Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB's udlægning af overenskomststridig arbejdsnedlæggelse (Jernbanen i dag)

af AndreasM, 8/4 2019, 09:15 (1845 dage siden) @ Anonyme

Jeg synes man skal huske at se på de forskellige elementer, som lokoførerne så gerne vil beholde.
Indtil nu har det foregået således, at når der skal planlægges vagter, bestemmer dem med mest anciennitet først hvilke vagter de vil have, så de nyeste lokoførere får alle skod-vagterne - så er der ikke så meget at sige til, at DSB mangler lokoførere generelt...

Det er jo ikke korrekt, og hvis du er indenfor systemet så ved du det også godt selv. Man vælger ikke enkeltvagter, man vælger en tur, som typisk er en 8-16 ugers sammensætning af vagter. I sådan en tur er der både gode og dårlige dage. Udover det, så er det forskelligt fra person til person hvad der opfattes som "skodvagter", og netop derfor kan man vælge ture efter lyst (og anciennitet). Sjovt nok plejer det at være oppe med jævne mellemrum, når en ny mand er blevet sur på systemet, om det skal laves om. Og sjovt nok er det altid blevet stemt ned, fordi når selvsamme sure mand har været ansat i nogle år og selv begynder at kunne vælge mere frit, så er han ikke længere interesseret i at lave det om. Da ledelsen tog ledelsesretten i deres forgyldte hånd og selv afholdte turvalget til K19 foregik det iøvrigt stadig efter anciennitet.

Derudover, som skrevet andre steder også, hører det sig ingen steder hjemme i dagens Danmark, at arbejdstager selv booker og administrerer vagter, det må, alt andet lige, være ledelsens opgave.

Vrøvl, der er masser af arbejdspladser hvor arbejdstager selv har indflydelse på egne vagter. Prøv at kigge på de mange kontoransatte med flekstid. Eller lav en søgning på f.eks. "selvstyrende grupper". Hvis arbejdstager og arbejdsgiver er enige om hvor mange ansatte der skal til at dække et bestemt stykke arbejde, så burde det grundlæggende være fuldstændig irrelevant, hvem der fordeler arbejdet. Så hvis det kan skabe arbejdsglæde at arbejdstager selv gør det, så er det også til arbejdsgivers fordel.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak