Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

ERTMS sendte to tog mod hinanden i Vendsyssel (Generelt)

af andersj, Aalborg, 28/8 2018, 19:45 (2065 dage siden)
redigeret af andersj, 28/8 2018, 19:56

Under en testkørsel fik to tog fra hhv. Kvissel og Sindal signal mod hinanden. Det kan lades sig gøre i ERTMS fordi Sindal-Kvissel i dag ikke er en lang blok men delt op i flere mindre blokke. Dvs. togene kan få signal frem til den sidste blok inden de møder hinanden.

Det er Ingeniøren der bringer "afsløringen", men artiklen er bag en betalingsmur. Det er den dog ikke hos MSN pt. og kan derfor læses her: https://www.msn.com/da-dk/finans/teknologi/to-tog-var-177-meter-fra-at-støde-sammen-und...

Det er dog ikke som sådan en fejl i systemet, da togene vil blive automatisk nedbremset hvis de rammer et "spærret" blokafsnit, uanset om de kører bagefter eller mod hinanden. Det er selvfølgelig uhensigtsmæssigt at sende to tog mod hinanden på et enkeltsporet afsnit, da de jo ikke kan passere hinanden.

ERTMS sættes i drift i uge 42-43 mellem Lindholm og Frederikshavn.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak