Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nedrivning af signalposten i Viborg (Generelt)

af Anders Andersen, 10/1 2016, 20:33 (3176 dage siden) @ Gæst

Jeg har været i kontakt med Viborg stift Museum for nogle år siden og foreslået at de overtog remisen og signalposten. Men det ville de ikke. Mit forslag var at remisen kunne bruges til museets store genstande samt nogle lokomotiver og vogne, men det vakte ikke interesse. Problemet i Viborg er nok også at en del bygninger i byens gamle bydel er fraflyttet af Viborg Kommunes administration og Vestre Landsret, så nogle af disse bygninger måske vil blive brugt bl. a. af museet. Jeg ved også at vores lokale trykkeri Museum har undersøgt om de kunne være i remisen, men måtte opgive. Ironisk nok er de nu flyttet ca. 1½ km. væk fra bymitten på kanten af et nyere boligområde og industrikvarter.
Jeg reagerede, da "stregerne" på deres tegninger gik over signalposten. Da man for 3 - 4 år siden renoverede større dele af sporet mellem Langå og Struer, forlagdes sporet i østenden af Viborg station netop uden om signalposten. Nu skal det så lægges om igen!!!!!!!
Jeg er kommet med en række forslag til, hvad signalposten og remisen kunne bruges til. Signalposten ville være ideel til et info-hus for cyklisterne der kommer til Viborg ad de 3 banestier fra Løgstør/Ålestrup, Herning og fra Hammershøj ad Mariagerbanes sti, der dog er en del afbrudt de sidste 2 km. ind til Viborg. Men det var man tøvende over for. Vores modeljernbaneklub virkede heller ikke interesseret.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak