Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Metro M4a til Jernbanebyen? (Generelt)

af Banemanden, 30/12 2021, 05:50 (849 dage siden) @ emc

Tak for svar. Ideen er helt klart for at gøre det tåleligt for den nordlige del (men som naturligvis også vil gøre det mere attraktivt for de øvrige dele).

Jeg er enig i det med kapacitetsnesættelsen, som dog vil være en forøgelse for M3. Jeg håber dog en kompetent sjæl herinde kunne kvalificere om det overhovedet behøves. Måske kan det nås mellem de 180 sek ml M4 togene?

Fra depot-perronen på Vedligeholdelsescenteret og til Havneholmen station er der 250 meters vej over, medmindre du selvfølgelig ønsker at gå omvejen ;) Du kan gå i fugleflugt derfra som det er nu, langs et område der pt er en stor grusplads.

Det vil ikke kunne betale sig, når både Enghave Brygge og Havneholmen er så nært ved. Og jernbanebyen som får ret meget stationsnærhed i begge ender, vil så skulle overbetjenes mens man totalt sylter den noget dyrere strækning fra Havneholmen til Ny Ellebjerg - som uden tvivl bliver en af Københavns største skiftestationer til den tid.

Desuden vil det kræve en kæmpe ombygning af Metroens Depot i Vasbygade, hvor jeg arbejder, som vil påvirke al drift i en urimeligt lang periode. Allerede nu tales der om den urealistiske overdækning af depotsporene, som vil kræve ombygning og spærring i så lang tid, at det vil være noget nær umuligt at drive M3/M4 imens arbejdet pågår. Vedligeholdelsescenteret er utroligt aktivt i løbet af et døgn, hvor alle 39 tog mindst to gange er forbi til rengøring, vask, reservetog og værksted. Og layoutet op depotet er samtidig lidt specielt og umuliggør fx delvise lukninger og spærringer.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak