Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tre frontlanterner på brunt S-tog (nu også Mo) (Generelt)

af Jens MO-Møller @, 14/10 2011, 02:08 (4588 dage siden) @ Georg Schmidt

Kære Georg Schmidt!

Jeg er ked af at skulle korrigere dig, da du jo i vide kredse og navnlig her på denne side på det nærmeste er verdensberømt for dine dejlige billeder. Men, billedet af MO 1846, hvor du skriver at det er fra ca. 1985, må være 3-5 år ældre, for vognkassen er jo stadig pæn og nogenlunde ren på biledet og det er endda muligt at læse alle påskrifterne på vangerne, blot man kommer tæt nok på.

Under 18. april 1983, hvor vognen var temmelig tilsmudset, besøgte jeg nu afdøde remisearbejder Mogens Andersson, som dengang var ansat på Helgoland. Denne dag havde han aftenvagt og der var så vidt jeg ved kun en remiseformand på arbejde udover ham. Vi havde på forhånd aftalt, at jeg mødte op derude efter kl. 17.00 med henblik på udskiftning af tallene på overgangspladerne! Efter en grundig afrensning af overgangspladerne og maling med hurtigtørrende maling, fik 1846 nye "krølletal" på overgangspladerne! Disse tal var i forvejen optegnet og klippet i hvidt selvklæbende folie, og da den sorte maling på overgangspladen var tør, blev de nye tal monteret. Ved samme lejlighed blev den nederste frontlanternes glas og lygtekrans shinet op i begge ender! Den gode Mogens Andersson fortalte mig, at han og jeg på forhånd havde fået tilladelse af ingeniør Nystrand til at skifte disse tal.

Desværre blev tallene i den "kolde ende" lidt skæve og de blev nogle måneder senere rettet op! I dag kan jeg godt ærgre mig over, at lige netop 1846 skulle stå for skud, for den var een af kun fire sjællandske MO-vogne, som havde de store Johnstons-tal på overgangspladerne, men tyve år senere fik den så disse flotte tal på fronten igen, efter renovering og maling.

Venlig hilsen

Jens Møller


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak