Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Y-toget i Skælskør (Generelt)

af Jens Gadmar., 20/6 2011, 15:01 (4697 dage siden) @ Bjarne.

Jeg er helt enig med forfatteren til det sidste indlæg. Veterantog er heldigvis mere end bare damploko og trævogne! Selvom jeg tilhører den generation, som blev flasket op med damploko og træmotorvogne, kan jeg godt se, at det er vigtigt, at jernbane- materiel fra senere perioder også bliver bevaret, meget gerne i køreklar stand. Det var et godt initiativ af Skælskør Jernbaneklubs medlemmer,at de som nogle af de før-
ste anskaffede et Y-tog, medens der endnu var noget at vælge imellem. At det lykke-
des dem at få fat i et Skagensbane-tog er jeg særdeles tilfreds med. Personligt sy-
nes jeg, at SB-s Y-togsdesign var noget af det flotteste i Danmark, og desuden var vognenes tagrytter ikke ødelagt af en eftermonteret aircondition som hos de fleste andre baner. Toget har puffere og trækkrog, og det skal nok vise sig at være en meg-
et praktisk foranstaltning ved fremtidige forflyttelser og transporter. Kun var det
synd for Skælskørfolkene, at de i sin tid kun havde råd til en motorvogn og en sty-
revogn, for toget er jo i virkeligheden konstrueret som et 3-vogns tog. Den manglen-
de mellemvogn (VL Yp 154, SB 22) stod stadig hos Regionstog i Holbæk, og derfor be-
sluttede Daniel og jeg at købe den, hvis det var muligt. Det var det, og vi købte den i 2010! Vores intention var at forære vognen til Skælskør Jernbaneklub, således at vi var sikre på, at et KOMPLET 3-vogns tog fra Skagensbanen blev bevaret i frem-
tiden. På grund af udviklingen i Skælskør fusionerede Skælskør Jernbaneklub og Vestsjællands Veterantog senere hen, og det var nok en udmærket foranstaltning. Nu er toget altså kommet i DJK-regi, og det vil jeg da kun opfatte som noget positivt,
for jeg har forstået, at den nye klubs medlemmer også er indstillet på, at SB Ym 4 - Yp 22 - Ys 12 skal bevares samlet for eftertiden. Hvor og hvordan toget så senere skal anvendes, ja, det har jeg allerede nogle ideer om, og dem kunne jeg godt tænke mig at fremlægge for Høng-folkene, men det vigste er, at et komplet 3-vogns Y-tog fra SB er reddet fra skærebrændren! Med venlig hilsen: Jens Gadmar, Holstebro.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak