Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Ny luft til Billundbanen - eller... (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 12/10 2018, 23:21 (2022 dage siden) @ Scharfenberg

Jeg vælger at være optimistisk på Billund Kommunes og Billund-banens vegne. Men jeg hæfter mig ved, at det kun er én investor, der lægger de 10 mia. kr. Det havde været bedre, hvis risikoen var spredt ud over 4-5 investorer, når det er så mange penge. Det hele står og falder med den ene investor. Desuden henviser idemanden til flere møder med kommunen, mens nogle af kommunens toneangivende folk nærmest først har hørt om projektet i dagens nyhedstrøm. Nu får vi at se.

Hele projektet lyder lidt for fantastisk og til at være udtænkt af en fantast.

Det er jo langt fra første gang en kommune udråber et kæmpeprojekt som den nye fremtiden i kommunen. Esbjerg Kommune havde iflg. den tidligere borgmester Johnny Søtrup, solgt et kæmpe areal til Siemens, der ville etablerer en ny produktion til vindmøller - men Siemens kom aldrig til Esbjerg..

I Kolding mente borgmesteren også at Danmarks største Outlet ville komme til byen - igen måtte en borgmester se sig overhalet af virkeligheden...

Alene prisen på projektet i Billund på 10 mia. kr. lyder komplet urealistisk og nok mere end en forlystelsespark kan forrente. 10 mia. svarer til omtrent en halv Metrocityring...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak