Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

1ste generations S-tog, Oprangeringslister

af Steff, 12/6 2011, 09:15 (4702 dage siden) @ Georg Schmidt

Oprangeringer S-tog 1. generation.

I tilknytning til Georg Schmidts dejlige billeder og gode kommentarer, skal jeg tilføje endnu et stykke kildemateriale, der er offentligt tilgængeligt og som tidligere har været omtalt i denne tråd. Det drejer sig om:
”Årsskrift 1999, Jernbanemuseets venner, Kørsel og oprangeringer for S-tog af 1. til 5. levering 1934 – 1978”.
Foruden de omtalte kilder er dette den ”nørdede version” af S-togsteksterne med kørsel, oprangering, skæbnelister o.s.v. Altså uundværlig i sammenhæng med S-tog, hvis man vil vide mere end det historiske. Dette bliver jo så tilgengæld ganske udmærket beskrevet i bl.a. det kildemateriale Georg Schmidt anbefaler.
Herunder et scan af oprangeringslisterne. Ingen S-tog kørte ”tilfældigt” på noget tidspunkt. Billeder der viser noget andet (fra f.eks. Enghave S-togsdepot) er vogne, der evt. har været til revision/reparation og endnu ikke oprangeret i en ”driftsstamme”. Selvfølgelig kunne en mindre ændring forekomme ved uheld/reparation ind til den rigtige vogn var repareret. Men det kun en kort periode.
Ved at anvende faste stammer, kunne man til hver en tid vide hvor en vogn var, hvilket løb o.s.v. Det gjorde det bl.a. lettere at få styr på revisions- og eftersynsfrister mv. og få materiellet ind uden at skulle bruge tid til adskillelse af stammer og nye oprangeringer. Ganske smart og lige til.
Ved at bruge de vedhæftede lister kan fotografer og andre også hurtigt finde ud af resten af vognenes nummer, hvis bare et er kendt.
[image]
Oprangeringer side 1.
[image]
Oprangeringer side 2.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak