Jernbaneartikler på Jernbanen.dk
Gørlev Sukkerfabrik
Af: Tommy Nilsson
Gørlev Sukkerfabrik blev grundlagt i 1911 som Sukkerfabrikken Vestsjælland A/S. Der blev anlagt et stort net af 700 mm smalsporsbaner, der nåede en udstrækning på over 100 kilometer fra Kalundborg i nord til syd for Slagelse. I næsten 50 år udførte 7 damplokomotiver et enormt transportarbejde før de blev udkonkurreret af lastbiler.

Indholdsfortegnelse
Historien
En vestsjællandsk Sukkerfabrik?
Ringsted Folketidende den 7. juni 1910.
Efter hvad „Sorø Amtst." erfarer, har Godsejer Lawaetz til Kalundborg Ladegaard i nogen Tid arbejdet paa at faa tegnet det nødvendige Roeareal til en Sukkerfabrik i Vestsjælland, og paa et Møde i Gaar i Gørlev oplystes det, at der var tegnet godt 4000 Tdr. Land. Hvis de danske Sukkerfabrikker ikke vil rejse Fabrikken, er det Lawaetz' Hensigt at faa den rejst med Støtte fra anden Side.
Sukkerfabrik i Vestsjælland
Lolland-Falsters Stifts-Tidende den 22. juni 1910.
Der holdes i denne Tid Møder rundt omkring i Vestsjælland, særlig i Egnen mellem Slagelse og Kalundborg, angaaende Planerne om en Sukkerfabrik i Vestsjælland, og, som forleden omtalt, synes det at være Meningen at rejse Fabrikken, enten De danske Sukkerfabrikker ville bygge den eller ej. Fabriken skal ligge ved Tissø, enten ved Gørlev eller Fuglede, og der vil, under Forudsætning af den nødvendige Tilslutning, blive lagt Spor over Kirke Helsinge, Mullerup, Drøsselbjerg og Kirke Stillinge til Keldstrup.
Hvis alt gaar vel, mener man, at Fabrikken kan komme i Gang i Efteraaret 1911, saa Dyrkningen af Sukkerroer kan begynde næste Foraar. Der er foreløbig tegnet 5840 Tdr. Land, heraf 4000 Tdr. Land Herregaardsjord. Efter den stedfindende Udvidelse af Arealet ved de gamle Fabrikker og Anlæget af Fabrikken ved Sakskøbing, bør Sjællænderne sikkert betænke sig paa at bygge to ny Fabrikker.
Sukkerroedyrkningen
Slagelse Avis den 4. juli 1910.
Paa et af nogle af Fuglebjergsegnens Landmænd afholdt Møde i Fuglebjerg Kro i Lørdags Aftes var der god Stemning for Tegning af Arealer til den paatænkte Sukkerfabrik i Vestsjælland paa Betingelse af, at der anlægges Spor fra Fuglebjerg til Sandved, og at Fabrikken kommer ind under de danske Sukkerfabrikker.
Den nye Sukkerfabrik
Dagbladet København den 18. juli 1911.
Det Rygte, der i nogen Tid har været fremme om Starten af en ny Sukkerfabrik her paa Sjælland, antog paa Børsen i Gaar saa fast Form, at det nu sikkert kan betragtes som givet, at Fabrikken bliver til Virkelighed. Sjælen i det nye Foretagende er Godsejer Carl Lawaetz fra Kalundborg Ladegaard, der, efter hvad han personlig oplyste for os under en Samtale, vi havde med ham i Aftes, har faaet pekuniær Støtte til Sagen fra en formaaende Slægtning i Udlandet. Hr. Lawaetz fortæller, at han haaber, der vil kunne tages fat paa Byggeriet i den nærmeste Fremtid, idet Københavns Laane- og Diskontobank har givet Løfte om at finansiere Foretagendet.
Fabriken, der skal ligge ved den lille Stationsby Gørlev mellem Kalundborg og Slagelse, skal kun baseres paa Eksport til Udlandet. Den skal ikke have Raffinaderi, men kun fremstille Raasukker, og den vil — siger Godsejer Lawaetz - saaledes ikke blive Konkurrent til De danske Sukkerfabrikker. Efter hvad vi fra anden Side erfarer, skal Fabrikken startes med en Aktiekapital paa 2 Mill. Kr., af hvilke Hr. Lawaetz forlods overtager omkring ved den ene Fjerdedel.
Den nye Sukkerfabrik - Dens Navn og dens Kapital - Den faar baade Havne- og Baneforbindelse
Dagbladet Riget den 19 juli 1911.
Den nye Sukkerfabrik, om hvis Oprettelse vi igaar bragte Meddelelse, skal ligge ved Gørlev Station mellem Slagelse og Kalundborg. Fabrikens Navn bliver "Sukkerfabriken Vestsjælland", og med Hensyn til dens Kapital — af hvilken Aktiekapitalen meget snart vil blive udbudt — forlyder det, at Foretagendet kommer til at raade over 4—5 Millioner Kroner.
I en nær Fremtid paabegyndes Opførelsen af forskellige af Fabriksbygningerne, og de vil staa færdige til Foraaret, saaledes at Driften kan begyndes i 1912. Fabriken vil rimeligvis ved en smalsporet Bane blive sat i Forbindelse med Mullerup Havn, der er et bekvemt Afskibningssted. Størstedelen af det til Sukkerroedyrkning tegnede Areal ligger omkring Gørlev. Ialt er der tegnet henved en halv Snes Tusende Tønder Land.
Sukkerfabriken kommer
Holbæk Amts Venstreblad den 14. september 1911.
Godsejer Carl Lawaetz meddeler R. B. at han i Gaar har erhvervet de til den planlagte Sukkerfabrik ved Gørlev Station fornødne Arealer, og at forskellige tyske Banker staar beredte til at financiere Foretagendet. I Følge „Kal. Avis“ bliver Aktiekapitalen i den ny Sukkerfabrik 2 Mill. Kr. Arbejdet paa Opførelsen af Fabrikken vil straks blive paabegyndt. Den skal være færdig til Brug 1. Oktober 1912.
Ringsted Folketidende den 7. juni 1910.
Efter hvad „Sorø Amtst." erfarer, har Godsejer Lawaetz til Kalundborg Ladegaard i nogen Tid arbejdet paa at faa tegnet det nødvendige Roeareal til en Sukkerfabrik i Vestsjælland, og paa et Møde i Gaar i Gørlev oplystes det, at der var tegnet godt 4000 Tdr. Land. Hvis de danske Sukkerfabrikker ikke vil rejse Fabrikken, er det Lawaetz' Hensigt at faa den rejst med Støtte fra anden Side.
Sukkerfabrik i Vestsjælland
Lolland-Falsters Stifts-Tidende den 22. juni 1910.
Der holdes i denne Tid Møder rundt omkring i Vestsjælland, særlig i Egnen mellem Slagelse og Kalundborg, angaaende Planerne om en Sukkerfabrik i Vestsjælland, og, som forleden omtalt, synes det at være Meningen at rejse Fabrikken, enten De danske Sukkerfabrikker ville bygge den eller ej. Fabriken skal ligge ved Tissø, enten ved Gørlev eller Fuglede, og der vil, under Forudsætning af den nødvendige Tilslutning, blive lagt Spor over Kirke Helsinge, Mullerup, Drøsselbjerg og Kirke Stillinge til Keldstrup.
Hvis alt gaar vel, mener man, at Fabrikken kan komme i Gang i Efteraaret 1911, saa Dyrkningen af Sukkerroer kan begynde næste Foraar. Der er foreløbig tegnet 5840 Tdr. Land, heraf 4000 Tdr. Land Herregaardsjord. Efter den stedfindende Udvidelse af Arealet ved de gamle Fabrikker og Anlæget af Fabrikken ved Sakskøbing, bør Sjællænderne sikkert betænke sig paa at bygge to ny Fabrikker.
Sukkerroedyrkningen
Slagelse Avis den 4. juli 1910.
Paa et af nogle af Fuglebjergsegnens Landmænd afholdt Møde i Fuglebjerg Kro i Lørdags Aftes var der god Stemning for Tegning af Arealer til den paatænkte Sukkerfabrik i Vestsjælland paa Betingelse af, at der anlægges Spor fra Fuglebjerg til Sandved, og at Fabrikken kommer ind under de danske Sukkerfabrikker.
Den nye Sukkerfabrik
Dagbladet København den 18. juli 1911.
Det Rygte, der i nogen Tid har været fremme om Starten af en ny Sukkerfabrik her paa Sjælland, antog paa Børsen i Gaar saa fast Form, at det nu sikkert kan betragtes som givet, at Fabrikken bliver til Virkelighed. Sjælen i det nye Foretagende er Godsejer Carl Lawaetz fra Kalundborg Ladegaard, der, efter hvad han personlig oplyste for os under en Samtale, vi havde med ham i Aftes, har faaet pekuniær Støtte til Sagen fra en formaaende Slægtning i Udlandet. Hr. Lawaetz fortæller, at han haaber, der vil kunne tages fat paa Byggeriet i den nærmeste Fremtid, idet Københavns Laane- og Diskontobank har givet Løfte om at finansiere Foretagendet.
Fabriken, der skal ligge ved den lille Stationsby Gørlev mellem Kalundborg og Slagelse, skal kun baseres paa Eksport til Udlandet. Den skal ikke have Raffinaderi, men kun fremstille Raasukker, og den vil — siger Godsejer Lawaetz - saaledes ikke blive Konkurrent til De danske Sukkerfabrikker. Efter hvad vi fra anden Side erfarer, skal Fabrikken startes med en Aktiekapital paa 2 Mill. Kr., af hvilke Hr. Lawaetz forlods overtager omkring ved den ene Fjerdedel.
Den nye Sukkerfabrik - Dens Navn og dens Kapital - Den faar baade Havne- og Baneforbindelse
Dagbladet Riget den 19 juli 1911.
Den nye Sukkerfabrik, om hvis Oprettelse vi igaar bragte Meddelelse, skal ligge ved Gørlev Station mellem Slagelse og Kalundborg. Fabrikens Navn bliver "Sukkerfabriken Vestsjælland", og med Hensyn til dens Kapital — af hvilken Aktiekapitalen meget snart vil blive udbudt — forlyder det, at Foretagendet kommer til at raade over 4—5 Millioner Kroner.
I en nær Fremtid paabegyndes Opførelsen af forskellige af Fabriksbygningerne, og de vil staa færdige til Foraaret, saaledes at Driften kan begyndes i 1912. Fabriken vil rimeligvis ved en smalsporet Bane blive sat i Forbindelse med Mullerup Havn, der er et bekvemt Afskibningssted. Størstedelen af det til Sukkerroedyrkning tegnede Areal ligger omkring Gørlev. Ialt er der tegnet henved en halv Snes Tusende Tønder Land.
Sukkerfabriken kommer
Holbæk Amts Venstreblad den 14. september 1911.
Godsejer Carl Lawaetz meddeler R. B. at han i Gaar har erhvervet de til den planlagte Sukkerfabrik ved Gørlev Station fornødne Arealer, og at forskellige tyske Banker staar beredte til at financiere Foretagendet. I Følge „Kal. Avis“ bliver Aktiekapitalen i den ny Sukkerfabrik 2 Mill. Kr. Arbejdet paa Opførelsen af Fabrikken vil straks blive paabegyndt. Den skal være færdig til Brug 1. Oktober 1912.
I 1911 stiftede en kreds af sjællandske landmænd med godsejer Carl Lawaetz i spidsen Sukkerfabrikken Vestsjælland A/S. Der blev tegnet aktier for 2 millioner kroner, og opførelsen af en stor fabrik ved statsbanerne station i Gørlev blev påbegyndt. De store mængder vand til bl.a. vask af roerne blev skaffet fra Tissø, hvorfra der blev anlagt pumpestation og en 5 kilometer lang rørledning til fabrikken. Der blev samtidig givet tilladelse til at hente 3,5 millioner kubikmeter vand pr. år fra søen. Det tyske firma F. Schichau i Elbing leverede den maskinelle udrustning til fabrikken samt ingeniører og arbejdere, der forestod opførelsen og igangsættelsen af fabrikken. Sidst men ikke mindst blev der indgået aftaler med landmænd på hele Vestsjælland, der samlet tegnede sig for et overraskende stort areal udlagt til dyrkning af sukkerroer.

Den ny Sukkerfabrik - Aktiekapitalen 4 Gange overtegnet - Trængsel udenfor Revisionsbanken
Social-Demokraten den 30. september 1911.
I Gaar Formiddags Kl. 10 begyndte Aktietegningen til den af Godsejer Lawaetz startede Sukkerfabrik ved Gørlev. Hele Aktiekapitalen er som bekendt 2 Millioner Kroner, deraf er den ene Million tegnet forud; tilbage var 1 Million Kroner. Denne Tegning blev et storslaaet Vidnesbyrd om den Tro, der blandt Byens Smaakapitalister er til et Foretagende mod »Ringen«.
Allerede forinden Banken aabnede, stod Folk i Kø udenfor Lokalerne paa Købmagergade. Det var mest Folk, der købte en a to Aktier. De sædvanlige Storkapitalister, der køber gennem Vekselerer, holdt sig tilbage. Der var heller ingen Brug for dem, thi da Banken Kl. 2 ophørte med Tegningen, var Beløbet overtegnet 4 Gange. Dette betyder, at Banken maa foretage en Reduktion, saaledes at Folk, der har ønsket at købe to eller flere Aktier, kommer til at nøjes med en enkelt Aktie.
Det, at Sukkerringen gennem sine Forbindelser med Storbankernes ledende Mænd Gang paa Gang har slaaet Foretagendet ned, viser sig at have været en aldeles enestaaende Reklame for Hr. Lawaetz Projekt.
Den ny Sukkerfabrik - Licitationer for 414,000 Kr.
Social-Demokraten den 20. oktober 1911.
Efter Indstilling af Arkitekt Duhm har Bestyrelsen for Lawaetz’ nye Sukkerfabrik »Vestsjælland« i Gaar paa et Møde i Gørlev overdraget Tømrerarbejdet ved den ny Fabriksbygning til Tømrermester Kornerup-Koch, København, til en Overslagssum af 114,000 Kr. Murerarbejdet, derunder indbefattet Udgravning og Planering, overdroges Murermester E. Pihl, København, hvis Overslag lyder paa godt 300,000 Kr., nemlig for det egentlige Murerarbejde 266,000 Kr. og for Jordarbejdet ca. 35,000 Kr. Arbejdet paabegyndes allerede førstkommende Mandag.
Den sydlige Roebane
Kallundborg Avis den 16. december 1911.
Man er nu begyndt at udstikke den sydlige Roebane. Den vil ifølge „Sorø Amtstidende“ fra Gørlev Sogn gaa ind i den vestlige Del af Gierslev Sogn, hvorfra den saa, hvis den føres videre, skal gaa ind i Stillinge Sogn, sandsynligvis mellem Byerne Øster- og Kirke-Stillinge og videre til et Punkt i Nærheden af Kjeldstrup.
Sukkerfabriken „Vestsjælland“
Dagbladet Riget den 28. januar 1912.
150,000 Pund Sukkerroefrø er i disse Dage ankommet til Kalundborg, hvor det er blevet opmagasineret for om en Maaneds Tid at blive fordelt til Roedyrkerne, der er knyttede til den nye Sukkerfabrik „Vestsjælland“ i Gørlev. Prisen pr. Kilo Frø antages at blive 1 Kr. 30 Øre imod 70 Øre ifjor.
Gørlev Sukkerfabriks Roebaneanlæg
Roskilde Avis den 26. februar 1912.
Sukkerfabriken „Vestsjælland“ aabnede i Lørdags de 13 Tilbud, der var indkomne paa Anlæg af en Roebane fra Fabriken i Gørlev til Lerchenborg. Det laveste Tilbud er paa 88,908 Kr. og er indgivet af Entreprenørfirmaet Gunnarson & Sv. Petersen, det samme Firma, der anlægger Dobbeltsporet over Fyn. Efter Forlydende er der størst Udsigt til, at Firmaet faar overdraget Arbejdet.
Materiel til Roebanen foreløbig til et Beløb af en kvart Mill. Kr.
Kallundborg Avis den 1. marts 1912.
Sukkerfabrikkens Bestyrelse har nu truffet Bestemmelse om, hvilke Firmaer, der skal levere Materiellet til Roebanen fra Gørlev til Lerchenborg.
Skinneleverancen vil udgøre over 1200 Tons. Skinnerne skal leveres af et stort Berlinerfirma Orenstein & Koppel — Arthur Koppel, gennem Firmaet Sophus Berendsen, København. Skinnerne bliver af rhin-westfalsk Materiale og garanteres af samme Godhed som de Skinner, der leveres til de prøjsiske Statsbaner. Leverancesummen for Skinnerne udgør over 100,000 Kr.
Svellerne skal leveres af det københavnske Firma H. Collstrop. Svellerne kommer fra Danzig, og Leveringssummen andrager ligeledes godt 100,000 Kr.
Hos Firmaet Arnold Jung i Dortmund er der bestilt 4 Lokomotiver til Roebanen. De bliver af 70—80 H. Kraft og repræsenterer en samlet Sum af omkring 50,000 Kr. Med Hensyn til Roevognene er der endnu ikke truffet nogen Bestemmelse.
Vandet til Sukkerfabrikken i Gørlev
Kallundborg Avis den 6. marts 1912.
I Amtsraadets Møde i Dag forelaa Andragende fra Landinspektør Rørup i Kallundborg for Bestyrelsen for Sukkerfabrikken i Gørlev om Samtykke til at føre en Vandledning, som skal føre Vand fra Tissø til Sukkerfabrikken, under Nedre Halleby Aa.
Tilladelsen er givet paa de af Vandløbsudvalget og Vandløbsinspektøren indstillede Betingelser, hvorhos Opmærksomheden er henledet paa, at Tissø saa vel som de til og fra Søen førende Hovedvandløb staa under offentligt Tilsyn, og at Tilladelsen intet afgør med Hensyn til Fabrikkens Adgang til at benytte Vandet i Søen til Oppumpning til Fabriksbrug.
Man har endvidere intet haft imod, at Ledningen anbringes i Vejgrøften paa Gørlev-Bakkendrup Kommunes Biveje Nr. 6 og 7 og gennem Bivejene Nr. 6 og 1, naar Nedlægningen sker med Sogneraadets Tilladelse og Vejterrænet behørigt retableres.
Grusningen begynder
Kallundborg Avis den 21. marts 1912.
Endelig er grusningen af Høng–Eierslev–Solbjerg Roebane begyndt idet banen i dag har fået overladt et lokomotiv fra sukkerfabrikken. Det er en lille maskine, der er lånt af Hedeselskabet (Jung 1771 eller Orenstein 4883).
Roebanerne til Sukkerfabrikken i Gørlev
Kallundborg Avis den 4 maj 1912.
Roebanen fra Lerchenborg til Gørlev er nu udgravet i hele sin Længde. Tilbage staar Grusningen, Svelle- og Skinnelægningen. Paa Banen Gørlev—Kjeldstrup har Entreprenøren, Hr. Lauritz Petersen, allerede begyndt Udgravningen, og paa Falkenstenbanen er Projekteringen færdig. I de sidste Dage har Landinspektør Rørup opmaalt Solbjergbanen, og paa Mandag begynder man paa Nivelleringen. Alle de nævnte Baner skal som bekendt staa færdige til Roesæsonens Begyndelse. Foruden de ca. 900 Tons Skinner, der gaar over Kallundborg Havn, kommer der en Del ad Banen til Slagelse.
Den ny Sukkerfabrik i Gørlev
Berlingske Tidende den 8. juli 1912.
Arbejdet med den nye Sukkerfabrik skrider rask fremad, og efter de mange Striker i Foraaret, synes der nu at være kommet nogenlunde Ro i Arbejdsforholdene. Man venter, at Sukkerfabriken som bebudet kan staa færdig til Efteraaret. Der er imidlertid allerede Planer oppe om en Udvidelse. Af Hensyn til den Mængde Reb, Sække og Pakkasser, der bliver Brug for, vil der blive opført særlige Fabriker, saaledes at man selv kan fremstille disse Brugsartikler.
100 Roebanearbejder striker
Berlingske Tidende den 16. juli 1912.
I Lørdags var der Rejsegilde paa den nye Sukkerfabrik i Gørlev og samtidig var der en lille Festlighed, under hvilken Godsejer Carl Lawaetz bebudede, at Fabriken skulde staa færdig den 1ste Oktober 1912. Skønt alt endnu synes at være et Kaos, er der ingen, som nærer Tvivl om, at det bliver saaledes.
Medens Fabriken altsaa nok bliver færdig, vil det komme til at knibe med Roebanerne. Paa Strækningen fra Gørlev sydpaa forbi Slagelse til Falkensten Gods er man langt tilbage og dertil kommer, at samtlige Arbejdere igaar nedlagde Arbejdet. De forlangte Timelønnen sat op fra 35 Øre til 40 Øre, og da det nægtedes dem, gik alle 100 Mand deres Vej.
Næstved Tidende den 15. oktober 1912
Sukkerfabrikken "Vestsjælland" i Gørlev er nu snart færdig. For Tiden mures Svømmerenderne, hvorigennem Roerne af en Vandstrøm skal føres til Roevasken og videre til en stor Snittemaskine. Fabriken tager sig ret imponerende ud med sine mægtige Bygninger og den høje Skorsten. Det er interessant under fagkyndig Vejledning at gaa fra
Rum til Rum og følge Roernes Gang, efterhaanden som de forvandles til Sukker.
Til venstre ligger Kedelbygningen. I den ligger 15 store Dampkedler. Foran Bygningerne ser man en Bunke raa Kalk, hvoraf der skal bruges store Mængder til Fremstillingen af Sukkeret. Man mener, som tidligere nævnt, at skulle have det hele færdigt først i November, hvorefter man gaar i Gang med det Arbejde, der venter. Under normale Forhold plejer man paa Sukkerfabrikerne at kunne slutte Kampagnen ind under Jul. I Gørlev vil man sandsynligvis stærkt nærme sig Foraaret, forinden Kampagnen kan afsluttes.
Slagelse-Posten den 22. november 1912
Det første Roetog kører i Morgen paa Strækningen fra Lerchenborg til Sukkerfabriken, hovedsagelig for at prøve Driftsforholdene. Ad Solbjergbanen er man naaet saa langt med Sporlægningen, at der nu er rangeret Roevogne til Vestervang. Roevognene skal foreløbig benyttes til Materiale.
Social-Demokraten den 30. september 1911.
I Gaar Formiddags Kl. 10 begyndte Aktietegningen til den af Godsejer Lawaetz startede Sukkerfabrik ved Gørlev. Hele Aktiekapitalen er som bekendt 2 Millioner Kroner, deraf er den ene Million tegnet forud; tilbage var 1 Million Kroner. Denne Tegning blev et storslaaet Vidnesbyrd om den Tro, der blandt Byens Smaakapitalister er til et Foretagende mod »Ringen«.
Allerede forinden Banken aabnede, stod Folk i Kø udenfor Lokalerne paa Købmagergade. Det var mest Folk, der købte en a to Aktier. De sædvanlige Storkapitalister, der køber gennem Vekselerer, holdt sig tilbage. Der var heller ingen Brug for dem, thi da Banken Kl. 2 ophørte med Tegningen, var Beløbet overtegnet 4 Gange. Dette betyder, at Banken maa foretage en Reduktion, saaledes at Folk, der har ønsket at købe to eller flere Aktier, kommer til at nøjes med en enkelt Aktie.
Det, at Sukkerringen gennem sine Forbindelser med Storbankernes ledende Mænd Gang paa Gang har slaaet Foretagendet ned, viser sig at have været en aldeles enestaaende Reklame for Hr. Lawaetz Projekt.
Den ny Sukkerfabrik - Licitationer for 414,000 Kr.
Social-Demokraten den 20. oktober 1911.
Efter Indstilling af Arkitekt Duhm har Bestyrelsen for Lawaetz’ nye Sukkerfabrik »Vestsjælland« i Gaar paa et Møde i Gørlev overdraget Tømrerarbejdet ved den ny Fabriksbygning til Tømrermester Kornerup-Koch, København, til en Overslagssum af 114,000 Kr. Murerarbejdet, derunder indbefattet Udgravning og Planering, overdroges Murermester E. Pihl, København, hvis Overslag lyder paa godt 300,000 Kr., nemlig for det egentlige Murerarbejde 266,000 Kr. og for Jordarbejdet ca. 35,000 Kr. Arbejdet paabegyndes allerede førstkommende Mandag.
Den sydlige Roebane
Kallundborg Avis den 16. december 1911.
Man er nu begyndt at udstikke den sydlige Roebane. Den vil ifølge „Sorø Amtstidende“ fra Gørlev Sogn gaa ind i den vestlige Del af Gierslev Sogn, hvorfra den saa, hvis den føres videre, skal gaa ind i Stillinge Sogn, sandsynligvis mellem Byerne Øster- og Kirke-Stillinge og videre til et Punkt i Nærheden af Kjeldstrup.
Sukkerfabriken „Vestsjælland“
Dagbladet Riget den 28. januar 1912.
150,000 Pund Sukkerroefrø er i disse Dage ankommet til Kalundborg, hvor det er blevet opmagasineret for om en Maaneds Tid at blive fordelt til Roedyrkerne, der er knyttede til den nye Sukkerfabrik „Vestsjælland“ i Gørlev. Prisen pr. Kilo Frø antages at blive 1 Kr. 30 Øre imod 70 Øre ifjor.
Gørlev Sukkerfabriks Roebaneanlæg
Roskilde Avis den 26. februar 1912.
Sukkerfabriken „Vestsjælland“ aabnede i Lørdags de 13 Tilbud, der var indkomne paa Anlæg af en Roebane fra Fabriken i Gørlev til Lerchenborg. Det laveste Tilbud er paa 88,908 Kr. og er indgivet af Entreprenørfirmaet Gunnarson & Sv. Petersen, det samme Firma, der anlægger Dobbeltsporet over Fyn. Efter Forlydende er der størst Udsigt til, at Firmaet faar overdraget Arbejdet.
Materiel til Roebanen foreløbig til et Beløb af en kvart Mill. Kr.
Kallundborg Avis den 1. marts 1912.
Sukkerfabrikkens Bestyrelse har nu truffet Bestemmelse om, hvilke Firmaer, der skal levere Materiellet til Roebanen fra Gørlev til Lerchenborg.
Skinneleverancen vil udgøre over 1200 Tons. Skinnerne skal leveres af et stort Berlinerfirma Orenstein & Koppel — Arthur Koppel, gennem Firmaet Sophus Berendsen, København. Skinnerne bliver af rhin-westfalsk Materiale og garanteres af samme Godhed som de Skinner, der leveres til de prøjsiske Statsbaner. Leverancesummen for Skinnerne udgør over 100,000 Kr.
Svellerne skal leveres af det københavnske Firma H. Collstrop. Svellerne kommer fra Danzig, og Leveringssummen andrager ligeledes godt 100,000 Kr.
Hos Firmaet Arnold Jung i Dortmund er der bestilt 4 Lokomotiver til Roebanen. De bliver af 70—80 H. Kraft og repræsenterer en samlet Sum af omkring 50,000 Kr. Med Hensyn til Roevognene er der endnu ikke truffet nogen Bestemmelse.
Vandet til Sukkerfabrikken i Gørlev
Kallundborg Avis den 6. marts 1912.
I Amtsraadets Møde i Dag forelaa Andragende fra Landinspektør Rørup i Kallundborg for Bestyrelsen for Sukkerfabrikken i Gørlev om Samtykke til at føre en Vandledning, som skal føre Vand fra Tissø til Sukkerfabrikken, under Nedre Halleby Aa.
Tilladelsen er givet paa de af Vandløbsudvalget og Vandløbsinspektøren indstillede Betingelser, hvorhos Opmærksomheden er henledet paa, at Tissø saa vel som de til og fra Søen førende Hovedvandløb staa under offentligt Tilsyn, og at Tilladelsen intet afgør med Hensyn til Fabrikkens Adgang til at benytte Vandet i Søen til Oppumpning til Fabriksbrug.
Man har endvidere intet haft imod, at Ledningen anbringes i Vejgrøften paa Gørlev-Bakkendrup Kommunes Biveje Nr. 6 og 7 og gennem Bivejene Nr. 6 og 1, naar Nedlægningen sker med Sogneraadets Tilladelse og Vejterrænet behørigt retableres.
Grusningen begynder
Kallundborg Avis den 21. marts 1912.
Endelig er grusningen af Høng–Eierslev–Solbjerg Roebane begyndt idet banen i dag har fået overladt et lokomotiv fra sukkerfabrikken. Det er en lille maskine, der er lånt af Hedeselskabet (Jung 1771 eller Orenstein 4883).
Roebanerne til Sukkerfabrikken i Gørlev
Kallundborg Avis den 4 maj 1912.
Roebanen fra Lerchenborg til Gørlev er nu udgravet i hele sin Længde. Tilbage staar Grusningen, Svelle- og Skinnelægningen. Paa Banen Gørlev—Kjeldstrup har Entreprenøren, Hr. Lauritz Petersen, allerede begyndt Udgravningen, og paa Falkenstenbanen er Projekteringen færdig. I de sidste Dage har Landinspektør Rørup opmaalt Solbjergbanen, og paa Mandag begynder man paa Nivelleringen. Alle de nævnte Baner skal som bekendt staa færdige til Roesæsonens Begyndelse. Foruden de ca. 900 Tons Skinner, der gaar over Kallundborg Havn, kommer der en Del ad Banen til Slagelse.
Den ny Sukkerfabrik i Gørlev
Berlingske Tidende den 8. juli 1912.
Arbejdet med den nye Sukkerfabrik skrider rask fremad, og efter de mange Striker i Foraaret, synes der nu at være kommet nogenlunde Ro i Arbejdsforholdene. Man venter, at Sukkerfabriken som bebudet kan staa færdig til Efteraaret. Der er imidlertid allerede Planer oppe om en Udvidelse. Af Hensyn til den Mængde Reb, Sække og Pakkasser, der bliver Brug for, vil der blive opført særlige Fabriker, saaledes at man selv kan fremstille disse Brugsartikler.
100 Roebanearbejder striker
Berlingske Tidende den 16. juli 1912.
I Lørdags var der Rejsegilde paa den nye Sukkerfabrik i Gørlev og samtidig var der en lille Festlighed, under hvilken Godsejer Carl Lawaetz bebudede, at Fabriken skulde staa færdig den 1ste Oktober 1912. Skønt alt endnu synes at være et Kaos, er der ingen, som nærer Tvivl om, at det bliver saaledes.
Medens Fabriken altsaa nok bliver færdig, vil det komme til at knibe med Roebanerne. Paa Strækningen fra Gørlev sydpaa forbi Slagelse til Falkensten Gods er man langt tilbage og dertil kommer, at samtlige Arbejdere igaar nedlagde Arbejdet. De forlangte Timelønnen sat op fra 35 Øre til 40 Øre, og da det nægtedes dem, gik alle 100 Mand deres Vej.
Næstved Tidende den 15. oktober 1912

Til venstre ligger Kedelbygningen. I den ligger 15 store Dampkedler. Foran Bygningerne ser man en Bunke raa Kalk, hvoraf der skal bruges store Mængder til Fremstillingen af Sukkeret. Man mener, som tidligere nævnt, at skulle have det hele færdigt først i November, hvorefter man gaar i Gang med det Arbejde, der venter. Under normale Forhold plejer man paa Sukkerfabrikerne at kunne slutte Kampagnen ind under Jul. I Gørlev vil man sandsynligvis stærkt nærme sig Foraaret, forinden Kampagnen kan afsluttes.
Slagelse-Posten den 22. november 1912
Det første Roetog kører i Morgen paa Strækningen fra Lerchenborg til Sukkerfabriken, hovedsagelig for at prøve Driftsforholdene. Ad Solbjergbanen er man naaet saa langt med Sporlægningen, at der nu er rangeret Roevogne til Vestervang. Roevognene skal foreløbig benyttes til Materiale.
Starten blev temmelig kaotisk med forsinkelser og uheld, og produktionen kom først i gang i december 1912. Vandledningen fra Tissø frostsprængte, roerne var frosne, Gørlev station var blokeret af godsvogne ligesom fyldte godsvogne afventede på alle stationer i omegnen. Den første kampagne strakte sig helt frem til april 1913 og man fik kun udnyttet 50% af fabrikkens kapacitet.
Sukkerfabriken „Vestsjælland“ begynder
Berlingske Tidende den 27. november 1912.
Den nye Sukkerfabrik »Vestsjælland« har maattet gennemgaa en lang Række Børnesygdomme, først en utallig Mængde Striker, der i større eller mindre Grad forsinkede Arbejdet, senere forskellige Uheld med Tissøledningen og endelig nogle Uregelmæssigheder ved Opstillingen af Maskinerne. Som Følge heraf har Fabriken ikke, som oprindelig bestemt, kunnet staa færdig i Oktober Maaned, Tidspunktet har stadig maattet udskydes, men hvis intet uventet indtræffer, mener man for bestemt at kunne begynde Driften paa Mandag. Der er allerede ankommet en Del Sukkerroer, og der vil blive arbejdet med forceret Kraft for at genoprette, hvad der er tabt ved Forsinkelsen. Idag ankommer der 6 Vognladninger Sække til Brug ved Sukkerforsendelsen, og fra Søndag opslaar de under Kampagnen ansatte Toldfunktionærer deres Bopæl i Gørlev.
Sukkerfabriken standser paany
Berlingske Tidende den 9. december 1912.
Idag indtraf der et nyt Maskinuheld paa den nye Sukkerfabrik. Man var netop færdig med Udbedringen af Maskinbrud, der skete forleden, da Vaskemaskinen gik i Stykker, og man var nødt til at stoppe op. Da der i Øjeblikket er en overvældende Mængde Roer ved Sukkerfabriken, er der givet Ordre til Leverandørerne om at stoppe op i nogle Dage med al Tilførsel.
Solbjergbanen
Slagelse-Posten den 28 januar 1913.
Det gaar langsomt med Grusningen af denne Bane. Lokomotivet, som er ankommet, er utæt baade her og der, og kan kun med største Møje trække 3 Vogne. I Gaar gik Bufferne i Stykker, hvorfor der ikke er bleven gruset i Dag.
Sukkerudførslen fra Kallundborg
Berlingske Tidende den 10. februar 1913.
Der er fornylig afgaaet en Lægter med Sukker, og i Kalundborg Havn laster i disse Dage en anden Lægter, der skal modtage 7000 Tons eller ialt 1,400,000 Pund. Paa Banegaardspladsen stod der 40 fuldtlastede Vogne parate til at blive lossede. Naar denne Lægter er afgaaet, vil der ifølge „Kalundborg Dagblad“ være afgaaet 10 Millioner Pund Sukker fra Gørlev Sukkerfabrik til Hamborg.
Rangeruheld i Gørlev - Vognene væltede nedad Dæmningen
Isefjordsposten den 24. juli 1914.
Ved Gørlev Station mellem Slagelse og Værslev skete Tirsdag Middag et Uheld, idet to med Kalk til Sukkerfabriken belæssede Godsvogne ved Rangering til et Sidespor løb af dette, da Lokomotivet satte Vognene i for stærk Fart. Vognene væltede ned ad en Dæmning, hvorved den ene knustes og den anden blev stærkt beskadiget. Der blev rekvireret Hjælpetog fra Korsør.
Roedyrkernes Bestyrelse
Slagelse-Posten den 3. juni 1915.
Roedyrkernes Bestyrelse holdt i Gaar Møde med Direktørerne for Sukkerfabrikken „Vestsjælland“. Sagen, som var til Behandling, drejede sig om 10 Øre, som var udbetalt i en tidligere Kampagne pr. Centner, skulde fradrages i Aar eller ej. Roedyrkerne holdt fast paa, at de maatte ikke fradrages i Aar, men Sukkerfabrikken paa det modsatte. Roedyrkerne holdt paa, at de skulde fordeles over 5 Aar; men Mødet, som havde et ret kraftigt Forløb, endte uden Resultat.
Berlingske Tidende den 27. november 1912.
Den nye Sukkerfabrik »Vestsjælland« har maattet gennemgaa en lang Række Børnesygdomme, først en utallig Mængde Striker, der i større eller mindre Grad forsinkede Arbejdet, senere forskellige Uheld med Tissøledningen og endelig nogle Uregelmæssigheder ved Opstillingen af Maskinerne. Som Følge heraf har Fabriken ikke, som oprindelig bestemt, kunnet staa færdig i Oktober Maaned, Tidspunktet har stadig maattet udskydes, men hvis intet uventet indtræffer, mener man for bestemt at kunne begynde Driften paa Mandag. Der er allerede ankommet en Del Sukkerroer, og der vil blive arbejdet med forceret Kraft for at genoprette, hvad der er tabt ved Forsinkelsen. Idag ankommer der 6 Vognladninger Sække til Brug ved Sukkerforsendelsen, og fra Søndag opslaar de under Kampagnen ansatte Toldfunktionærer deres Bopæl i Gørlev.
Sukkerfabriken standser paany
Berlingske Tidende den 9. december 1912.
Idag indtraf der et nyt Maskinuheld paa den nye Sukkerfabrik. Man var netop færdig med Udbedringen af Maskinbrud, der skete forleden, da Vaskemaskinen gik i Stykker, og man var nødt til at stoppe op. Da der i Øjeblikket er en overvældende Mængde Roer ved Sukkerfabriken, er der givet Ordre til Leverandørerne om at stoppe op i nogle Dage med al Tilførsel.
Solbjergbanen
Slagelse-Posten den 28 januar 1913.
Det gaar langsomt med Grusningen af denne Bane. Lokomotivet, som er ankommet, er utæt baade her og der, og kan kun med største Møje trække 3 Vogne. I Gaar gik Bufferne i Stykker, hvorfor der ikke er bleven gruset i Dag.
Sukkerudførslen fra Kallundborg
Berlingske Tidende den 10. februar 1913.
Der er fornylig afgaaet en Lægter med Sukker, og i Kalundborg Havn laster i disse Dage en anden Lægter, der skal modtage 7000 Tons eller ialt 1,400,000 Pund. Paa Banegaardspladsen stod der 40 fuldtlastede Vogne parate til at blive lossede. Naar denne Lægter er afgaaet, vil der ifølge „Kalundborg Dagblad“ være afgaaet 10 Millioner Pund Sukker fra Gørlev Sukkerfabrik til Hamborg.
Rangeruheld i Gørlev - Vognene væltede nedad Dæmningen
Isefjordsposten den 24. juli 1914.
Ved Gørlev Station mellem Slagelse og Værslev skete Tirsdag Middag et Uheld, idet to med Kalk til Sukkerfabriken belæssede Godsvogne ved Rangering til et Sidespor løb af dette, da Lokomotivet satte Vognene i for stærk Fart. Vognene væltede ned ad en Dæmning, hvorved den ene knustes og den anden blev stærkt beskadiget. Der blev rekvireret Hjælpetog fra Korsør.
Roedyrkernes Bestyrelse
Slagelse-Posten den 3. juni 1915.
Roedyrkernes Bestyrelse holdt i Gaar Møde med Direktørerne for Sukkerfabrikken „Vestsjælland“. Sagen, som var til Behandling, drejede sig om 10 Øre, som var udbetalt i en tidligere Kampagne pr. Centner, skulde fradrages i Aar eller ej. Roedyrkerne holdt fast paa, at de maatte ikke fradrages i Aar, men Sukkerfabrikken paa det modsatte. Roedyrkerne holdt paa, at de skulde fordeles over 5 Aar; men Mødet, som havde et ret kraftigt Forløb, endte uden Resultat.
Et net af 700 mm roebaner blev etableret allerede ved fabrikkens åbning. En sydbane til Falkensten syd for Slagelse og en nordbane til godset Lerchenborg ved Kalundborg. Senere fulgte yderligere strækninger. I 1921 købte fabrikken den private Mullerup havn og etablerede et kraftigt spor mellem havnen og fabrikken i Gørlev. Havnen anvendtes som udskibningshavn for sukker og melasse samt som importhavn for kul og kalk samt andet til brug for fabrikken. Det samlede roebanenet kom til at bestå af over 100 kilometer hovedspor, side- og læssespor.
Som trækkraft indkøbtes fem D-koblede tenderlokomotiver fra Arnold Jung Lokomotivfabrik GmbH i Tyskland samt et enkelt D-koblet tenderlokomotiv fra Orenstein & Koppel ligeledes i Tyskland. Dette sidste lokomotiv var noget kraftigere end de øvrige og beregnet til drift på sydbanen, der havde de største stigninger. Lokomotiverne kunne trække op til 30 fuldt læssede roevogne med op til 30 km/t. Der blev derudover anskaffet 460 åbne 4½ tons roevogne samt 10 lukkede sukkervogne.
Indsamlingen af sukkerroer fulgte en slags køreplan, hvor processen var opdelt over to dage. Den første dag leverede togene tomme godsvogne direkte til de enkelte gårde, og dagen efter blev de fyldte vogne afhentet, når gårdens folk havde færdiggjort læsningen. For at gøre dette logistisk muligt havde de gårde, der lå op til banen, deres egne private sidespor. Her blev vognene kørt ind og sikret med enten en bom eller et aflåst sporskifte. De landmænd, hvis jord ikke lå direkte ved en roebane, benyttede i stedet fælles læssepladser, hvor vognene blev placeret. Der var ingen sikringsanlæg, telefoner eller radioer - På hovedstrækningerne fulgtes togene ad “på sigt”, og på sidebanerne var der altid kun ét tog ad gangen.
Selve driften af roetogene blev varetaget af et hold på tre mand bestående af en lokomotivfører, en fyrbøder og en togfører. Den administrative del af arbejdet foregik ved, at landmanden udfyldte et fragtbrev for de læssede vogne og lagde det i en opsat postkasse ved læssestedet. Når toget kom for at hente de fyldte vogne, indsamlede togføreren fragtbrevene og tog dem med til vejeboden på sukkerfabrikken.
Sukkerfabrikken Vestsjælland producerede i starten kun råsukker til eksport, men leverede snart også råsukker til Københavns Sukkerraffinaderi A/S på Christianshavn, ligesom man påbegyndte en produktion af puddersukker.
Sukkerfabriken Vestsjælland
Berlingske Tidende den 30. oktober 1916.
Hof- og Stadsretten har paakendt en Sag, som Fru K. Larsen, Uhrmager Emborg, Tømrer Kjær, Læge Marchner, Smed Kristensen og Fru Schou, alle af Gørlev, havde anlagt mod Aktieselskabet „Sukkerfabriken Vestsjælland“.
Til Brug ved Transporten af Roer til den i Gørlev opførte Sukkerfabrik „Vestsjælland“ er der anlagt forskellige Banespor, der befares med Tog trukne af Damplokomotiver. Citanterne, der alle er Ejendomsbesiddere i Gørlev, har nu under Sagen anbragt, at Værdien af deres Ejendomme er betydeligt forringet ved Anlægget af et af disse Spor, idet dette i Nærheden af deres Ejendomme føres tvers over en ved Fabriken liggende Bivej.
Citanterne har dels anført, at Rangeringen foregaar henover Vejen og derved paafører dem Næringstab, idet Folk tidligere plejede at holde med Hest og Vogn foran deres Huse, men nu ikke mere turde befare Vejen, da Hestene blev sky for Togene, dels at Røgen og Soden fra Togene ødelægger Blomsterne i deres Haver og gør Opholdet i disse utaaleligt ogsaa paa Grund af Støjen fra Togene og ved disses Rangering, og endelig har de anført, at de til Tider slet ikke kan have Vinduerne aabne, da Stuerne i saa Fald fyldes med Røg fra Lokomotiverne, og selv naar disse ikke netop kører forbi, er Luften dog saa fyldt med Kulpartikler og Snavs, at dette ødelægger Møbler og alt Indbo. Endvidere medfører Lokomotivernes Opfyring i Remisen en tæt Røg, der trænger ind i Husene, og i samme Remise er ogsaa anbragt en Smedie, der Dag og Nat frembringer Spektakel.
Citanterne har derfor paastaaet, at Rangeringen over den paagældende Vej forbydes, at Remisen fjernes til en passende Afstand fra deres Ejendomme — eller at der dog foretages Ændringer, der i det væsentlige bringer Ulemperne til Ophør, samt at der fra 1ste Januar 1913, fra hvilket Tidspunkt Fabriken begyndte sin første Kampagne, tilkendes dem en aarlig Erstatning fastsat af Retten eller af uvillige Mænd.
Sukkerfabriken har paastaaet sig frifundet og gjort gældende, at Ejendommene tværtimod er forhøjede i Værdi ved Fabrikens Anlæg. Under Sagen er optaget saavel en Skøns- som en Overskønsforretning, der har udtalt, at Anlægget af Fabriken vel har tilført Ejendommene en forøget Grundværdi, men Roebanens Drift paa den anden Side tilføjet dem Tab.
Ved Dommen blev Sukkerfabriken dømt til fra 1ste Januar 1913 at betale Citanterne et saadant Beløb, hvortil af Retten udmeldte Mænd maatte ansætte den Skade, der er paaført de paagældende Ejendomme ved Røgulempen fra Lokomotivet og Remisen, samt til under en daglig Mulkt af 5 Kr. for hver Dag, de Indstævnte maatte sidde Dommen overhørig, at foretage saadanne Forandringer ved Remisen, som ligeledes af Retten udmeldte Mænd maatte finde nødvendige, for at de Ulemper, den fra Remisen udstrømmende Røg medfører for Citanternes Ejendomme, i det væsentlige kan bringes til Ophør. Sagens Omkostninger ophævedes.
Gørlev Sukkerfabrik
Sorø Amts Dagblad den 12. juni 1919.
Paa Sukkerfabriken skal der i Løbet af Sommeren opføres en Bygning, der skal indrettes med 96 Sovesteder samt Opholdsrum for Arbejdere i Kampagnen. Grunden hertil er den store Boligmangel i Gørlev. Endvidere skal Arbejdsstyrken forøges med 100 Mand, hvorfor det er af største Nødvendighed, at Bygningen opføres.
Ingeniøren den 15. oktober 1919
En Afskedigelse
Dagbladet Klokken 5 den 29. december 1920.
Direktøren for Sukkerfabriken »Vestsjælland« blev afskediget, fordi han var for hensynsfuld mod Arbejderne. For nogle Dage siden blev Direktør Lillienskjold paa Sukkerfabriken »Vestsjælland« afskediget. Det er senere blevet meddelt, at Afskedigelsen skyldtes, at Direktøren var for hensynsfuld overfor Fabrikens Arbejdere. Nu offentliggør Hr. Direktør Lillienskjold følgende i »Vestsjællands Social-Demokrat«:
"Arbejderne paa Sukkerfabriken beder jeg modtage en Tak for godt Samarbejde i de forløbne Aar. Særlig retter jeg min Tak til Formanden for Fagforeningen og Fabrikens faste Arbejdere, som i de vanskelige Krigsaar har hjulpet til en god Forstaaelse mellem Funktionærer og Arbejdere".
Direktør Lillienskjold er af Fabrikens Ledere bleven erstattet med en Tysker.
Attentater mod roetogene
Jyllands-Posten den 29. oktober 1921.
Da et roetog forleden kom fra Gjørlev til kurven ved Kjeldstrup, løb lokomotivets ene hjul af skinnerne. Ved en undersøgelse viste det sig, at der var fjernet en laske fra skinnerne, netop på det sted, hvor toget var afsporet. Man mener i følge 'Sorø Amtst.', at det er en ondsindet person, der har forsøgt et attentat. For 14 dage siden var der lagt en stenbunke tværs over skinnerne, og for et par år siden skete det flere gange, at der var lagt sveller over skinnerne.
Mullerup Havn solgt til Gørlev Sukkerfabrik
Berlingske Tidende den 28. maj 1922.
Mullerup Havn er ifølge „Sorø Amtstidende“ solgt til Sukkerfabriken i Gørlev for 55,000 Kr.
Roetoget væltede - En Lokomotivfyrbøder død af sine Kvæstelser
Aarhuus Stifts-Tidende den 4 maj 1923.
Ved Kjeldstrup paa Sjælland skete i Gaar Eftermiddag en Ulykke, som kostede en Mand Livet. Et Roetog, som var paa Vej mod Gørlev Sukkerfabrik, passerede ved Kjeldstrup Losseplads et Vigespor, hvor Sporskiftet, som skulde have været laaset, stod „paa halv“. Resultatet blev, at Lokomotivet, Tenderen og et Par af Vognene væltede. Paa Lokomotivet befandt sig tre Mand, som imidlertid intet kom til. Paa Tenderen stod Lokomotivfyrbøder Christoffersen, Gørlev, og lossede Kul over i Lokomotivet. Da Tenderen begyndte at hælde, sprang han af, men til den forkerte Side, og han fik den tunge Tender over sig, saaledes at kun hans Hoved stak udenfor. Efter at Tenderen var blevet løftet, blev den tilskadekomne ført til Sygehuset i Slagelse, hvor han straks kom paa Operationsbordet. Hele Underlivet og det ene Laarben var imidlertid fuldstændig knust, og han afgik kort efter ved Døden af sine Kvæstelser.
Kul til Sukkerfabrikken
Sorø Amts-Tidende den 21 juli 1926.
I Dag er indkommet 3-mastet Motorskonnert „Ingeborg“ med 250 Tons Kul fra Danzig til Sukkerfabrikken "Vestsjælland".
Erstatning
Kalundborg Avis den 17. november 1928.
Den 18-årige landvæsenselev Hans Fr. Tønnesen, der i fjor kom til skade under sit arbejde på Flinterupgården, hvor han blev kørt over af en tipvogn med roer, er tilkendt en erstatning på 300 kr.
Standens Mænd og deres Virkesteder - A/S Sukkerfabrikken "Vestsjælland"
Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen den 15. oktober 1931.

Direktør Svend Holme.
Direktør Svend Holme, der i 1921 kom til Fabriken som teknisk Direktør har siden 1. Oktober 1929 tillige været dens administrerende Direktør.
Direktør Holme er født 1880 i Randers. Han fik sin første praktiske faglige Uddannelse hos en Smedemester paa Fyen og fuldendte den ved efterfølgende 5-aarigt Ophold ved Bornholms Maskinfabrik i Rønne.
Aaret 1901 dimitteredes han fra Det tekniske Selskabs Skole i København og virkede i kortere Perioder som Konstruktør og Ingeniør ved Københavns Vandværk, Friedr. Krupp-Grusonwerk i Magdeburg og som Lærer ved Ryslinge Højskole, indtil han i Aaret 1906 blev ansat hos Firmaet F. L. Smidth & Co. i København. Allerede i 1907 ansattes han som Driftsingeniør hos Firmaet G. Josephsys Erben i Bielefeldt, som stod i nær Tilknytning til F. L. Smidth & Co. Her forblev H. i 10 Aar og kom derefter til Ølands Cement A/B i Sverige som Disponent. Han tog derefter Afsked med Cementen og har nu i 10 Aar helliget sig det danske Sukker.
Paa Sukkerfabriken »Vestsjælland« i Gørlev beskæftiges under Kampagnen ca. 450 Mænd og Kvinder. Der arbejdes i Døgndrift og fremstilles i 24 Timer ca. 3000 Sække Sukker à 100 kg, som faas af ca. 1800 Tons Roer.
Til Driften medgaar pr. Døgn ca. 130 Tons Kul, og Forbruget af Vand, der pumpes ind fra Tissø, er ca. 10 m³ pr. Minut. Sukkerfabrikkerne har som Regel et udstrakt Skinnesporet, af hvilke Raavarer bringes til Fabrikkerne og Affaldsprodukter bort fra disse. Fabriken i Gørlev har ca. 100 km Spor, hvis Vedligeholdelse koster 12-15 Mands Arbejde i Sommermaanederne.
I Fabriken er der beskæftiget 2 Fabriksingeniører, 2 Maskinmestre og 2 Sukkermestre. Udenfor Kampagnen beskæftiges omkring 80 Mand, deraf 12 Maskinarbejdere og 10 Lærlinge.
Produktionen var indtil 1928 Raasukker og Puddersukker, men med Kampagnen 1928 den paabegyndte man Fremstilling af Melis i en dertil indrettet Raffinadeafdeling.
I Kampagnen 1930 begyndte Fabriken som første her i Landet paa at tørre Sukkerroeaffaldet, der er et værdifuldt Fodermiddel. Hidtil var Affaldet blevet leveret Roedyrkerne tilbage i vaad Tilstand. Samme Aar paabegyndtes Fremstillingen af Melassefoder.
Berlingske Tidende den 30. oktober 1916.
Hof- og Stadsretten har paakendt en Sag, som Fru K. Larsen, Uhrmager Emborg, Tømrer Kjær, Læge Marchner, Smed Kristensen og Fru Schou, alle af Gørlev, havde anlagt mod Aktieselskabet „Sukkerfabriken Vestsjælland“.
Til Brug ved Transporten af Roer til den i Gørlev opførte Sukkerfabrik „Vestsjælland“ er der anlagt forskellige Banespor, der befares med Tog trukne af Damplokomotiver. Citanterne, der alle er Ejendomsbesiddere i Gørlev, har nu under Sagen anbragt, at Værdien af deres Ejendomme er betydeligt forringet ved Anlægget af et af disse Spor, idet dette i Nærheden af deres Ejendomme føres tvers over en ved Fabriken liggende Bivej.
Citanterne har dels anført, at Rangeringen foregaar henover Vejen og derved paafører dem Næringstab, idet Folk tidligere plejede at holde med Hest og Vogn foran deres Huse, men nu ikke mere turde befare Vejen, da Hestene blev sky for Togene, dels at Røgen og Soden fra Togene ødelægger Blomsterne i deres Haver og gør Opholdet i disse utaaleligt ogsaa paa Grund af Støjen fra Togene og ved disses Rangering, og endelig har de anført, at de til Tider slet ikke kan have Vinduerne aabne, da Stuerne i saa Fald fyldes med Røg fra Lokomotiverne, og selv naar disse ikke netop kører forbi, er Luften dog saa fyldt med Kulpartikler og Snavs, at dette ødelægger Møbler og alt Indbo. Endvidere medfører Lokomotivernes Opfyring i Remisen en tæt Røg, der trænger ind i Husene, og i samme Remise er ogsaa anbragt en Smedie, der Dag og Nat frembringer Spektakel.
Citanterne har derfor paastaaet, at Rangeringen over den paagældende Vej forbydes, at Remisen fjernes til en passende Afstand fra deres Ejendomme — eller at der dog foretages Ændringer, der i det væsentlige bringer Ulemperne til Ophør, samt at der fra 1ste Januar 1913, fra hvilket Tidspunkt Fabriken begyndte sin første Kampagne, tilkendes dem en aarlig Erstatning fastsat af Retten eller af uvillige Mænd.
Sukkerfabriken har paastaaet sig frifundet og gjort gældende, at Ejendommene tværtimod er forhøjede i Værdi ved Fabrikens Anlæg. Under Sagen er optaget saavel en Skøns- som en Overskønsforretning, der har udtalt, at Anlægget af Fabriken vel har tilført Ejendommene en forøget Grundværdi, men Roebanens Drift paa den anden Side tilføjet dem Tab.
Ved Dommen blev Sukkerfabriken dømt til fra 1ste Januar 1913 at betale Citanterne et saadant Beløb, hvortil af Retten udmeldte Mænd maatte ansætte den Skade, der er paaført de paagældende Ejendomme ved Røgulempen fra Lokomotivet og Remisen, samt til under en daglig Mulkt af 5 Kr. for hver Dag, de Indstævnte maatte sidde Dommen overhørig, at foretage saadanne Forandringer ved Remisen, som ligeledes af Retten udmeldte Mænd maatte finde nødvendige, for at de Ulemper, den fra Remisen udstrømmende Røg medfører for Citanternes Ejendomme, i det væsentlige kan bringes til Ophør. Sagens Omkostninger ophævedes.
Gørlev Sukkerfabrik
Sorø Amts Dagblad den 12. juni 1919.
Paa Sukkerfabriken skal der i Løbet af Sommeren opføres en Bygning, der skal indrettes med 96 Sovesteder samt Opholdsrum for Arbejdere i Kampagnen. Grunden hertil er den store Boligmangel i Gørlev. Endvidere skal Arbejdsstyrken forøges med 100 Mand, hvorfor det er af største Nødvendighed, at Bygningen opføres.
Ingeniøren den 15. oktober 1919

En Afskedigelse
Dagbladet Klokken 5 den 29. december 1920.
Direktøren for Sukkerfabriken »Vestsjælland« blev afskediget, fordi han var for hensynsfuld mod Arbejderne. For nogle Dage siden blev Direktør Lillienskjold paa Sukkerfabriken »Vestsjælland« afskediget. Det er senere blevet meddelt, at Afskedigelsen skyldtes, at Direktøren var for hensynsfuld overfor Fabrikens Arbejdere. Nu offentliggør Hr. Direktør Lillienskjold følgende i »Vestsjællands Social-Demokrat«:
"Arbejderne paa Sukkerfabriken beder jeg modtage en Tak for godt Samarbejde i de forløbne Aar. Særlig retter jeg min Tak til Formanden for Fagforeningen og Fabrikens faste Arbejdere, som i de vanskelige Krigsaar har hjulpet til en god Forstaaelse mellem Funktionærer og Arbejdere".
Direktør Lillienskjold er af Fabrikens Ledere bleven erstattet med en Tysker.
Attentater mod roetogene
Jyllands-Posten den 29. oktober 1921.
Da et roetog forleden kom fra Gjørlev til kurven ved Kjeldstrup, løb lokomotivets ene hjul af skinnerne. Ved en undersøgelse viste det sig, at der var fjernet en laske fra skinnerne, netop på det sted, hvor toget var afsporet. Man mener i følge 'Sorø Amtst.', at det er en ondsindet person, der har forsøgt et attentat. For 14 dage siden var der lagt en stenbunke tværs over skinnerne, og for et par år siden skete det flere gange, at der var lagt sveller over skinnerne.
Mullerup Havn solgt til Gørlev Sukkerfabrik
Berlingske Tidende den 28. maj 1922.
Mullerup Havn er ifølge „Sorø Amtstidende“ solgt til Sukkerfabriken i Gørlev for 55,000 Kr.
Roetoget væltede - En Lokomotivfyrbøder død af sine Kvæstelser
Aarhuus Stifts-Tidende den 4 maj 1923.
Ved Kjeldstrup paa Sjælland skete i Gaar Eftermiddag en Ulykke, som kostede en Mand Livet. Et Roetog, som var paa Vej mod Gørlev Sukkerfabrik, passerede ved Kjeldstrup Losseplads et Vigespor, hvor Sporskiftet, som skulde have været laaset, stod „paa halv“. Resultatet blev, at Lokomotivet, Tenderen og et Par af Vognene væltede. Paa Lokomotivet befandt sig tre Mand, som imidlertid intet kom til. Paa Tenderen stod Lokomotivfyrbøder Christoffersen, Gørlev, og lossede Kul over i Lokomotivet. Da Tenderen begyndte at hælde, sprang han af, men til den forkerte Side, og han fik den tunge Tender over sig, saaledes at kun hans Hoved stak udenfor. Efter at Tenderen var blevet løftet, blev den tilskadekomne ført til Sygehuset i Slagelse, hvor han straks kom paa Operationsbordet. Hele Underlivet og det ene Laarben var imidlertid fuldstændig knust, og han afgik kort efter ved Døden af sine Kvæstelser.
Kul til Sukkerfabrikken
Sorø Amts-Tidende den 21 juli 1926.
I Dag er indkommet 3-mastet Motorskonnert „Ingeborg“ med 250 Tons Kul fra Danzig til Sukkerfabrikken "Vestsjælland".
Erstatning
Kalundborg Avis den 17. november 1928.
Den 18-årige landvæsenselev Hans Fr. Tønnesen, der i fjor kom til skade under sit arbejde på Flinterupgården, hvor han blev kørt over af en tipvogn med roer, er tilkendt en erstatning på 300 kr.
Standens Mænd og deres Virkesteder - A/S Sukkerfabrikken "Vestsjælland"
Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen den 15. oktober 1931.

Direktør Svend Holme.
Direktør Holme er født 1880 i Randers. Han fik sin første praktiske faglige Uddannelse hos en Smedemester paa Fyen og fuldendte den ved efterfølgende 5-aarigt Ophold ved Bornholms Maskinfabrik i Rønne.
Aaret 1901 dimitteredes han fra Det tekniske Selskabs Skole i København og virkede i kortere Perioder som Konstruktør og Ingeniør ved Københavns Vandværk, Friedr. Krupp-Grusonwerk i Magdeburg og som Lærer ved Ryslinge Højskole, indtil han i Aaret 1906 blev ansat hos Firmaet F. L. Smidth & Co. i København. Allerede i 1907 ansattes han som Driftsingeniør hos Firmaet G. Josephsys Erben i Bielefeldt, som stod i nær Tilknytning til F. L. Smidth & Co. Her forblev H. i 10 Aar og kom derefter til Ølands Cement A/B i Sverige som Disponent. Han tog derefter Afsked med Cementen og har nu i 10 Aar helliget sig det danske Sukker.
Paa Sukkerfabriken »Vestsjælland« i Gørlev beskæftiges under Kampagnen ca. 450 Mænd og Kvinder. Der arbejdes i Døgndrift og fremstilles i 24 Timer ca. 3000 Sække Sukker à 100 kg, som faas af ca. 1800 Tons Roer.
Til Driften medgaar pr. Døgn ca. 130 Tons Kul, og Forbruget af Vand, der pumpes ind fra Tissø, er ca. 10 m³ pr. Minut. Sukkerfabrikkerne har som Regel et udstrakt Skinnesporet, af hvilke Raavarer bringes til Fabrikkerne og Affaldsprodukter bort fra disse. Fabriken i Gørlev har ca. 100 km Spor, hvis Vedligeholdelse koster 12-15 Mands Arbejde i Sommermaanederne.
I Fabriken er der beskæftiget 2 Fabriksingeniører, 2 Maskinmestre og 2 Sukkermestre. Udenfor Kampagnen beskæftiges omkring 80 Mand, deraf 12 Maskinarbejdere og 10 Lærlinge.
Produktionen var indtil 1928 Raasukker og Puddersukker, men med Kampagnen 1928 den paabegyndte man Fremstilling af Melis i en dertil indrettet Raffinadeafdeling.
I Kampagnen 1930 begyndte Fabriken som første her i Landet paa at tørre Sukkerroeaffaldet, der er et værdifuldt Fodermiddel. Hidtil var Affaldet blevet leveret Roedyrkerne tilbage i vaad Tilstand. Samme Aar paabegyndtes Fremstillingen af Melassefoder.
Op gennem 1920´erne blev økonomien dårligere og dårligere; blandt andet fordi egnens landmænd hellere ville dyrke korn end roer. I 1933 måtte man kaste håndklædet i ringen og Handelsbanken, der i princippet var eneejer, solgte fabrikken for 3,9 millioner kroner til De danske Sukkerfabrikker (DdS). Overtagelsen fandt sted den 1. februar 1934, hvor fabrikken samtidig blev omdøbt til Gørlev Sukkerfabrik.
De Danske Sukkerfabrikker overtager "Vestsjælland"
Kalundborg Folkeblad den 23. september 1933.
De tidligere omtale planer om, at DDS skal overtage sukkerfabrikken “Vestsjælland”, nærmer sig nu den definitive afgørelse, men der resterer dog endnu nogle forskellige formaliteter, der skal ordnes, før sagen kan siges at være bragt helt i lave.
For DDS’s vedkommende er sagen klar. Bestyrelsen har på generalforsamlingen fået fornøden bemyndigelse til forhandlingerne og til afslutning af overtagelseskontrakten. Sukkerfabrikkerne har givet deres tilbud og er dermed færdige med forhandlingerne. I Sukkerfabrikken “Vestsjælland” har der derefter fredag været afholdt et bestyrelsesmøde om sagen. Bestyrelsen har, efter hvad vi erfarer, tiltrådt salg på det foreliggende grundlag. Den definitive afgørelse kan, bl. a. fordi overdragelsen vil medføre likvidation af “Vestsjælland”, først træffes på generalforsamlingen i “Vestsjælland”, der vil blive afholdt lørdag den 30 ds., og hvor den pris, sukkerfabrikken skal betale, vil komme gennem den status, der da opstilles for "Vestsjælland".
Ingeniøren den 15. december 1943
Efter Driftsbestyrer, Civilingeniør N. P. Glens' Død er Driftsbestyrer, Civilingeniør P. A. Møller, Højbygaard Sukkerfabrik, blevet udnævnt til Bestyrer af Sukkerfabrikken i Gørlev. Derefter er Underbestyrer, Civilingeniør K. E. Othel, Højbygaard Sukkerfabrik, udnævnt til Bestyrer af Højbygaard Sukkerfabrik.
Kalundborg Folkeblad den 23. september 1933.
De tidligere omtale planer om, at DDS skal overtage sukkerfabrikken “Vestsjælland”, nærmer sig nu den definitive afgørelse, men der resterer dog endnu nogle forskellige formaliteter, der skal ordnes, før sagen kan siges at være bragt helt i lave.
For DDS’s vedkommende er sagen klar. Bestyrelsen har på generalforsamlingen fået fornøden bemyndigelse til forhandlingerne og til afslutning af overtagelseskontrakten. Sukkerfabrikkerne har givet deres tilbud og er dermed færdige med forhandlingerne. I Sukkerfabrikken “Vestsjælland” har der derefter fredag været afholdt et bestyrelsesmøde om sagen. Bestyrelsen har, efter hvad vi erfarer, tiltrådt salg på det foreliggende grundlag. Den definitive afgørelse kan, bl. a. fordi overdragelsen vil medføre likvidation af “Vestsjælland”, først træffes på generalforsamlingen i “Vestsjælland”, der vil blive afholdt lørdag den 30 ds., og hvor den pris, sukkerfabrikken skal betale, vil komme gennem den status, der da opstilles for "Vestsjælland".
Ingeniøren den 15. december 1943
Efter Driftsbestyrer, Civilingeniør N. P. Glens' Død er Driftsbestyrer, Civilingeniør P. A. Møller, Højbygaard Sukkerfabrik, blevet udnævnt til Bestyrer af Sukkerfabrikken i Gørlev. Derefter er Underbestyrer, Civilingeniør K. E. Othel, Højbygaard Sukkerfabrik, udnævnt til Bestyrer af Højbygaard Sukkerfabrik.
De danske Sukkerfabrikker fik fabrikken på fode igen, og i 1948 produceredes 300.000 sække med melis og 30.000 sække industrisukker, hvilket var det dobbelte af produktionen ved åbningen i 1912. I 1949 blev de fem gamle dampkedler, der havde fungeret fra fabrikkens start, erstattet af to nye med fem gange så stor en kapacitet. I 1952 var Gørlev Sukkerfabrik Danmarks største med 800 medarbejdere og over 4.500 tilknyttede roedyrkere, heraf en del i Jylland. De jyske roer blev sejlet i pramme til Mullerup havn, hvorfra de med roetog blev kørt til fabrikken.
Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen den 25. maj 1949
Vaskekalkfremstilling ved sukkerfabrikkerne. Foruden sukkerfabrikken i Gørlev, der hidtil har været alene om fremstillingen af vaskekalk, begynder nu Assens Sukkerfabrik med en lignende produktion. Denne specielle kalk, fremstillet af læsket kalk tilsat en vis mængde kulsyre, anvendes til vaskemidler i husholdningen, polermidler, tandpasta o. l. På Gørlevfabrikken produceres årlig 400.000 kg, men den stigende efterspørgsel vil nu blive imødekommet ved forøget produktion, således at Assens kun fremstiller selve vaskekalken, der så sendes til Gørlev for tørring og maling der.
Ingeniøren den 1. januar 1955
Til A/S De danske Sukkerfabrikker leveredes i kampagnen 1953 roer fra ca. 48.800 ha., ialt ca. 2.073.000 tons. Der fremstilledes ca. 203.500 tons melis, 5.500 tons puddersukker, 86.000 tons råsukker til raffinadebrug, samt 730.000 tons melasse. Den store sukkerproduktion i 1953 har i forbindelse med de faldende sukkerpriser på verdensmarkedet medført, at Handelsministeriet har foranlediget en reduktion på ca. 10 % af roearealet til fabrikkerne i 1954.
Som et led i arbejdet på rationalisering af roe-modtagelsen er der i 1954 på fabrikkerne i Maribo og Gørlev installeret anlæg for tipning af lastbiler og hestevogne; sådanne anlæg er nu udført ved de fleste af selskabets fabrikker, ligesom aflæsning af smal- og normalsporbanevogne også næsten overalt er mekaniseret. Ved anlæget i Gørlev er et herhjemme nyt princip anvendt, idet selve roedepotet er forsænket ca. 5 m i jorden, medens kørebanerne er ført henover depotet; ved hjælp af et bevægeligt tippeapparat tippes roerne direkte fra vognene i depotet, der har en udstrækning på ca. 20 X 75 m og rummer ca. 2400 tons roer. Roerne skylles fra depotet gennem et system af bundrender ved hjælp af en kraftig vandstrøm fra særlige »vandkanoner«; da renderne ligger dybere end fabrikens normale system af roe-svømmerender, pumpes roer og vand op i disse ved en speciel centrifugalpumpe.
Ingeniøren den 5. januar 1957
De danske Sukkerfabrikker har påbegyndt udførelsen af to siloanlæg for melis med en lagerkapacitet på 17.000 tons sukker pr. anlæg. Anlægene opføres på fabrikkerne i Nakskov og Gørlev. Byggearbejderne er ialt væsentligt afsluttet. De cirkulærcylindriske siloer, hvoraf der udføres to pr. anlæg, har en indvendig diameter på 20 m, og en højde på ca. 33,5 m og udføres i forspændt beton. Silovæggene såvel som et tilhørende 40 m højt elevatortårn opføres ved glideformstøbning. Anlægene er projekteret af Chr. Ostenfeld & W. Jønson i samarbejde med sukkerfabrikkernes tekniske ledelse. Arbejdet udføres af Melchior & Voltelen.
Sukkerroekampagnen, ved stationsforstander A. Teglbjærg, Gørlev
Vingehjulet 1952/8
Den første roekampagne ved herværende sukkerfabrik startede den 5. december 1911 (altså netop for 40 år siden) og varede til ind i begyndelsen af april måned, den ugunstigst mulige tid for arbejdet i og med roerne, hvilket forhold sikkert har bidraget til, at dyrkerne har holdt sig tilbage med tegning af roearealer. Nu begynder roekampagnen i de sidste dage af september og afsluttes som regel i første halvdel af januar måned, hvorved der i almindelighed opnås en lettere afvikling af kampagnen, idet vejret som regel ikke lægger særlige hindringer i vejen for arbejdets udførelse i dette tidsrum.
For herværende fabriks vedkommende, hvor der ikke er umiddelbar beliggenhed op til en havn, kan man næsten sige, at der er kampagne hele året rundt, men med en kulmination i det ovenfor anførte tidsrum.
Alt, hvad der skal bruges under kampagnen til roernes behandling, skal jo samles sammen i årets øvrige måneder, og det er ikke småting, der skal bruges, navnlig af kul og kalk, især den sidste vare giver D. S. B. en jævnt flydende indtægt året rundt, idet kalken, der skal være af meget høj kvalitet, indgår med jernbane fra grusgrave i Roskilde, Hedehusene, Vassingerød og Stubberup. For kullenes vedkommende sker befordringen på grund af særlige forhold på fabrikken hovedsagelig med lastbiler fra havnen i Kalundborg.
Når da tiden nærmer sig, hvor roetransporterne skal begynde, samles tomme åbne vogne af litra PF og PJ, efterses og repareres af vognopsynet på stedet, forsynes af fabrikken med særlige roevognsnumre og sendes så i et antal af ca. 120 ud omkring til læsning på leverandørernes stationer, således at de første roevogne kan være til stede, når fabrikken går i gang. Samme dag om aftenen, som fabrikken er begyndt om morgenen, læsses det første sukker af ny høst i jernbanevogne til Jylland, og herefter sendes en stadig strøm af det eftertragtede sukker ud over landet med baner, biler og skibe, så længe kampagnen står på og under et stadigt pres for at skaffe vogne og læsetilladelser over Storebælt. Presset er ikke mindst, når den elskelige handelsminister op mod jul bliver gavmild og frigiver et ekstra sukkermærke. Blot 1/2 kg sukker til hver beboer vest for Storebælt bliver til ikke så få jernbanevogne.
Selv om det er en hård tid for såvel materiel som for personale, er der en egen stemning over det hele, så længe kampagnen står på. Vognene med roer sættes til aflæsning mellem lange og dybe render. Roerne læsses af i renderne og ledes heri med varmt vand videre ind i fabrikken til behandling. Aflæsning fra jernbanevogn foregår med en kran på larvefødder, forsynet med en grab, der ikke er særlig blid ved vognene. Yderligere bliver vognene efterhånden helt oversmurte med jord og gennemsivet af fugtighed fra roeaffaldet. Større skader på vognene kan først genoprettes, når hele kampagnen er slut, medens småskader repareres på stedet af vognopsynet, der under hele kampagnen har en mand udstationeret til dette formål.
For personalets vedkommende gør den omstændighed sig gældende, at den overvejende del af kampagnen foregår i den ugunstigste årstid med tåge, regn og mørke for den udvendige tjenestes vedkommende. For den indvendige tjenestes vedkommende gør først og fremmest arbejdet med vognenes fordeling til læsstationerne sig gældende. Dette arbejde må ske efter ganske bestemte aftaler med fabrikken, ligesom berigtigelser af indtrufne uregelmæssigheder må søges gennemført under hensyn til den bedst mulige økonomi. Ligeledes må der udvises den størst mulige påpasselighed for at skaffe vogne til læsning med sukker, da fabrikkens lagerbygning ikke kan rumme de store kvanta af sukker, der for tiden fremstilles. (Sukker er som bekendt i øjeblikket en af vore bedste eksportvarer). Hertil kommer en del særlige ekspeditionsformer, som udelukkende knytter sig til de transporter, der vedrører sukkerroekampagnen, og endelig afregning med fabrikken af de ret betydelige fragter, det her drejer sig om. I indeværende kampagne vil de tilførte fragter komme til at dreje sig om ca. ¾ mill. kr.
Ikke mindst interesse knytter sig til det forhold ved afregningen, at det helt hviler på et tillidsforhold mellem fabrikken og banerne, idet fragterne udelukkende beregnes på grundlag af de på fabrikkens egne vægte udfundne vejeresultater, et forhold, der aldrig har været den ringeste tvivl om, var i den skønneste orden.
Når kampagnen er slut, glæder stationen sig med et lille lettelsens suk over, at det igen er lykkedes at føre en kampagne igennem, uden at den har afstedkommet uheld, endsige ulykker af nogen art.
Så glider tiden videre, og inden længe begyndes der på at forberede næste sæson, idet frøet til den næste udsåning om foråret indsendes til fabrikken til behandling på forskellig vis for derefter at udsendes i mindre og større partier til de forskellige dyrkere.
Der foretages fra fabrikkernes side omfattende forsøg med behandling og udvælgelse af nye og bedre frøsorter. Således vil der til den nye udsæd blive udleveret store kvanta frø, som ved forøgelse af cromosomtallet vil give roer, hvis størrelse på det nærmeste vil blive den dobbelte af den, man tidligere regnede med at være den almindelige.
Da der formentlig endnu en rum tid vil være et stort behov for sukker overalt, giver den ovenfor omtalte forøgelse af det høstede kvantum roer anledning til at overveje, om der ikke ville være grund til at se nærmere på banernes beredskab også på dette særlige felt, idet det synes, at lastvognenes part af transporterne har nået sit højdepunkt.
Endvidere vil der sikkert være mulighed for at erhverve en større andel i transportmængden ved at gå ind i en nærmere drøftelse med roedyrkerforeningerne og disses bestyrelser. Sukkerfabrikkerne har herigennem opnået resultater, hvad roebanerne angår. Et fremstød i samme retning vil blive forsøgt af Fællesrepræsentationen for Danmarks Privatbaner. Mon ikke tiden nu er inde til, at også D. S. B. skulle vise sig på arenaen?
Vaskekalkfremstilling ved sukkerfabrikkerne. Foruden sukkerfabrikken i Gørlev, der hidtil har været alene om fremstillingen af vaskekalk, begynder nu Assens Sukkerfabrik med en lignende produktion. Denne specielle kalk, fremstillet af læsket kalk tilsat en vis mængde kulsyre, anvendes til vaskemidler i husholdningen, polermidler, tandpasta o. l. På Gørlevfabrikken produceres årlig 400.000 kg, men den stigende efterspørgsel vil nu blive imødekommet ved forøget produktion, således at Assens kun fremstiller selve vaskekalken, der så sendes til Gørlev for tørring og maling der.
Ingeniøren den 1. januar 1955
Til A/S De danske Sukkerfabrikker leveredes i kampagnen 1953 roer fra ca. 48.800 ha., ialt ca. 2.073.000 tons. Der fremstilledes ca. 203.500 tons melis, 5.500 tons puddersukker, 86.000 tons råsukker til raffinadebrug, samt 730.000 tons melasse. Den store sukkerproduktion i 1953 har i forbindelse med de faldende sukkerpriser på verdensmarkedet medført, at Handelsministeriet har foranlediget en reduktion på ca. 10 % af roearealet til fabrikkerne i 1954.
Som et led i arbejdet på rationalisering af roe-modtagelsen er der i 1954 på fabrikkerne i Maribo og Gørlev installeret anlæg for tipning af lastbiler og hestevogne; sådanne anlæg er nu udført ved de fleste af selskabets fabrikker, ligesom aflæsning af smal- og normalsporbanevogne også næsten overalt er mekaniseret. Ved anlæget i Gørlev er et herhjemme nyt princip anvendt, idet selve roedepotet er forsænket ca. 5 m i jorden, medens kørebanerne er ført henover depotet; ved hjælp af et bevægeligt tippeapparat tippes roerne direkte fra vognene i depotet, der har en udstrækning på ca. 20 X 75 m og rummer ca. 2400 tons roer. Roerne skylles fra depotet gennem et system af bundrender ved hjælp af en kraftig vandstrøm fra særlige »vandkanoner«; da renderne ligger dybere end fabrikens normale system af roe-svømmerender, pumpes roer og vand op i disse ved en speciel centrifugalpumpe.
Ingeniøren den 5. januar 1957
De danske Sukkerfabrikker har påbegyndt udførelsen af to siloanlæg for melis med en lagerkapacitet på 17.000 tons sukker pr. anlæg. Anlægene opføres på fabrikkerne i Nakskov og Gørlev. Byggearbejderne er ialt væsentligt afsluttet. De cirkulærcylindriske siloer, hvoraf der udføres to pr. anlæg, har en indvendig diameter på 20 m, og en højde på ca. 33,5 m og udføres i forspændt beton. Silovæggene såvel som et tilhørende 40 m højt elevatortårn opføres ved glideformstøbning. Anlægene er projekteret af Chr. Ostenfeld & W. Jønson i samarbejde med sukkerfabrikkernes tekniske ledelse. Arbejdet udføres af Melchior & Voltelen.
Sukkerroekampagnen, ved stationsforstander A. Teglbjærg, Gørlev
Vingehjulet 1952/8
Den første roekampagne ved herværende sukkerfabrik startede den 5. december 1911 (altså netop for 40 år siden) og varede til ind i begyndelsen af april måned, den ugunstigst mulige tid for arbejdet i og med roerne, hvilket forhold sikkert har bidraget til, at dyrkerne har holdt sig tilbage med tegning af roearealer. Nu begynder roekampagnen i de sidste dage af september og afsluttes som regel i første halvdel af januar måned, hvorved der i almindelighed opnås en lettere afvikling af kampagnen, idet vejret som regel ikke lægger særlige hindringer i vejen for arbejdets udførelse i dette tidsrum.
For herværende fabriks vedkommende, hvor der ikke er umiddelbar beliggenhed op til en havn, kan man næsten sige, at der er kampagne hele året rundt, men med en kulmination i det ovenfor anførte tidsrum.
Alt, hvad der skal bruges under kampagnen til roernes behandling, skal jo samles sammen i årets øvrige måneder, og det er ikke småting, der skal bruges, navnlig af kul og kalk, især den sidste vare giver D. S. B. en jævnt flydende indtægt året rundt, idet kalken, der skal være af meget høj kvalitet, indgår med jernbane fra grusgrave i Roskilde, Hedehusene, Vassingerød og Stubberup. For kullenes vedkommende sker befordringen på grund af særlige forhold på fabrikken hovedsagelig med lastbiler fra havnen i Kalundborg.
Når da tiden nærmer sig, hvor roetransporterne skal begynde, samles tomme åbne vogne af litra PF og PJ, efterses og repareres af vognopsynet på stedet, forsynes af fabrikken med særlige roevognsnumre og sendes så i et antal af ca. 120 ud omkring til læsning på leverandørernes stationer, således at de første roevogne kan være til stede, når fabrikken går i gang. Samme dag om aftenen, som fabrikken er begyndt om morgenen, læsses det første sukker af ny høst i jernbanevogne til Jylland, og herefter sendes en stadig strøm af det eftertragtede sukker ud over landet med baner, biler og skibe, så længe kampagnen står på og under et stadigt pres for at skaffe vogne og læsetilladelser over Storebælt. Presset er ikke mindst, når den elskelige handelsminister op mod jul bliver gavmild og frigiver et ekstra sukkermærke. Blot 1/2 kg sukker til hver beboer vest for Storebælt bliver til ikke så få jernbanevogne.
Selv om det er en hård tid for såvel materiel som for personale, er der en egen stemning over det hele, så længe kampagnen står på. Vognene med roer sættes til aflæsning mellem lange og dybe render. Roerne læsses af i renderne og ledes heri med varmt vand videre ind i fabrikken til behandling. Aflæsning fra jernbanevogn foregår med en kran på larvefødder, forsynet med en grab, der ikke er særlig blid ved vognene. Yderligere bliver vognene efterhånden helt oversmurte med jord og gennemsivet af fugtighed fra roeaffaldet. Større skader på vognene kan først genoprettes, når hele kampagnen er slut, medens småskader repareres på stedet af vognopsynet, der under hele kampagnen har en mand udstationeret til dette formål.
For personalets vedkommende gør den omstændighed sig gældende, at den overvejende del af kampagnen foregår i den ugunstigste årstid med tåge, regn og mørke for den udvendige tjenestes vedkommende. For den indvendige tjenestes vedkommende gør først og fremmest arbejdet med vognenes fordeling til læsstationerne sig gældende. Dette arbejde må ske efter ganske bestemte aftaler med fabrikken, ligesom berigtigelser af indtrufne uregelmæssigheder må søges gennemført under hensyn til den bedst mulige økonomi. Ligeledes må der udvises den størst mulige påpasselighed for at skaffe vogne til læsning med sukker, da fabrikkens lagerbygning ikke kan rumme de store kvanta af sukker, der for tiden fremstilles. (Sukker er som bekendt i øjeblikket en af vore bedste eksportvarer). Hertil kommer en del særlige ekspeditionsformer, som udelukkende knytter sig til de transporter, der vedrører sukkerroekampagnen, og endelig afregning med fabrikken af de ret betydelige fragter, det her drejer sig om. I indeværende kampagne vil de tilførte fragter komme til at dreje sig om ca. ¾ mill. kr.
Ikke mindst interesse knytter sig til det forhold ved afregningen, at det helt hviler på et tillidsforhold mellem fabrikken og banerne, idet fragterne udelukkende beregnes på grundlag af de på fabrikkens egne vægte udfundne vejeresultater, et forhold, der aldrig har været den ringeste tvivl om, var i den skønneste orden.
Når kampagnen er slut, glæder stationen sig med et lille lettelsens suk over, at det igen er lykkedes at føre en kampagne igennem, uden at den har afstedkommet uheld, endsige ulykker af nogen art.
Så glider tiden videre, og inden længe begyndes der på at forberede næste sæson, idet frøet til den næste udsåning om foråret indsendes til fabrikken til behandling på forskellig vis for derefter at udsendes i mindre og større partier til de forskellige dyrkere.
Der foretages fra fabrikkernes side omfattende forsøg med behandling og udvælgelse af nye og bedre frøsorter. Således vil der til den nye udsæd blive udleveret store kvanta frø, som ved forøgelse af cromosomtallet vil give roer, hvis størrelse på det nærmeste vil blive den dobbelte af den, man tidligere regnede med at være den almindelige.
Da der formentlig endnu en rum tid vil være et stort behov for sukker overalt, giver den ovenfor omtalte forøgelse af det høstede kvantum roer anledning til at overveje, om der ikke ville være grund til at se nærmere på banernes beredskab også på dette særlige felt, idet det synes, at lastvognenes part af transporterne har nået sit højdepunkt.
Endvidere vil der sikkert være mulighed for at erhverve en større andel i transportmængden ved at gå ind i en nærmere drøftelse med roedyrkerforeningerne og disses bestyrelser. Sukkerfabrikkerne har herigennem opnået resultater, hvad roebanerne angår. Et fremstød i samme retning vil blive forsøgt af Fællesrepræsentationen for Danmarks Privatbaner. Mon ikke tiden nu er inde til, at også D. S. B. skulle vise sig på arenaen?
Fabrikken udbyggedes løbende med bl.a. tippeanlæg til både roevogne og lastbiler, og i 1957 blev fabrikkens nye vartegn indviet i form af to gigantiske siloer, der hver kunne rumme 17.000 tons melis og som stadig kan ses på lang afstand.
I slutningen af 1950´erne havde fabrikken regnet sig frem til, at roebanenettet gav 700.000,- kr i underskud årligt hvilket betød, at roedyrkere skulle til at betale over det dobbelte i fragtandel. De 1060 dyrkere blev spurgt, og ejerne af 900 hektar ønske at overgå til lastbiltransport mens ejerne af 800 hektar ønskede at fortsætte med roebanerne. Dermed var banerne skæbne beseglet og driften på Gørlevs roebaner blev indstillet efter kampagnen i 1959.
En del af roebanernes rullende materiel blev overført til andre sukkerfabrikker og resten blev ophugget. På fabriksområdet blev en del af smalsporsnettet dog fortsat anvendt til transport af kalk og slagger til omkring 1975. Gørlev Sukkerfabrik havde også gennem tiden et antal normalsporede lokomotiver til rangering til og fra Gørlev station. Fra hele Vestsjælland ankom i roekampagnen i hundredevis af normalsporede godsvogne med roer, og spornettet på fabrikkens område blev ændret og udbygget adskillige gange i årenes løb. Strækningen Høng-Gørlev blev i 1971 nedsat til godsbane, mens strækningen Gørlev-Værslev blev helt nedlagt. Det sidste tog (rangertræk) med sukker kørte fra Gørlev i 1994.
Gørlev Sukkerfabrik skal moderniseres
Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen den 3. januar 1963
De danske Sukkerfabrikker har udarbejdet et rationaliseringsprogram for Gørlev Sukkerfabrik. Der skal bygges en udendørs kalkovn og monteres centrifuger til udskillelse af sukkeret fra sirup. Endvidere foretages en udvidelse af fordampningsapparatet. Udvidelserne er beregnet at ville koste omkring 4 mill. kr.
Sukkerfabrik raffinerer kryolit i sin fritid
Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen den 28. april 1972
Et af de driftsproblemer, der er sværest at løse for en sukkertekniker, er spørgsmålet om, hvordan man vil kunne anvende sukkerfabrikkernes store maskineri uden for den kortvarige sukkerkampagne. På Gørlev Sukkerfabrik eksisterer problemet ikke længere. De Danske Sukkerfabrikker, hvorunder Gørlev-fabrikken hører, har sammen med Kryolitselskabet Øresund startet en raffinering af kryolit. Under raffineringsprocessen er det muligt at anvende en meget stor del af sukkerfabrikkens maskineri, selv om processen er en ganske anden end den, der anvendes under sukkerfabrikation. Fremgangsmåden, der benyttes i Gørlev, er udarbejdet af de to selskabers ingeniører i samarbejde med firmaet Wolff & Kaaber.
Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen den 3. januar 1963
De danske Sukkerfabrikker har udarbejdet et rationaliseringsprogram for Gørlev Sukkerfabrik. Der skal bygges en udendørs kalkovn og monteres centrifuger til udskillelse af sukkeret fra sirup. Endvidere foretages en udvidelse af fordampningsapparatet. Udvidelserne er beregnet at ville koste omkring 4 mill. kr.
Sukkerfabrik raffinerer kryolit i sin fritid
Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen den 28. april 1972
Et af de driftsproblemer, der er sværest at løse for en sukkertekniker, er spørgsmålet om, hvordan man vil kunne anvende sukkerfabrikkernes store maskineri uden for den kortvarige sukkerkampagne. På Gørlev Sukkerfabrik eksisterer problemet ikke længere. De Danske Sukkerfabrikker, hvorunder Gørlev-fabrikken hører, har sammen med Kryolitselskabet Øresund startet en raffinering af kryolit. Under raffineringsprocessen er det muligt at anvende en meget stor del af sukkerfabrikkens maskineri, selv om processen er en ganske anden end den, der anvendes under sukkerfabrikation. Fremgangsmåden, der benyttes i Gørlev, er udarbejdet af de to selskabers ingeniører i samarbejde med firmaet Wolff & Kaaber.
Takket været rationaliserede og automatiserede arbejdsgange blev kampagnen i 1967 den største i fabrikkens historie. I 1989 fusionerede "De Danske Sukkerfabrikker", "De Danske Spritfabrikker" og "A/S Danisco" til "Danisco A/S", og i 1995 skiftede fabrikken navn til Danisco Sugar - Dansukker Gørlev. I 1997 besluttede Danisco A/S at samle den danske sukkerproduktionen på selskabets fabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster, og efter kampagnen i 1999 lukkede Gørlevs sukkerfabrik. En del vestsjællandske landmænd fortsatte med at dyrke sukkerroer, der blev leveret til fabrikken i Nykøbing Falster. År for år faldt sukkerroearealet dog - fra 5.000 hektar i 1980 til 1.000 hektar i 2010.
I 2008 blev store dele af fabriksbygningerne nedrevet sammen med den 52 meter høje skorsten. Det øvrige fabriksområde blev saneret og flere bygninger frasolgt. Året efter blev sukkerdivisionen "Danisco Sugar" solgt til det tyske firma "Nordzucker", der er Europas største sukkerproducent, hvorefter "Danisco Sugar" ændrede navn til "Nordic Sugar". "Nordic Sugar" anvender fortsat nogle af siloerne i Gørlev til lagring af råsukker.
Film på Youtube: Kilder:
- Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker, 1872-1922, DdS, 1922
- Danmarks Smalsporede Industribaner, S. A. Guldvang, 1998
- Dansk Lokomotiv Tidende 1963 nummer 2
- Gørlev Lokalhistoriske Arkiv
- Gørlev Lokalhistoriske Forening og Arkiv, 40-års jubilæum
- Jul i Kalundborg, 1987
- Lokalhistorier, Slagelseegnen, 20. samling 2009
- Roer på skinner, M. F. Larsen, P. T. Nielsen, J. Poulsen, 2008
- Sukkerfabrikkerne, Roer i lange baner, DI, 2007
- Sukkerroer i Vestsjælland, Aage Mølgaard, 1998
- Tidsskrift for Ingeniør- og Bygningsvæsen 15/10 1931
- Vingehjulet 1952, nummer 8
- Erik V. Pedersen, Bent Hansen og Niels Erik Jensen
- Arkiv.dk
- Danmark set fra luften
- Ingeniøren
- Jernbanen.dk
- Kortoverblik.dk
- Mediestream
Lokomotiver
(Klik på de enkelte lokomotiver for at få hele lokomotivets historie)Damplokomotiver - 700 mm.

DdS GS 1
Jung 1912

DdS GS 2
Jung 1912

DdS GS 3
Jung 1912

DdS GS 4
Jung 1912

DdS GS 5
Jung 1913

DdS GS 6
Orenstein 1912

DdS GS C 5
Henschel 1910
Damplokomotiver - normalspor

DdS GS 7(I)
Fletcher 1874

DdS GS 7(II)
Esslingen 1873

DdS GS 7(III)
Henschel 1924
Motorlokomotiver - 700 mm.

DdS GS 8(I)
Deutz 1920

DdS GS 8(II)
DdS 1955

DdS GS 9/82
DdS 1944

DdS GS 86
Pedershåb 1950

DdS GS 89
Pedershåb 1944

DdS GS lok
Fowler 1948

DdS GS lok
DdS 1953
Motorlokomotiver - normalspor

DdS GS T 2
Nagbøl 1961
Vogne





Billeder og kort












Sporplan for Gørlev station og Sukkerfabrikken Vestsjælland 1915. Den røde streg er tilføjet i 1921. Fabrikkens 700 mm smalsporsnet er ikke indtegnet; Statsbanerne interesserede sig ikke for smalspor. Klik på tegningen for en større version.











Sporplan for Gørlev Sukkerfabrik 1949. Planen er udarbejdet af DSB og derfor er kun fabrikkens normalsporede sidespor indtegnet. Klik på tegningen for en større version, hvor også Gørlev station er med.


I 1956 var Sylvest-Jensen igen i luften over Gørlev Sukkerfabrik og optog en række fremragende billeder. Der er mange spændende detaljer, så gå selv på opdagelse: Klik på billedet for en større version.


Gørlev Sukkerfabrik sporplan fra 1957. Nordpilen er nederst til højre. Klik på tegningen for en større version.





























Roebanerne
- Sydbanen
- Solbjergbanen
- Falkenstenbanen
- Nordbanen
- Flinterupgaardbanen
- Hejningebanen
- Mullerupbanen
- Vinde-Helsingebanen

Sydbanen
Den sydlige hovedbane kaldet Sydbanen var klar til den første kampagne i 1912, og var 16,5 kilometer lang. Sydbanen udgik fra vestsiden af fabrikken og løb nogenlunde lige syd ned til Hejninge og området, hvor vikingeborgen Trelleborg lå. I 1912 blev Sydbanen forlænget til Falkensten gods med en bane kaldet Falkenstenbanen.



Det sneede kraftigt men Niels Kristensen kørte, trods den dårlige sigtbarhed, afsted mod læssepladsen. For at komme dertil skulle han krydse roebanen. Pludselig hørte han en fløjte - Det var et roetog med 19 tungt læssede roevogne på vej mod Gørlev. Traktoren nåede over sporet, men lokomotivet ramte vognene med stor kraft. Traktoren væltede ned i grøften, og lokomotivet afsporede og stoppede oven i den bageste gummivogn.
Med besvær kravlede Niels Kristensen ud af det knuste førerhus, og så tre chokerede mænd stå i lokomotivets førerhus. Ingen af dem havde haft mod til at gå ud for at se, hvad der var sket. Det var sandsynligvis lokomotivpersonalet, der fik skylden for ulykken. Ifølge instruks for roetog skulle togføreren ved passage af offentlig vej løbe foran toget, og standse enten de kørende på vejen eller toget. Der var ingen bomme eller lys ved overkørslerne, men blot et skilt med teksten "Roespor", og så skulle togføreren som nævnt løbe frem foran toget og advare med et rødt flag og i mørke med en lygte (tekst via Helge Christiansen).
Solbjergbanen
En gruppe landmænd syd for Høng dannede i 1912 Interessentskabet Høng-Gjerslev-Solbjerg-banen og fik anlagt en 12 kilometer lang sidebane til Sydbanen med tilslutning sydvest for Høng. Solbjergbanen blev bygget af ingeniør Laurits Petersen, Odense, og løb først mod øst og derefter mod syd til endepunktet ved Solbjerggård. I 1917 overtog sukkerfabrikken restgælden i Solbjergbanen mod at overtage banen efter 15 år. I 1926 var restgælden afviklet og banen var herefter sukkerfabrikkens ejendom.I midten af 1950´erne blev driften på Solbjergbanen gradvist afviklet, og i 1957 blev viadukten, der førte banen under statsbanen Slagelse-Værslev omdannet til en landevejsviadukt. Dermed var det definitivt slut med Solbjergbanen.



Falkenstenbanen
En gruppe på ca 100 landmænd syd for Slagelse dannede i 1912 Interessentskabet Kjeldstrup-Slotsbjergby-Falkenstenbanen og fik anlagt en 14 bane som en forlængelse af Sydbanen ved Hejninge. Falkenstenbanen løb mod øst og derefter mod syd, og passerede både Vestbanen København-Korsør og Hovedvej A 1 frem til endepunktet ved Falkensten gods. I 1917 overtog sukkerfabrikken restgælden i Falkenstenbanen mod at overtage banen efter 15 år. I 1926 var restgælden afviklet og banen var herefter sukkerfabrikkens ejendom.



Nordbanen
Den nordlige hovedbane kaldet Nordbanen var klar til den første kampagne i 1912, og var 21 kilometer lang. Banen blev bygget af firmaet Gunnarson & Laur. Petersen til en pris af 88.908 kr, der blev betalt af fabrikken. Nordbanen udgik fra nordenden af fabrikken og løb nogenlunde lige nord op til herregården Lerchenborg med endepunkt ved gården Hedvigslyst.


Flinterupgaardbanen
Flinterupgaardbanen åbnede i 1913 og var en kort sidebane på 2 kilometer betalt af fabrikken. Den udgik fra Nordbanen ca 5 kilometer nord for Gørlev, og løb mod øst til endepunktet ved Flinterupgaard.
Hejningebanen
På grund af forhøjelser i statsbanernes jernbanefragter efter 1. verdenskrig, besluttede sukkerfabrikken at udvide roebanenettet med en sidebane til sydbanen, fra Trelleborg til Lindeborggård i Stude. Den 7 kilometer lange bane åbnede i 1920 og kaldtes Hejningebanen efter landsbyen Hejninge ved startpunktet, i stedet for Lindeborg, der var banens endepunkt. Hejningebanen passerede på en bro Vårby å samtidig med, at den passerede under Vestbanen København-Korsør.



Mullerupbanen
Klik på kortet for en større version
(åbner i et nyt faneblad).
En ret grov skitse af spornettet i Mullerup
havn i 1958 udført af S. A. Guldvang.
Efter 1. verdenskrig hævede DSB (igen) godstaksterne og bl.a. derfor købte sukkerfabrikken i 1922 Mullerup havn i Musholm bugt fra Slagelse kommune for 55.000,- kr. Med i handelen fik man to pakhuse og fem boliger. Samtidig anlagdes en 6,5 kilometer lang sidebane fra Sydbanen med kraftigt spor, og nu kunne man selv transportere kul, koks, briketter, kalksten, sukkerroer, sukker, gødning mm direkte fra skibe i havnen til fabrikken i Gørlev. Der var dog grænser for, hvad man måtte transportere på roebanerne. I den tildelte koncession stod der bl.a. om befordring: “Sten og grus for vejvæsenet, korn, foderstoffer, hø, halm o.l. grove varer til og fra roedyrkerne, alt for så vidt som det kan ske uden at kollidere med bestående koncessionshavende baner”. De danske Statsbaner ønskede absolut ingen konkurrence…(åbner i et nyt faneblad).

havn i 1958 udført af S. A. Guldvang.
Havnen blev uddybet til 12 fod (3,8 meter) og der blev anlagt et nyt brohoved. Havnen og banen blev en stor succes, der gav fabrikken store besparelser i fragtregnskabet. Snart begyndte man også at fragte de over 5.000 tons kalksten, fabrikken anvendte årligt, ad denne vej. Som årene gik, nedsatte DSB igen fraktraterne og omlæsningsomkostningerne steg, så brugen af Mullerup havn blev mindre og mindre. I midten af 1950´erne stoppede brugen af havnen helt, og efter roebanernes nedlæggelse, blev havnen i 1961 solgt til entreprenør H. Jespersen & Søn.











Vinde-Helsingebanen
Den sidste bane, der blev anlagt i Sukkerfabrikken Vestsjællands banenet var Vinde-Helsingebanen, der stod klar til kampagnen i 1924. Vinde-Helsingebanen var godt 7 kilometer lang med en anlægssum på 170.906,02 kr. Banen udgik fra Nordbanen ca 1 kilometer nord for Gørlev, og løb mod vest og derefter mod syd til endepunktet ved Helsingegård.
Næste artikel:
Højbygaard Sukkerfabrik
Højbygaard Sukkerfabrik
Lokomotivfabrikker
Læs historien om:
Burmeister & Wains maskin- og skibsbyggeri A/S, København, Danmark
Burmeister & Wains maskin- og skibsbyggeri A/S, København, Danmark
Ingeniøren
Vestjysk vrede rammer ømt punkt: Eksperter udpeger fire overflødige megaprojekter
Vrede jyder i oprør mod regeringens motorvejsdrømme: »Det hele var aftalt på forhånd«
Ekstraregning på 11 milliarder afsporer ikke DSB: Førerløse S-tog »handler ikke om at lave penge«
Problemet plagede metroen i 10 år: Nu betaler DSB milliarder for det samme i S-togene
Nu kan danske elbiler blive ét stort batteri: Alligevel kan det tage årtier før det sker











