Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mange stationer har ikke standard perronhøjde! (Generelt)

af Mbm, 23/3 2021, 19:37 (1132 dage siden) @ steenth

Min læsning er betydelig mere optimistisk end andres. Det er ikke uoverskueligt mange stationer, der står på listen, og de, der gør, vil ofte have perroner på 50 cm (fx Ålborg, Vejle, Horsens og Nykøbing F) og derved fungere temmelig godt med et tog med gulvhøjde på 55-60 cm.

Man kan altid diskutere, om standarden er sat rigtigt. I sidste ende er det vigtigste, at der er en standard og at den følges. Så snart der er flere højder i spil, øges kompleksiteten og besværet, hvilket man lider under, når man rejser til udlandet.

Er der nogen, der ved, om 55 cm er almindeligt i Sverige - eller nogensinde bliver det? Mit indtryk er, at svenskerne har været så uheldige, at de to fastlagte EU standarder (tidligere?) ikke rigtig harmonerede med deres perroner.

Lad os glæde os over, at man indenfor Danmarks grænser i langt de fleste tilfælde i fremtiden kan rejse med niveaufri indstigning.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Jernbanebøger

Sorøkatastrofen

Sorøkatastrofen. Pris 225 kr.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak