Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Roskilde - Glostrup - Ellebjerg - Lufthavnen - Malmø? (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 8/4 2020, 11:22 (1482 dage siden) @ Svend

Der er plads til 15 tog i timen pr retning mellem Kh og Københavns Lufthavn, Kastrup. Da vi lavede det fra K11 gav det følgende fordeling (idet der også blev lavet kanaler lidt videre op i Sverige)

3 x Øresundstog
3 x Nivåtog - der kunne forlænges til Sverige (2 x Helsingborg, 1 x Hässleholm)
1 x IC Bornholm, der ikke kører længere
1 x IC til Kastrup
2 x Lyntog til Kastrup
2 x Kanaler til fri trafik med passagertog mod Stockholm - en med X2000 og en med lok-vogne
1 x Kanal til fri trafik med pasagertog mod Göteborg
2 x Godstog

Når Signalprogrammet engang er færdigt og der er perroner i spor 11 og spor 12 vil tallet blive øget markant - herunder til 3 godstog i timen pr retning.

Med 4 x Østerport - Sverige og 4 x Helsingør - Kastrup, 2 x godstog og pt kun 1 x fri trafik, begynder det at give problemer hvis der fortsat skal køre IC/Lyn i samme omfang og regionaltog fra Roskilde. Teknisk set kan den "offentlige service trafik" alene udvides hvis infrastrukturen udvides (strækningen er erklæret "overbelastet"). Så Ring Syd vil formentlig blive bundet op på etablering af de nye perroner i Lufthavnen og retningsdrift (godstog gennem spor 1 og 2 i retning mod Sverige), hvis det skal kunne gennemføres "efter bogen"

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak