Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spøgelsestoget - En mulig løsning ...

af LHJ, 5/4 2017, 16:45 (2587 dage siden) @ Søndenfjords

Fra DSB var C-708 indlejet, og af andet materiel kørtes med DSB Cf 10.135, HFHJ B-51, FFJ Cb-1 og SVJ G-40.

Genåbner lige denne tråd efter at have genset filmen. For i starten på Kastrup Station optræder en altangangsvogn med pakrum og litreringen DSB 10135 på siden. Men Cf 10.135 er og var jo en ren personvogn, nu hjemmehørende hos Nordsjællands Veterantog. Kan dens "nummerplade" under optagelserne på Amagerbanen være flyttet hen på en helt anden vogn - en altangangsvogn - og i så fald hvilken ... ?

Første skridt mod en løsning:
I denne fil: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=6410 fra januar 2011 viser Lars Kragh bl.a. nedenstående billede fra optagelserne:
[image]
Her læsses der skumle kasser ind i lastrummet på den vogn, der angiveligt hedder DSB 10135 - men som i virkeligheden slet ikke har noget lastrum. I baggrunden anes kæderne, der gør det ud for rækværk på altangangen.

Andet skridt mod en løsning:
I sin aprilsnar 2014 http://my1287.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=412:assens-middel... benytter My 1 2 87 bl.a. denne tegning af en altangangsvogn:
[image]
Ligheden med filmens "falske" 10135 er slående. Og der er vel at mærke ingen synlig litrering på vognen - heller ikke en rød DSB-plade med 10135.

Tredje skridt mod en løsning:
Fem dage senere, den 5. april 2014, forklarer My 1 2 87, hvad det er for en vogn, han har vist en tegning af i sin aprilsnar:
a. AB D 1+2 i rollen som AMJ E 4. (D 1+2 med "altangange" ombyggedes til rejsegodsvogne i fuld bredde som E 1+2)

Fjerde skridt mod en løsning:
Ifølge Jernbanen.dk så Amagerbanens D2 sådan ud:
[image]
Altså komplet med altangang, ligesom i filmen Spøgelsestoget, der bl.a. er optaget på Amagerbanen.
Så vidt, så godt.
Men så hopper kæden af, for Spøgelsestoget er fra 1976, men i følge Jernbanen.dk blev D2 ikke bare udrangeret i 1964, men allerede i 1920 blev den ombygget til E2, og i årene fra 1954 til 1965 kom den til at se sådan ud:
[image][image][image][image]
Så hvor er altangangen blevet af?
Og hvordan kunne den komme med i filmen flere år senere?
Nåh, måske den bare sidder på den anden side af vognen ...


Mon ikke det er denne vogn, der er anvendt:
http://www.jernbanen.dk/pvognsolo.php?s=143&vognid=991 ...?
vh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Skagensbanen 1890 - 1965
Skagensbanen 1890 - 1965

I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbane-historisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og ændret til pdf-format.

Læs mere
ContecRailBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak