i 1878, og der fandtes den Gang en Pramhavn udfor Gasværket med ca. 7 Fod Vand. Kuldamperne lossedes inde i Københavns Havn ved Haandspil, og Prammene bugseredes ud til Gasværket ved smaa Dampere, der gerne havde 3-4 Pramme efter sig. Ankomne til Bolværket lossedes de op i kulhusene ved hjælp af trillebøre, og højden, de førtes op til, var ca. 25 fod over Vandfladen.
Bekostningen herved var i alt Kr. 2,70 pr. Ton Kul. Herfra maa trække, hvad Skibet refunderede ved, at Gasværket besørgede Losningen. nemlig Kr. 0,60 pr. Ton, saa at den virkelige Udgift blev Kr. 2,10 pr. Ton.
Det var en dyr Metode og undertiden ret besværlig, da de fyldte Pramme ikke kunne taale Is og Søgang, saa at Losningen i saa Fald maatte indstilles. Arbejdet ved Optrilningen var tillige besværligt.
Der fortsattes paa denne Maade indtil Aaret 1894, da Kystbanen afskar Havnen, idet den førtes oven paa den Mole, der begrænsede Havnen mod Søsiden, Der maatte da træffes en midlertidig Ordning, som bestod i, at Skibene lossede i den ny 24 Fods Rhedhavn, og Kullene pr. Akse kørtes ind til Gasværket foran Kulhusene, hvor de aflæssedes, for derefter at optrilles i Kulhusene ved Trillebøre.
Bekostningen hertil var Kr. 1,85 pr. Ton Kul. Det var altsaa noget billigere end tidligere men dog selvfølgelig langtfra tidssvarende, især naar man betænker, at den Kulmængde, der skal behandles, nu er vokset til ca. 80000 Tons om Aaret.
Der blev da ogsaa samtidig anstillet Undersøgelser for at finde en heldig Løsning, og af de Projekter, der fremkom, skal nævnes:
- En højtliggende Kabelbane efter amerikanske Syatem fra den udfor Gasværket liggende 9 Fods Pramhavn.
- En højtliggende Kabelbane som ovenfor, og nævnte Havn uddybet til 15 Fod for at kunne modtage mindre skibe.
- Kabelbane fra den 24 Fods Rhedhavn.
- Tovbane fra den 24 Fods Rhedhavn, samt sluttelig
- Jærnbane fra Frihavnen til Gasværket, hvilket sidste Projekt blev det endelige, som nu er fuldført og kom i gang i November 1900.
1. Kranerne ere opstillede paa Spor langs det 600 Fod lange Bolværk ved den 24 Fods Rhedhavns vestlige Side paa Frihavnens Territorium. Det nærliggende Areal er lejet af Københavns Kommune for en meget lang Aarrække, ligesom Gasværket har fortrinsvis Adgang til denne Bolværksstrækning. Kranerne ere transportable og efter System C. W. Hunt, New York.
De ere byggede af Jærn med parabolsk Udligger og have Dampskovle, der rumme ca. 1 Ton Kul. Skovlens Egenvægt er ca. 4000 Pd., og for at formindske Dampkraften ere de kontraballancerede med ca. 3800 Pd. Naar den tomme Skovl sænkes, løftes Kontravægten og kommer derved til Nytte ved Skovlens Ophejsning. En Lokomobilkedel er anbragt paa Mellemgulvet. Iøvrigt ere Kranerne konstruerede saaledes, at et Jærnbanetog kan passere under dem og et andet tæt udenfor dem, og for at lade Vognene er der Tragte, som kan fylde til begge Sider og let hejses i Vejret, naar de ikke bruges, saa at der bliver frit Profil. Manøvreringen sker ved Dampspil med de fornødne Haand- og Dampbremser anbragt øverst oppe i Kranen.
Med en saadan Kran kan losses indtil 50 Tons Kul i Timen, naar der er Kul nok at tage fat i; men naar Kullene skulle lempes, bliver det mindre. Kulforbruget til en Kran er ca. 3 Tdr. pr. Dag.
2. Transporten af Kullene fra Havnen ind til Gasværket var ikke saa let at faa ordnet paa tilfredsstillende Maade, da der her kunde blive Spørgsmaal om flere Løsninger, og Forholdene vare ret vanskelige. Man kunde føre Vognene ind på horizontal Bane hele Vejen og foran Kulhusene anbringe Elevatorværker med Damp- eller hydraulisk Kraft o. desl., der kunde løfte Kulvognene op i den nødvendige Højde; men, hvis man er i Stand til at føre Vognene direkte op foran Kulhusene ad en stigende Bane, er denne Transportmethode baade billigere og simplere. Saadant benyttes nu meget i England og er brugt som Forbillede her.
I England, hvor der overalt findes Jærnbanelinier ved Fabrikkerne, benytter man hyppigt Baner med stærk Stigning, paa kortere Afstand indtil 1 : 16 ellers 1 : 30 til 1 : 50. Sporvidden er normal Sporvidde, Kurverne fra 70´ Radius og opefter. Lokomotiverne ere gerne 10 á 22 Tons med ca. 6´ Akselafstand, og saadanne Baner har arbejdet tilfredsstillende i en Aarrække. Som det vil ses af Situationsplanen er der paa Banelinien flere skarpe Kurver og Forholdene har medført, at det saa at sige var givet, hvor den maatte ligge, og det øvrige maatte da om muligt rette sig herefter.
Selve Banen er 4300 Fod lang, deraf Højbanen inde paa Gasværket 2000´. Nede ved Havnem er der dobbelt Spor, det ene som tidligere nævnt inde under kranerne, det andet udenfor disse. Banen, der har almindelig normal Sporvidde med 63 lbs. Staalskinner, er ført til Strandboulevard-Viadukten, hvor den skærer Forbindelsessporet mellem Nørrebro og Østbanegaarden.
Viadukten passeres i en S-Bøjning med 2 Radier paa 80´ med mellemliggende lige Stykke paa 16´. Hele Toglængden er ca. 120´ og fylder saaledes det meste af Kurverne. Der er Afløbsspor for Ind- og Udkørsel med Signaler, passede af Statsbanerne, saaledes at Kultoget kun kan passere, naar der er fri Bane.
Paa hele denne Strækning er Kotehøjden ca. 7´, men indenfor Gasværkets Grænse er Stigningen 1 : 33 med jevn Overgang inden denne Stigning naas. Det første Stykke er Banen ført paa Jorddæmning, nemlig til den naar op i Højde med Kystbanen; derefter er den bygget som Jærnbro. Tæt indenfor Gasværket er der Sidespor ind til en Lokomotivremisse. Højbanen med den omtalte Stigning 1 : 33 føjer omtrent parallelt med Kystbanen, men danner ved Gasværkets nordlige Grænse en Kurve med 2 Radier, den første 156´, den anden 85´. Stigningen er uforandret ført ind i et Stykke paa den første Kurve, men bliver derefter 1 : 50 og endelig 1 : 100 i den skarpe Kurve, for saa iøvrigt langs Kulhusene at være horizontal.
Højden af Skinner foran Kulhusene er 42´ over d. V. og omtrent 36´ over Terræn.
3. Aflæsningen i Kulhusene sker ved Hjælp af automatiske Baner, ligeledes af C. W. Hunts Konstruktion. Disse ere anbragte i de 4 Kulhuse, saaledes at der er 5 i hver af de større Huse og 3 i hver af de mindre, i alt altsaa 16 Baner. Banerne have en Hældning af 1 : 33, idet dog det første Stykke har noget større Hældning.
Paa disse Baner bevæge de automatiske Vogne sig, rummende ca. 1½ Tons Kul. De ere indrettede saaledes, at Vognene automatisk kunne aflæsse Kullene, hvor man ønsker det paa hele Længden, og derefter føres tilbage til Udgangspunktet.
Dette iværksættes ved, at en Mand sætter Vognene i Gang, hvorefter de af sig selv løbe ned ad Skraaningen. Kort inden Aflæsningsstedet støder Vognen paa et Tværstykke, der ved Snoretræk løfter den ene Ende af en tung Vægtstangsarm, hvorved Størstedelen af Vognens Bevægelsesmængde omsættes til dette Arbejde. Samtidig hermed føres Vognen med formindsket Hastighed et Stykke hen ad Skinnerne og træffer paa en fremstaaende Klods, hvorved Siderne aabnes, og Kullene falde ud. Vognen er nu bleven meget lettere, og Vægten fører den hurtigt op ad Skraaningen tilbage til Udgangspunktet. Hele denne Manøvre varer kun ca. ½ Minut for en Vejlængde af ca. 250´ fra Begyndelsesstillingen. Ved at flytte Tværstykket paa Snoren og tillige den omtalte Klods, hvilket let iværksættes, kan man aflæsse hvor man ønsker det.
Dette er sikkert noget af det genialeste, der findes paa dette Omraade, og vækker almindelig Forundring hos den, der første Gang ser det. Det er nu indført adskillige steder her i Europa.
Fyldningen af disse Vogne sker paa den Maade, at der udfor hver Bane for de automatiske Spor er anbragt en Kulbeholder mellem Skinnerne paa Højbanen. Disse beholdere rumme ca. 7 Tons Kul eller rigeligt, hvad hver af Kulvognene indeholder. De har forneden en Lukkeindretning, hvorved Kullene kunne tømmes ned i de automatiske Vogne, og Toget behøver ikke at vente, men kan straks køre igen. Beholdernes Indhold udtømmes og aflagres i Kulhusene i 5 á 7 Minutter ved hjælp af 2 Mand.
Det rullende Materiel bestaar af 2 Vogntog, hvert med 1 Lokomotiv og 6 Vogne. Lokomotivet vejer 17 Tons tomt og 21 Tons fyldt. Tanken ligger oven paa Kedlen, Cylinderen er 13” Diameter, 18” Slaglængde og Dampspændingen ca. 140 lbs. Hjulafstand 6´ 4” og Akslerne faste. De ere forsynede baade med Haand- og Dampbremse, Sandkasse etc. og ere leverede af Hudswell Clarke i Leeds. Vognene rumme ca. 6,7 Tons Kul. Egenvægten er 5 Tons. De have 2 Bundklapper, skraa Endevægge og Ryg i Midten, saa at Kullene let tømmes ud ved at udløse en Pal. De ere forsynede med Haandbremser, og Akselafstanden er som ved Lokomotiverne. De 6 Vogne rumme altsaa ca. 40 Tons Kul.
Underbygningen af Højbanen var først tænkt at være Træbukke i ca. 20´ Afstand, hvilende paa Betonfundamenter, og over disse Bukke atter valsede Længdedragere. Imidlertid viste det sig, da det blev udbudt, at Bekostningen blev forholdsvis høj, begrundet i de daværende høje Tømmerpriser, og Stadsingeniør Ambt foreslog derfor, at det blev undersøgt, hvorledes Priserne ville stille sig, naa den byggedes helt af Jærn, i Hovedtrækkene ordnet paa samme Maade, idet Fundamenterne tildels allerede vare udførte. Det viste sig, at Bekostningen ikke blev meget større end ved Træ, og da det utvivlsomt var varigere og tillige smukkere, blev et herpaa indhentet Tilbud antaget.
De to Ben, hvoraf Bukkene bestaa, hvile paa 2 Betonpiller, der rage ca. 2´ op over Terræn. Disse 2 Piller hvile atter paa et sammenhængende Fundament, ført ned til fast Bund. Afstanden mellem Fundamenterne - altsaa Afstanden mellem Bukkene - varierer fra 17´ til 20´.
Benene, der er stillede skraat, ere dannede af 2 U-jærn med Gitter imellem. Der er Diagonalafstivning mellem Benene indbyrdes, og de have for Enden støbte Sko, der kunne dreje sig om en staalakse, der atter hviler i en til Betonen forankret Fodplade, hvorved de blive istand til at dreje sig ved Temperaturforandringer af Hoveddragerne. For at give Broen Stabilitet særlig mod Bremsevirkningen, er der faste Bukke 2 og 2, forbundne med hinanden ved Diagonaler m.m., i ca. 150´ Afstand; i den store Kurve med 40´ Afstand. Over bukkene er der 2 valsede Hoveddragere med 6 Fods Afstand.
Den ene Ende af disse Dragere er fastboltet til de faste Bukke; den anden Ende har ovale Boltehuller, der tillade en Forlængelse af Drageren ved den paafølgende faste Buk. Iøvrigt hvile disse Dragere paa en Cylinderflade, hvor Bukkene ere drejelige. Samlingspladerne forhindre Sidebevægelser af Dragerne, der indbyrdes ere forbundne ved Tværforbindelser, Diagonaler m.m. Alle Bukkene paa den stigende Bane have nødvendigvis forskellig Længde, og yderligere er i Kurven de yderste Ben indtil 2” højere end de inderste.
Ovenpaa Dragerne er 7” x 10” pommersk Tømmer, solidt befæstet til disse med Afstand ca. 2´ fra Midte til Midte. Paa disse Sveller hvile Skinnerne, der paa hele den højtliggende Bane ere Dobbelte, ligesom ogsaa ved Vejoverskæringerne.
Alt Tømret til hele Banelegemet er kreosoteret, idet det 2 á 3 Timer blev nedsænket i 80 grader hed Karbolineum, hvorved det optog gennemsnitlig 2¼ Pd. Karbolineum pr. Kubikfod eller ca. 6 % af Træets Vægt, som fuldstændigt trængte ind i Splinten af Træet. Der benyttedes i alt ca. 14 000 Pd. Karbolineum.
Ved en saadan Bane er Befæstelsen af Skinnerne en yderst vigtig Sag, da de stærke Stigninger og skarpe Kurver stiller store Fordringer til Soliditet. Enter engelsk Mønster er Befæstelsen udført paa den Maade, at der paa alle Steder, hvor Skinnerne ligge paa Svellerne, er anbragt ¼” Underlagsplader, og i disse er der Huller for Skinnespigrene; men for hver 4de Svelle er Spigrene erstattede af ¾” galv. Bolte med Tertser, der omfatte Skinnens Fod. I kurverne ere disse Bolte anbragte for hver 2den Svelle, ligesom ogsaa her den ydre Skinne er forhøjet indtil 2”, aftagende til begge sider, og Sporvidden er i alle Kurverne ½” over det normale.
Imellem Skinnerne er anbragt Jærnplader, og paa Siderne Gangbro med solidt Rækværk, idet Svellerne rage ca. 4´ ud over Hoveddragerne til hver Side. Paa den horizontale Bane ud for Kulhusene er de tidligere omtalte Kulbeholdere anbragte og ophængte i Hoveddragerne. Ovenover Kulbeholderne er Jærnpladerne mellem Skinnerne borttagne og Svellerne ved Jærnbeslag beskyttede mod Kullene, naar de udtømmes fra Vognene.
Driften af denne Bane sker paa den Maade, at medens det ene Vogntog fyldes ved Havnen er det andet ifærd med at aflæsse paa Gasværket. Et Tog kører frem og tilbage samt aflæsser på ca. 20 Minutter. De 2 Tog befordrer tilsammen ca. 70-80 Tons i Timen, idet Vognene som Regel maa vente paa at blive fyldte. Farten paa lige Bane er ca. 2 Mil i Timen. Paa Skraaningen inde paa Gasværkets Grund køres opad denne ca. 2½ Mil i Timen. Den 1000´ lange Strækning op til Kurven tilbagelægges saaledes i 1 Minut, og Lokomotivet skyder Vognene op for at undgaa Faren, hvis en Kobling maatte svigte. Gennem Kurven mindskes Farten, ligesaa ved Vejovergange.
Tømningen i Kulbeholderne er kun faa Minutters Arbejde, hvorefter Toget straks gaar tilbage til Havnen. Nedad Skraaningen bremses paa Lokomotivet og 2 af Kulvognene. Ankommen til Havnen deler Toget sig i 2 Dele - med 3 Vogne til hver Kran - og Lokomotivet rangerer Vognene foran Tragtene efterhaanden som de fyldes.
Til Forhaling af Kranerne paa Kajen benyttes Lokomotiverne, idet der anbringes en stærk wire-rope med Skiver. Kulforbruges pr. lokomotiv er ca. 2 Tdr. om Dagen. Til hvert Tog hører en lokomotivfører samt en Togmand, der staar paa første Vogn i Toget og tillige gaar foran det, naar det passerer Vejovergangene etc. Ialt er der 19 Mand beskæftigede ved hele dette Arbejde; desuden 10 á 15 Læmpere en kortere Tid.
Omtrent ⅔ eller ¾ af Kullene kan tages med Dampskovlen, Resten maa læmpes hen til den. Folkene faa fast Løn og desuden vist pr. Ton Kul, og der optages ca. 700 á 800 Tons Kul paa en fuld Arbejdsdag. Mængden af Kul, der oplosses pr. Aar er nu - som tidligere nævnt - ca. 80 000 Tons. Det har vist sig, at Udgiften til Arbejdsløn i alt er ca. 40 Øre pr. Ton, regnet for ca. 700 Tons om Dagen.
Medens man ved den ældre Losning kun udlossede ca. 500 Tons om Dagen, udlosses nu 700 á 800 Tons, og tager man f. Eks. et Skib på 2200 Tons, Kostede dette tidligere ca. 4000 Kr. at faa udlosset, medens det nu alt i alt koster ca. 1000 Kr. i omtrent to Trediedel Tid. Denne ny Kullosning er saaledes en stor Fordel for Kommunen, og det er vist tvivlsomt, om det vilde være muligt at faa den iværksat paa en billigere og bekvemmere Maade end her anvendt, saaledes som Forholdene foreligge.
Til Slutning skal jeg kun meddele Navnene paa de Entreprenører, der har udført Arbejdet, nemlig:
Kranerne og de automatiske Baner - Aktieselskabet Titan.
Selve Jærnkonstruktionen til Højbanen - Smith, Mygind & Hüttemeier.
Kulbeholderne - Jærnstøber Mogensen.
Skinnelægningen og Tømmerarbejdet - Ingeniør Blom.
Fundamenter, Jordarbejde o. desl. - Gasværket selv.
Frem til 1900 blev værket yderligere udvidet med endnu et retorthus med 20 ovne, endnu en gasbeholder (nr. 3) og et rensehus mm. Den 25. november 1901 opstod der en kraftig brand i kulhusene. To af kulhusene udbrændte fuldstændigt, og branden beskadigede også kulbroen, hvor flere af jernstøtterne krummede sig. Tre sektioner af broen måtte tages ned for at blive repareret eller udskiftet. Årsagen til branden blev aldrig fundet. Genopbygningen af de ødelagte kulhuse og broen kostede over 150.000 kr.
Jyllandsposten den 26/11 1901 - Brand paa et Gasværk
Telegram RB, København, 25. November.
Omtrent Kl. 3½ i Nat mærkede en af Arbejderne, der var beskæftiget med at kjøre Kul fra et Skur paa Østre Gasværk, en ejendommelig Lugt fra Kulmassen, hvilket han gjorde opmærksom paa. Umiddelbart efter slog flammerne frem omkring det sydvestlige Hjørne af det ene Skur; med en fænomenal Hurtighed løb Ilden saavel med som mod Vinden, gribende fat i Træværket til alle Sider og slikkede hen over Kuldyngerne.
Der blev straks slaaet Alarm til Bestyrer Irminger, som bor paa Gasværket, samt til Brandvæsnet, der i løbet af forbavsende kort Tid var gjort klar til Udrykning med tre Dampsprøjter, ligesom Havnevæsenets Damper “Grane” blev alarmeret.
Paa Grund af den rasende Fart, hvormed Ilden sprang fremad, Favn efter Favn, var Ventetiden ret uhyggelig; thi trods al Præcision fra Brandvæsnets Side, maatte der jo hengaa nogen Tid, før det hele Tog af Dampsprøjter var kommet ud paa Strandvejen og før Officerer og Mandskab havde orienteret sig og taget Opstilling. Alt imedens slog Luerne højere og højere til Vejrs, lysende gjennem Nattens Rimtaage. Vinden var østlig og bar altsaa over mod Retorthuset, hvilket rummede stor Fare. De to Dampsprøjter bleve derfor anbragte i dets Næshed med den særlige Opgave at beskytte dette; den tredie arbejdede paa at beskytte Lufttransportbroen, som gjentagne Gange antæntes, Samt Vandgasværket paa dem modsatte Side. Alt medens man selvfølgelig dængede Masser af Vand over de brændende Skure.
Vandforsyningsforholdene var meget gunstige; man havde Gasværkets Bassin i umiddelbar Nærhed, og herfra sugedes saa enorme Vandmasser op og slyngedes ind i Ildhavet, at man meget snart kunde konstatere Nedgang i Vandstandshøjden.
Havnevæsnets Damper “Grane”, der hurtigt var rykket ud, kom ikke til at assistere, da den ikke kunde komme ind til Bassinet. Altsaa maatte man nøjes med de tre Dampsprøjter. Paa et Tidspunkt, da disse effektivt aabnede Kampen, var Spændingen højest; man saae tykke Tove af sammenpresset Vand dykke ned i Ildhavet og tilsyneladende ganske virkningsløst forsvinde, medens Luerne slog højere og højere til Vejrs. Efterhaanden som de spinkle Trævægge som Udglødede Tændstikker faldt ned mellem Murstenssøjlerne, aabenbaredes bagved en hel meget lang Mur af Ild; det var de massive Kulbjærges ydre Konturer som vare antændte; de udbredte en ganske ulidelig Hede, skjønt den kolde Nattevind bar fra. Vinduerne i Vandglasværket sprængtes, og Murene syntes at give sig. Flere Gange var Lufttransportbroen en lysende Kæmpebjælke, men lige saa ofte gjordes den sort ved Masser af Vand.
Flammer, Røg og Hede drev mest over mod Vest og lagde sig som et gyseligt Ildlagen op mod Retorthuset. Her havde Brandvæsnet som sagt samlet sin største Styrke; Heden var næsten uudholdelig selv paa den anden Side af Retorthuset.
Omkring Kl. 4½ var Ilden paa sit Højeste, men derefter tabte den sin Magt og vandt ikke i Udstrækning; snart saae man kun Murstensrudimenterne som mørke Søjler indramme Kulbaalet, hvis Lysglans og Hedeudstraaling stadig tog af.
Efter nogle Timers Forløb var selv Ilden i Kullene væsentlig slukket, men der sprøjtedes selvfølgelig overalt, hvor de lette blaahvide Røgskyer steg til Vejrs.
Kl. 9 i Morges dimmiteredes den ene Dampsprøjte, medens de to andre fortsatte deres Virksomhed. Kl. 10 slog endnu klare Flammer frem overalt, hvor der var Rester af Træværk at fortære. Kl. 11 dimmiteredes den anden Dampsprøjte. Omtrent paa dette Tidspunkt begyndte det at smaaregne.
Ud paa Eftermiddagen saae man endnu stadig røg staa ud fra Kullene, men det Tidspunkt, da alle egentlige Slukningsarbejder kunde indstilles, lod sig nu forudse. Hvor stor den anrettede Skade er, lader sig selvfølgelig kun angive skjønsvis, men Gasværket vil dog ikke lide nogen nævneværdig Driftsforstyrrelse.
Om Aarsagen til Branden er intet Sikkert oplyst; den skyldes antagelig en Explosion. Man har ikke mærket Tegn til, at Kullene har været varmere end sædvanligt, hvor saa store Masser er sammenhobede. Tidligt i Gaar Formiddags har forskellige kommunale Autoriteter aflagt Besøg paa Brandstedet, saaledes Etatsråd, Borgmester Øllgaard, Stadsingeniøren, Belysningsdirektøren og Flere. Brandvæsnets Slukningsarbejde lededes af Chefen, Oberst Meyer.
Telegram RB, København, 25. November.
Omtrent Kl. 3½ i Nat mærkede en af Arbejderne, der var beskæftiget med at kjøre Kul fra et Skur paa Østre Gasværk, en ejendommelig Lugt fra Kulmassen, hvilket han gjorde opmærksom paa. Umiddelbart efter slog flammerne frem omkring det sydvestlige Hjørne af det ene Skur; med en fænomenal Hurtighed løb Ilden saavel med som mod Vinden, gribende fat i Træværket til alle Sider og slikkede hen over Kuldyngerne.
Der blev straks slaaet Alarm til Bestyrer Irminger, som bor paa Gasværket, samt til Brandvæsnet, der i løbet af forbavsende kort Tid var gjort klar til Udrykning med tre Dampsprøjter, ligesom Havnevæsenets Damper “Grane” blev alarmeret.
Paa Grund af den rasende Fart, hvormed Ilden sprang fremad, Favn efter Favn, var Ventetiden ret uhyggelig; thi trods al Præcision fra Brandvæsnets Side, maatte der jo hengaa nogen Tid, før det hele Tog af Dampsprøjter var kommet ud paa Strandvejen og før Officerer og Mandskab havde orienteret sig og taget Opstilling. Alt imedens slog Luerne højere og højere til Vejrs, lysende gjennem Nattens Rimtaage. Vinden var østlig og bar altsaa over mod Retorthuset, hvilket rummede stor Fare. De to Dampsprøjter bleve derfor anbragte i dets Næshed med den særlige Opgave at beskytte dette; den tredie arbejdede paa at beskytte Lufttransportbroen, som gjentagne Gange antæntes, Samt Vandgasværket paa dem modsatte Side. Alt medens man selvfølgelig dængede Masser af Vand over de brændende Skure.
Vandforsyningsforholdene var meget gunstige; man havde Gasværkets Bassin i umiddelbar Nærhed, og herfra sugedes saa enorme Vandmasser op og slyngedes ind i Ildhavet, at man meget snart kunde konstatere Nedgang i Vandstandshøjden.
Havnevæsnets Damper “Grane”, der hurtigt var rykket ud, kom ikke til at assistere, da den ikke kunde komme ind til Bassinet. Altsaa maatte man nøjes med de tre Dampsprøjter. Paa et Tidspunkt, da disse effektivt aabnede Kampen, var Spændingen højest; man saae tykke Tove af sammenpresset Vand dykke ned i Ildhavet og tilsyneladende ganske virkningsløst forsvinde, medens Luerne slog højere og højere til Vejrs. Efterhaanden som de spinkle Trævægge som Udglødede Tændstikker faldt ned mellem Murstenssøjlerne, aabenbaredes bagved en hel meget lang Mur af Ild; det var de massive Kulbjærges ydre Konturer som vare antændte; de udbredte en ganske ulidelig Hede, skjønt den kolde Nattevind bar fra. Vinduerne i Vandglasværket sprængtes, og Murene syntes at give sig. Flere Gange var Lufttransportbroen en lysende Kæmpebjælke, men lige saa ofte gjordes den sort ved Masser af Vand.
Flammer, Røg og Hede drev mest over mod Vest og lagde sig som et gyseligt Ildlagen op mod Retorthuset. Her havde Brandvæsnet som sagt samlet sin største Styrke; Heden var næsten uudholdelig selv paa den anden Side af Retorthuset.
Omkring Kl. 4½ var Ilden paa sit Højeste, men derefter tabte den sin Magt og vandt ikke i Udstrækning; snart saae man kun Murstensrudimenterne som mørke Søjler indramme Kulbaalet, hvis Lysglans og Hedeudstraaling stadig tog af.
Efter nogle Timers Forløb var selv Ilden i Kullene væsentlig slukket, men der sprøjtedes selvfølgelig overalt, hvor de lette blaahvide Røgskyer steg til Vejrs.
Kl. 9 i Morges dimmiteredes den ene Dampsprøjte, medens de to andre fortsatte deres Virksomhed. Kl. 10 slog endnu klare Flammer frem overalt, hvor der var Rester af Træværk at fortære. Kl. 11 dimmiteredes den anden Dampsprøjte. Omtrent paa dette Tidspunkt begyndte det at smaaregne.
Ud paa Eftermiddagen saae man endnu stadig røg staa ud fra Kullene, men det Tidspunkt, da alle egentlige Slukningsarbejder kunde indstilles, lod sig nu forudse. Hvor stor den anrettede Skade er, lader sig selvfølgelig kun angive skjønsvis, men Gasværket vil dog ikke lide nogen nævneværdig Driftsforstyrrelse.
Om Aarsagen til Branden er intet Sikkert oplyst; den skyldes antagelig en Explosion. Man har ikke mærket Tegn til, at Kullene har været varmere end sædvanligt, hvor saa store Masser er sammenhobede. Tidligt i Gaar Formiddags har forskellige kommunale Autoriteter aflagt Besøg paa Brandstedet, saaledes Etatsråd, Borgmester Øllgaard, Stadsingeniøren, Belysningsdirektøren og Flere. Brandvæsnets Slukningsarbejde lededes af Chefen, Oberst Meyer.
Ingeniøren 19. april 1902: Fra Københavns Borgerrepræsentation
Ved Mødet paa Mandag foreligger Forslag fra Magistraten om at genopføre de ved Branden paa Østre Gasværk d. 25. November F. A. nedbrændte 2 Kulhuse, dog saaledes, at Kulhusenes Sidevægge, der før var af Træ, for at forøge Brandsikkerheden tænkes udførte af Profiljern og kun paa det øverste Stykke forsynede med en Bræddebeklædning. Foruden den indbetalte Assurancesum vil dertil medgaa et Beløb af 33 860 Kr., at afholde af Gasværkernes Udvidelses- og Fornyelsesfond paa Budgettet for indeværende Aar.
Ved Mødet paa Mandag foreligger Forslag fra Magistraten om at genopføre de ved Branden paa Østre Gasværk d. 25. November F. A. nedbrændte 2 Kulhuse, dog saaledes, at Kulhusenes Sidevægge, der før var af Træ, for at forøge Brandsikkerheden tænkes udførte af Profiljern og kun paa det øverste Stykke forsynede med en Bræddebeklædning. Foruden den indbetalte Assurancesum vil dertil medgaa et Beløb af 33 860 Kr., at afholde af Gasværkernes Udvidelses- og Fornyelsesfond paa Budgettet for indeværende Aar.
Notits i avisen Dannebrog den 6/11 1902
En ældre Arbejder Mads Nielsen, fra Lægeforeningens Boliger 6, kom i Gaar slemt til Skade paa Østre Gasværk ved at styrte med en Tipvogn med Kul. Han fik det ene Knæ knust og maatte i en Ambulancevogn køres til Kommunehospitalet.
En ældre Arbejder Mads Nielsen, fra Lægeforeningens Boliger 6, kom i Gaar slemt til Skade paa Østre Gasværk ved at styrte med en Tipvogn med Kul. Han fik det ene Knæ knust og maatte i en Ambulancevogn køres til Kommunehospitalet.
Notits i avisen København den 9/12 1910
Kommunalbestyrelsens Fællesudvalg angaaende Gadenavne stiller Forslag om, at Vejen fra Strandvejen til Østre Gasværk benævnes Sionsvej (Omdøbt 1956 til Sionsgade).
Kommunalbestyrelsens Fællesudvalg angaaende Gadenavne stiller Forslag om, at Vejen fra Strandvejen til Østre Gasværk benævnes Sionsvej (Omdøbt 1956 til Sionsgade).
I 1910 omlagde DSB Frihavnsbanen (Nørrebro-Østerport), så den nu løb på vestsiden af Kystbanen mellem Østre Gasværk og Kystbanedæmningen. Mellem Øresundsgade (Vordingborggade) og Århusgade passerede Frihavnsbanen under Kystbanen gennem en ny viadukt. Gasværkets spor blev ligeledes omlagt, så det nu også løb gennem den nye viadukt, hvorved den tidligere skarpe S-kurve forsvandt.
Uddrag fra bogen "Banegaardsanlægene i Kjøbenhavn", 1911
Den løftede, firesporede Personbane føres paa Viadukter over Nordre Frihavnsgade, Aarhusgade, Godsbanen, Øresundsgade, en Adgang til Østre Gasværk og en Passage til Øresundshospitalet. Medens Viadukten over Godsbanen er helt ny, fandtes de 5 andre Viadukter iforvejen og ere ved denne Lejlighed kun bievne udvidede fra 2 til 4 Spor. Alle 6 Viadukter have murede Endepiller og Jernoverbygning.
Viadukterne for Nordre Frihavnsgade og Aarhusgade have hver to murede Mellempiller, medens Viadukten over Godsbanen, der føres over 3 Spor, - 2 Godsspor og et Spor til Østre Gasværk, - har to Mellemaag bestaaende af Jernsøjler. De øvrige 3 Viadukter have ingen Mellemunderstøtninger.
Ved Nordre Frihavnsgade, Aarhusgade og Øresundsgade er Brobanen dannet af Bukkelplader og Sporets Ballast er ført over Viadukterne. De tre andre Viadukter ere aabne Broer. Ved Godsbanen og Østre Gasværk hviler Sporet paa Tværtømmer af Træ, ved Øresundshospitalet paa Stole af Jern.
Viadukten over Godsbanen er meget skæv, idet Vinklen mellem Sporene foroven og forneden kun er 25 Grader.
Den løftede, firesporede Personbane føres paa Viadukter over Nordre Frihavnsgade, Aarhusgade, Godsbanen, Øresundsgade, en Adgang til Østre Gasværk og en Passage til Øresundshospitalet. Medens Viadukten over Godsbanen er helt ny, fandtes de 5 andre Viadukter iforvejen og ere ved denne Lejlighed kun bievne udvidede fra 2 til 4 Spor. Alle 6 Viadukter have murede Endepiller og Jernoverbygning.
Viadukterne for Nordre Frihavnsgade og Aarhusgade have hver to murede Mellempiller, medens Viadukten over Godsbanen, der føres over 3 Spor, - 2 Godsspor og et Spor til Østre Gasværk, - har to Mellemaag bestaaende af Jernsøjler. De øvrige 3 Viadukter have ingen Mellemunderstøtninger.
Ved Nordre Frihavnsgade, Aarhusgade og Øresundsgade er Brobanen dannet af Bukkelplader og Sporets Ballast er ført over Viadukterne. De tre andre Viadukter ere aabne Broer. Ved Godsbanen og Østre Gasværk hviler Sporet paa Tværtømmer af Træ, ved Øresundshospitalet paa Stole af Jern.
Viadukten over Godsbanen er meget skæv, idet Vinklen mellem Sporene foroven og forneden kun er 25 Grader.
Ingeniøren 7. januar 1911: Staden Københavns Regnskab for 1909-10
Den ved Omordningen af Københavns Banegaardsforhold nødvendiggjorte Omlægning af Østre Gasværks Kultransport-Spor er fuldført, og der er herved opnaaet en betydelig bedre Sporforbindelse end tidligere; Arbejdet er udført af Statsbanerne og paa sammes Bekostning.
Det nye Tjærebassin, der ved Prøvebelastningen den 24. September 1908 styrtede sammen, er genopført, taget i brug og befundet tilstrækkelig stærkt.
Ifølge særlig Bevilling er opført en Bygning med Maskineri til Rensning og Sortering af Underfyret fra Ovnene. Det har vist sig at fungere fuldt tilfredsstillende.
Ifølge særlig Bevilling er udført forskellige Forbedringer af Ventilationsforholdene i Retorthuset. Installation af elektrisk Belysning i Rensehusene samt Omdannelse og Forbedring af Borgerstuerne. Sidstnævnte arbejde er endnu ikke udført.
Ifølge særlig Bevilling er endelig iværksat Indlægning af en ny Dampkedel, Installation af mekaniske Fyrapparater m.m. til Forsyning af Øresundshospitalet med damp. Arbejdet er endnu ikke fuldført.
Værkets 2 Standard-Vadskere er omdannede saaledes, at de kan befri Gassen for Hovedmængden af dens Indhold af Naftalin, idet dette absorberes af Anthracenolie.
Der er indrettet et lille anlæg til Uskadeliggørelse af Luftarterne fra Ammoniakfabrikken, saaledes at disse nu optages af Myremalm, medens de tidligere lededes til en Skorsten og derved undertiden foraarsagede ilde Lugt i Omegnen af Gasværket.
Den ved Omordningen af Københavns Banegaardsforhold nødvendiggjorte Omlægning af Østre Gasværks Kultransport-Spor er fuldført, og der er herved opnaaet en betydelig bedre Sporforbindelse end tidligere; Arbejdet er udført af Statsbanerne og paa sammes Bekostning.
Det nye Tjærebassin, der ved Prøvebelastningen den 24. September 1908 styrtede sammen, er genopført, taget i brug og befundet tilstrækkelig stærkt.
Ifølge særlig Bevilling er opført en Bygning med Maskineri til Rensning og Sortering af Underfyret fra Ovnene. Det har vist sig at fungere fuldt tilfredsstillende.
Ifølge særlig Bevilling er udført forskellige Forbedringer af Ventilationsforholdene i Retorthuset. Installation af elektrisk Belysning i Rensehusene samt Omdannelse og Forbedring af Borgerstuerne. Sidstnævnte arbejde er endnu ikke udført.
Ifølge særlig Bevilling er endelig iværksat Indlægning af en ny Dampkedel, Installation af mekaniske Fyrapparater m.m. til Forsyning af Øresundshospitalet med damp. Arbejdet er endnu ikke fuldført.
Værkets 2 Standard-Vadskere er omdannede saaledes, at de kan befri Gassen for Hovedmængden af dens Indhold af Naftalin, idet dette absorberes af Anthracenolie.
Der er indrettet et lille anlæg til Uskadeliggørelse af Luftarterne fra Ammoniakfabrikken, saaledes at disse nu optages af Myremalm, medens de tidligere lededes til en Skorsten og derved undertiden foraarsagede ilde Lugt i Omegnen af Gasværket.
Social-Demokraten den 7/4 1912 - Syre-Eksplosion paa Østre Gasværk
Skærtorsdag Formiddag ved 10-Tiden indtraf en voldsom Eksplosion paa Østre Gasværk. Det var en Svovlsyrebeholder, som anvendtes til Ammoniakfabrikationen, der eksploderede, og saa stærk var Sprængningen, at alt det i Nærheden værende Træværk splintredes, og en Syretransportvogn blev tildels ødelagt.
Eksplosionen er formentlig opstaaet ved, at der har været for stærkt Tryk paa Beholderen, hvis ¾ Tommer tykke Støbejernsendestykker sprængtes, idet der blev lukket op for den. Til alt Held befandt der sig ingen Arbejdere ved Beholderen i det givne Øjeblik.
Skærtorsdag Formiddag ved 10-Tiden indtraf en voldsom Eksplosion paa Østre Gasværk. Det var en Svovlsyrebeholder, som anvendtes til Ammoniakfabrikationen, der eksploderede, og saa stærk var Sprængningen, at alt det i Nærheden værende Træværk splintredes, og en Syretransportvogn blev tildels ødelagt.
Eksplosionen er formentlig opstaaet ved, at der har været for stærkt Tryk paa Beholderen, hvis ¾ Tommer tykke Støbejernsendestykker sprængtes, idet der blev lukket op for den. Til alt Held befandt der sig ingen Arbejdere ved Beholderen i det givne Øjeblik.
Aftenbladet 7/3 1916 - Lemlæstet i en Knusemaskine paa Østre Gasværk
I Morges ved 7-Tiden er der paa Østre Gasværk - ude ved Strandvejens Begyndelse - sket en grufuld Ulykke, der sandsynligvis vil gøre et Menneske til Krøbling for Resten af Livet.
En af Gasværkets faste Arbejdere, Søren Peter Petersen fra Lille Frydsvej 11, St., var beskæftiget oppe i Taarnet, hvorfra Tipvognenes Indhold væltes ned i den store Kokes-Knusemaskine. Den øverske det af Taarnet er fuldstændig fri - og som Følge deraf var det i Morges dækket af et glat Islag. Og da Petersen skulde “tippe” Vognens Indhold - gled han - og fik begge Ben stukket igennem det beskyttende Jernnet og ned i Knuseværket, der i dette Tilfælde kun alt for godt svarede til sin Betegnelse.
Den ulykkelige Mands Fødder blev fuldstændig knust - han greb for sig den den ene Haand, men Følgen var, at ogsaa den blev lemlæstet. Han skreg naturligvis om Hjælp i det Ulykken skete - og Knusemaskinen standsedes øjeblikkelig. Den lemlæstede Arbejder blev befriet af Kammeraterne, og i Ambulancen kørt til Rigshospitalet.
I Morges ved 7-Tiden er der paa Østre Gasværk - ude ved Strandvejens Begyndelse - sket en grufuld Ulykke, der sandsynligvis vil gøre et Menneske til Krøbling for Resten af Livet.
En af Gasværkets faste Arbejdere, Søren Peter Petersen fra Lille Frydsvej 11, St., var beskæftiget oppe i Taarnet, hvorfra Tipvognenes Indhold væltes ned i den store Kokes-Knusemaskine. Den øverske det af Taarnet er fuldstændig fri - og som Følge deraf var det i Morges dækket af et glat Islag. Og da Petersen skulde “tippe” Vognens Indhold - gled han - og fik begge Ben stukket igennem det beskyttende Jernnet og ned i Knuseværket, der i dette Tilfælde kun alt for godt svarede til sin Betegnelse.
Den ulykkelige Mands Fødder blev fuldstændig knust - han greb for sig den den ene Haand, men Følgen var, at ogsaa den blev lemlæstet. Han skreg naturligvis om Hjælp i det Ulykken skete - og Knusemaskinen standsedes øjeblikkelig. Den lemlæstede Arbejder blev befriet af Kammeraterne, og i Ambulancen kørt til Rigshospitalet.
Social-Demokraten den 26/3 1916 - 600 Mennesker stormer Østre Gasværk
Vild kamp om Kommunens Koks-Smuld - En Skandale, der ikke bør gentages.
Fra Byens Gasværker er der som bekendt truffet den Ordning, at Folk ved personlig Henvendelse paa bestemte Dage i Ugen kan købe 4 Hektoliter af Kommunens billige Koks-Smuld.
Denne i sig selv gode Ordning lider imidlertid af forskellige Skavanker. Dels forlanges det, at Folk skal møde paa Gasværket inden Kl. 9 Morgen, en Bestemmelse, der har medført, at mange - for at være sikre paa at faa Smuld - allerede tropper op ved 7-Tiden og saaledes maa staa ventende et Par Timer i Vinterkulden. Og dels hænder det, at Gasværkerne - for at begrænse Salget - kun udleverer et bestemt Antal Rekvisitioner, hvilket betyder, at de mange, der møder til den fastsatte Tid, Kl. 9, maa gaa bort igen med uforrettet Sag, noget der naturligvis fremkalder Bitterhed eller ligefrem Fortvivelse hos de aller fattigste, der næppe har Penge til Kommunens billige Smuld, langt mindre til det dyre Hørkræmmerbrændsel.
Endelig er det en kendt Sag, at Hørkræmmerne formelig organiserer hele Hjælpekorps, der møder tidligt om Morgenen og Tager Opstilling for at erhverve de dyrebare Rekvisitioner. Disse Forhold i Forbindelse med den pludseligt indtraadte Frost paa et Tidspunkt, hvor Folk ventede Foraaret, og hvor Kokskælderne er tomme, fremkaldte i Gaar Morges en stormende og meget pinlig Scene paa Østre Gasværk paa Strandvejen.
Gasværket, der sædvanligvis har solgt Smuld Onsdag og Lørdag til alle, der indfandt sig inden Kl. 9, havde i Onsdags hekt standset for Salget, idet der blev lovet, at Salget til Gengæld absolut sikkert vilde finde Sted Lørdag. Følgen var da, at der i Gaar allerede mellem Kl. 7-8 Morgen indfandt sig en Strøm af Mennesker, mest fattige Kvinder, for at købe Smuld.
De første Par Hundrede slap igennem Porten ind i Gaarden. Men derefter spærredes Porten straks af Vagten, der erklærede, at der kun solgtes til 200. Folk vedblev imidlertid at strømme til, og da Klokken var 8½, stod der udenfor Porten en Menneskemasse paa ca. 400, der under Raab og Trusler krævede at komme ind. Portneren maatte tilkalde Assistance af Gasværkspersonalet for at forsvare Indgangen mod den vrede Menneskemængde. Men tilsidst blev Tilstrømningen saa stor og Folks Forbitrelse over formentlig at blive holdt for Nar saa stærk, at man efter et Haandgemæng med Vagten sprængte alle Afspærringer og væltede ind i Gaarden, hvor man forenede sig med de allerede der ventende 200 mere heldige.
Endnu en Styrke af Kontorpersonalet rykkede ud for at forsvare selve Udleveringsstedet, hvoromkring Menneskemassen trængte sig for at komme blandt de Lykkelige, der kunde faa Smuld. Luften genlød af Raab og fattige, frysende Kvinder rystede deres Hænder imod Forsvarerne, der maatte høre mange forbitrede Ord for Gasværkets Hensynsløshed, idet man hævdede, at Gasværket paa Forespørgsel Dagen i Forvejen havde erklæret, at alle der i Gaar kom inden 9, vilde kunne faa Smuld at købe.
Det yderst uhyggelige Optrin stod paa en halv Times Tid. Først da indsaa Menneskemængden, at den intet Haab havde om at bryde gennem de velbeskyttede Mure omkring Udleveringsstedet, og medens Kontorpersonalet trak Vejret lettet efter den mislykkede Storm paa dets Koksmagasiner, spredte Mængden sig lidt efter lidt og vendte, knagfrysende i den snefyldte Vintermorgen, tilbage til de tomme Kakkelovne i deres kolde Hjem.
Vild kamp om Kommunens Koks-Smuld - En Skandale, der ikke bør gentages.
Fra Byens Gasværker er der som bekendt truffet den Ordning, at Folk ved personlig Henvendelse paa bestemte Dage i Ugen kan købe 4 Hektoliter af Kommunens billige Koks-Smuld.
Denne i sig selv gode Ordning lider imidlertid af forskellige Skavanker. Dels forlanges det, at Folk skal møde paa Gasværket inden Kl. 9 Morgen, en Bestemmelse, der har medført, at mange - for at være sikre paa at faa Smuld - allerede tropper op ved 7-Tiden og saaledes maa staa ventende et Par Timer i Vinterkulden. Og dels hænder det, at Gasværkerne - for at begrænse Salget - kun udleverer et bestemt Antal Rekvisitioner, hvilket betyder, at de mange, der møder til den fastsatte Tid, Kl. 9, maa gaa bort igen med uforrettet Sag, noget der naturligvis fremkalder Bitterhed eller ligefrem Fortvivelse hos de aller fattigste, der næppe har Penge til Kommunens billige Smuld, langt mindre til det dyre Hørkræmmerbrændsel.
Endelig er det en kendt Sag, at Hørkræmmerne formelig organiserer hele Hjælpekorps, der møder tidligt om Morgenen og Tager Opstilling for at erhverve de dyrebare Rekvisitioner. Disse Forhold i Forbindelse med den pludseligt indtraadte Frost paa et Tidspunkt, hvor Folk ventede Foraaret, og hvor Kokskælderne er tomme, fremkaldte i Gaar Morges en stormende og meget pinlig Scene paa Østre Gasværk paa Strandvejen.
Gasværket, der sædvanligvis har solgt Smuld Onsdag og Lørdag til alle, der indfandt sig inden Kl. 9, havde i Onsdags hekt standset for Salget, idet der blev lovet, at Salget til Gengæld absolut sikkert vilde finde Sted Lørdag. Følgen var da, at der i Gaar allerede mellem Kl. 7-8 Morgen indfandt sig en Strøm af Mennesker, mest fattige Kvinder, for at købe Smuld.
De første Par Hundrede slap igennem Porten ind i Gaarden. Men derefter spærredes Porten straks af Vagten, der erklærede, at der kun solgtes til 200. Folk vedblev imidlertid at strømme til, og da Klokken var 8½, stod der udenfor Porten en Menneskemasse paa ca. 400, der under Raab og Trusler krævede at komme ind. Portneren maatte tilkalde Assistance af Gasværkspersonalet for at forsvare Indgangen mod den vrede Menneskemængde. Men tilsidst blev Tilstrømningen saa stor og Folks Forbitrelse over formentlig at blive holdt for Nar saa stærk, at man efter et Haandgemæng med Vagten sprængte alle Afspærringer og væltede ind i Gaarden, hvor man forenede sig med de allerede der ventende 200 mere heldige.
Endnu en Styrke af Kontorpersonalet rykkede ud for at forsvare selve Udleveringsstedet, hvoromkring Menneskemassen trængte sig for at komme blandt de Lykkelige, der kunde faa Smuld. Luften genlød af Raab og fattige, frysende Kvinder rystede deres Hænder imod Forsvarerne, der maatte høre mange forbitrede Ord for Gasværkets Hensynsløshed, idet man hævdede, at Gasværket paa Forespørgsel Dagen i Forvejen havde erklæret, at alle der i Gaar kom inden 9, vilde kunne faa Smuld at købe.
Det yderst uhyggelige Optrin stod paa en halv Times Tid. Først da indsaa Menneskemængden, at den intet Haab havde om at bryde gennem de velbeskyttede Mure omkring Udleveringsstedet, og medens Kontorpersonalet trak Vejret lettet efter den mislykkede Storm paa dets Koksmagasiner, spredte Mængden sig lidt efter lidt og vendte, knagfrysende i den snefyldte Vintermorgen, tilbage til de tomme Kakkelovne i deres kolde Hjem.
Social-Demokraten den 15/5 1917 - Dræbt Arbejder
Paa Østre Gasværk indtraf i Gaar en Ulykke, der kostede en Arbejder Livet. Der er en Gasværksarbejder V. Jensen, Kalkbrænderivej 66, der var beskæftiget med at køre Kul fra Lageret til Gasværket. Dette Arbejde besørges paa en Løbebro i ret betydelig Højde. Da han kørte med en Trillebør, tabte han pludselig Fodfæstet og styrtede ned. Han fik kvæstet Hovedet saa alvorligt, at han inden Ambulancen ankom var afgaaet ved Døden. Den afdøde, der var en meget vellidt Mand, efterlader sig Hustru og Børn.
Paa Østre Gasværk indtraf i Gaar en Ulykke, der kostede en Arbejder Livet. Der er en Gasværksarbejder V. Jensen, Kalkbrænderivej 66, der var beskæftiget med at køre Kul fra Lageret til Gasværket. Dette Arbejde besørges paa en Løbebro i ret betydelig Højde. Da han kørte med en Trillebør, tabte han pludselig Fodfæstet og styrtede ned. Han fik kvæstet Hovedet saa alvorligt, at han inden Ambulancen ankom var afgaaet ved Døden. Den afdøde, der var en meget vellidt Mand, efterlader sig Hustru og Børn.
Avisen København den 30/3 1922 - Et Lokomotiv kører løbsk fra Østerbro til Nørrebro
Der hændte i Gaar paa Østerbros Station en Begivenhed, som let kunde have haft alvorlige Følger, hvad den dog heldigvis ikke fik. Et Lokomotiv var i Færd med at trække en Tipvogn med Kul op af Kulgraven, Det var sat i Gang, og Lokomotivføreren vilde springe op paa det, da i det samme et Olierør sprang, hvorved han fik Olien i Ansigtet. Han blev et Øjeblik helt blindet af Olien og traadte ned paa Jorden igen, medens Lokomotivet fik stærkere Fart. Tipvognskæden sprang, og det herreløse Lokomotiv kørte ad Nørrebro til ad Godsbanelinien.
Ved Østre Gasværk paakørte det den bagerste Vogn i et af de smaa tog til Gasværket. Vognen væltede, men standsede ikke det løbske Lokomotiv, der fo´r videre. Lokomotivføreren kom løbende bag efter det, men kunde ikke indhente det. Ved Nørrebros Station begyndte imidlertid Dampen at slippe op, hvorved Farten sagtnedes noget, og derved lykkedes det Lokomotivføreren at naa det. Han sprang op og standsende det, og dermed var den lille Udflugt paa egen Haand til Ende, og Lokomotivet maatte tilbage til sin Dont ved Kulgraven.
Der hændte i Gaar paa Østerbros Station en Begivenhed, som let kunde have haft alvorlige Følger, hvad den dog heldigvis ikke fik. Et Lokomotiv var i Færd med at trække en Tipvogn med Kul op af Kulgraven, Det var sat i Gang, og Lokomotivføreren vilde springe op paa det, da i det samme et Olierør sprang, hvorved han fik Olien i Ansigtet. Han blev et Øjeblik helt blindet af Olien og traadte ned paa Jorden igen, medens Lokomotivet fik stærkere Fart. Tipvognskæden sprang, og det herreløse Lokomotiv kørte ad Nørrebro til ad Godsbanelinien.
Ved Østre Gasværk paakørte det den bagerste Vogn i et af de smaa tog til Gasværket. Vognen væltede, men standsede ikke det løbske Lokomotiv, der fo´r videre. Lokomotivføreren kom løbende bag efter det, men kunde ikke indhente det. Ved Nørrebros Station begyndte imidlertid Dampen at slippe op, hvorved Farten sagtnedes noget, og derved lykkedes det Lokomotivføreren at naa det. Han sprang op og standsende det, og dermed var den lille Udflugt paa egen Haand til Ende, og Lokomotivet maatte tilbage til sin Dont ved Kulgraven.
I midten af 1920´erne blev der i Frihavnen opstillet en elektrisk Titan kulkran, der kunne køre frem og tilbage på en lang brokonstruktion, og dermed kunne placeres nøjagtigt over såvel skibe som kulvogne. Endvidere blev retorthus II ombygget fra 320 små vandrette retorter til 80 lodrette retorter, der kunne køre kontinuerligt. Et mekanisk kultransportsystem betød, at antallet af mænd beskæftiget i retorthuset kunne skæres ned fra 300 til 30.
Berlingske Tidende den 10/3 1923 - Udvidelse og Fornyelse af Østre Gasværk
Borgerrepræsentationen har, som det vil erindres, for ca. 1½ Aar siden bevilget 2,850,000 Kr. til Opførelse af Vertikalovne paa Østre Gasværk. Arbejdet paa Opførelsen af disse nye Ovnsystemer er nu saa vidt fremskreden, at der maa tages Bestemmelse dels om de til de nye Ovne hørende Anlæg vedrørende Kultransporten dels angaaende andre Foranstaltninger, for at bringe Gasværket på paa Højde med moderne Gasværker i Udlandet.
Belysningsdirektøren har nu ladet udarbejde Forslag til disse supplerende Anlæg, som ialt er kalkuleret til Kr. 2,461,000, hvorefter den samlede Udgift til Fornyelse og Ombygning af Østre Gasværk løber op til det meget anselige Beløb af 5,311,000 Kr. De 2,461,000 Kr., som nu søges bevilget, fordeler sig paa en Række Anlæg, saaledes skal der opføres en ny Gasbeholder, som er kalkuleret til 355,000 Kr. og en ny Ammoniakfabrik, der er beregnet til at koste 270,000 Kr., endvidere skal der bygges en Kullosningskran i Frihavnen til 300,000 Kr, og etableres Transport- og Sorteringsanlæg, som vil koste 845,000 Kr.
Samlet er det jo som nævnt et meget betydeligt Beløb, og Belysningsdirektøren er ogsaa klar over, at dette kan vække Betænkelighed, men han erindrer om, at der i en Aarrække intet er ofret paa Gasværkernes Fornyelse og Modernisering, saaledes at det hele nu kommer samlet paa een gang i stedet for som under normale Forhold at være fordelt over en Aarrække. De nye Anlæg medfører selvfølgelig en mere økonomisk Udnyttelse af Værket, og heri ligger jo en Mulighed for at skaffe en lavere Gaspris.
Borgerrepræsentationen har, som det vil erindres, for ca. 1½ Aar siden bevilget 2,850,000 Kr. til Opførelse af Vertikalovne paa Østre Gasværk. Arbejdet paa Opførelsen af disse nye Ovnsystemer er nu saa vidt fremskreden, at der maa tages Bestemmelse dels om de til de nye Ovne hørende Anlæg vedrørende Kultransporten dels angaaende andre Foranstaltninger, for at bringe Gasværket på paa Højde med moderne Gasværker i Udlandet.
Belysningsdirektøren har nu ladet udarbejde Forslag til disse supplerende Anlæg, som ialt er kalkuleret til Kr. 2,461,000, hvorefter den samlede Udgift til Fornyelse og Ombygning af Østre Gasværk løber op til det meget anselige Beløb af 5,311,000 Kr. De 2,461,000 Kr., som nu søges bevilget, fordeler sig paa en Række Anlæg, saaledes skal der opføres en ny Gasbeholder, som er kalkuleret til 355,000 Kr. og en ny Ammoniakfabrik, der er beregnet til at koste 270,000 Kr., endvidere skal der bygges en Kullosningskran i Frihavnen til 300,000 Kr, og etableres Transport- og Sorteringsanlæg, som vil koste 845,000 Kr.
Samlet er det jo som nævnt et meget betydeligt Beløb, og Belysningsdirektøren er ogsaa klar over, at dette kan vække Betænkelighed, men han erindrer om, at der i en Aarrække intet er ofret paa Gasværkernes Fornyelse og Modernisering, saaledes at det hele nu kommer samlet paa een gang i stedet for som under normale Forhold at være fordelt over en Aarrække. De nye Anlæg medfører selvfølgelig en mere økonomisk Udnyttelse af Værket, og heri ligger jo en Mulighed for at skaffe en lavere Gaspris.
Social-Dekokraten den 30/4 1923 - En Arbejder kvæstet paa Østre Gasværk
I Gaar Eftermiddags er der sket en alvorlig Ulykke ved Østre Gasværks Kulkran i Frihavnen. En Gasværksarbejder Rasmussen fra Hvidovre Tværvej kom i Klemme i Kranen, og han fik Hoftepartiet slemt kvæstet. En Ambulance kørte den Tilskadekomne til Rigshospitalet.
I Gaar Eftermiddags er der sket en alvorlig Ulykke ved Østre Gasværks Kulkran i Frihavnen. En Gasværksarbejder Rasmussen fra Hvidovre Tværvej kom i Klemme i Kranen, og han fik Hoftepartiet slemt kvæstet. En Ambulance kørte den Tilskadekomne til Rigshospitalet.
Notits i Berlingske Tidende den 19/6 1924
Nedrivningen af den nordre Halvdel af Sidebygningen til Retorthus 2 paa Østre Gasværk samt den nordre Halvdel af den ophøjede Koksslukkeplads her udfor udbydes herved i Henhold til Betingelser og Tegning, der udleveres - saalænge Forraad haves - fra Gasværkernes Anlægskontor, Vognmagergade 8, 1. S., fra Kl. 9-3, mod et Depositum af 10 Kr., som kun tilbagebetales, naar tilbud indgives og Betingelse og Tegning senest 8 Dage efter Licitationen tilbageleveres i uskadt Stand paa ovennævnte Sted. Skriftligt Tilbud indsendes til Direktøren for Belysningsvæsenet, Vognmagergade 8, København K., inden Fredag den 27. Juni, Kl. 12 Middag.
Nedrivningen af den nordre Halvdel af Sidebygningen til Retorthus 2 paa Østre Gasværk samt den nordre Halvdel af den ophøjede Koksslukkeplads her udfor udbydes herved i Henhold til Betingelser og Tegning, der udleveres - saalænge Forraad haves - fra Gasværkernes Anlægskontor, Vognmagergade 8, 1. S., fra Kl. 9-3, mod et Depositum af 10 Kr., som kun tilbagebetales, naar tilbud indgives og Betingelse og Tegning senest 8 Dage efter Licitationen tilbageleveres i uskadt Stand paa ovennævnte Sted. Skriftligt Tilbud indsendes til Direktøren for Belysningsvæsenet, Vognmagergade 8, København K., inden Fredag den 27. Juni, Kl. 12 Middag.
Polyteknikeren 18. juli 1924: Kokssorterværk og Siloanlæg paa Østre Gasværk
Vertikalovnanlægget paa Østre Gasværk producerer ca. 3000 hl Koks pr. Døgn. Koksene transporteres fra Retorthus til Silobygning paa et bredt trugformet Gummibaand, der har en stigning paa ca. 17 grader. I Silobygningen kan Koksene afleveres, enten til to af hinanden uafhængige Sorter- og Knuseanlæg, eller til et vandret Transportbaand, som fører Koksene til Lagerpladsen.
Fra Lagerpladsen kan Koksene atter, naar Udleveringen er større end Produktionen, bringes til Sorter- og Knuseanlægget ved Hjælp af en svingkran med en 1-Tons Grab, der lægger Koksene paa det omstyrbare Transportbaand paa Svingbroen. Silobygningen er opført af Jernbeton med en Overbygning og et Galleri af Træ. Siloen er 30 m lang, 7,5 m bred og 11 m høj og delt i et rum for hele Koks, 3 mindre for Nødder, Ærter og Smuld og 2 Rum for knuste Koks; Rummene kan tilsammen rumme 8000 Hektoliter.
Vertikalovnanlægget paa Østre Gasværk producerer ca. 3000 hl Koks pr. Døgn. Koksene transporteres fra Retorthus til Silobygning paa et bredt trugformet Gummibaand, der har en stigning paa ca. 17 grader. I Silobygningen kan Koksene afleveres, enten til to af hinanden uafhængige Sorter- og Knuseanlæg, eller til et vandret Transportbaand, som fører Koksene til Lagerpladsen.
Fra Lagerpladsen kan Koksene atter, naar Udleveringen er større end Produktionen, bringes til Sorter- og Knuseanlægget ved Hjælp af en svingkran med en 1-Tons Grab, der lægger Koksene paa det omstyrbare Transportbaand paa Svingbroen. Silobygningen er opført af Jernbeton med en Overbygning og et Galleri af Træ. Siloen er 30 m lang, 7,5 m bred og 11 m høj og delt i et rum for hele Koks, 3 mindre for Nødder, Ærter og Smuld og 2 Rum for knuste Koks; Rummene kan tilsammen rumme 8000 Hektoliter.
Herefter skete der i mange år ikke de store ændringer på Østre Gasværk, dog blev det meste af retorthus 1 nedrevet i 1936.
De to oprindelige Hunt dampkraner i Frihavnen blev fjernet i 1939, og i stedet opførtes en Titan svingkran umiddelbart nord for den elektrisk kulkran.
Udbygningen af Østre Gasværk fortsatte også efter anden verdenskrig. I 1948 blev det gamle vandgasværk revet ned og erstattet af et nyt halvautomatisk vandgasværk. I 1955 opførtes en anlæg for tilsætning af flydende gas ved spidsbelastninger med en kapacitet på 30.000 m3 pr. døgn. Værkets kapacitet var derudover pr. døgn en kulgasproduktion på 90.000 m3 og en vandgasproduktion på 180.000 m3. Fra 1956 leverede Svanemølleværket damp til Østre gasværk, og værkets egne dampkedler kunne sløjfes.
Den 21. marts 1963 besluttede Københavns Borgerrepresentation, at kommunens gamle kulgasværker skulle afvikles. Valby Gasværk lukkede i 1964, mens Østre Gasværk fortsatte nogle år endnu. Kulgasanlægget blev slukket den 10. april 1969, mens vandgasværkerne fortsatte indtil foråret 1970 som reserve, indtil de nye anlæg i Sundby og på Strandvejs-Gasværket i Tuborg havn var klar. Driften på kulbanen blev indstillet i 1969, og værkets damplokomotiver blev solgt til forskellig side.
I slutningen af 1980´erne blev der truffet beslutning om at rense grunden, så der kunne opføres nye bygninger i området. Det viste sig dog, at grunden var stærkt forurenet. Derfor har den vestlige del af området ligget ubenyttet hen, siden gasproduktionen stoppede.
På den østlige del af grunden blev der i første halvdel af 1990'erne implementeret afværgeforanstaltninger, herunder omfangsdræn og en membran, for at fange udsivende gasser. Dette område er i dag dækket med en meter ren muld og bruges af boldklubben B 93 til boldbaner.
Se også:
Kulgasværker i Danmark.
Gasmuseet i Hobro.
Den Tekniske Forenings Tidsskrift 31/12 1880.
Film på Youtube:
Gassens fremstilling
Poul Adamsen smalfilm
Valby gasværk og Østre gasværk
Kul-tur, en film af Michael Warming
Kim Larsen og Matilde - Østre Gasværk.
Renovering af gasbeholderen 2018.
Kilder:
- Danmark set fra luften
- Den Tekniske Forenings Tidsskrift
- Det Kongelige Bibliotek
- Historiskekort.dk
- Ingeniøren
- Jernbanen.dk
- Kbhbilleder.dk
- Kortviseren.dk
- Kraks Vejviser
- Mediastream
- Signalposten 1989/4
- Trap Danmark
- Aktieselskabet Titan : 1897-1922
- Banegaardsanlægene i Kjøbenhavn, DSB, 1911
- Vejledning for Gas- & Vandmestre i Kjøbenhavn, Belysningsvæsenet, 1896
- Københavns Gasværker 1857-1932, Belysningsvæsenet, 1932
- Kultog til gasværket, Bent Jacobsen, 1991
- Danske Kulgasværker 1853-1983, R. Upton-Hansen, 1983
- Erik V. Pedersen og Bent Hansen
Lokomotiver og vogne
ØG 1
Hudswell 1899
ØG 2
Hudswell 1899
ØG 3
Hudswell 1902
ØG kulvogn
Beuchelt 1898
Vognmateriellet
Til åbningen af Østre Gasværks kulbane blev der i 1898 indkøbt 14 åbne selvtømmende kulvogne fra Beuchelt & Co. med følgende tekniske data: Længde 5,5 m. Akselafstand 2,2 m. Last 6 tons. Tara ca. 5,6 tons. Vognene var bygget helt i jern med lodrette sider og skrånene endestykker. Vogn 11-14 var indrettet til at køre forrest op ad rampen med skruebremse, lanterne, siddebræt og skærm foran hjulene. De øvrige vogne havde kun håndbremse. Alle vogne blev ophugget i 1969 bortset fra vogn 7, der blev solgt til Dansk Jernbane-Klub i Maribo (flyttet 2024 til Marslev).
1-10: Beuchelt 1898, håndbremse
11-14: Beuchelt 1898, skruebremse
Billeder og kort
Næste artikel:
Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland
Jernbanelinks
Arkivet for jernbaner
Bents bane
Clauses Jernbanefotos
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Dansk Jernbanehistorisk Arkiv
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
MY 1 2 87
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Slangerupbanen
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest
Bents bane
Clauses Jernbanefotos
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Dansk Jernbanehistorisk Arkiv
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
MY 1 2 87
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Slangerupbanen
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest
