Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Hvor er vi nu? Løsningen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/3 2011, 10:48 (4800 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Mads og Niels

Det er nemlig fuldstændig korrekt.

For ikke indviede: Stationen blev omdannet til trinbræt. Trinbrættet blev placeret tættere på landevejen et lille stykke fra selve stationsbygningen ved en ny perron, hvorpå placeredes et læskur bygget af lodretstående sveller.

Stationsbygningen er som nævnt stadig eksisterende.

Her kunne måske startes en debat i lighed med de forskellige debatter, som fra tid til anden føres om rullende materiel: Når man restaurerer, hvilken ”originaltilstand” skal man så føre det rullende materiel hhv. bygningen tilbage til? Som det/den så ud ved starten, slutningen, årstal 18XX, 19YY osv. osv?

Om det skal være det ene eller det andet, er jeg meget neutral overfor. Dog synes jeg, at det er synd, at ændre noget rullende materiel eller en bygning til at have et udseende, som den/det aldrig har haft (jf. f.eks. diskussionen om MO 554!)

Jeg skal ikke gøre mig til herre over, om Sminge station er blevet grim eller pæn efter restaureringen. Det er jo smag og behag og det kan diskuteres i den uendelige. Men det er, synes jeg, synd at udstyre den med mahognivinduer og PH-lamper i kobber (så vidt jeg kan se). For det har den i hvert fald aldrig haft tidligere. Stationsbygningerne på de enkelte delstrækninger af Laurbjerg-Bramming er alle smukke, synes jeg, og de afspejler i et eller andet omfang de landskaber, de er placeret i, fra den fede østjyske muld på strækningen Laurbjerg-Silkeborg til det flade kartoffelavler-Oluf-Sand-land omkring Grindsted.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Sminge Trinbræt, læskur af lodretstående sveller, 31.07.2010 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)

[image]

Sminge Station, 31.07.2010 (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak