Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Daugård station - nu med "ikke-billede" fra 1979

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 5/4 2011, 14:40 (4778 dage siden) @ Poul Andersen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 5/4 2011, 14:58

I slutningen af 1970'erne og starten af 1980'erne kørte jeg meget rundt og "tjekkede" landstationer. Ofte var de jo nedlagte og ofte stod de tomme og ofte var der "fri adgang" pga. hærværk. Var man heldig, kunne man finde en gammel tjenestekøreplan smidt et eller andet sted.

Og når jeg så alligevel "var der", kunne jeg jo lige så godt tage et billede af stationen - uanset om den var jævnet med jordens overflade eller ej.

Da jeg passerede Daugård "station" en solbeskinnet sommerdag onsdag den 6. juni 1979 (jeg brugte åbenbart min gymnasiale læseferie til alt muligt andet end at "læse på lektien") så der ud som på nedenstående foto.

I følge mine optegnelser blev stationen nedlagt som standsningssted 31.05.1970. Dog var der fortsat stationsbestyrer indtil 02.12.1970, hvor strækningen Vejle-Hedensted blev fjernstyret. Bygningen blev revet ned i 1976.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Daugård "station", set fra broen i sydenden af stationen mod nord, 06.06.1979. (Fotograf: Thomas Boberg Nielsen)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • Daugård station - Poul Andersen, 5/4 2011, 08:38 [*]
    • Daugård station - Thomas Boberg Nielsen, 5/4 2011, 08:51
    • Daugård station - nu med "ikke-billede" fra 1979 - Thomas Boberg Nielsen, 5/4 2011, 14:40
ContecRailIndsend billederBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak