Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Bodeling DSB-Banestyrelsen/Banedanmark (Jernbanen i dag)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/6 2011, 20:42 (4711 dage siden) @ Svend

I november 1999 udgav DSB og daværende Banestyrelsen en fælles pjece om bodelingen. Pjecens målgrupper var medarbejdere i de to virksomheder. Som det fremgår - og som Svend så rigtigt påpeger - gælder det om at holde tungen lige i munden.

Pjecen kan ses her.

Jeg har ikke siden udgangen af 1999 professionelt beskæftiget mig med bodelingen, idet jeg forlod DSB på dette tidspunkt. Så der er muligvis sket efterfølgende ændringer i nogle af detaljerne. (Jeg mindes at have læst en rapport fra Trafikstyrelsen om kombiterminalernes tilhørsforhold).

Den opmærksomme læser vil opdage, at pjecen nævner, at det bagvedliggende aktstykke (321) er fra juli 1997 og at jeg tidligere har skrevet, at det er fra 9. september 1997. Begge dele er korrekt. Aktstykket er afsendt af Trafikministeren til Finansudvalget 16. juli 1997 og tiltrådt af Finansudvalget 9. september 1997.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Maglemølle Papirfabrik, Næstved
Maglemølle Papirfabrik, Næstved

Historien om både gamle og nye Maglemølle Papirfabrik i Næstved, der var i drift fra 1875 til 2012. Få her historien om bygningen af den private industrihavn og det store fabriksområde med eget spornet, lokomotiver og vogne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak