Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Mundelstrup station sporplan 1911 (Billedegætterier)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/8 2011, 17:11 (4624 dage siden) @ Thomas Bruun

Nu så jeg lige på kortet igen og fik lige en tanke - der er jo nogle notater skrevet med blyant så ligner det jo lidt en arbejdstegning.Kunne man forestille sig at de stiplede linier der viser fabrikkens sidespor kun er påtænkte spor og måske ikke er anlagt alligevel?

[image]

Sporplan af Mundelstrup station 1911. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDBS100, Bb 80/Thomas Boberg Nielsen.

Kære Thomas

Din overvejelse er relevant og nærliggende. Men svaret er, at stiplede linier og dermed spor på sporplaner fra denne periode betyder, at sporet er privat ejet. Jeg vil lejlighedsvist forsøge at finde dokumentation for min "påstand". Så indtil videre må du vælge at tro på en mand, der har holdt rigtig mange sporplaner fra denne periode i sine hænder:-).

"Påtænkte" spor blev på det tidspunkt påført eksisterende tegninger med - som oftest - rødt blæk; en gang i mellem er set anvendt grønt blæk og i meget sjældne tilfælde blåt blæk.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak