Lokomotivfabrikker
Firmaet Alexander Chaplin & Co. blev grundlagt i den skotske by Glasgow i 1849 og det varede ikke mange år, førend man omkring 1859 kunne opføre et større værkstedskompleks kaldet Cranstonhill Engine Works i Port Street. Årsagen til fabrikkens store succes var opfindelsen af den lodretstående kedel, som kunne anvendes i utrolig mange sammenhænge, herunder også til damplokomotiver. Alexander Chaplin tog hurtigt patent på opfindelsen af den specielle kedel, hvorefter virksomheden kom til at sidde på fabrikationen af lodretstående kedler. En af fabrikkens første succeser var opfindelsen af den dampdrevne kran med lodretstående kedel, som første gang blev bygget i 1855. I løbet af få år blev denne krantype udbredt og anvendt på såvel skibsværfter, jernbaner samt på større virksomheder. Kranen kunne hurtigt og bekvemt løfte tunge genstande og via to udlagte skinnestrenge køre frem eller tilbage. Eksempelvis blev kranen anvendt ved opførelsen af udstillingsbygningen i forbindelse med verdensudstillingen i London i 1862, og vandt her en pris for ”Good Workmanship and Practical Utility”, altså godt håndværk og praktiske anvendelighed. Ved de efterfølgende verdensudstillinger i London i 1871 og 1872 blev Chaplins dampdrevne kran også anvendt.
Efter at den dampdrevne kran havde vist sin anvendelighed udvikledes i 1850-80erne talrige specielle kraner, som var egnet til hvert sit formål. Således udvikledes også en såkaldt ”Patent Locomotive Steam Crane” til brug på jernbanerne. I hovedtræk lignede denne krantype virksomhedens specielt fremstillede transportable dampkraner, som kunne løfte op til 20 tons. Det var imidlertid ikke kun flytbare kraner som virksomheden byggede i anden halvdel af 1800-tallet, idet der også fremstilledes stationære kraner som var forankret i jorden. Disse blev blandt andet anvendt i havne og industrikomplekser. Kraner af denne type – med lodret kedel – kunne derfor kun dreje om deres egen akse. En kran af denne type blev i øvrigt anvendt hos Alexander Chaplin & Co.
Udover kraner kunne den lodretstående kedel også anvendes til mange andre formål. Således introducerede fabrikken – formentlig i 1860erne – et rangerlokomotiv med lodretstående kedel under navnet ”Patent Contractors´ Locomotives”. Ifølge fabrikkens salgsmateriale fra 1881 lovede virksomheden at ”disse lokomotiver er komplette og effektive, har en simpel konstruktion, og de forskellige dele er lette at komme til ved inspektion eller reparationer. Indkøbsprisen er, ligesom vedligeholdelsen, langt mindre end for ordinære damplokomotiver med de samme hestekræfter; og de er gearet til at kunne trække betydeligt mere set i forhold til deres kraft, med en hastighed på 5 til 10 kilometer i timen, dog med en faldende hastighed alt efter hvor mange tons der skal trækkes”.
Allerede i 1869 havde Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab anskaffet to af disse specielle rangerlokomotiver fra Glasgow. Selskabets problem var, at man på havnebanen i Århus kun kunne anvende meget lette rangerlokotiver. Det skyldtes ikke mindst sporets lette konstruktion og den svage svingbro der var bygget over inderhavnen. Da man ikke var i besiddelse af egnet materiel indhentede jernbaneselskabet oplysninger om forskellige lette lokomotivtyper, og herunder altså også Alexander Chaplin & Co.´s lette – og specielle – rangerlokomotiv. Resultatet blev, at man bestilte to rangerlokomotiver hos Chaplin og i oktober 1869 ankom de to maskiner til Århus. Nogle år senere – i 1872 – anskaffede selskabet yderligere to maskiner fra Chaplins fabrik i Glasgow. Hos Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab fik de fire rangerlokomotiver betegnelsen JFJ O L 1-4. En af disse rangermaskiner er i dag bevaret hos Danmarks Jernbanemuseum. Over en længere årrække fremstillede Alexander Chaplin & Co. i alt 22 eksemplarer af denne lokomotivtype. Udover Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab anskaffede også den svenske privatbane Marma-Sandarne Järnväg (MaSJ) i 1873-74 to rangerlokomotiver med lodretstående kedler. Hos privatbanen blev de to maskiner anvendt ved rangering og fik navnene ”Tomten” og ”Nisse”. I øvrigt kom en af Chaplin-maskinerne også til at køre i Australien.
Udover kraner og lokomotiver byggede den skotske fabrik også dampdrevne gravemaskiner, som let kunne manøvreres af to mand. Gravemaskinen blev vidt udbredt i England og blev blandt andet anvendt i 1878 ved bygningen af havnen i Leith. Ligeledes anvendtes den lodrette kedel i dampskibe. I løbet af 1800-tallets blev denne type dampkedler indbygget i såvel almindelige passagerskibe, coastere som krigsfartøjer. Virksomheden var især stolt af et skib med lodrette kedler, som man havde leveret til Det britiske Imperium. Skibet, der skulle anvendes på de indiske floder, havde ved en prøvesejlads inden afsendelsen til Indien vist utrolig gode sejlegenskaber, hvilket man naturligvis ikke lagde skjul på i fabrikkens salgsfremstød.
Faktisk gik det så godt for virksomheden, at man i 1891 opførte et nyt fabrikskompleks i Helen Street i Govan. Af uvisse årsager lukkede virksomheden dog omkring år 1900.
(LC)
Efter at den dampdrevne kran havde vist sin anvendelighed udvikledes i 1850-80erne talrige specielle kraner, som var egnet til hvert sit formål. Således udvikledes også en såkaldt ”Patent Locomotive Steam Crane” til brug på jernbanerne. I hovedtræk lignede denne krantype virksomhedens specielt fremstillede transportable dampkraner, som kunne løfte op til 20 tons. Det var imidlertid ikke kun flytbare kraner som virksomheden byggede i anden halvdel af 1800-tallet, idet der også fremstilledes stationære kraner som var forankret i jorden. Disse blev blandt andet anvendt i havne og industrikomplekser. Kraner af denne type – med lodret kedel – kunne derfor kun dreje om deres egen akse. En kran af denne type blev i øvrigt anvendt hos Alexander Chaplin & Co.
Udover kraner kunne den lodretstående kedel også anvendes til mange andre formål. Således introducerede fabrikken – formentlig i 1860erne – et rangerlokomotiv med lodretstående kedel under navnet ”Patent Contractors´ Locomotives”. Ifølge fabrikkens salgsmateriale fra 1881 lovede virksomheden at ”disse lokomotiver er komplette og effektive, har en simpel konstruktion, og de forskellige dele er lette at komme til ved inspektion eller reparationer. Indkøbsprisen er, ligesom vedligeholdelsen, langt mindre end for ordinære damplokomotiver med de samme hestekræfter; og de er gearet til at kunne trække betydeligt mere set i forhold til deres kraft, med en hastighed på 5 til 10 kilometer i timen, dog med en faldende hastighed alt efter hvor mange tons der skal trækkes”.
Allerede i 1869 havde Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab anskaffet to af disse specielle rangerlokomotiver fra Glasgow. Selskabets problem var, at man på havnebanen i Århus kun kunne anvende meget lette rangerlokotiver. Det skyldtes ikke mindst sporets lette konstruktion og den svage svingbro der var bygget over inderhavnen. Da man ikke var i besiddelse af egnet materiel indhentede jernbaneselskabet oplysninger om forskellige lette lokomotivtyper, og herunder altså også Alexander Chaplin & Co.´s lette – og specielle – rangerlokomotiv. Resultatet blev, at man bestilte to rangerlokomotiver hos Chaplin og i oktober 1869 ankom de to maskiner til Århus. Nogle år senere – i 1872 – anskaffede selskabet yderligere to maskiner fra Chaplins fabrik i Glasgow. Hos Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab fik de fire rangerlokomotiver betegnelsen JFJ O L 1-4. En af disse rangermaskiner er i dag bevaret hos Danmarks Jernbanemuseum. Over en længere årrække fremstillede Alexander Chaplin & Co. i alt 22 eksemplarer af denne lokomotivtype. Udover Jydsk-Fyenske Jernbaneselskab anskaffede også den svenske privatbane Marma-Sandarne Järnväg (MaSJ) i 1873-74 to rangerlokomotiver med lodretstående kedler. Hos privatbanen blev de to maskiner anvendt ved rangering og fik navnene ”Tomten” og ”Nisse”. I øvrigt kom en af Chaplin-maskinerne også til at køre i Australien.
Udover kraner og lokomotiver byggede den skotske fabrik også dampdrevne gravemaskiner, som let kunne manøvreres af to mand. Gravemaskinen blev vidt udbredt i England og blev blandt andet anvendt i 1878 ved bygningen af havnen i Leith. Ligeledes anvendtes den lodrette kedel i dampskibe. I løbet af 1800-tallets blev denne type dampkedler indbygget i såvel almindelige passagerskibe, coastere som krigsfartøjer. Virksomheden var især stolt af et skib med lodrette kedler, som man havde leveret til Det britiske Imperium. Skibet, der skulle anvendes på de indiske floder, havde ved en prøvesejlads inden afsendelsen til Indien vist utrolig gode sejlegenskaber, hvilket man naturligvis ikke lagde skjul på i fabrikkens salgsfremstød.
Faktisk gik det så godt for virksomheden, at man i 1891 opførte et nyt fabrikskompleks i Helen Street i Govan. Af uvisse årsager lukkede virksomheden dog omkring år 1900.
(LC)
Byggenummer | År | Enhed | Tegning |
---|---|---|---|
1162 | 1869 | JFJ O L 2 | |
1163 | 1869 | JFJ O L 1 | |
1406 | 1872 | JFJ O L 3 | |
1425 | 1872 | JFJ O L 4 | |
1554 | 1873 | MaSJ lok | |
1643 | 1873 | HH lok | |
1657 | 1874 | MaSJ lok | |
1890 | 1876 | Korsnäs lok |
Signalposten
Jernbanelinks
Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Sydjyllands Veterantog
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest