Lokomotivfabrikker
Hartmann
Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz (vormals Richard Hartmann AG), Tyskland
Retur til oversigt
Den 8. november 1809 blev Richard Hartmann født i byen Barr i Elsass (i det nuværende Frankrig), hvor forældrene var vinavlere. I 1823 blev han optaget på en skole i Louneville, men efter to år rejste han tilbage til Barr, hvor han blev udlært som smed. Efter at han havde udstået sin læretid tog han i juli 1830 på valsen. Det bragte ham til en lang række forskellige byer i Europa, såsom Strassbourg, Karlsruhe, Mainz og Eisenach. Men i marts 1832 kom Hartmann til den tyske by Chemnitz i den nuværende delstat Sachsen med kun et par mønter i lommen. Det lykkedes dog imidlertid hurtigt Hartmann at få arbejde hos Chemnitz´s største industrimagnat C. G. Hauboldt, hvor han meget hurtigt blev mester. En stor del af fritiden blev tilbragt hos smeden Kniereim, hvor Richard Hartmann sammen med vennen Karl Illing byggede deres første maskine. Efterhånden havde de fået opsparet en klækkelig sum, således at de i fællesskab den 13. marts 1837 købte ejendommen Annaberger Strasse 40 i Chemnitz. I det lille hus med tilhørende værksted grundlagde de deres første virksomhed, der i de første år producerede bomuldsspindemaskiner. Netop i disse år var dampmaskinen på fremmarch og overalt i Europa begyndte man at bygge dampmaskiner. Således gik Hartmann og Illing i 1840 ind i produktionen af dampmaskiner til brug i virksomheder og fabrikker. Et engelsk eksportforbud bevirkede tillige at fabrikken i Chemnitz fik et kolossalt opsving, hvilket betød at man flyttede værkstederne til Leipziger Strasse (nuværende Hartmannstrasse). På omtrent samme tidspunkt havde Hartmann giftet sig Bertha Oppelt og i 1838 kom deres første søn til verden. I midten af 1840erne oplevede virksomheden også en stor ekspansion, således at de tre medarbejdere - der blev ansat i 1837 - var vokset til hele 350 ansatte.
Sächsische Maschinenfabrik zu Chemnitz (vormals Richard Hartmann AG), Tyskland
Retur til oversigt
I 1846 blev det besluttet at gå ind i produktionen af damplokomotiver, hvorfor der blev opført en værkstedshal. Året efter - i 1847 - indløb den første ordre på bygningen af et damplokomotiv til Sächsisch-Bayerische Staatsbahn. Således kunne virksomhedens første lokomotiv forlade værkstedshallen i Chemnitz den 7. februar 1848. I øvrigt bar lokomotivet navnet "Glück auf" (på dansk: lykke til!). Leveringen til de saksisk-bayerske statsbaner var den første i en lang række af lokomotiver, som fabrikken byggede til dette selskab.
De første år måtte de nybyggede damplokomotiver i adskilt tilstand transporteres til Leipzig ad landevejen, idet Chemnitz først i 1852 blev tilsluttet det europæiske jernbanenet. Det var derfor en kolossal lettelse for virksomheden, da Chemnitzer-Riesaer Eisenbahn blev indviet den 1. september 1852. Et problem, som ikke blev løst ved jernbanens ankomst til Chemnitz i 1852, var den uheldige placering, som Hartmanns produktionsanlæg havde. Der var ingen jernbaneforbindelse til banegården i Chemnitz, hvilket betød at alle de lokomotiver fabrikken byggede frem til 1908 måtte trækkes af heste gennem byen på en vogn frem til godsbanegården, hvorfra der i løbet af 1860- og 1870erne kom nye jernbanestrækninger til forskellige tyske byer. Transporterne af nye lokomotiver gennem byens gader tiltrak sig altid nysgerrige tilskuere, der fulgte det sælsomme skue. I løbet af 1800-tallet udspillede der sig i Chemnitz desuden et verbalt slagsmål mellem Hartmann og maskinfabrikken Schönherr, der i folkemunde blev kaldt "jernbanekrigen". Kampen stod om tilslutningen til det tyske jernbanenet. Maskinfabrikkens ejer, Louis Schönherr, vægrede sig mod at lade Hartmanns virksomhed føre et spor over sin ejendom, således at Hartmann kunne få sportilslutning til det tyske jernbanenet via banegården i Altendorf. Først i 1908 kom der en ordning på problemet, idet man udnyttede sporvejenes spor, der løb forbi Hartmann-fabrikken. Godt nok havde sporvejene sporvidden 915 mm, men dette blev løst ved at nedlægge en tredje skinnestreng, således at den - for europæiske jernbaner - normale sporvidde (1435 mm) blev opnået. Via sporvejene fik virksomheden nu forbindelse til banegården i Altendorf. Virksomheden byggede desuden et elektrisk lokomotiv, der skulle trække de nybyggede damplokomotiver fra værkstedshallerne og ned til banegården. Den 5. september 1908 var sidste dag, hvor et nybygget lokomotiv blev trukket gennem Chemnitz´s gader af heste, hvilket havde tiltrukket en stor folkemængde. De fulgte med stor opmærksomhed det granprydede damplokomotiv (med byggenummer 3.189) under transporten til godsbanegården.
Den 1. april 1870 var virksomheden blevet omdannet til et aktieselskab under navnet " AG Sächsische Maschinenfabrik vormals Richard Hartmann". Netop dette år havde virksomheden 2.700 ansatte og i disse år produceredes en lang række nye damplokomotiver til såvel tyske som udenlandske jernbaneselskaber. Et chok for virksomheden indtraf dog den 16. december 1878, da den ene af virksomhedens grundlæggere, den højt respekterede Richard Hartmann fik et slagtilfælde og døde.
I Danmark havde man i begyndelsen af 1880erne også fået øjnene op for den tyske fabrik i Chemnitz. Det skyldtes ikke mindst ansættelsen af Otto Busse (jun.) som overmaskinmester i 1882 ved JFSB (Statsbanerne i Jylland og på Fyn). Få år senere blev Det sjællandske Jernbaneselskab og JFSB slået sammen til De danske Statsbaner, hvor Busse blev leder af maskinafdelingen. Valget af Hartmann skal måske ses i lyset af, at Otto Busse i 1868 var rejst til den tekniske højskole i Chemnitz, Königliche Gewerbe-Akademie, hvorfra han i 1871 havde taget afgangseksamen. De første Hartmann-maskiner, der kom til Danmark, var også bestilt af Statsbanerne i Jylland og på Fyn (G 160-167). Ud over de G-maskiner som Hartmann i 1884 leverede til Danmark fulgte samme år en serie A-maskiner (A 145-148). I løbet af 1880erne leverede virksomheden i alt tre serier A-maskiner. Ligesom Hartmann producerede en række lokomotiver til Statsbanerne af blandt andet Litra K og D i de følgende årtier. Det sidste damplokomotiv, som Hartmann byggede til DSB var D 833, der blev leveret i 1906. I 1890erne fik enkelte danske privatbaner også Hartmann-lokomotiver, hvilket eksempelvis gjaldt den jyske Randers-Hadsund Jernbane (RHJ). I 1896 var banen mellem Ringe og Nyborg klar til indvielse og til at varetage driften havde man bestilt tre damplokomotiver hos Hartmann efter Otto Busses anbefaling. En af disse maskiner RFB 15 blev sammen med en anden Hartmann-maskine - SFJ 14 - i 1949 overtaget af Statsbanerne og omlitreret DSB IF 114-115.
Ved årsskiftet 1899/1900 havde fabrikken 5.200 ansatte og var på det tidspunkt den største virksomhed i Chemnitz. Det var ikke kun i Danmark og Tyskland man i disse år havde glæde af lokomotiver bygget på fabrikken i Chemnitz. På alle kontinenterne kunne man ved århundredeskiftet se Hartmann-lokomotiver - selv i dengang så fjerne lande som Argentina og Indonesien. Selvom virksomheden i 1920erne var begyndt at fremstille diesel- og ellokomotiver kunne man dog ikke undgå den verdensomspændende krise i slutningen af 1920erne. Desuden havde Sächsische Maschinenfabrik efter dannelsen af Deutsche Reichsbahn kun fået tildelt en lille ordre på smalsporede damplokomotiver, hvilket langt fra var nok til at bevare og videreudvikle den saksiske virksomhed, hvorfor en anden tysk lokomotivproducent, Schwartzkopff i Berlin, overtog den resterende del af kvoten på smalsporede lokomotiver. Frem til 1929 nåede fabrikken at fremstille 4.611 lokomotiver, hvortil der kom nogle lokomobiler og vejtromler, således at man nåede op på byggenummer 4.699. Men i 1929 var det slut. En stor del af de tidligere fabrikshaller blev revet ned og virksomhedens område omdannet til en park. I dag står der kun enkelte bygninger tilbage, men rundt om på kloden findes endnu en lang række lokomotiver fremstillet af Hartmann. Det gælder blandt andet de danske lokomotiver Hs 385, A 159, D 825 og D 826.
(LC)
Ingeniøren
I nat viser Tesla en helt ny robottaxi
Ikke for landkrabber: 'Miss Piggy' fløj direkte ind i orkanen Milton
Analyse: Derfor kan statsministerens grønne flyrute ikke komme i luften
Spørg Fagfolket: Hvor varmt bliver et ballistisk missil?
Budgetskred på en milliard: Vejdirektoratet vil spare på naturhensyn for at få råd til motorvej