Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Metro linjer / togkontrol ( 30-minutters drift til Grenå ) (Generelt)

af steenth, 30/11 2021, 20:04 (878 dage siden) @ andersj

I bund og grund ser man den samme problemstilling ved metroen i København hvor der bygges efter kommunegrænser og i mindre grad efter at nedbringe trængslen på tværs af kommunerne. Der er nogle skævheder i hvordan anlæg og drift af disse skinneprojekter finansieres, for kommunerne og regionerne kan ofte ikke bære de ekstra omkostninger ved både anlæg og drift der er i forhold til buskørsel. Lokalbanerne er også en udfordring fordi der ikke er råd til sporudskiftninger eller togkontrolanlæg - hvorfor skal sikkerheden være højere på en enkeltsporet statsbane med ETCS i forhold til en lokalbane med ydre signaler uden ATP/ATC/ETCS?

Nu er metro mest til lokal trafik i København. Det er meget svært at finde steder i forstæderne, hvor der grundlag for en metrolinje. Hvidovre har regnet på en forlængelse fra Ny Ellebjerg. Men selv med en endestation på Hvidovre hospital, så er området ikke tæt om bebygget til at kunne skaffe passager nok.

Og jeg er enig i at lokalbanerne burde have togkontrolanlæg, som kunne være på niveau med ATC-togstop eller ETCS niveau 1 LS. Men det er svært, når det er svært at finde midler til den nødvendig renovering af Østbanen...

Nå, det blev lidt længere en planlagt. Men det er en reel problemstilling især i Hovedstadsområdet hvor kommunerne er geografisk små og hvor regionen burde spille en større rolle i finansiering, planlægning og drift af den kollektive trafik for at skabe mere sammenhæng.

Regionerne er økonomisk svage på trafik. De får allerede for lidt til kunne drifte og vedligeholde både bus og togdrift på ordentligt vis.... Jeg har stadig i tankerne, da hovedstadsområdet have ansvaret for S-tog, hvor det var svært at finansiere uforudsete udgifter. Regionerne har de samme problemer ved stigende udgifter eller faldende indtægter. De kan kun spare sig ud af problemerne.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak