Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

CAF køber/overtager TALENT 3 og Coradia Polyvalent platforme (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg Petersen, 24/11 2021, 16:49 (884 dage siden) @ andersj

I forbindelse med fusionen mellem Alstom og Bombardier skulle Bombardier Talent 3 og Alstom Coradia Polyvalent platformene sammen med Alstoms fabrik i Reichshoffen udskilles fra koncernen af konkurrencemæssige hensyn.

Hvilket så formentlig betyder, at den separate udskilning af Talent 3 med tilhørende produktionsfaciliteter inde midt på arealerne i Hennigsdorf (omkring hal 71 med direkte sporadgang til testcenteret på den anden side af vejen) formentlig kan undgås, og komponentfabrikationen i hallerne ved siden af kan flytte til Reichshoffen. Umiddelbart en udmærket løsning.

I forvejen er Bombardiers andel af ZEFIRO V300 afhændet til Hitachi, så det ser ud til, at man kommer i mål med den samlede plan uden de store ændringer.

/Lasse

P.S: Herunder et simpelt Google Maps udsnit over fabriksområdet i Hennigsdorf. Jeg har sat en blå ring omkring Hal71, hvor Talent 3 produceres lidt endnu. Lige syd for den blå cirkel ligger testcenteret.- derfra går testbanen små 2 km langs floden (udenfor billedet)

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak