Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DJK udflugt: HHGB 08.11.1964 (10 fotos) (Generelt)

af Niels Munch, 1/8 2011, 15:23 (4666 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 1/8 2011, 15:34

Kære alle,

DJK arrangerede udflugt på HHGB den 08.11.1964 - en lysegrå novemberdag, hvor solen lejlighedsvis gennembrød den lysegrå skysuppe.

Vi - JB-P - og jeg (m.fl.) var med, og nedenfor følger mine fotos derfra.

Men forinden skal vi liiige ha' DJKs egen omtale af turen:

"Søndag den 8. november kl. 10.30 afgik fra Helsingør mod Hornbæk et særtog, der vakte opsigt, hvor det kom frem. Det var DJK's motorsærtog på HHGB. Alene togets oprangering måtte vække opsigt og bringe forundring blandt beboerne langs banen: dieselloko 1 + GDS personvogn C 41 + GDS C 37 + dieselloko 2. Det bør nævnes, at dieselloko M 1 blev bygget i 1921 af DEVA, og at det især gjorde sig bemærket ved sin ejendommelige S-togs lignende fløjte og den tykke blå røg, der konstant steg op fra skorstenen. Efter flere fotostop i det smukke efterårsvejr nåedes Hornbæk. Her spistes på "Bondegården", hvor bl.a. serveredes dejlige rødspætter! - Toget fortsatte til Gilleleje og tilbage til Helsingør (SR)."

Kilde: DJK Foreningsmeddelelser M 8/64 - November-December 1964, "Afholdte møder og udflugter".

Dertil skal lægges, at diesellok 1 mere røg og støjede, end det lagde kræfter til toget.

Af praktiske hensyn afgik toget fra havnesporet dér, hvor senere trinbrættet på Havnepladsen blev etableret:

[image]
HHGB diesellok 1 med særtog, Helsingør 08.11.1964 (nm).

[image]
HHGB M 2 som skydemaskine på samme særtog, Hg 08.11.1964 (nm).

Bemærk Helsingør-Bussen t.h., en Volvo med karosseri fra Carlsen, Humlebæk. Bybusdriften blev dengang forestået af HHGB.

Tilgiv, at jeg tidligere i f.m. et Helsingør-tema har vist disse 2 fotos på forum.

Men lad os fortsætte til Hornbæk, hvor stammen under frokosten på "Bondegården" henstod ganske fotogen - og snart også ganske uden "fjæs":

[image]

[image]

[image]

[image]

Og nu, "Gamle Ole", skal du holde tungen lige i munden: Bussen bag BMS kranarmen på garagepladsen i Hornbæk har 5 store sidevinduer i gammel indfatning og indstigning foran forakslen. Det kan derfor kun være HHGBs GUY-Arab LHUF bus B 8797, bygget hos Carlsen i Humlebæk 1952 med dørarr. 1-0-1 og solgt 1965/66.

[image]

[image]

Videre gik turen til Gilleleje:

[image]

[image]

Alle fotos optaget 08.11.1964 (nm).


Til EVP:

Tak, fordi du har genåbnet HHGB-fællessiden. Du er som sædvanlig velkommen til at bruge de fotos ovenfor, du som webmaster finder anvendelige. Dette gælder også andre HHGB-fotos, jeg i tidens løb har lagt ud på forum. De findes let via forum's søgefunktion. Her skrives blot "HHGB nm", hvorefter du udsøger dig mine indlæg.

Det samme gælder "Lille Nord"; dér kan du finde mine fotos via søgeordene "Fredensborg nm" og "Lille Nord nm".

Du har punket os gamle for ikke at komme til skufferne, f.eks. også omkring NPMB-fællessiden. Jeg har samlet mine bidrag i en særskilt tråd, hvor du kvitterer med: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=14782. Det er vel bare at gå i gang?

Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne



DSB MZ1410

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak