Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Skift = straf? (Generelt)

af tgpsen, 20/9 2019, 08:11 (1680 dage siden) @ Pyloriis

I en anden - nu låst tråd - mener flere at et enkelt skift på en jernbanetur er en straf og dræbende for jernbanen.

Vi skal ikke tage debatten op om Aarhus her - så låser webmaster sikkert også den - men forholde os til påstanden: Skift = Straf.

Hvis det er rigtigt at skift et sted hvor der er hyppige afgange f.eks. hvert 5. min var en straf - ja så burde skinnerne omkring byer som London, Paris, Berlin etc ligge øde hen!

Når de IKKE gør det, skyldes det at skiftet ses som en naturlig og nødvendigvis del af rejsen og man max venter 5 min.

Påstanden var at skift vil reducere passagertallet for en given strækning, men ikke til nul, som er den påstand du argumenterer imod.


Dem som kæmper for en Kattegatforbindelse må - hvis udsagnet "Skift = Straf" er rigtigt, også indse at højhastighedstog fra Aarhus til København for alle på nær dem i Aarhus centrum indebærer et skift. Altså må toget fravælges hvis logikken i argumentet gælder.

Det er meningen at tog over Kattegatbroen skal fortsætte ind i landet på traditionelle spor lige som TGV gør i Frankrig. Derved får Randers, Hobro og Ålborg direkte tog til/fra København. Tog over Kattegatbroen kan også fortsætte fra Århus mod Viborg, Skive og Struer. En Citytunnel under Århus vil gøre disse rejser kortere og hurtigere.
Med ekstra bane fra brofæstet mod Horsens får Horsens og Vejle også direkte tog til/fra København. Med bane fra brofæstet til Skanderborg får Silkeborg og Herning det også.


Her er endda tale om tog med formentlig 20 - 30 min interval.

Så et skift med mulighed for at rejse videre indenfor få min er ikke en straf.

Skift vil nedsætte passagertallet, alt andet lige.

Ellers bør vi helt afskaffe skinner!

Som straf?

låst
1287 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak