Sund & Bælt vil gøre Frederik IX bro i Nykøbing F. til en fast forbindelse, og anfører en række argumenter herfor, blandt andet at det kommende kørestrømsanlæg giver en øget fejlrisiko
https://folketidende.dk/Guldborgsund/Sund--Baelt-Vi-lukker-Frederik-IXs-Bros-klap/artik...
Sund & Bælt vil gøre Frederik IX bro i Nykøbing F. til en fast forbindelse, og anfører en række argumenter herfor, blandt andet at det kommende kørestrømsanlæg giver en øget fejlrisiko
https://folketidende.dk/Guldborgsund/Sund--Baelt-Vi-lukker-Frederik-IXs-Bros-klap/artik...
Næppe. Men det er givet billigere.
Blot kan det undre at man ikke placere de 2 spor i en tunnel.
Man skal jo alligevel have en tunnelfabrik til elementerne til Fehmern-forbindelsen.
Bundforhold og vandgennemstrømning burde vel ikke forhindre at der blev en tunnel?
Det ville for afvikling af trafikken på vejsiden og have været bedre med en tunnel under Storstrømmen. Men her kan strømhastigheden gennem vandet måske være et problem?
af metrohenrik 
, Ringsted, 20/12 2019, 07:53 (1622 dage siden) @ Pyloriis
Hvordan kan man i det hele taget lave en klapbro med køreledningsanlæg?
--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh
af 1993matias , KH, 20/12 2019, 08:19 (1622 dage siden) @ metrohenrik
De har flere af dem i Holland, vist nok også en i USA på østkysten
--
Mvh Matias Lq
www.tognål.dk - danske slipsenåle og pins med MY, EA, EB, MZ, MA, ME og TME, IC3, IR4, IC4, S-tog SA og MM, Y-tog, Lint 41, IC2 samt fem veterantog. Nu også SJ Rc6 og Snältåget Vectron
Hvordan kan man i det hele taget lave en klapbro med køreledningsanlæg?
Hvordan tror du sporvognene i København kom over Langebro og Knippelsbro?
Begge lukkede op rigtig mange gange i løbet af en dag.
Og her var sporvognen uden pantograf men med en stang med hjul hvori det var en 1,5 cm dyb rille til køreledning.
af metrohenrik , Ringsted, 20/12 2019, 14:11 (1621 dage siden) @ Pyloriis
Hvordan kan man i det hele taget lave en klapbro med køreledningsanlæg?
Hvordan tror du sporvognene i København kom over Langebro og Knippelsbro?
Ja, tak for at gentage spørgsmålet.
Det var nu ikke fordi jeg i min egen klogeskab, betvivlede at det kunne lade sig gøre.
Jeg stillede spørgsmålet, på grund af uvidenhed. Ja, jeg indrømmer når der er noget jeg ikke ved.
Begge lukkede op rigtig mange gange i løbet af en dag.
Og her var sporvognen uden pantograf men med en stang med hjul hvori det var en 1,5 cm dyb rille til køreledning.
Jeg kender godt sporvogne.
Men der er nu forskel på et hjul, der ruller på køretråden, men ca 50km/t, og en strømaftager der glider på undersiden af tråden med over 260km/t.
--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh
Men der er nu forskel på et hjul, der ruller på køretråden, men ca 50km/t, og en strømaftager der glider på undersiden af tråden med over 260km/t.
Der kommer næppe tog pver den bro med 260 km/h i timen.
af metrohenrik , Ringsted, 30/12 2019, 08:03 (1612 dage siden) @ Pyloriis
Men der er nu forskel på et hjul, der ruller på køretråden, men ca 50km/t, og en strømaftager der glider på undersiden af tråden med over 260km/t.
Der kommer næppe tog pver den bro med 260 km/h i timen.
Jeg orker ikke at gå i diskussion med dig Pyloriis.
Men læs lige mit spørgsmål igen:
Hvordan kan man i det hele taget lave en klapbro med køreledningsanlæg?
Jeg nævner på ingen steder at det ikke skal kunne lade sig gøre.
Jeg nævner ingen steder hvilken type tog/køreledning der er tale om
Jeg nævner ingen steder at det er i danmark, eller i Nykøbing F.
Jeg spørger blot: Hvordan man kan lave en klapbro med køreledning, hvilket der heldigvis er andre der har vist eksempler på.
Sign out.
--
Venlig hilsen
Henrik Værum Høgh
Hvordan kan man i det hele taget lave en klapbro med køreledningsanlæg?
Hvordan tror du sporvognene i København kom over Langebro og Knippelsbro?
Ja, tak for at gentage spørgsmålet.
Det var nu ikke fordi jeg i min egen klogeskab, betvivlede at det kunne lade sig gøre.
Jeg stillede spørgsmålet, på grund af uvidenhed. Ja, jeg indrømmer når der er noget jeg ikke ved.
Begge lukkede op rigtig mange gange i løbet af en dag.
Og her var sporvognen uden pantograf men med en stang med hjul hvori det var en 1,5 cm dyb rille til køreledning.
Jeg kender godt sporvogne.
Men der er nu forskel på et hjul, der ruller på køretråden, men ca 50km/t, og en strømaftager der glider på undersiden af tråden med over 260km/t.
260 i timen gennem Nykøbing F?
De klapbroer på elektriske jernbaner som jeg har set i Holland er i princippet neutralsektioner uden køreledning. På hver side er der en anordning der sikrer at strømaftageren kommer under køreledningen igen på en ordentlig måde. Nu mener vi i Danmark jo nok at vi er førende inden for elektriske jernbaner, og vi vil kunne finde en højt avanceret løsning som ingen andre har set før og som aldrig er blevet prøvet i praksis. Ellers må vi i gang med at bestille konsulentrapporter.
af Henrik Hansen , Vejen, 21/12 2019, 10:16 (1621 dage siden) @ gaest
De klapbroer på elektriske jernbaner som jeg har set i Holland er i princippet neutralsektioner uden køreledning. På hver side er der en anordning der sikrer at strømaftageren kommer under køreledningen igen på en ordentlig måde. Nu mener vi i Danmark jo nok at vi er førende inden for elektriske jernbaner, og vi vil kunne finde en højt avanceret løsning som ingen andre har set før og som aldrig er blevet prøvet i praksis. Ellers må vi i gang med at bestille konsulentrapporter.
Husk nu på, at vi i Danmark har en stolt og lang tradition for ikke at gøre som alle andre, thi vi er meget bedre og klogere den dem.
Læg dertil, en altid over optimistisk projekttilgang, som understøtter de politiske krav om et 'quick-fix', og så er det jo ikke karrierer fremmende at være den der står frem og fortælle historien om 'kejserens nye klæder'.
Resultatet er vist bekendt for alle, og spørgsmålet er efterhånden om det kan betale sig at elektrificerer begge spor på en dobbeltsporet strækning. Er der passagerer til mere end en enkeltsporet strækning, når alle prestigeprojekterne engang er færdige - en ting er i hvert fald givet, brugtvognsforhandlerne går imod gyldne tider. 
Hej gaest.
De klapbroer på elektriske jernbaner som jeg har set i Holland er i princippet neutralsektioner uden køreledning.
Hvor langt fra sådan en klapbro tror du, at en Vectron med DD-vogne, skal have Stop-signalet stående, for at kunne komme langt nok op i fart til at "trille" forbi Neutralsektionen?
Med venlig hilsen
Bjørn Andrup.
Hvor langt fra sådan en klapbro tror du, at en Vectron med DD-vogne, skal have Stop-signalet stående, for at kunne komme langt nok op i fart til at "trille" forbi Neutralsektionen?
Ikke ret langt, neutralsektionen vil være ca. 20 meter lang, så blot få sekunders tilløb vil være rigeligt til at få toget over på den anden side.
af mss , 23/12 2019, 00:24 (1619 dage siden) @ Thorbjørn
Hvor langt fra sådan en klapbro tror du, at en Vectron med DD-vogne, skal have Stop-signalet stående, for at kunne komme langt nok op i fart til at "trille" forbi Neutralsektionen?
Ikke ret langt, neutralsektionen vil være ca. 20 meter lang, så blot få sekunders tilløb vil være rigeligt til at få toget over på den anden side.
Præcis. Derudover vil en lille hældning på strækningen sikre at toget altid kan trille tilbage under ledningerne hvis det skulle smutte.
--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums
Hvor langt fra sådan en klapbro tror du, at en Vectron med DD-vogne, skal have Stop-signalet stående, for at kunne komme langt nok op i fart til at "trille" forbi Neutralsektionen?
Ikke ret langt, neutralsektionen vil være ca. 20 meter lang, så blot få sekunders tilløb vil være rigeligt til at få toget over på den anden side.
Præcis. Derudover vil en lille hældning på strækningen sikre at toget altid kan trille tilbage under ledningerne hvis det skulle smutte.
Enkeltsporede strækninger bør derfor udføres således at de hælder begge veje samtidig.
af mss , 23/12 2019, 01:26 (1619 dage siden) @ tgpsen
Hvor langt fra sådan en klapbro tror du, at en Vectron med DD-vogne, skal have Stop-signalet stående, for at kunne komme langt nok op i fart til at "trille" forbi Neutralsektionen?
Ikke ret langt, neutralsektionen vil være ca. 20 meter lang, så blot få sekunders tilløb vil være rigeligt til at få toget over på den anden side.
Præcis. Derudover vil en lille hældning på strækningen sikre at toget altid kan trille tilbage under ledningerne hvis det skulle smutte.
Enkeltsporede strækninger bør derfor udføres således at de hælder begge veje samtidig.
Det kan være videre fremad eller tilbage hvor man kom fra, afhængig af hvilken vej man kørte i første omgang. Under alle omstændigheder ender man under ledningerne igen, deraf "tilbage under ledningerne".
Var det udførligt nok for alle?
--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums
Det bliver spændende at se hvordan de vil få elektrificeret Jernbanebroen over Limfjorden, hvor kontravægten sænkes ned over sporet.
--
Mvh Anders
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 20/12 2019, 09:42 (1622 dage siden) @ andersj
Det bliver spændende at se hvordan de vil få elektrificeret Jernbanebroen over Limfjorden, hvor kontravægten sænkes ned over sporet.
Vi har haft fat i emnet før:
https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=109211#p109211
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"
Sund & Bælt vil gøre Frederik IX bro i Nykøbing F. til en fast forbindelse, og anfører en række argumenter herfor, blandt andet at det kommende kørestrømsanlæg giver en øget fejlrisiko
https://folketidende.dk/Guldborgsund/Sund--Baelt-Vi-lukker-Frederik-IXs-Bros-klap/artik...
Ministerie har kigget på det - i anlægsloven står klapbro:
https://www.tv2east.dk/guldborgsund/ministerie-slaar-fast-bro-over-guldborgsund-skal-ku...
https://folketidende.dk/Skinner-og-veje/Ministerium-holder-stadig-fast-i-klapbro-/artik...
"Lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark" er her:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/575 - det står i §2, stk 2 punkt 4..
Så hvis det skal ændres, så skal det en tur via folketinget. Og stemning er ikke for at imødekomme Banedanmark og Sund&Bælt.
Mvh
Steen
Sund og Bælt vil have anlægsloven ændret!
Folketinget har behandlet og besluttet en anlægslov, og det er helt uhørt, at det statslige selskab Sund og Bælt efterfølgende blander sig med en hel række nyopfundne argumenter, og vil have loven ændret.
https://www.tv2east.dk/.../staar-fast-paa-nedlaegge...
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 9/1 2020, 16:44 (1601 dage siden) @ Thorbjørn
Prøv om det her link er bedre:
https://www.tv2east.dk/guldborgsund/staar-fast-paa-nedlaegge-klapbro-sund-baelt-forsoeg...
--
Venligst
Michael Deichmann
![[image]](https://www.jernbanen.dk/Tegninger/Mini/DSB_Motor/DSB_MO5.gif)
![[image]](https://www.jernbanen.dk/Tegninger/Mini/DSB_Person1893/DSB_CF2.gif)
Prøv om det her link er bedre:
https://www.tv2east.dk/guldborgsund/staar-fast-paa-nedlaegge-klapbro-sund-baelt-forsoeg...
Tak, det er MEGET bedre.
Er det bare mig ... eller virker det lidt omsonst med en klapbro hvis der skal køre 2 godstog og 1 passagertog (mindst) i hver retning per time? Det giver altså ikke meget tid til at få broen op og ned. En ting er at man bygger en klapbro, men det ville måske også være smart at have en egentlig ide om hvor meget den så vil blive brugt i praksis.
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 9/1 2020, 22:55 (1601 dage siden) @ mpp
Er det bare mig ... eller virker det lidt omsonst med en klapbro hvis der skal køre 2 godstog og 1 passagertog (mindst) i hver retning per time? Det giver altså ikke meget tid til at få broen op og ned. En ting er at man bygger en klapbro, men det ville måske også være smart at have en egentlig ide om hvor meget den så vil blive brugt i praksis.
Hvis du læser artiklen mener kommunen at det vil ødelægge en ellers voksende sejlturisme i regionen.
--
Venligst
Michael Deichmann
Det må da stå uden for enhver tvivl, at hvis Sydhavsøerne skal have noget at leve af fremover, så er det turisme!
Dermed må det ses i sammenhæng med, om de lokalområder, den forbedrede Fugleflugtslinie kører igennem, skal have nogen fordel af den og nogle muligheder, de kan udnytte.
Projektet er jo skabt for at den svenske industris 1.000 tons godstog kan køre den lige vej til kontinentet. Så projektet må jo mene, at enhver forhindring for non stop godstog skal overvindes.
Men mon ikke blot der er en, der nu har fundet frem til, at der ikke er noget ECTS modul 3.99, der hedder oplukkelig bro på 200 km/h bane??
Teknisk må det jo principielt kunne løses, selv om en oplukket bro reducerer kapaciteten på jernbanestrækningen.
Teknisk må det jo principielt kunne løses, selv om en oplukket bro reducerer kapaciteten på jernbanestrækningen.
.
Fritidssejlerne må finde ud af at montere master, som kan lægges ned.
--
Svend
Er der nogen her, som har indsigt i hvorledes kapaciteten på broen forventes udnyttet, og hvor meget der således vil kunne stilles til rådighed for åbning?
Limfjordsbroen i Aalborg har vel tilsvarende problematik?
JH
Er der nogen her, som har indsigt i hvorledes kapaciteten på broen forventes udnyttet, og hvor meget der således vil kunne stilles til rådighed for åbning?
Limfjordsbroen i Aalborg har vel tilsvarende problematik?
JH
Frem til K16 kørte der i myldretiden 8 tog i timen over broen. Det samme antal vil man også køre med hele dagen igen når banen til Aalborg Lufthavn åbner. Det bliver dog sandsynligvis kun til et tog i timen til lufthavnen, da man vist har sparet et stationssikringsanlæg væk.
--
Mvh Anders
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/1 2020, 14:46 (1599 dage siden) @ andersj
Er der nogen her, som har indsigt i hvorledes kapaciteten på broen forventes udnyttet, og hvor meget der således vil kunne stilles til rådighed for åbning?
Limfjordsbroen i Aalborg har vel tilsvarende problematik?
JH
Frem til K16 kørte der i myldretiden 8 tog i timen over broen. Det samme antal vil man også køre med hele dagen igen når banen til Aalborg Lufthavn åbner. Det bliver dog sandsynligvis kun til et tog i timen til lufthavnen, da man vist har sparet et stationssikringsanlæg væk.
Er der nogen, der har flere oplysninger om det måske bortsparede stationssikringsanlæg?
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
af Henrik Hansen , Vejen, 11/1 2020, 14:54 (1599 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
Er der nogen, der har flere oplysninger om det måske bortsparede stationssikringsanlæg?
Efter sigende så er sikringsanlægget ganske korrekt sparet væk på Aalborg Lufthavn. Strækningen fra Lindholm til Lufthavnen vil virke som en blok der blokeres når toget kører fra Lindholm, og atter deblokeres når toget kører ind på Lindholm station. Derfor kan strækningen, incl. Aalborg Lufhavn, kun befares af ét tog ad gangen.
Det var oprindelig meningen, at et af de gamle 54e anlæg fra strækningen ml. Lindholm og Frederikshavn skulle anvendes til Lufthavnen, men den plan skulle være skrottet.
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/1 2020, 14:58 (1599 dage siden) @ Henrik Hansen
Er der nogen, der har flere oplysninger om det måske bortsparede stationssikringsanlæg?
Efter sigende så er sikringsanlægget ganske korrekt sparet væk på Aalborg Lufthavn. Strækningen fra Lindholm til Lufthavnen vil virke som en blok der blokeres når toget kører fra Lindholm, og atter deblokeres når toget kører ind på Lindholm station. Derfor kan strækningen, incl. Aalborg Lufhavn, kun befares af ét tog ad gangen.Det var oprindelig meningen, at et af de gamle 54e anlæg fra strækningen ml. Lindholm og Frederikshavn skulle anvendes til Lufthavnen, men den plan skulle være skrottet.
Så endnu engang har politikerne fået en jernbane med færre tog, end de troede. Sic!
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Er der nogen, der har flere oplysninger om det måske bortsparede stationssikringsanlæg?
Efter sigende så er sikringsanlægget ganske korrekt sparet væk på Aalborg Lufthavn. Strækningen fra Lindholm til Lufthavnen vil virke som en blok der blokeres når toget kører fra Lindholm, og atter deblokeres når toget kører ind på Lindholm station. Derfor kan strækningen, incl. Aalborg Lufhavn, kun befares af ét tog ad gangen.Det var oprindelig meningen, at et af de gamle 54e anlæg fra strækningen ml. Lindholm og Frederikshavn skulle anvendes til Lufthavnen, men den plan skulle være skrottet.
Så endnu engang har politikerne fået en jernbane med færre tog, end de troede. Sic!
Mja - vi snakker en enkeltsporet strækning på vel ca. 3 kilometer uden krydsningsmulighed, så det er vel ikke den store ulykke.. 
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/1 2020, 19:12 (1599 dage siden) @ krabsen
Så endnu engang har politikerne fået en jernbane med færre tog, end de troede. Sic!
Mja - vi snakker en enkeltsporet strækning på vel ca. 3 kilometer uden krydsningsmulighed, så det er vel ikke den store ulykke..
Det giver ikke rigtig nogen mening med kun ét tog i timen. Det vil holde kunderne væk. Når man skal med fly fra lufthavnen kan det til nød gå an, at der kun er ét tog, hvis vi taler om fritidsrejsende. Men når man ankommer med fly og skal videre med tog, er det ikke kundevenligt at skulle vente op mod en time. Så finder kunderne andre løsninger.
Havde man "tilbudt" Kastrup samme ringe service, havde der lydt et ramaskrig.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Havde man "tilbudt" Kastrup samme ringe service, havde der lydt et ramaskrig.
Nu er der også lidt flere flyafgange fra Kastrup end Aalborg...
Problemet i Aalborg er at der er timer henover dagen hvor der ingen flyafgange er, så hvorfor overhovedet timedrift når der ikke engang er et fly hver time?
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 11/1 2020, 21:23 (1599 dage siden) @ Rail
Havde man "tilbudt" Kastrup samme ringe service, havde der lydt et ramaskrig.
Nu er der også lidt flere flyafgange fra Kastrup end Aalborg...Problemet i Aalborg er at der er timer henover dagen hvor der ingen flyafgange er, så hvorfor overhovedet timedrift når der ikke engang er et fly hver time?
Nu ved jeg godt, at problemet løser sig selv, når engang - om nogle år - signalprogrammet er implementeret på strækningen Lindholm-Aalborg Lufthavn. Men indtil da: Det giver ingen mening med en lufthavnebane med 60-minutters drift - uanset om det er i Kastrup eller i Aalborg og uanset antallet af flyafgange og flyankomster. Vil man ikke køre 30-minutters drift, kan man lige så godt lade være med at køre.
Det bliver i øvrigt interessant at iagttage den politiske reaktion. Mig bekendt er transportordførerne ikke orienteret.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Nu ved jeg godt, at problemet løser sig selv, når engang - om nogle år - signalprogrammet er implementeret på strækningen Lindholm-Aalborg Lufthavn. Men indtil da: Det giver ingen mening med en lufthavnebane med 60-minutters drift - uanset om det er i Kastrup eller i Aalborg og uanset antallet af flyafgange og flyankomster. Vil man ikke køre 30-minutters drift, kan man lige så godt lade være med at køre.
Der flere projekter som er strandet pga. af manglede specialiteter til validering af sikringsanlæg.... Her er er mulighed for trafik. Der mange andre projekter som lider nød:
* Opgradering af Ringsted-Næstved er forlænget 3 måneder
* Randers Station: sikringsanlæg er ikke taget i brug
* Der kommer nok ikke et midlertidig sikringsanlæg på Køge Nord - kunne have hjulpet på trafikken til/fra Næstved og Nykøbing F i den kommende sommer
* Ombygning af Ringsted trækker ud... - sætter begrænsning i antal tog som kan bruge den nye bane
* På Vigerslev kan man ikke komme til/fra Lufthavnen og den nye bane. Bliver først løst i påsken 2021
* Start af el-drift på Roskilde-Holbæk bliver nok udskudt til at det nye signalsystem tages i brug (det projekt vil kun i mindre grad påvirke driften)
Det bliver i øvrigt interessant at iagttage den politiske reaktion. Mig bekendt er transportordførerne ikke orienteret.
Det er nævnt i anlægsstatus...
Mvh
Steen
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/1 2020, 09:16 (1599 dage siden) @ steenth
Det bliver i øvrigt interessant at iagttage den politiske reaktion. Mig bekendt er transportordførerne ikke orienteret.
Det er nævnt i anlægsstatus...
Det er det faktisk ikke. Jeg kan i hvert fald ikke finde det. Det er nævnt, at signalprogrammet Aarhus-Aalborg Lufthavn forventes ibrugtaget til K25 og det er nævnt, at man skulle bruge yderlige 35,4 mio. på lufthavnsbanen pga. signalprogrammet - men der står intet om, at man i de fire år fra K21 til K25 kun kan betjene lufthavnen med ét tog i timen.
Men når det så er sagt: Når trafikordførerne opdager, at de endnu engang er blevet rø......, ja så kan de INTET gøre ved det - udover at øffe. Der er faktisk ingen grund til at bruge penge på at udarbejde en anlægsstatus. Man kunne nøjes med at læne sig tilbage og konstatere ibrugtagningen af de enkelte strækninger efterhånden som årene går.
Når røgen har lagt sig (og jeg i øvrigt har fået noget morgenkaffe til at formilde mit tvære humør): Ved vi noget om, om det bliver lyntogene eller intercitytogene, der skal betjene Aalborg Lufthavn K21-K25? Det må vel blive intercitytogene? Jeg går ikke ud fra, at NJ kan se noget fornuftigt i at køre til lufthavnen og lyntogene skal vel med tiden igen køre til Frederikshavn.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Når røgen har lagt sig (og jeg i øvrigt har fået noget morgenkaffe til at formilde mit tvære humør): Ved vi noget om, om det bliver lyntogene eller intercitytogene, der skal betjene Aalborg Lufthavn K21-K25? Det må vel blive intercitytogene? Jeg går ikke ud fra, at NJ kan se noget fornuftigt i at køre til lufthavnen og lyntogene skal vel med tiden igen køre til Frederikshavn.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
.
Har du kigget i "Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032".
https://www.trafikstyrelsen.dk/da/Kollektiv-trafik/Trafikale-analyser/S-tog-og-jernbane...
I 2022 er DSB's plan åbenbart: 2 fjerntog pr time (men 1½ ifølge linjediagrammet side 80, idet det ene fjerntog deles med Frederikshavn)
Og i 2027 er foreslået 2 lokaltog og 1 regionaltog.
Der er en infobox med detaljer i forslaget:
CASE: Lokal betjening af Aalborg Lufthavn
I DSB’s K22 betjenes Aalborg Lufthavn af to fjerntog i timen. En bedre betjening af Aalborg
Lufthavn kunne være lokaltog fra Hobro og regionaltog fra Aarhus, som giver en samlet
økonomisk gevinst, og foreslås i trafikplanens køreplan for 2027. Realisering kræver dog, at
regionen som forventet trafikkøber er indforstået.
Figur 17. Forslag til forbedret betjening i Nordjylland
Bedre lokal betjening
En blanding af regional- og lokaltog til lufthavnen passer bedre til lufthavnens opland, der helt
overvejende ligger nord for Hobro. Samtidig er der ikke mange der rejser lokalt ”igennem
Aalborg” fra syd til nord - eller omvendt.
Højere frekvens
I stedet for to fjerntog i timen, kan lufthavnen betjenes af tre tog i timen i dagtimerne; to
lokaltog og ét regionaltog. Dermed får Arden også bedre betjening; to lokaltog i timen i stedet
for ét fjerntog.
Bedre punktlighed
De lokale tog til lufthavnen må forventes at få færre forsinkelser end fjerntogene, som har
større risiko for at blive forsinket på den lange vej gennem landet.
Billigere kollektiv trafik
De lokale tog vil ikke længere køre ”igennem” Aalborg fra Skørping til Hirtshals/Skagen, men i
stedet Hobro-Aalborg Lufthavn og Aalborg-Hirtshals/Skagen. Dermed udvides lokaltogsdriften
ift. 2022. Modsat afkortes det ene fjerntog til Aalborg (i stedet for at køre til Frederikshavn idet
der ikke elektrificeres Aalborg-Frederikshavn) og det andet ændres til regionaltog Aarhus –
Aalborg lufthavn. Passagermæssigt er det tilstrækkeligt med 1 fjerntog i timen til Aalborg, og
gevinsterne ved det billigere materiel og den forbedrede robusthed for de rejsende i Nordjylland
medfører en samlet besparelse.
Hurtigere tog til Aalborg
Hyppig lokal betjening mellem Hobro og lufthavnen giver mulighed for at køre fjern- og
regionaltogene fra Aarhus hurtigere til Aalborg, idet begge linjer kører uden stop mellem Hobro
og Aalborg.
Hvornår?
Dette scenarie kan indføres allerede samtidig med åbningen af den nye bane til Aalborg
Lufthavn, såfremt den regionale trafikkøber ønsker det, og såfremt nyt materiel kan leveres
ligeså hurtigt som NJBA tidligere har fået leveret materiel – på ca. 2 år.
------------------------------------
Mig bekendt har NJBA allerede udnyttet optionen og antageligvis dermed bestilt de nødvendige ekstra togsæt.
Poul
af Thomas Boberg Nielsen , Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 12/1 2020, 11:33 (1599 dage siden) @ Poul Brandt
Har du kigget i "Trafikplan for den statslige jernbane 2017-2032"
Jo, jo, der har jeg kigget. Men trafikplanen er et embedsmandsprodukt, som politikerne skød ned fra fødslen. Til gengæld er jeg overbevist om, at "alt kan ske", når vi taler politikere, og det vil derfor ikke undre mig, at politikerne beder NJ om, alligevel at køre Skørping-Aalborg Lufthavn én gang i timen (kombineret med DSB intercitytog én gang i timen, således at der bliver 30-minuttersdrift). Men når det så går op for dem, at det alligevel ikke kan lade sig gøre pga. signalprogrammet, kommer øfferiet.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"
af Henrik Hansen , Vejen, 9/1 2020, 18:25 (1601 dage siden) @ Thorbjørn
Sund og Bælt vil have anlægsloven ændret!
Folketinget har behandlet og besluttet en anlægslov, og det er helt uhørt, at det statslige selskab Sund og Bælt efterfølgende blander sig med en hel række nyopfundne argumenter, og vil have loven ændret.
Det er vel ikke uhørt, når vi tænker på at selskabet bag ønsket er 'Sund og Bælt', et selskab som har formået at 'manipulerer' med indtil flere trafikprognoser for at få regnestykket vedr. Femern forbindelse til at vise et positiv resultat - det er efterhånden meget svært stadig, at have tillid til den virkemåde som selskabet benytter sig af.
Det eneste forklaring på, at 'Sund og Bælt' til stadighed for lov til at agerer på denne måde, er at der politisk er flertal for Femern forbindelse og at 'Sund og Bælt' kun gør det beskidte arbejde for politikerne - så en fast bro skal det nok blive til....
Historien om både gamle og nye Maglemølle Papirfabrik i Næstved, der var i drift fra 1875 til 2012. Få her historien om bygningen af den private industrihavn og det store fabriksområde med eget spornet, lokomotiver og vogne.
Læs mere