Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Københavns hovedbanegård, fejres på frimærke (Generelt)

af Leif Jørgensen, København Ø., 8/10 2011, 22:14 (4586 dage siden) @ OLL

Det er korrekt. Da Holte - Hillerød blev elektrificeret, ønskede man at beholde 1. klasse i togene, sådan som de lokomotivtrukne tog hidtil havde haft. Så til den nye linie E mellem København H og Hillerød anskaffede man 7 styrevogne litra AS. I modsætning til de normale litra FS havde de kun to sæt dørpartier, hvilket gav mere benplads til passagererne, som det var normalt på 1. klasse dengang.

Ordningen holdt dog kun kort tid. Vognene blev kun benyttet lidt udenfor myldretiden. Og det var upraktisk med en linie, man p.gr.a. det særlige materiel ikke uden videre kunne forlænge vestpå, hvor passagertallet var stigende. Så da linienettet blev omlagt i forbindelse med Køge Bugt-banens oprettelse, droppede man 1. klasse. Linie E kunne så forlænges til Taastrup, mens AS-vognene blev ændret til 2. klasses FS-vogne. De kunne dog fortsat kendes på de kun to dørpartier.

En af vognene blev udtaget til restaurering, da 2. generations-S-togene blev udrangeret. Der blev imidlertid fundet asbest i den, hvorfor den endte med at blive ophugget.

Med venlige AS-hilsner
Leif Jørgensen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak