Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Den første gang....."

af Georg Schmidt, 3/5 2011, 19:49 (4745 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hermed mit første jernbanefotografi. H 788 holder med et (formentlig) prøvetog i spor 1 på Århus H i 1958 foto taget med bokskamera. Foto nummer to blev Q 346 som lige var inde med en ekstra Cc til tog 70. Foto nummer tre blev MY 1136 som netop denne dag i 1958 fremførte tog 70 til Nyborg. Mange af de væsentlige tog var allerede i 1958 fremført af MY, men der var dog nogle der fik lov at fortsætte med damp længe, deriblandt tog 2970. Vi boede i Viby J ikke langt fra banen, og det var en fornøjelse at se godstog 2970 banke op ad Hasselagerbakken næsten altid med en H af dem med de store skærme (H 783-88). Man får respekt for de to der kunne få sådan en rullende vulkan til at køre op ad bakken med 720 tons på krogen. Glæder med til 783's genkomst, ak ja, jeg kan høre dampslagene endnu.[image]
Med venlig hilsen
Georg Schmidt


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts


DSB MH336

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak