Assens Sukkerfabrik

Jernbaneartikler på Jernbanen.dk

Assens Sukkerfabrik

Af: Tommy Nilsson

Synes du om artiklen?
Del den!

Assens Sukkerfabrik blev grundlagt i 1884 og var en central del af Assens industrihistorie i over hundrede år. Et vidtforgrenet net af 700 mm smalsporede jernbaner sørgede for transporten af sukkerroer fra de fynske marker direkte til fabrikken.

Lokomotiver

(Klik på de enkelte lokomotiver for at få hele lokomotivets historie)

DdS AS 1
Henschel 1910

DdS AS 2
Henschel 1910

DdS AS 3
Henschel 1910

DdS AS 4
Henschel 1910

DdS AS 5
Henschel 1910

DdS AS 6
Henschel 1910

DdS AS 7
Henschel 1921

DdS AS 8
Borsig 1922

DdS AS 9
Borsig 1922

DdS AS 1
Pedershåb 1944

Historien

I 1883-84 opførtes Assens Sukkerfabrik af A/S De danske Sukkerfabrikker. Fabrikken bestod af selve centralfabrikken i Assens samt tre saftstationer i Salbrovad, Haarby og Uglebjerg (altsammen tegnet af arkitekt Ove Petersen). I 1899 åbnedes endvidere en saftstation i Kolding. I forbindelse med saftstationerne anlagdes der i alt 36 km rørledning, hvori den sukkerholdige roesaft blev pumpet fra saftstationerne til centralfabrikken i Assens. Fra Kolding til Assens sejlede en særligt indrettet tankdamper.

I 1884 blev statsbanen Tommerup-Assens indviet, og sukkerfabrikken fik straks etableret et normalsporet sidespor fra Assens station ind til fabrikken, hvor der blev anlagt en række opstillingsspor langs med saftstationen til ankomne godsvogne med roer. Allerede i Assens Sukkerfabriks første kampagne, der begyndte den 7. oktober 1884 blev omkring halvdelen af de over 25.000 tons roer leveret til fabrikken pr. jernbane af statsbanerne - resten kom med hestevogn.
På fabrikken produceredes både råsukker og puddersukker (farin). Råsukkeret blev sejlet i selskabets egne skibe til København, hvor det blev raffineret til melis. Puddersukkeret blev sendt i sække i lukkede DSB godsvogne.

Fyens Stiftstidende den 6. juli 1883
At det er et stort Foretagende, der i Sommer arbejdes paa jævnsides med Jernbaneanlæget, er iøjnefaldende, naar man lægger Mærke til de Ophobninger af Bygningsmateriel, der dagligt tilføres paa det for Assens Sukkerfabrik udgravne Terrain sydvest for Skovanlæget, og dog er det her Opsamlede kun en mindre Del af den hele Masse, der udkræves til Fabriksanlæget.
Det delvis udførte Jordudgravningsarbejde er for sig allerede en betydelig Fremgang, der vidner om flinke Arbejdere og dygtige Arbejdsledere. Hakker og Spader have været brugte flittigt og en betydelig Del af det bakkede Terrain er forvandlet til et udstrakt Jordplan, bestemt for Fabriksbygningerne og disses nærmeste Omgivelser. Saaavidt vides, foreligger der endnu ikke nogen endelig antaget Tegning til Fabriksbygningen, men der er midlertidigt nok at tage fat i med fortsat Udgravning, Planering og Tilførsel. Det er mange Hænder, der have Beskæftigelse ved dette Fabriksanlæg, og det er mange Aar siden, at der her i Assens som nu har været saa rigeligt Arbejdstilbud og saa god Lejlighed for den ubemidlede Arbejderklasse til godt og vellønnet Arbejde.
Som Kuriosum kan anføres, at det udgravede Bakketerrain er blevet en Art "Guldgrube" for enkelte Arbejdere, som det i alt Fald har forskaffet en ikke ubetydelig Bifortjeneste ved extra Fyraftens Arbejde. De nævnte Bakker have nemlig i Aarenes Løb været Begravelsesplads for dødsdømte eller tilskadekomne Heste og andre firbenede Skabninger, og deres afblegede Ben, der nu paany komme for Dagens Lys, blive opsamlede og vandre efter mange Aars Hvile over i Industriens Benmøller, der bedre veed at prisætte dem. Efter Sigende skulle de nævnte Bensamlere alt derved hver for sig have havt en Bifortjeneste af 40-50 Kr.

Fyens Stiftstidende den 11. juli 1883
50 Jordarbejdere antages til Planeringsarbejdet ved Assens Sukkerfabrik. Dagløn 2 Kr. 80 Øre.
R. Andersen, Entreprenør.

Fyens Stiftstidende den 8. september 1883
Murerarbejdet ved Assens Sukkerfabrik og ved dens Saftstationer er efter Aabningen af de indgivne Entreprisetilbud overdraget Dhrr. Glud og Rasmussen af Nakskov. Da Grunden til Fabriksbygningen nu er lagt og Sokkelstenene snart kunne ventes, vil Murerarbejdet med det Første kunne paabegyndes. Efter Forlydende skulle Murene være rejste og under Tag inden Udgangen af dette Aar.

Fyens Stiftstidende den 24. december 1883
I Torsdags Eftermiddags blev Kransen hejst paa Assens Sukkerfabriks Hovedbygning. Paa de øvrige Bygninger er Murarbejdet naaet godt frem, og til den store Fabriksskorsten har man foretaget omfattende Udgravninger og agter at lægge Fundamentet, saasnart Grundvandet er pumpet bort, hvortil der i den senere Tid har været anvendt Dampkraft.

Fyens Stiftstidende den 31. december 1883
Der vil i disse Dage blive tilvejebragt telefonisk Forbindelse mellem Assens Sukkerfabrik og dens Saftstationer ved Haarby, Uglebjerg og Salbrovad. Dhrr. Telegrafister Johs. Larsen og Th. Jensen af Odense have faaet Koncession paa Telefonanlæget og ville personlig lede Arbejdet.

Fyens Stiftstidende den 13. februar 1884
De Landmænd, der ville dyrke Sukkerroer til Fabriken, bedes forinden den 20de ds. at gjøre deres Bestillinger af Kunstgjødning samt Roefrø paa ovennævnte Anlægs Kontor (Abelgade, Assens).

Fyens Stiftstidende den 21. april 1884
Nedlægning af Saftrørene fra Assens Sukkerfabrik til Saftstationerne paa Landet er i Fredags bleven paaabegyndt paa Strækningen til Haarby. De 7-8 Fod lange, massive Jernrør, hvis Aabning er 3-4 Tommer i Tværmaal, sammenloddes og nedlægges langs Vejen i en Dybde af 3-4 Fod, hvorefter de tildækkes med Jord. Da en meget talrig Arbejderkolonne er sat til dette Arbejde, foregaar Nedlægningen ogsaa med overordentlig Hurtighed.

Dags-Telegraphen den 16. juli 1884
Assens Sukkerfabrik. Dennes Fuldførelse skrider rolig, men rask frem. Bygningerne fuldendes, og den indre Indretning med Opstilling af Maskiner etc. fremmes daglig, medens nye Ladninger Maskindele ere i Vente. Den store Dampskorsten mangler kun lidt i at være færdig og rager nu saa højt op, at den er synlig over en stor Del af Fyns Land. Den bliver ca. 205 Fod høj (62 meter).

Svendborg Amtstidende den 23. september 1884
Assens Sukkerfabrik formenes nu at kunne blive færdig om ca. 3 Uger til sin første Kampagne: til Modtagelse og Behandling af indeværende Aars Sukkerroeavl. Det er dog kun til selve Driften, at Fabriksanlæget til den Tid forsaavidt vil være færdigt; der er endnu adskillige mindre Arbejder, der kræve Tid, at udføre, saa at Anlægsfunktionærerne næppe ville kunne afslutte deres Hverv før efter Nytaar.

Fyens Stiftstidende den 7. oktober 1884
Nu har Assens Sukkerfabrik begyndt sin første Kampagne, og hver Dag ser man nu Roerne ankomme i Masser baade pr. Vogn og pr. Bane.

Aarhuus Stifts-Tidende den 17. september 1885
Assens Sukkerfabrik har den 15de ds. aabnet sin anden Kampagne, idet den har paaabegyndt den første Bearbejdelse af Sirupsmassen fra ifjor. Denne har siden i Vinter henligget i de store underjordiske Beholdere, men disse skulle nu tømmes for at give Plads til det nye Produkt. I den Anledning har Fabriken i disse Dage modtaget c. 3000 Foustager, som ere førte hertil med Damper fra Antwerpen. Leveringen af nye Roer vil derimod først finde Sted i Slutningen af Maaneden, saa Saftstationerne kunne begynde deres Arbejde den 1ste Oktober.

Fyens Stiftstidende den 3. december 1891
Kampagnen ved Assens Sukkerfabrik, der begyndte 6te Oktober, ophørte 1ste December. Ved Assens Saftstation er i nævnte Tidsrum bearbejdet 304 000 Centner Roer fra omtr. 912 Tdr. Land. Ved Haarby Saftstation 103 400 Ctr. Roer fra omtr. 393 Tdr. Land. Ved Salbrovad Saftstation 101 000 Ctr. fra omtr. 325 Tdr. Land. Ved Uglebjerg Saftstation 95 600 Ctr. fra omtr. 330 Tdr. Land. Gennemsnit pr. Td. Land er henholdsvis omtr. 334, 263, 310 og 290 Centner Roer. Udbyttet har saavel kvalitativt som kvantitativt været højere end ifjor, men mindre end i 1889. Efter Forlydende har en Roedyrker her i Byen avlet omtr. 600 Centner pr. Td. Land geom. Maal.

Jyllandsposten den 3. februar 1892
Skonnert »Hans Illum« af Faaborg, ført af Kaptajn J. Hansen, indkom i Søndags Aftes i Kjøbenhavns Havn, da den paa Rejsen fra Assens til Aalborg med en Ladning, bestående af 710 Sække Sukker fra Assens Sukkerfabrik, under en hæftig Storm ved Fornæs mistede begge Ankre og Klyverbommen og drev til Kjøbenhavn, hvor den nu vil blive repareret og derefter fortsætte Rejsen.

Næstved Tidende den 20. april 1893
30 polske Piger ankom Søndag Aften med Toget syd fra til Fredericia, hvorfra de strax rejste videre for at tiltræde Pladsen ved Assens Sukkerfabrik, hvor de skal arbejde ved Roedyrkningen.

Fyens Stiftstidende den 5. januar 1898
Brændt Sukkerfabrik. Inat ved 3-Tiden udbrød der Ild i den østlige Fløj af Assens Sukkerfabrik. Bygningen, hvori var Oplag og Fabrikation af Melassefoder samt Kalkovn, brændte fuldstændigt tilligemed hele Lageret af Klid og Palmemel, Melassefoder, en Mængde Sække, ligesom Maskinerne til Melassefoderfabrikationen bleve fuldstændigt ødelagte. Om Ildens Opkomst vides endnu Intet. Bygningen var ikke assureret.

På Lolland havde De danske Sukkerfabrikker erfaret, at bøndernes interesse for at dyrke roer steg i takt med udbygningen af smalsporede roebaner. Det blev derfor i 1910 besluttet, at Assens Sukkerfabrik også skulle have et net af 700 mm roebaner og snart bredte sporene sig mod både nord, øst og syd. Anlægsudgifterne blev væsentligt højere pr. kilometer i forhold til de lollandske baner på grund af det kuperede terræn på Vestfyn. På Lolland kunne man køre med op til 30 læssede roevogne pr tog, mens grænsen på Fyn var 18 vogne. Til at varetage driften på det nye roebanenet indkøbtes seks ens 4-koblede tenderlokomotiver fra Henschel i Tyskland samt 373 vogne. En nordbane blev lagt til saftstationen i Uglebjerg og en sydbane til saftstationen i Haarby. Saftstationen i Salbrovad fik en separat bane nord for Assens, der aldrig blev sat i forbindelse med det øvrige net.

Middelfart Venstreblad den 12. juni 1909
Roebaner. Det ser ud som om Lolland-Falster ikke længe skal have Eneret paa at være forsynet med Roebaner. Torsdag og Fredag afstikkes nemlig Linierne for mulige Roebaner til Assens Sukkerfabrik med tilhørende Saftstationer. Der udstikkes en Linie fra Snave Skole over Snave By gennem Nellebose og Strandby til Haarby Saftstation, en Linie fra Sø-Søby til Assens Sukkerfabrik og en Linie fra Husby over Emtekær til Salbrovad Saftstation. Betingelserne for, at Banerne anlægges er, at der til hver Linie tegnes et vist Areal dyrket med Sukkerroer. Til Linien Snave—Haarby fordres tegnet 500 Tdr. Land, til Linien Sø-Søby-Assens 500 og til Linien Husby—Salbrovad 250 Tdr. Land. Tegningen af Arealet foregaar samtidig med Udstikningen af Linien og det formenes, at det vil lykkes at faa tegnet Areal af tilstrækkelig Størrelse.

Middelfart Avis den 21. april 1910
Vej- og Vandsynsforretning paa Roebaneanlægene til Assens Sukkerfabrik. Det bekendtgøres herved, at der Lørdag den 23. April d. A. vil blive afholdt Vej- og Vandsynsforretning paa Roebanelinien Haarby-Snave-Sønderby med Sidelinie til Nellemose for
1. at træffe Bestemmelse om Gennemløbene under Banen,
2. at skaffe oplyst, hvilke Drænings- og Engvandingsanlæg, der berøres af Banen, og at fastsætte, hvilke Foranstaltninger, der ville være at træffe for at sikre disse Anlægs fremtidige Benyttelse,
3. at træffe Bestemmelse om Ordningen af private Overkørsler over Banen.
Til denne Forretning indvarsles herved samtlige Lodsejere, som har Interesse i de foreliggende Spørgsmaal. Forretningen paabegyndes Lørdag den 23. April, Kl. 8 3/4 Fm. ved Haarby Saftstation og fortsættes over Sognegrænserne for Dreslette Sogn Kl. c. 12, for Sønderby Kl. c. 3.

Fyens Stiftstidende den 10. juni 1910
Til Drift af Assens Sukkerfabriks Roebaner søges nogle Førere med Fyrbødercertifikat til Lokomotiverne. Ansøgninger med skriftlige Oplysninger om Kvalifikationer tilstilles Assens Sukkerfabrik.

Middelfart Avis den 18. juni 1910
Advarsel. Fra Tirsdag den 21. Juni befares Roebanelinien Salbroad-Haare-Husby og Haare-Tinghus-Skadebjerg med Grustog paa ubestemte Tider.

Dagbladet Riget den 8. januar 1911
Store Spor-Anlæg og Takke-Deputation. De danske Sukkerfabriker har i Løbet af Foraaret og Sommeren 1910 ladet udføre et stort Arbejde i Tilknytning til Assens Sukkerfabrik: Anlægget af en Række Smaabaner fra Fabriken ud til Oplandet. Disse Smaabaner, der tilsammen har en Længde af 9 Mil, har kostet Fabrikerne ca. 1 Mill. Kr., men de omspænder ogsaa nu et Opland, der rækker mod Syd til Haarby og mod Nord til Ejby, og de sikrer for en lang Fremtid Driften af Assens Sukkerfabrik, hvis Eksistens i de senere Aar har været truet, ikke mindst netop paa Grund af den vanskelige Forbindelse mellem Fabriken i Assens og de roedyrkende Landmænd i Omegnen.
For at give disses Erkendtlighed overfor De danske Sukkerfabriker Udtryk ankom iforgaars til Kjøbenhavn en Deputation af større Roedyrkere i Assens og Omegn, bestaaende af: Forpagter Hvenegaard, Frederiksgave, Købmand Kaj Plum, Assens, Godsejer Brünigs-Hansen, Løgismose, Proprietær Domsboe, Flenstofte, og Forpagter Kjær, Skovgaarde. Deputationen mødtes paa Sukkerfabrikernes Hovedkontor med Aktieselskabets Bestyrelse og Direktion, og med Forpagter Hvenegaard som Ordfører overbragte Deputationen en kalligraferet, i elegant Mappe indlagt Adresse til Direktør G. A. Hagemann. Direktøren svarede paa Adressen og udtalte Haabet om, at det store og kostbare Anlæg af Smaabanerne ved Assens Sukkerfabrik maatte blive til Gavn og Glæde baade for Roedyrkerne i Fabrikens Opland og for De danske Sukkerfabriker. Fredag Aften gav Fabrikernes Direktion og Bestyrelse Middag for Deputationen paa Hotel Phenix.

Fyns Venstreblad den 14. november 1911
Ulykke paa Assens Sukkerfabrik. Arbejdsmand Jens Christiansen, Åborre, stod i Lørdags ved Assens Sukkerfabrik, hvor han arbejder, og lænede sig op ad en Vogn, da der pludselig kom en Række tomme Vogne og tørnede mod den Vogn, hvorved han stod. Han fik derved Overbalance og faldt ned mellem Vognene, der gik over hans Mave og rev det meste af hans Hovedhaar af. Han førtes først til Sygehuset, men senere, da der viste sig ikke at være Brud paa Hjerneskalden, til sit Hjem i Åborre.

Middelfart Venstreblad den 4. september 1913
Assens Sukkerfabrik havde i Forgaars inviteret Byraadet paa Udflugt med Roebanen, for at Raadet, der viste Imødekommenhed ved Banens Anlæg, kunde se denne. Foruden Byraadet var Jægermester Rosen og Proprietærerne Buhl, Boldbro, og Sandbjerg, Sandbjerggaard, inviteret med paa Udflugten. Kl. 2 startedes fra Assens til Stoppestedet i Haarby, hvor der ventede Vogne, som førte Deltagerne til Løgismose. Her var Godsejer Brünings-Hansen den elskværdige Vært, og efter at have besøgt Slottet og andet, gik Turen ifølge "Assens Amts Dagblad" tilbage til Assens, hvor der i Skovpavillonen fandt en Spisning Sted.

Jyllands-Posten den 26. september 1913
Roebaners betydning. Her i Vestfyn, der har en alt andet end bekvem adgang til statsbanetogforbindelse, findes der ikke så få mil roebaner. Det er derfor af ikke ringe betydning for mange mennesker, at roedyrkerne og landmænd, hvis jord skæres af roebanerne, i sin tid fik lov til at få visse varer transporterede på roebane. I indeværende efterår får forskellige mejerier deres kul tilført ad denne vej, hvilket betyder en ikke ringe besparelse for dem.

Fyens Stiftstidende den 5. februar 1917
Assens Sukkerfabrik og Sukkerkogeriet "Odense". Paa Opfordring af Regeringen er Aktieselskabet "De danske Sukkerfabriker" indgaaet paa for Aaret 1917 at tilbyde Roedyrkere, der undertegne 1-Aars Sluttedel om Dyrkning og Levering af Sukkerroer til Selskabets Fabriker, samme Betaling for Roerne, som ydes fleraarige Roekontrahenter for Roer leverede i Kampagnen 1917. I Henhold hertil modtager vi Anmeldelse af Arealer til Dyrkning af Sukkerroer i 1917. Pris og Betingelser meddeles ved Henvendelse paa Sukkerfabrikerne og Saltsationerne.

Fyns Venstreblad den 4. oktober 1917
To Roetog støder sammen ved Assens. Flere af Vognene splintredes, men ingen Mennesker kom til Skade. Næppe er Kampagnen paa Assens Sukkerfabrik begyndt, før der kan meldes om det første større Uheld paa Roebanen. I Gaar Morges ved 7½-Tiden er to Roetog tørnet mod hinanden i Assens Skovanlæg. Det indgaaende Tog kom fra Uglebjerg og havde rigtigt meldt sin Afgang fra Kærum. Da der lige i Forvejen var kommen en tom Maskine ind, mente Togfører Carl Olsen, at Linjen nu var fri, og han gav derfor Afgangssignal for sit Tog, der holdt ved Sukkerfabriken. Næppe var dette Tog kommen ind i Anlæget, før Sammenstødet skete. Med et stort Brag kørte Uglebjerg-Toget ind i Toget fra Assens, og saa voldsomt var Sammenstødet, at nogle af Vognene splintredes. Maskinerne led en Del Skade, men dog ikke mere, end at den ene senere paa Dagen kunde tages i Brug. Heldigvis kom ingen Mennesker til Skade. Lokomotivpersonalet paa det indgaaede Tog sprang i sidste Øjeblik af Maskinen. Uheldet skete paa et Sted, hvor Banelinien svinger, saa det var umuligt for Lokomotivføreren at opdage Faren, før det var for sent, og da Linien i begge Retninger hæver sig, var det maaske ogsaa et Spørgsmaal, om man overhovedet kunde have undgaaet Sammenstødet, navnlig da Skinnerne var meget fedtede.

Fyns Venstreblad den 15. november 1921
Assens Sukkerfabrik standset. Assens Sukkerfabrik har i Gaar indtil videre inddstillet sin Virksomhed, da al Tilførsel af Roer er udelukket paa Grund af Snefald. I Gaar var Togpersonalet ivrig beskæftiget med at føre de paa Banelinien staaende belæssede Roevogne ind til Saftstationen.

Fyns Social-Demokrat den 31. januar 1923
Forbindelsen mellem Assens og Sønderjylland. Skal Færgen sejle Sukkerroer fra Aarøsund til Assens? Under Forudsætning af, at Tanken om Dyrkning af Sukkerroer paa den anden Side Bæltet til Assens Sukkerfabrik bliver realiseret, har Lillebælts-Overfartens Forretningsudvalg indledet Forhandlinger med Sukkerfabrikernes Ledelse om, at Færgen "Sønderjylland" overfører Roerne fra Haderslev Østeramt her til Byen. I saa Tilfælde skal de overføres i Jærnbanevogne, og der skal da lægges Spor paa Færgens Dæk. Det vil ske ved, at der lægges Dobbeltdæk, hvorved Jærnbaneskinnerne ikke kommer til at genere Færdelsen paa Dækket, hverken for Biler eller Personer.

Da Sønderjylland kom tilbage til Danmark i 1920 genåbnedes overfarten mellem Assens og Årøsund. Det betød at roeavlerne på Haderslev Næs nu kunne levere roer til sukkerfabrikken i Assens. For at lette transporten, blev færgen M/S Sønderjylland i 1923 forsynet med 1.000 mm spor og nye bovporte, således at roevogne fra de smalsporede Haderslev Amtsbaner nu kunne overføres med færgen. I Assens blev der lagt en ekstra skinne ind i et af sporene gennem stationen, så vognene kunne køres helt ind til fabrikken til aflæsning. Indtil 1930 var trækkraften heste, og derefter en vognskyder på gummihjul af mærket Pulso.
Haderslev Amtsbaner blev nedlagt i 1938 og roeavlerne i "Sukkerroedyrkerforeningen for Haderslev Næs" købte en del af stationsterrænet i Aarøsund sammen med lokomotivet HAJ 46 og 64 roevogne, og fortsatte med at sende roer til Assens pr. jernbane.
Efter kampagnen i 1950 ophørte overførslen af jernbanevogne, og roetransporterne overgik til traktorer med påhængsvogne. I Assens købte sukkerfabrikken en Land Rover til at trække påhængsvognene ind til et tippeanlæg på fabrikken.

I 1922 var spornettet udbygget til 68 kilometer hovedspor foruden utallige sidespor, og i kampagnen var 7 lokomotiver og 400 vogne i drift. I 1924 byggede man vandvogne til alle lokomotiver, da der ikke altid var vand nok til en tur/retur til saftstationerne, og fordi vandet man tog fra åerne undervejs, var for urent. I 1932 indkøbtes yderligere to 4-koblede tendermaskiner; dennegang fra Borsig, der havde stået på lager på fabrikken i Berlin i 10 år.

Op gennem 1930´erne og 40´erne udførtes mindre forbedringer på såvel fabrikken, spornettet og det rullende materiel. I 1948 kunne et nyt vogntippeanlæg ibrugtages på fabrikken og herefter blev samtlige vogne tømt ved tipning. Saftstationen i Salbrovad med tilhørende banenet blev nedlagt efter roekampagnen i 1951/52 og det rullende materiel overført til Assens Sukkerfabrik.

Jyllands-Posten den 6. oktober 1948
To roetog stødt sammen - to lettere kvæstet. I formiddags skete der i Assens er togsammenstød på banelinien, ad hvilken de specielt byggede roetog fører sukkerroerne fra oplandet til sukkerfabrikken i Assens. Et roetog på 18 vogne var på vej ind til Assens, og på grund af en misforstået telefonisk melding var et modgående tog med roeaffald til landmændene blevet sendt af sted fra sukkerfabrikken på samme spor. Sammenstødet skete i en kurve, der findes i en tæt bevokset lund, og i temmelig stærk fart. De to lokomotiver blev beskadiget, og nogle vogne knustes totalt, andre delvist. Af betjeningsmandskabet kom to lettere til skade.

Op gennem 1950´erne overtog lastbiler og traktorer mere og mere af transporterne og der var ligeledes hyppige sammenstød mellem biler og tog. Alle lokomotiver blev derfor forsynet med gule skråstriber samt rød/hvid advarselstrekant. Tiden var dog løbet fra roebanerne og efter kampagnen i 1960 blev alle roebaner nedlagt. Det sidste roetog kørte den 7. januar 1961 for at samle de tomme vogne ind, og dermed markerede det afslutningen på roebanernes æra på Vestfyn. De fleste lokomotiver blev ophugget, og de bedste roevogne overført til sukkerfabrikkerne i Sakskøbing og Maribo. Lokomotivet DdS AS 3 og et par vogne blev opsat i Skovanlægget/Byparken som et monument over Assens roebaner.

Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen den 10. juni 1962
Assens Sukkerfabriks ombygning. Arbejdet med ombygning af Assens Sukkerfabrik går stærkt. Nedrivningen af de gamle bygninger begyndte i januar. Fabrikken skal fra 1963 omlægge produktionen fra råsukker til melis. Mange maskiner er demonteret under opførelsen af en ny treetagers fløj. I forlængelse af et pakhus bygges nyt til 400 tons sukker. Der skal lægges nye jernbanespor, en investering, der alene omfatter ¼ mill. kr.

Persontrafikken på Assens-Tommerup banen blev nedlagt den 21. maj 1966, men banen fortsatte som godsbane (i praksis som et sidespor til Tommerup station). I roesæsonen blev der op gennen 1970´erne bl. a. kørt sukker i Uds-vogne til pakning på den tidligere sukkerfabrik i Odense.
I 1984 - ved fabrikkens 100 års jubilæum - satte man ny rekord i produktion af sukker: 120.507 tons. Det var ca 4 gange mere end produktionen i 1970, og ca 50 gange mere end produktionen i 1950. Medvirkende til rekorden var også, at Odense Sukkerkogeri var lukket i 1970, og samtlige roer på Fyn herefter blev leveret til Assens.
Assens Sukkerfabrik fortsatte produktionen helt frem til og med roekampagnen i 2006, hvorefter Danisco valgte at koncentrere sukkerproduktionen i Nykøbing Falster og Nakskov. Efter lukningen af Assens sukkerfabrik blev en del bygninger, siloer mv. revet ned, og de øvrige bygninger overgik til andre formål:

2011 åbnede Assens rådhus
2011 åbnede Arena Assens
2021 åbnede Assens Nærpolitistation
2024 åbnede Sukkerhallen Assens

Film på Youtube:

Kilder:

Assensbanen 1884-1984, Lars Viinholt-Nielsen, 1984
Danmarks Smalsporede Industribaner, S. A. Guldvang, 1998
Historie og Forsøgsnotater 1872-1888, DdS, 1888
Jernbane-Bladet 1959/12
Kolding Havn, C. A. Lassen, 1943
Koldingbogen 1991
Roer på skinner, M. F. Larsen, P. T. Nielsen, J. Poulsen, 2008
Erik V. Pedersen og Bent Hansen
Arkiv.dk
Danmark set fra luften
Danmarks Arealinformation
Det Kongelige Bibliotek
Historiskatlas.dk
Ingeniøren
Jernbanen.dk
Kortoverblik.dk
Signalposten 1989/2
Tekniskkulturarv.dk

Billeder og kort

Assens anno 1873. Assens Sukkerfabrik blev 11 år senere opført på den hvide trekantede grund nederst på kortet, der er angivet som Exercerplads.

Billedteksten stammer fra en indrammet version af billedet dateret 1933 og lyder:
Billedet er antageligt taget fra et vindue i Toldbodbygningen. Opførelsen af Assens Sukkerfabrik. I Hjørnet til venstre Havnefogedboligen.
Transporten af kedlerne fra havnen til fabrikken. Over fabrikkens hovedbygning ses stilladstømmeret til opmuringen af skorstenen. Strandmøllens vindmølle er nedrevet og banens vandtårn under bygning. Mellem stationsbygningen og fabriksbygningen skimtes gartner Valdin´s tidl. traktørsted "Venners Lyst".

Kedelhuset på Assens Sukkerfabrik fotograferet kort efter åbningen. Der skulle bruges store mængder damp i roekampagnen til både at lave varmt vand til kogning af roerne, og til at drive alle fabrikkens maskiner.

Kedlerne på forrige billede var naturligvis kulfyrede, og beboerne i Assens var sandsynligvis glade for fabrikkens høje skorsten, der kunne lede kulrøgen væk fra byen. I forgrunden statsbanen til Tommerup, i midten - ved den lille skorsten - saftstationen og bagerst Vor Frue Kirke.

Det er ikke det rene pjat, at dyrke sukkerroer. I 1888 udgav De Danske Sukkerfabrikker bogen "Historie og Forsøgsnotater 1872-1888 samlede af W. A. Tutein" med en lang række tabeller med forsøgsresultater fra alle landets sukkerfabrikker og et udvalg af sukkerroedyrkere. Som eksempel vises resultaterne fra Møller Andersens roemark ved Salbrovad.

I de første år var der godt med lys og luft i fabrikkens store produktionshal.

Produktionshallen set i modsat retning.

Det beskidte arbejde var placeret i kælderen under fabrikken. Remtræk i loftet drev maskinerne.

Kort over den sydlige del af Assens by omkring år 1900 med sukkerfabrikken i midten. Under ordet "Fabrik" ses saftstationen, der er drejet ca 45 grader, så den passer til sidesporet fra Assens station. Indtil fabrikkens eget smalsporsnet blev etableret, blev op imod en tredjedel af alle roer leveret af Statsbanerne i normalsporede åbne godsvogne.

Staten havde (også dengang) belagt sukker med afgift, og i roekampagnen var et stort antal sukkertoldere udstationeret på landets sukkerfabrikker for at opkræve afgiften.

Det flotte indgangsparti på Assens Sukkerfabrik set fra Vor Frue kirketårn omkring 1905. Forrest ses Strandmølledammen og gartneriet "Skovly", helt til venstre saftstationen og helt til højre DSB´s remise på Assens station.

Da postkortbølgen skyllede ind over landet i begyndelsen af 1900-tallet, blev selv Assens Sukkerfabrik foreviget på flere forskellige kort.

Da det i 1910 blev besluttet at etablere et net af smalsporsbaner for at lette transporten af sukkerroer til fabrikken, gik arbejdet straks i gang. Vestfyn er temmelig kuperet, og der måtte flyttes meget jord fra gennemskæringer til dæmninger. Her er vi ved Hesle på nordbanen på vej mod Uglebjerg saftstation.

I sommeren 1910 ankom de 6 nye smalsporede damplokomotiver fra lokomotivfabrikken Henschel i Tyskland. De kunne leveres lige til døren på fabrikkens eget sidespor.

Den første prøvetur med det første lokomotiv på fabrikkens egen jernbane. I førerhuset står maskininspektør Jacob Christian Milling fra Sydfyenske Jernbaner.

Endnu et billede fra den første prøvetur - nu fra skovanlægget, hvor skovgæsterne fik en ekstra oplevelse.

Fyns Stiftsamt udarbejdede i 1909 et Reglement for kørsel på den nye roebane på vestfyn. Det var næsten identisk med et tilsvarende reglement udarbejdet af Lolland-Falsters stiftamt for roebanerne på Lolland. Reglementet ses her i 1929 udgaven.

Fotostop et sted på vestfyn omkring 1910.

Man fandt hurtigt ud af, at banen kunne bruges til andet end transport af sukkerroer, så uden for roesæsonen blev der kørt udflugtstog på banen. Et par bænke opsat i en nogenlunde rengjort roevogn, og så var man klar til afgang.

Man kunne naturligvis ikke byde byens spidser, at køre i roevogne, og havde derfor denne fine personvogn til de fornemme gæster.

I roesæsonen var samtlige roevogne i drift og kunne ikke bruges til persontransport, så disse meget pænt klædte personer måtte finde andre transportmuligheder - sandsynligvis deres ben.

Saftstationen på fabrikken i Assens blev udvidet i 1910 - sandsynligvis fordi man allerede havde besluttet, at saftstationen i Uglebjerg skulle nedlægges - hvilket skete i 1912.

Et tog med roeaffald er på vej op til afgang på østsiden af fabrikken. Roeaffaldet blev kørt retur til roeavlerne og anvendt som husdyrfoder. Til venstre den ombyggede og forhøjede saftstation.

Udkørslen fra den østlige side af fabrikken med en hestevogn holdende på overkørslen for Skovvej. Efter passage af Skovvej, svingede banen mod vest ind i skovanlægget, der ligger bag fotografen.

"Det gamle Bud" der var ansat på fabrikken til at gå ærinder i byen.

I 1921 gennemgik Assens sukkerfabrik en større ombygning, hvor bl.a. det gamle kedelhus blev revet ned, og et nyt opført med nye kedler.

På fabrikkens saftstation blev kogehuset ombygget med ny kælder. Til venstre ses de tre sidespor til modtagelse af roer i normalsporede godsvogne.

Sporplan for Assens Sukkerfabriks sidespor 1933

Et udsnit af DSBs sporplan for Assens station, der viser sukkerfabrikkens normalsporede sidespor med tilslutning til DSB stationen.

I 1923 fik færgen M/S Sønderjylland lagt 1.000 mm spor på dækket, så der nu kunne overføres roevogne fra Haderslev Amtsbaner på den anden side af Årøsund. Vogndrejeskiven var nødvendig, da færgelejet lå 90 grader på tværs i forhold til stationen.

Med bilismens fremmarch gik der ikke mange år, før den lille færge var for lille. Særligt i roesæsonen var det galt, og for at få alle roer over sundet, blev roerne læsset i pramme, der blev trukket til Assens og losset af en kran.

Skitse af S. A. Guldvang (farvelagt af redaktionen) der viser, hvordan man ved at ilægge en tredjeskinne på et spor gennem stationen, kunne køre de metersporede roevogne hele vejen fra færgelejet til fabrikken.

Her er hele DSBs sporplan for Assens station - Klik på billedet for en større version.

Carl Th. Dreyers kortfilm fra 1948 - "De nåede færgen" begynder i Assens havn, hvor de to hovedpersoner ankommer med færgen M/S Sønderjylland.

Der findes ikke ret mange billeder af 1.000 mm roevogne i Assens. Her er dog en halv vogn - ved et svineheld - kommet med på billedet. Den indeholder roeaffald, der skal retur til roeavlerne på Haderslev Næs. Til højre ses sukkerfabrikkens kran, der er ved at tømme en pram med roer og læsse dem på lastbiler, for videre transport til fabrikken.

M/S Sønderjylland i færgelejet i Assens omkring 1930. På dækket ses en af de metersporede roevogn fra Haderslev Amtsbaner.

I Aarøsund opkøbte Aarøsund Sukkerroedyrkerforening en del af stationsterrænet i 1938, da Haderslev Amtsbaner lukkede. Man købte også et lokomotiv og 64 roevogne, og kunne dermed fortsatte med at sende roer til Assens pr. jernbane og skib.

Et luftfoto af Assens Sukkerfabrik set mod nord. Det er sommer og lange rækker af roevogne står klar til sæsonen begynder. De hvide felter er slambassiner, hvor vandet fra rengøringen af roerne blev ledt ud, så jord, sten mv kunne bundfælde sig. For at undgå lugtgener, blev der tilsat kalk til vandet - deraf den hvide farve.

Endnu et luftfoto fra samme periode set mod vest, dog ikke fra samme overflyvning.

Smalsporsarealet på fabrikken set mod nordvest i 1944. Til venstre saftstationen, i midten vogntippeanlægget og til højre ankomst/afgangsristen.

Omkring 1950 overfløj Sylvest-Jensen Assens Sukkerfabrik i jagten på gode billeder, han efterfølgende kunne sælge til ejerne af de ejendomme, han havde fotograferet. På billedet er der ikke meget liv på den sommerlukkede fabrik.

Et udsnit af forrige billede der viser, at der også fandtes en lille meget lokal smalsporsbane på området, der sandsynligvis blev brugt til at bortkøre affald fra fabrikkens produktion.

Assens Sukkerfabrik set oppefra i midten af 1950´erne. Gennem årene blev der løbende opført nye mindre bygninger, siloer mv. på området.

Nu er vi fremme ved 1956, hvor Sylvest-Jensen igen var i luften over Assens. Der er stadig sommerferie.

Sandsynligvis samme overflyvning som forrige billede, dog set mod sydøst.

Ved fabrikkens vejerbod blev såvel jernbanevogne som lastbiler vejet før og efter aflæsning af roer, for på den måde at få noteret mængden af leverede roer fra de enkelte avlere.

M/S Sønderjylland på vej ind i havnen i Assens tungt læsset med roer. Hvad der ligner jernbanevogne, er i virkeligheden traktoranhængere på gummihjul.

Lok 2, 9 og 8 ved remisen en grå novemberdag i 1959.

Den nye bølgeblikremise (fra 1947) med en enkelt port set mod nord. I den modsatte ende af remisen var der to porte.

DdS AS 3 er netop ankommet til fabrikken med et læs friske sukkerroer.

Så er der afgang fra fabrikken med endnu et læs roeaffald. En mand med et rødt flag holder trafikken tilbage på Skovvej.

DdS AS 3 ved remisen på fabrikken.

Et par nysgerrige børn kravler rundt på DdS AS 9 i udkanten af Assens.

Det var kun de allertidligste jernbanefotografer, der nåede til Assens i tide, eftersom hele smalsporsnettet blev nedlagt ved afslutningen af roekampagnen i 1960.

Langt de fleste af Assens Sukkerfabriks vogne var naturligvis roevogne, men fabrikken havde også vogne til andre formål. Dette og de følgende billeder viser et udvalg af vognparken.

Den 22. marts 1962 udbrød der brand i det sukkerlager, der lå ud til Stationsvej. Sukker brænder rigtig godt, og det meste af lageret gik tabt.

DSB sporplan fra 1979. Nord er til højre!

Den 20. august 1989 arrangerede Dansk Jernbane-Klub særtogstur Odense-Assens og retur med DSB MH 317-CP-EH. I Assens blev der rangeret ind til sukkerfabrikken, hvor DSB Traktor 145 og et par museumsgodsvogne fra Jernbanemuseet blev anvendt til at få optaget en stribe tidstypiske billeder.

Efter lukningen af sukkerfabrikken i 2006, er mange af bygningerne overgået til andre formål (Se tidligere i teksten). Den høje skorsten er heldigvis også bevaret, og står i dag som et fyrtårn for hele Assens by.

Roebanerne

Kort over hovedbanen, der gik fra Assens sukkerfabrik til Kærum, hvor banen deltes i en nord- og en sydbane. Klik på kortet for en meget større version (åbner i et nyt faneblad).

Kort over sydbanen, der udgik fra Kærum, hvor hovedbanen deltes i en nord- og en sydbane, og endte ved saftstationen i Haarby. Klik på kortet for en meget større version (åbner i et nyt faneblad).

Kort over nordbanen, der udgik fra Kærum, hvor hovedbanen deltes i en nord- og en sydbane, og endte ved saftstationen i Uglebjerg. Klik på kortet for en meget større version (åbner i et nyt faneblad).

Kort over Salbrovadbanen, der udgik fra saftstationen i Salbrovad, og endte øst for Udby. Klik på kortet for en meget større version (åbner i et nyt faneblad).

Haarby saftstation

Haarby saftstation blev opført i 1910 samtidig med centralfabrikken i Assens, og en rørledning til at pumpe roesaft ind til Assens blev nedgravet. Der blev også anlagt en smalsporet bane kaldet sydbanen ind til Assens med et par sidespor undervejs. Ved Kærum lige inden nord- og sydbanen løb sammen, førtes banen under statsbanen Tommerup-Assens. Afstanden fra forgreningen af nord- og sydbanen til Haarby var ca 20 kilometer. I Haarby var foruden selve saftstationen også en forvalterbolig, en tosporet remise samt adskillige sidespor. Haarby blev nedlagt som saftstation i 1921, men fortsatte som modtagestation indtil lukningen af roebanenettet i 1961. Bygningen, der husede Haarby saftstation, blev nedrevet i 1983.

Saftstationen i Haarby blev placeret centralt i byen af samme navn.

Anlægsarbejdet er nået frem til Haarby saftstation på sydbanen, og det fejres med fællesfotografering.

En hilsen fra Haarby i form af et postkort fra ca 1915.

Dette billede er angivet til at være fra 1918, men kan også være fra 1913, hvor sukkerfabrikken inviterede Assens byråd og andre notabiliteter på en køretur til Haarby, med frokost hos Godsejer Brünigs-Hansen på Løgismose.

Ved Kærum, lige efter delingen af nord- og sydbanen, blev sydbanen ført under statsbanen Tommerup-Assens.

Der luges ukrudt på sydbanen ved Sarup i 1926.

Lok 8 og lok 9 i en pause i arbejdet på sidesporet ved Gundershøj på sydbanen.

På Danmark set fra luften ligger over 5 millioner luftfotos, hvor det er muligt at følge de dele af roebanerne, der løb gennem bebyggede områder. Her er et billede af Snave mejeri, hvor ikke bare en del af sydbanen er kommet med, men også sporskiftet ind til læssepladsen i Snave.

Her er læssepladsen i Snave fotograferet i "jordhøjde" med færdiglæssede roevogne på sidesporet.

Forvalterboligen på Haarby saftstation omkring 1920 med det stolte forvalterpar og (sandsynligvis) den unge pige i huset. Gennem portåbningerne ses saftstationbygningen.

Hovedbygningen i Haarby fotograferet omkring 1920.

En af Henschelmaskinerne i Haarby med mandskab: lokofører, fyrbøder og togfører.

Et herligt billede fra Strandgade 67 i Haarby der viser, hvor nemt det var at anlægge jernbaner i gamle dage. Måske (forhåbentlig) var ejeren af ejendommen selv roeavler.

I den sydlige udkant af Haarby passerede roebanen Haarby mejeri med eget sidespor.

Haarby saftstation set mod vest i 1950. Nederst til venstre kommer banen ind fra Assens, og passerer på venstre hånd remisen, der dog ikke var i brug som remise i ret mange år. Over remisen ses forvalterboligen og bag denne selve saftstationbygningen.

Samme motiv tre år senere - nu set mod syd. En mere central placering i Harby finder man næppe.

Så er endnu et fuldtlæsset roetog klar til at køre de ca 20 kilometer ind til centralfabrikken i Assens. Til højre lidt af den gamle remise.

Et tog er ankommet fra Assens med roeaffald, der straks bliver læsset over i roeavlernes traktoranhængere.

Lokomotiverne blev i midten af 1950´erne forsynet med gule striber og advarselstrekant, for at forsøge at mindske antallet af ulykker med vejtrafikken i de mange overkørsler.

Damplokomotiver og stråtækte huse er normalt ikke nogen god kombination, da der blot skal en enkelt gnist til at starte en brand.

Salbrovad saftstation

Ca 6 kilometer nord for Assens anlagdes i 1910 Salbrovad saftstation med en ca 20 kilometer lang roebane, der dog aldrig fik forbindelse med det øvrige roebanenet ved Assens. Via en rørledning pumpedes roesaften ind til fabrikken i Assens. Der var fast 2 lokomotiver stationeret i Salbrovad og til det formål opførtes en tosporet remise. Salbrovad roebanen snoede sig nordpå i et kuperet terræn med enkelte sidespor undervejs, og endte øst for Udby (ca 10 kilometer sydøst for Middelfart). I 1942 blev Salbrovad saftstation udvidet og spornettet omkring saftstationen blev omlagt. Ved lukningen af Salbrovadbanen efter kampagnen i 1951/52, blev to lokomotiver og 50 roevogne overført til Assens. Bygningen huser i dag (2026) Rigensborg antik og loppefund

Saftstationen i Salbrovad blev anlagt ved landevejen af samme navn ca 500 meter sydøst for landsbyen Sandager.

To lokomotiver skulle stationeres i Salbrovad, men da der ikke var sporforbindelse fra Assens, måtte lokomotiverne transporteres de 6 kilometer på landevejen. Første del af turen gik gennem Nørregade.

Her passerer transporten Nørregaard på Nørreallé.

Og her er man nået ud på Middelfartvej - Så er der ikke så langt igen.

I begyndelsen af 1900-tallet var der næsten ingen grænser for, hvad man kunne anvende som motiv til et postkort - selv en saftstation i Salbrovad. Forvalterboligen på billedet var magen til forvalterboligerne i Haarby og Uglebjerg.

Såvel saftstationer som forvalterboliger var alle tegnet af arkitekt Ove Petersen.

Tidens tand har bidt i dette billede af lok 5 i Salbrovad.

På Salbrovadbanen var der med jævne mellemrum anlagt læssepladser. Her er en af dem ved Nakkegård i landsbyen Nakke.

Her er en læsseplads lige vest for Ørslev, hvor banen skar Skovbovej.

Salbrovadbanen endte ved en lille klynge huse på hjørnet af Limosevej og Fyrstedgyden. Her var der en lille læsseplads med blot to spor.

Salbrovad saftstation set fra oven mod øst i 1939.

Vi er nu fremme ved 1951, som var det sidste år, hvor saftstationen var i drift. Der ser ud til at være fyret op under kedlerne, men der er stadig blade på træerne, så det må være tidligt i årets roekampagne.

I 1954 var der lukket og slukket i Salbrovad. Bygningerne var solgt og sporet pillet op. Øverst til højre ses stadig noget af roebanens tracé.

Uglebjerg saftstation

Uglebjerg saftstation blev opført i 1910 samtidig med centralfabrikken i Assens. Der blev nedgravet en rørledning ind til Assens, hvori roesaften kunne pumpes, og der blev ligeledes anlagt en ca 20 kilometer lang smalsporet bane (kaldet nordbanen) ind til fabrikken. Saftstationen lukkede allerede i 1912 (måske på grund af den store afstand til Assens), og i stedet blev saftstationen i Assens udvidet. Uglebjerg fortsatte dog som modtagestation, og alle roer blev herefter kørt ind til centralfabrikken via nordbanen. I Uglebjerg blev opført en forvalterbolig og en lille remise, og på banen ind til Assens fandtes adskillige sidespor og et par vigespor. Driften blev indstillet efter kampagnen i 1960 sammen med resten af roebanenettet.

På grund af det kuperede terræn, kom Uglebjerg saftstation til at ligge temmelig ensomt en lille kilometer sydvest for landsbyen Ørsted.

Et tungtlastet roetog, der netop var afgået fra Uglebjerg saftstation, nåede ikke ret langt, før det gik galt. Ved Uglebjerg mølledam skred dæmningen, og mindst fem vogne væltede om på siden. Tunge taljer blev rigget til for at bringe vognene på ret køl igen.

Endnu et billede fra uheldet. Afsporinger hørte næsten til dagens orden på det spinkle spor, så man havde stor erfaring i hurtigt, at få ryddet op.

Lok 9 er afsporet og væltet i kurven ved Nordby sø, og det var nødvendigt at ringe efter Falck, for at få den på højkant igen.

På nordbanen til Uglebjerg saftstation var der adskillige både korte og længere sidespor. Et af dem gik til Sø Søby og endte i denne sporvifte lige vest for byen. Banen fra Assens kommer ind øverst til venstre og sporet, der passerer Johan Rantzaus Vej og forsvinder ud af billedet til højre, fortsætter ca 500 meter til en større læsseplads. Det ser ud til, at der aflæsses kalkslam til jordforbedring.

Et andet sidespor på nordbanen gik til landsbyen Kaslunde. Oprindeligt løb banen lige gennem byen til læssepladsen, men da Aalborg Luftfoto fløj forbi omkring 1950, var banen afkortet 200 meter og endte nu ved kroen.

Det er ren Morten Korch idyl! På Gamtoftevej 30 i Volbro boede gårdejer Kaj Hansen, og han havde ingen problemer med at følge med i trafikken på nordbanen, der passerede få meter forbi hans hus. Han kunne også følge med i læsningen af roer på det lille stikspor på den anden side af vejen.

Lok 3 holder på Søren Nordbys Vej i Nordby med Nordbygård i baggrunden. Ingen af banens overkørsler var sikret på nogen måde.

Her ses Uglebjerg saftstation mod vest en sommerdag i 1939. Banen fra Assens kommer ind i billedet øverst til venstre, og på grund af terrænforholdene var det nødvendigt at bakke det sidste stykke ind til saftstationen.

I sommeren 1948 var der også fred og ro på Uglebjerg saftstation. Til venstre ses banen fra Assens (bag træerne) og den gamle remise. På stationsterrænet er flere rækker af roevogne hensat.

Saftstationen set mod sydøst i 1952. Ud til vejen ses forvalterboligen, der var identisk med forvalterboligerne i Haarby og Salbrovad. Remisen var tosporet.

Efter roekampagnen i 1960 blev hele roebanenettet på vestfyn nedlagt, og roeavlerne måtte nu selv køre deres roer ind til Assens med traktorer og lastbiler. På saftstationen er sporet her i sommeren 1961 pillet op, og bygningerne sandsynligvis allerede solgt til private.

Kolding saftstation

For at øge tilførslen af roesaft til Assens sukkerfabrik, opførte De danske Sukkerfabrikker i 1899 en saftstation i Kolding. Et sidespor fra statsbanestationen i Kolding blev anlagt og ført over Kolding å på en ny bro, til et areal syd for byen umiddelbart øst for Kolding Sydbanegård (tilhørende Kolding Sydbaner).
Der blev ikke anlagt nogen smalsporsbane i forbindelse med saftstationen, da roedyrkningen ikke fandt sted i saftstationens nærmeste oplagt. I de første mange år kom roerne i normalsporede åbne godsvogne fra DSB stationer nord og syd for Kolding, samt fra privatbanerne Kolding Sydbaner, Kolding - Egtved Jernbanen og Troldhede - Kolding - Vejen Jernbanen. I løbet af trediverne flyttedes mere og mere af transporten over på landevejen. Frem til 1949 blev alle roer aflæsset med håndkraft; hestevogne, lastbiler mv. blev aflæsset af kusken/chaufføren mens jernbanevogne blev aflæsset af saftstationens personale. I 1949 kom over 3/4 af alle roer via landevejen, og roedyrkerne fik besked på at montere deres lad med hængsler, så vognene på saftstationens nye tippeanlæg kunne aflæsses ved at tippe ladet til den ene side.
Roesaften blev sejlet til Assens i tankskibet S/S Gustav, bygget 1899 og ejet af DdS. Senere indsatte selskabet andre tankskibe: S/S Adolf, S/S Henriette, S/S Toto, M/S Carl, M/S Erik og M/S Beta. M/S Beta kunne laste 425 kubikmeter roesaft og gøre 3 dobbeltture i døgnet. (Link til skibsliste).
Skyllevandet fra roerne indeholdt store mængder jord, ler, småsten mm, og blev i mange år blot ledt ud i Kolding fjord. I 1949 anlagdes et slemmebassin på ca 75 x 75 meter, hvor jorden i vandet kunne bundfældes, og det næsten rene vand derefter ledes ud i fjorden. Én gang årligt skulle bassinet tømmes for ca 6.000 kubikmeter pløre, og det foregik med en slæbeskovl på en wire, der skovlede pløret op i smalsporede tipvogne, der derefter blev kørt ud og tippet i fjorden ved et område kaldet "Sorte Bro". Dette system blev i 1953/54 afløst af en pumpestation.
Kolding saftstation blev nedlagt efter roekampagen i 1970, og roerne blev herefter kørt til Assens med lastbil. Bygningen blev først revet ned i 2004.

Kolding Social-Demokrat den 19. oktober 1910
En Damper grundstødt i Fjorden. Damperen "Gustav", der besørger Trafiken fra Assens Sukkerfabrik til Saftstationen her i Kolding, løb i Gaar Morges paa Grund i Fjorden ude ved Stenderuphage. Sidste Nat lykkedes det Damperen at komme flot igen ved egen Hjælp og den kom derpaa ind i Havnen. I Morges afsejlede den igen til Assens, og Uheldet har ikke haft synderlig Indvirkning paa Driften paa Saftstationen.

Middelfart Venstreblad den 12. december 1913
Dampskibet "Gustav", der nu har gjort sin sidste Rejse med Saft fra Kolding til Assens Sukkerfabrik, er nu klar til at påbegynde sin sædvanlige Fragtfart og laster i Dag Sukker til Kolding — Den af de danske Sukkerfabriker lejede Damper "Gudrun" af Gøteborg ventes i Dag for at laste Sukker for første Gang i denne Kampagne.

Kort over sporforløbet syd for Kolding å ved forlægningen af åen i 1916-17.

På dette kortudsnit fra 1912 ses, at de tre spor ved roelageret oprindeligt endte i en vogndrejeskive. På kortet fra 1916 er vogndrejeskiven væk.

Omkring 1921 blev Kolding Sydbaners forbindelsesspor nedlagt, og et nyt spor anlagt gennem saftstationen til et sporskifte ved Hejlsmindebanens indkørselssignal. Fra Signalposten 1989/2.

Jernbroen, der førte sidesporet fra DSB stationen til saftstationen over Kolding å. I 1917 blev åen forlagt ca 100 meter sydligere, og en ny og større bro af beton blev opført. Den gamle jernbro blev i 1923 opsat ved Hejlsminde station på Kolding Sydbaner.

Et noget uldent billede fra saftstationens tidlige år. En lukket godsvogn og en åben godsvogn med bremsehus holder på stiksporet.

Stadig i de tidlige år med et intermistisk spor i forgrunden. Mon forvalteren netop har købt ny bil?

De danske Sukkerfabrikker havde ingen lokomotiver stationeret i Kolding, så al rangering på saftstationens sidespor foregik med heste.

Når roeavlerne havde afleveret deres last af roer i roelageret, kunne de køre over til fabrikken og få udleveret den samme mængde snittet og kogt roeaffald, der blev anvendt som husdyrfoder.

I begyndelsen af 1930´erne kom 2/3 af roerne med jernbane; i 1955 var dette tal faldet til 1/10. De to vogne forrest i billedet er KS P 25 og en DSB PUR.

Samme sted som før - Nu i 1933 med DSB P-vogne ved roelageret.

Her er et udsnit af et luftfoto over Kolding fra 1936, hvor saftstationen lige er kommet med i underkanten af billedet. Fabrikken afventer starten på årets roekampagne.

KS 1 ved saftstationens vejerbod under anden verdenskrig. Der må være ankommet usædvanligt mange godsvogne den dag, siden man har fået assistance fra naboen Kolding Sydbaner.

Samme motiv som forrige billede - Nu med saftstationens egen "rangermaskine" i forgrunden.

Sylvest-Jensen var i 1947 på vingerne over Kolding og optog bl.a. dette fine billede. Sporene til højre er Kolding Sydbaners to hovedspor til henholdsvis Hejlsminde og Vamdrup samt et udtræksspor fra Kolding Sydbanegård. De to store indhegninger er til aflevering af roer, og den lille indhegning er til udlevering af roeaffald.

I 1949 blev et nyt roemagasin med tippegrube og transportbånd ibrugtaget. Det blev i 1952/53 efterfulgt af et tilsvarende anlæg.

Da det fyldte slemmebassin skulle tømmes for 6.000 kubikmeter bundfældet jord i 1951, monterede man en slæbeskovl på en wire, og trak den fyldte skovl op ad en rampe til aflæsning.

Fra rampen kunne indholdet læsses ned i en række tipvogne trukket af Pedershåb 171/1936, som entreprenøren Halvor Carl Ervald ejede.

Via en 600 mm smalsporsbane blev jorden kørt ud på en intermistisk pælebro og tippet i Kolding fjord.

Lastbilerne holder i kø for at tippe deres last af roer af, så de på transportbåndet kan blive ført op i roelageret. I baggrunden ser det ud, som om man er ved at tømme jernbanevogne for roer og over i lastbiler, for derefter at køre roerne 20 meter over til tippeanlægget.

Endnu et godt Sylvest-Jensen billede optaget i 1957. Nederst i billedet ses de tidligere traceer fra Kolding Sydbaners (KS) to hovedspor. KS blev nedlagt i 1948, og forbindelsessporet ind til saftstationen blev afbrudt. Øverst til højre ses broerne over Kolding å med sporet, der fører op til statsbanestationen.

Hele fabriksområdet set fra oven omkring 1957. Til højre ses resterne af det store slemmebassin. Til venstre, på den anden side af Østerbrogade, ses taget af den tidligere rundremise fra Kolding Sydbaner.

Broerne over den forlagte Kolding å fotograferet mod syd i 1960. I baggrunden ses vejerbod og tippeanlæg. Dette år leveredes 1,9% af roene til saftstationen med jernbanen.

Det første tankskib på ruten til Assens var S/S Gustav, bygget af Kjøbenhavns Flydedok & Skibsværft i 1899. Skibet blev i 1962 ombygget til M/S ved installation af en MaK dieselmotor på 255 hk.

Synes du om artiklen?
Del den!

Næste artikel:
Gørlev Sukkerfabrik