Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Blueprint til IC4/IC2 (Generelt)

af Steff, 22/2 2022, 12:36 (786 dage siden) @ Peter Christensen

God middag

Som et supplement til Peters bemærkninger.

Nu har jeg jo ikke rigtigt interesseret mig for "det moderne" med diesel/el, motorvognssæt mv.

Men jeg kan KUN tilslutte mig bemærkningerne vedr. manglende informationer på en HL/HM/HP/HG eller hvad det er er for tegninger.

Hovedtegningerne (eller også bl.a. af FRICHS benævnt "Samlingstegninger") viser, hvordan projektet SKULLE se ud, ikke hvordan det KOM til at se ud, selvom det somregel passede ved leveringen. Bemærk på H-tegningerne de notater/bemærkninger der er nede i højre side, hvor der er anført en ændring eller flere med henvisning til nye detalje tegninger.

Nu ved jeg godt, det nok ikke er aktuelt med de efterspurgte tegninger, men hvis man tager en HL af en damper, bliver man slemt skuffet. Næsten lige så sikkert som "Amen" i kirken om søndagen, har maskinens udseende og teknik ændret sig meget gennem tiderne. Men der er stadig "kun" den samme originale HL til rådighed. Alt andet skal findes i de supplementsstegninger, der blev fremstillet senere og det er normalt i hundredevis det drejser sig om! Og de skal FINDES i landsdelsarkiver, Rigsarkiverne, DJM videncenter o.s.v. Der findes f.eks. en litra D I, D II og D III tegning, men INGEN DIV eller D II ombygget. Sidstnævnte skal findes (vide de er der).

Sådan "lidt morsomt" tror jeg, at hvis man fik en original samlingstegning/HM af EC4, ville det nok kun være den absolutte ydre skal der passede, resten ved vi jo, at de stakkels teknikere hos DSB har måttet nytegne, da INTET jo virkede. Men som hos H. C. Andersen; "det er jo en ganske anden historie".

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


ContecRailSvenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak